En kamerabåd kom alt for tæt på atleterne, da starten gik til mændenes triatlon ved OL i Tokyo. Og så måtte der omstart til.

Heldigvis var der ingen både i vejen, da danske Jesper Hansen skulle skyde lerduer.

Velkommen til dagens nyhedsoverblik.

Jesper Hansen vandt tidligt i morges sølv i skeetskydning og sikrede dermed Danmarks første medalje ved OL i Tokyo.

Kun amerikaneren Vincent Hancock klarede sig bedre og vandt OL-guld for tredje gang, mens 57-årige Abdullah Al-Rashidi fra Kuwait vandt bronze.

- Det var en fantastisk finale. Jeg kom godt fra start, men fik godt nok lige smidt en på stand 4 - men jeg fik roen tilbage og kørte den sikkert hjem derfra, sagde Jesper Hansen efter finalen til DR.

Et andet stort medaljehåb var også i kamp ved OL i morges, da de danske håndboldherrer spillede mod Egypten.

Trods problemer i første halvleg vandt Danmark kampen 32-27. Mikkel Hansen blev dansk topscorer med ni mål. TV 2s håndboldekspert Bent Nyegaard var dog mest imponeret over Niklas Landin i målet og den unge back Mathias Gidsel, som scorede otte mål.

Det danske hold spiller sin næste kamp klokken 02 natten til onsdag, og her er modstanderen Bahrain.

Flere danske kvinder har oplevet forstyrrelser i deres menstruation, efter at de er blevet vaccineret med en af de fire godkendte coronavacciner.

Frem til 21. juli har Lægemiddelstyrelsen modtaget 1189 indberetninger om menstruationsforstyrrelser som formodede bivirkninger, oplyste styrelsen i dag til TV 2.

Kvinders cyklus kan blive påvirket af mange ting, og det er for tidligt at konkludere, om der er en sammenhæng med vaccinerne. Men både Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, følger indberetningerne nøje, lyder det fra den danske styrelse.

Det franske parlament vedtog i nat et lovforslag, der gør det obligatorisk for sundhedspersonale at blive vaccineret mod coronavirus.

Samtidig indeholder lovforslaget krav om coronapas til en lang række offentlige steder. For eksempel restauranter, barer, tog og fly.

Kravene kan opretholdes indtil 15. november. Før loven kan træde endeligt i kraft, skal den dog have grønt lys fra forfatningsdomstolen.

Flere tusinde franskmænd har dog ikke holdt deres utilfredshed tilbage, og i weekenden var der demonstrationer i store byer på tværs af landet.

En meteor, der tidligt søndag kunne ses på Norges nattehimmel, var kun synlig i fem sekunder. Det vurderer Norsk Meteornettverk.

Alligevel var der flere på landjorden, der mærkede det lysende objekt, som også efterlod små spor under sig på sin vej.

Meteoren skabte nemlig en kraftig chokbølge, som blæste døre og luger op. Der er dog ikke meldt om større skader end en knust rude.

Meteoren blev også observeret over Sverige. Foreløbige beregninger tyder på, at den faldt ned i det store skovområde Finnemarka nær Oslo.

Fra midten af september vil over 300.000 kommunalt ansatte i den amerikanske storby New York blive mødt med et valg: Tag en ugentlig coronatest eller bliv vaccineret mod covid-19.

Det oplyser byens borgmester, Bill de Blasio, mandag.

Han begrunder tiltaget med behovet for at inddæmme spredningen af coronavirus.

- Det handler om at beskytte arbejdsstyrker, deres helbred og sikkerhed og de mennesker, som de skal tjene, siger Bill de Blasio.

Sundhedsmyndigheder i New York, der med sine over otte millioner indbyggere rummer flere mennesker end Danmark, har advaret om fornyet spredning af virus i byen.

54 procent af byens indbyggere er allerede fuldt vaccineret ifølge bystyrets hjemmeside. Myndighederne vil dog gerne have smittespredningen ned, inden skoleåret begynder igen efter sommerferien.

Allerede fra august vil ansatte på alle offentlige hospitaler og klinikker i byen blive mødt med krav om enten en ugentlig test eller vaccination.

Flere steder i verden har myndigheder taget skridt for at øge vaccinetilslutningen, der på den ene eller anden måde inkluderer krav om vaccine.

I Frankrig har mange tusinder været på gaden i protest over en række nye krav, der skal dæmpe spredningen af coronavirusset i landet.

Et af kravene er, at sundhedspersonale skal have påbegyndt vaccine 15. september. Hvis ikke risikerer de at blive suspenderet.

Derudover har man udvidet omfanget af krav om coronapas i Frankrig. Det betyder, at man skal vise coronapas på alle restauranter, tog, fly og andre offentlige steder.

Kravet vil fra 30. september gælde alle over 12 år. I Frankrig får man et coronapas som i Danmark: Ved vaccine, negativ coronatest eller overstået infektion.

I Storbritannien har premierminister Boris Johnson også forsøgt at øge andelen af unge, der modtager en vaccine, ved at give dem udsigten til et valg fra oktober: Bliv vaccineret, eller vink farvel til besøget på natklubben.

Ifølge avisen The Guardian sagde Johnson mandag i sidste uge:

- Jeg bør give varsel om, at fra udgangen af september, når alle over 18 år har fået chancen for at få to stik, planlægger vi at gøre færdigvaccination til en betingelse for adgang til en natklub og andre begivenheder, hvor store menneskemængder samles.

Beslutningen om at tilbyde krydsvaccinerede danskere et tredje vaccinestik er endnu ikke taget. Det oplyser Sundhedsministeriet i en mail til TV 2 mandag.

Søndag lød det ellers fra Sundhedsministeriet, at "det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine".

Men nu er den melding trukket tilbage. I stedet lyder det:

- Sundhedsstyrelsen vurderer løbende anbefalingerne angående vaccination mod COVID-19. Udrulningen af ét tredje stik til krydsvaccinerede vil eventuelt kunne ske, efter den generelle vaccineudrulning er gennemført.

I den nye melding skriver Sundhedsministeriet, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er sundhedsfagligt tilstrækkeligt at tilbyde én dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca vaccinen.

Sundhedsministeriet understreger desuden, at man i Danmark anerkendes som færdigvaccineret, når man er vaccineret med to forskellige EMA-godkendte vacciner.

Det gælder for cirka 150.000 danskere, der nåede at modtage første stik med AstraZeneca, inden vaccinen blev taget ud af det danske vaccinationsprogram. De blev efterfølgende tilbudt andet stik med enten Pfizer eller Moderna.

Selvom man i Danmark anses som færdigvaccineret, når man er krydsvaccineret, er det ingen garanti for, at det samme er tilfældet i resten af verden.

Faktisk har TV 2 tidligere fortalt historien om thailandske Maneewann Choksawas, som bor i Danmark og har fået et stik med AstraZeneca samt et stik med Pfizer/BioNTech.

For hende skaber krydsvaccinen problemer, når hun vil besøge sin familie i Thailand, fordi Thailand ikke anerkender to forskellige vacciner som gyldige.

Udenrigsministeriet oplyste 7. juli til TV 2, at de ikke har et samlet overblik over, hvilke lande udenfor Europa der accepterer eller afviser krydsvaccination.

Men inden for EU og Schengenområdet gælder det som udgangspunkt, at krydsvaccinerede anses som færdigvaccinerede.

Et studie fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at mere end hver femte nye Delta-tilfælde er fundet hos folk, der ellers har coronapas fra første stik med en vaccine.

Helt præcist drejer det sig om 22 procent, der er blevet konstateret smittet mindst 14 dage efter første vaccinestik.

Tallene er baseret på perioden fra 1. marts til 13. juli. Ifølge SSI's seneste estimat udgør Delta-varianten op mod 91,2 procent af de nye smittede med coronavirus, hvilket gør varianten til den klart dominerende variant af coronavirus i Danmark.

14 dage efter første stik er grænsen for, hvornår et coronapas baseret på vaccination regnes som gyldigt. Man kan også have gyldigt coronapas baseret på en nylig test, eller at man tidligere har været konstateret smittet med virus.

Afdelingschef ved SSI Palle Valentiner-Branth opfordrer i pressemeddelelsen folk til at være opmærksomme på, at de stadig kan blive smittet. De skal derfor ikke vente for længe med at få stik nummer to.

- Selv om folk er vaccineret og har fået et coronapas, så ser vi stadig en del Delta-variant-infektioner i denne gruppe, siger han.

Internationale studier viser generelt, at vacciner er mere effektive, efter at man har fået stik nummer to - uanset hvilken vaccine der er tale om.

- Og beskyttelsen er mindre over for infektion med Delta-varianten af covid-19 end over for Alpha-varianten (B117-varianten, som tidligere var dominerende, red.), skriver SSI.

Og selv om man er bedre beskyttet, når man har fuldført vaccinationen med begge stik, er der stadig større risiko for at blive smittet med Delta-varianten end Alpha-varianten.

Andelen af færdigvaccinerede, der har været konstateret smittet med coronavirus, har dog kun været på cirka 0,1 procent.

- Men får du en gennembrudsinfektion, så er din relative risiko for at blive smittet med Delta-varianten højere end for at blive smittet med Alpha-varianten, siger Palle Valentiner-Branth.

Det seneste døgn er 772 personer i Danmark blevet testet positive for corona.

Det fremgår af den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) mandag.

De 772 smittetilfælde er fundet blandt 59.822 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Andelen af positive test i forhold til det samlede antal foretagne prøver er 1,29 procent. Det er den højeste positivprocent i små to uger.

Tallet skal dog ses i sammenhæng med, at der er lavet betydeligt færre PCR-prøver. De 59.822 PCR-prøver er det hidtil laveste antal prøver på et døgn i juli og det laveste siden 21. juni, hvor der blev foretaget 56.270 PCR-prøver.

Det seneste døgn er der også blevet foretaget 118.774 lyntest, der er de test, hvor man bliver podet i næsen. Positive resultater fra disse test fremgår ikke af SSI's daglige opgørelse, da resultaterne er forbundet med usikkerhed.

På landets hospitaler er der nu indlagt 60 patienter med coronavirus. Af dem er 10 på intensiv, og 6 får hjælp af en respirator.

Der er registeret et dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn. Det er det første dødsfald hos en coronasmittet i over en uge.

Med det nye dødsfald er der nu 2543 borgere i Danmark, som er døde, mens de har været smittet med coronavirusset.

I vaccinationsindsatsen er der det seneste døgn uddelt yderligere små 50.000 doser med coronavaccine.

Det betyder, at 4.098.644 personer nu har påbegyndt vaccination. Det svarer til 70 procent af den samlede befolkning.

Samtidig er 2.971.433 personer færdigvaccinerede. Det svarer til 50,8 procent af befolkningen.

I starten af juli kunne TV 2 fortælle, at flere danske kvinder havde indberettet forstyrrelser i deres menstruation efter vaccination mod coronavirus.

Siden da har Lægemiddelstyrelsen modtaget flere end 1000 nye indberetninger. Det oplyser styrelsen til TV 2.

Det er endnu for tidligt at konkludere, om der kan være sammenhæng med covid-19-vaccinerne

Således har Lægemiddelstyrelsen frem til 21. juli modtaget i alt 1189 indberetninger om menstruationsforstyrrelser som formodede bivirkninger efter vaccination med en af de fire godkendte vacciner i Danmark.

Det gælder vaccinerne fra Pfizer, Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Til og med 8. juli havde Lægemiddelstyrelsen modtaget 47 indberetninger.

Teamleder i Lægemiddelstyrelsen, Martin Zahle Larsen, oplyser, at både Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) følger indberetningerne nøje.

- Men det er endnu for tidligt at konkludere, om der kan være sammenhæng med covid-19-vaccinerne, eller om der kun er tale om et tidsmæssigt tilfældigt sammenfald, oplyser han i en mail.

Vi kan ikke afvise, at en vaccine giver anledning til uregelmæssigheder

Indberetningerne om blødningsforstyrrelser er både kommet fra kvinder, der har fået ét stik, men også fra kvinder efter andet stik. Aldersmæssigt gælder det kvinder både i den fødedygtige alder og i overgangsalderen.

I Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) hilste man i starten af juli de danske kvinders indberetninger velkomne.

De er nemlig forudsætningen for at kunne vurdere, om der er en sammenhæng med vaccinerne - og det er ifølge formanden Annemette Windfang Lykkebo en mulighed.

- Vi kan ikke afvise, at en vaccine giver anledning til uregelmæssigheder. Spørgsmålet er, om det betyder noget for kroppen, lød det fra Annemette Windfang Lykkebo, der også er ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Sygehus Lillebælt.

Hun opfordrede kvinder, der efter overgangsalderen oplever blødning, til at søge læge, da blødninger også kan være tegn på celleforandringer.

- Det er vigtigt, at man ikke tror, det kun kan være en eventuel vaccination, sagde Annemette Windfang Lykkebo.

Også i udlandet har mange kvinder indberettet forstyrrelser i deres menstruation efter at være blevet vaccineret.

Samtidig er uregelmæssig menstruation noget, som mange kvinder gennem tiden har døjet med. Kvinders månedlige cyklus kan nemlig blive påvirket af mange ting som eksempelvis stress og sygdom.

Så snart de indberettede sager er behandlet færdigt, vil der komme en opdatering på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Tunesiens præsident, Kais Saied, har søndag aften lokal tid fyret landets premierminister. Han har samtidig suspenderet parlamentet og medlemmernes immunitet.

Det sker efter voldelige protester i en række byer i landet.

Saied meddeler samtidig, at han vil blive en del af den udøvende magt sammen med en ny premierminister.

Under demonstrationer rundt i landet tidligere søndag lød der krav om, at premierminister Hichem Mechichi og regeringen skulle træde tilbage.

Protesterne var også rettet mod det relativt moderate islamiske parti Ennahda, der er den største gruppe i parlamentet.

Formanden for parlamentet, Rached Ghannouchi, der også er leder for Ennahda, siger sent søndag, at Saied har gennemført et "kup mod revolutionen og forfatningen".

- Vi anser institutionerne for stadig at være intakte, og Ennahdas tilhængere og folket vil forsvare revolutionen, siger han.

Han henviser til Det Arabiske Forår i 2011, hvor Tunesien gjorde op med landets mangeårige militante styre og fordrev den daværende præsident, Zine el Abidine Ben Ali.

Præsident Saied advarer i sin erklæring søndag aften mod enhver form for voldelig modstand mod den beslutning, han har truffet.

- Enhver, som tænker på at gribe til våben, og enhver, som måtte skyde med kugler, vil blive mødt med kugler fra de væbnede styrker, siger han.

Præsidenten tilføjer, at beslutningen om at suspendere parlamentet vil vare i 30 dage.

Efter udmeldingen er flere af Kais Saieds tilhængere sent søndag aften gået på gaden i hovedstaden Tunis for at vise deres støtte til præsidenten.

Ifølge øjenvidner sker det samtidig med, at militærbiler har omringet landets parlament til stor jubel for Saieds støtter.

Mange borgere i Tunesien har længe været vrede over landets elendige økonomi, voksende arbejdsløshed og problemer med korruption.

Og utilfredsheden er kun blevet større under på grund af regeringens dårlige håndtering af pandemien.

Det fik i sidste uge præsident Saied til at afgøre, at hæren skal overtage ansvaret for indsatsen mod corona.

Kais Saieds suspendering af parlamentet bliver af iagttagere set som den største udfordring af Tunesiens demokratiske forfatning fra 2014, der siger, at magten i landet skal deles mellem præsidenten, premierministeren og parlamentet.

Vaccineudrulninger og et EU-coronapas har ikke lokket tilstrækkeligt med turister til Danmark, og derfor skal Danmark markedsføres mere.

Det mener hotelkæden Scandic og brancheforeningen Horesta, der repræsenterer hoteller, restauranter og turismeerhvervet.

- Det handler om at få signaleret til turisterne, at der er åbent, siger Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent i Horesta.

VisitDenmark har allerede brugt i omegnen af 100 millioner kroner i år på at lokke tyskere, svenskere, nordmænd og hollændere til Danmark.

- I år bruger vi meget mere end vi plejer, siger Flemming Bruhn, som er direktør hos VisitDenmark, der arbejder med international markedsføring af Danmark.

"På et godt år" uden for coronapandemien bliver der brugt 70 til 80 millioner kroner på markedsføring i de fire lande, fortæller han.

En stor del af pengene kommer normalt fra samarbejdspartnere som hoteller og attraktioner. Men i år er mange af de penge udeblevet, da samarbejdspartnerne har måttet budgettere anderledes.

Til trods for den øgede markedsføring, udebliver gæsterne.

- Det sidste halvandet år har det været vores største udfordring hele tiden at skulle målrette kampagner der, hvor det giver mening, da der er blevet åbnet og lukket. Smittetal i nogle markeder eller i Danmark har gjort, at turister ikke kunne rejse hertil, siger Flemming Bruhn.

Det kan mærkes hos hotellerne. BC Hospitality Group, der er en af de største københavnske hotelgrupper, fortæller, at sommeren 2021 ligner den forrige, og at de internationale gæster udebliver.

Tilsvarende lyder det fra hotelkæden Scandic.

- København er stadig ekstremt hårdt ramt. Det er hele branchen jo. Man begynder at blive taknemmelig for lidt opsving, siger Søren Faerber, som er administrerende direktør for Scandic, der i Danmark har 4300 sengepladser fordelt på 28 hoteller.

Belægningen, der er andelen af solgte pladser, i juni ligger normalt på omkring 80 procent, men i år var den under 40.

Det kræver en indsats fremadrettet, mener han.

- Der kommer til at være vild og blodig konkurrence om turister, konferencer, events og koncerter de næste par år, fordi alle i oplevelsesbranchen er i samme båd, siger han.

VisitDenmark fortæller, at de i sensommeren starter en langsigtet markedsføring i forhold til konferencer, da der har været stor usikkerhed på det marked på grund af restriktioner.