Inflationen er styrtdykket til 2,9 procent. Det viste tal fra Danmarks Statistik mandag morgen.

Det er syvende gang i træk, at inflationen falder herhjemme, og med det seneste dyk nærmer den sig målet om en årlig inflation på cirka 2 procent.

Forbrugerpriserne har ellers i flere måneder været langt højere end de ønskede 2 procent, og sidste efterår toppede den med 10 procent.

Økonomer kalder maj måneds inflationsdyk et ”bemærkelsesværdigt fald”, og det er noget, danskerne kommer til at mærke positivt i pengepungen.

- Forbrugerne kan nu snart ånde lettet op, siger forbrugerøkonom hos Nordea, Ida Marie Moesby.

Inflationen er faldet kraftigt de seneste måneder, og økonomerne forventede derfor også, at den ville tage endnu et dyk i maj.

Men at der var tale om så stort et fald, er en positiv overraskelse, fortæller Ida Marie Moesby.

- Inflationen er meget lavere, end jeg turde håbe på. Det er en meget god nyhed for danskerne, siger forbrugerøkonomen.

I starten af sidste år steg forbrugerpriserne voldsomt. Det har derfor været dyrere for danskerne at stå ved kassebåndet i supermarkedet eller klikke varer hjem i indkøbskurven på nettet.

Den faldne inflation er dog ikke i sig selv et udtryk for, at det allerede nu er billigere at være forbruger og stå ved varehylderne i supermarkedet.

- Der er stadig inflation, men priserne stiger bare ikke lige så hurtigt, som de tidligere har gjort, siger Ida Marie Moesby.

Med dagens tal er det samme forbrug i dag sammenlignet med for et år siden altså fortsat dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie på grund af inflationen.

Selvom inflationsfaldet er positivt, understreger økonomerne, at kerneinflationen stadig er høj med 5 procent.

Tallet er inflationen fratrukket prisen på energi og en lang række fødevarer.

Uden de priser har man et mere rent tal på inflationen – altså fraregnet de mere letpåvirkelige udsving.

Særligt priserne på benzin, gas og el er nu modsat sidste år med til at trække inflationen ned.

- Kerneinflationen tyder i dag på, at der langsomt er kommet en form for stabilitet, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

Forventningen er ifølge ham, at kerneinflationen også langsomt vil falde og nærme sig det tilstræbte niveau på 2 procent.

Selvom priserne i dag langt fra er tilbage på samme niveau som for et par år siden, er den lavere inflation noget, som forbrugerne kommer til at kunne mærke i pengepungen.

- Spørger man virksomhederne forventer de ikke at hæve priserne de næste måneder, siger Jeppe Juul Borre.

Ifølge Ida Marie Moesby går der dog noget tid, før lønningerne følger med og indhenter det tabte, når det kommer til, hvad danskerne kan få for deres penge.

Men inflationsdykket er ”kærkomment”, mener hun.

- Det var problematisk, hvis inflationen blev ved med at ligge højt. Nu går vi en fremtid i møde med større forbrugertillid og en forbedret dansk økonomi, siger Ida Marie Moesby.

Alt tyder lige nu ifølge Jeppe Juul Borre på, at inflationen fortsætter sin kurs og falder de næste måneder.

- Det er med til at give lettelse efter et år, hvor danskerne klart har mærket, at priserne drønede i vejret, siger cheføkonomen.

De danske forbrugere har på mange måder ændret adfærd siden efteråret med højere priser for at spare penge.

Nogle har hentet en strømapp, har handlet tilbud i supermarkedet eller holdt igen med sit forbrug.

Ida Marie Moesby fortæller, at det er vigtigt at holde fast i netop de sunde økonomiske forbrugsvaner – på trods af, at inflationen ikke længere har sit stramme greb omkring økonomien.

Bugspytkirtelkræft går blandt læger under navnet ’den stille dræber’.

Kræftsygdommen har få og vage symptomer som ondt i ryggen og maven, og for mange har det den konsekvens, at sygdommen bliver opdaget alt for sent.

- Der er cirka en ud af ti, der overlever mere end fem år efter, diagnosen er givet. Så den har en rigtig dårlig prognose, forklarer Jessica Hjaltelin, der er adjunkt på Københavns Universitet.

Den sene diagnosticering begrænser behandlingsmulighederne for dem, der får konstateret bugspytkirtelkræft, men et nyt forskningsprojekt med Jessica Hjaltelin og Davide Placido i spidsen har ved hjælp af kunstig intelligens nu held med at forudsige, hvem sygdommen kan ramme.

Algoritmen skal gøre diagnosticeringen mere systematisk, så det ikke længere handler om ”held”, når man diagnosticeres tidligt.

- Vores algoritme kan finde den lille gruppe i befolkningen, der har en høj risiko, og hvornår ude i fremtiden, de har den her risiko, forklarer Jessica Hjaltelin.

Søren Brunak er professor på Københavns Universitet og forskningsleder på Davide Placido og Jessica Hjaltelins forskningsprojekt.

Han forklarer, at algoritmen har haft adgang til seks millioner danskeres sundhedsdata, som er holdt op mod tre millioner amerikaneres data.

- Den lærer at kende forskel på de forløb, der fører hen til kræften, der er ret sjældne, og dem der ikke gør det, forklarer han.

Hvorfor kan kunstig intelligens bedre opdage det her, end en læge ville kunne?

- Jeg vil heller ikke sige, at det er bedre, men det er meget få læger, der ser seks millioner patienter. Måske ser de 50.000 eller 100.000 i deres karriere. Så sådan en metode kan lægge mærke til nogle andre ting, som ingen læge eller noget andet menneske kan overskue.

Algoritmen skal derfor ikke udkonkurrere lægen, men give et supplement og give lægen et hint om, hvis en patient bør sendes til en grundigere undersøgelse.

Algoritmen er endnu ikke taget i brug, men det er næste skidt.

Jessica Hjaltelin forventer, at det vil blive en form for alarmværktøj til lægerne, så de kan holde ekstra godt øje med de patienter, der er i højrisikogruppen.

Hvordan det vil komme til at fungere, ved hun endnu ikke, men hun forventer, at det vil blive en form for filtreringsværktøj til lægerne, så de kan holde ekstra øje med patienter, der er i risikogruppen.

Søren Brunak ser i det større perspektiv, at man kan lave lignende algoritmer til at opdage andre sygdomme.

- Jeg tror, at vi skal bruge vores sundhedsdata til at redde liv og få nogle flere sygdomsfrie år, siger Søren Brunak og slutter:

- Vi sidder på en guldgrube, siger vi tit, men vi skal også have bragt dem i spil for den enkelte patient. Tit bliver der lavet statistik på sådan nogle data; hvor slemt er det at ryge, eller hvad ved jeg, men her bruger vi faktisk dine egne data til at lave en forudsigelse på netop dig.

Se hele interviewet med Jessica Hjaltelin og Søren Brunak i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Ifølge mediet la Repubblica har Silvio Berlusconi i længere tid lidt af leukæmi og sov ind på San Raffaele-hospitalet i Milano mandag morgen. Han blev 86 år.

Arrivederci betyder både farvel og på gensyn. Indtil nu har den omstridte og karismatiske italiener igen og igen ment det sidste.

Både politisk og helbredsmæssigt har han jævnligt haft et ben i graven, men han er hidtil altid på mirakuløs vis vendt tilbage.

Som politiker, som forretningsmand, som “genfødt” efter alvorlige operationer, kræftforløb, en lang indlæggelse med Covid 19 og meget andet. Og som tidligere dømt.

Silvio Berlusconi har virket ukuelig, og har haft et helt usædvanligt overlevelsesgen.

Han har været konstant på kant med loven, han har holdt berygtede såkaldte bunga-bunga-fester med meget unge piger, han har prøvet at lave skræddersyede love, der skulle bruges til ham selv. Og han har opført sig flabet overfor både Angela Merkel, Dronning Elizabeth, Helle Thorning-Schmidt og adskillige andre.

En attitude, der vakte furore og forargelse blandt mange. Men også beundring blandt hans tilhængere på den italienske højrefløj.

Berlusconi evnede gang på gang at få en hel verden til at spærre øjnene op og ryste på hovedet, når han kom med sine vildeste ofte homofobiske og småracistiske udtalelser.

“Hvad er der galt med at komme hjem fra en lang arbejdsdag og have en smuk kvinde derhjemme at se på. Det er da bedre end at være bøsse” og “Obama, han er meget solbrændt”.

Og som god ven af den russiske præsident Putin, var Berlusconi også hurtig til at indtage en klar holdning til Ruslands invasion af Ukraine:

- Krigen i Ukraine er Zelenskyj selv ude om, lød det kontroversielle budskab.

Silvio Berlusconi er en skikkelse, der har formået at sætte et uudsletteligt aftryk både på Italien og på resten af verden.

En på mange måder first mover, ikke mindst da han i 1994 med sine egne ord “meldte sig på banen” og som succesrig forretningsmand skabte sit eget parti og gik ind i politik. Med en fodboldmetafor kridtede han banen op, og vandt parlamentsvalget med 21% af stemmerne.

Berlusconi var på det tidspunkt en af Italiens mest indflydelsesrige personer. Og en af de rigeste.

En mediekonge, der ejede både tre store landsdækkende tv-stationer, flere aviser og forlag, og dertil også fodboldklubben AC Milan, en supermarkedskæde og diverse entreprenørvirksomheder.

Allerede inden han gik ind i politik og endte med at blive den længst siddende premierminister i Italien siden 2. verdenskrig, var han en af landets mest kendte og omdiskuterede personer.

I årevis har han ligget på top 5 over de mest velhavende i landet, og netop derfor mente hans støtter, at det var en garanti for, at han ikke havde “meldt sig på banen” med sit nye parti for egen vindings skyld.

Silvio Berlusconi blev nærmeste betragtet som en messias. Selv sagde han, at han ville “redde landet fra kommunisterne”. Det var sød musik i manges ører.

Berlusconi sagde det blandt andet i en diplomatisk version, da han holdt sin berømte tale i januar 1994, hvor han annoncerede sit kandidatur.

- Italien er det land, jeg elsker.

Sådan begyndte den ni minutter lange video, der blev udsendt på alle Italiens tv-kanaler.

Silvio Berlusconi ville lave “en liberal revolution”. Han ville gøre livet mindre surt for de forretningsdrivende og alle andre, der syntes, de blev pålagt alt for mange skatter og måtte bøvle med al for megen bureaukrati.

Han kom til magten kort efter “operation rene hænder”, som var et retsopgør med korrupte politikere som en gruppe dommere i Milano stod for.

Ved den lejlighed blev der tyndet godt ud i parlamentet. Mange blev fældet, da de blev kigget efter i sømmene.

At det så lige netop skulle være Silvio Berlusconi, der skulle komme landet til undsætning som den rene og ukorrupte frelser, var ikke lige oplagt for alle.

Hans modstandere var ikke et øjeblik i tvivl om, at hele denne manøvre handlede om at pleje egne interesser og om at redde nogle af sine store virksomheder, som i den periode kørte med betragtelige underskud.

Det har for mange både medier og borgere været et åbenlyst samfundsproblem, at Berlusconi havde betydelig politisk magt og en væsentlig magt via sine aviser og tv-kanaler.

Den interessekonflikt var også noget af det, der var mest international fokus på i de år, Berlusconi var regeringsleder.

Silvio Berlusconi var især i 90’erne og 00’erne genstand for stor beundring, og mange italienere spejlede sig i ham, og håbede, at de kunne få lige så meget succes i livet.

Han var kilde til inspiration for millioner, der så op til ham på grund af hans flamboyante facon, hans kække bemærkninger, hans mange damer og hans store “hof” af venner og støtter, der altid talte ham efter munden.

Hans forretningsimperium var styret af ham selv som en slags enehersker, og det samme var hans parti, Forza Italia.

Da han trådte ind i politik, gav han formelt afkald på nøglerollerne i sine virksomheder, men det var de facto ham, der var den egentlige boss hele vejen igennem.

Han har aldrig haft kronprinser, selvom hans børn har vigtige jobs i firmaerne.

Arvecirkusset forventes at blive blodigt. Han har børn fra flere ægteskaber, som ikke lader til at kunne enes.

I sit parti har det været endnu tydeligere, at han ikke har villet have nogen til at rangere for højt og true hans status.

I årenes løb har han en sjælden gang imellem luftet nogle navne på eventuelle efterfølgere, men det er altid blevet ved snakken. I virkeligheden har han aldrig kunnet se andre for sig i tronstolen. Hvilket han ikke har haft problemer med selv at sige højt og tydeligt.

- Jeg er den bedste, sagde han ofte. Og mere storladent:

- Jeg er Jesus Kristus indenfor politik. Jeg ofrer mig for alle.

Uanset Silvio Berlusconis aparte opførsel viste han for små 30 år siden vejen for andre politikere i både Europa og andre steder i verden, hvis partier blev designet til at begå sig i moderne medievirkelighed og båret frem af enkeltpersoner i langt højere grad end tidligere.

Det er personer mere end politik, der efterhånden tæller for vælgerne, og det var en bølge der startede med Berlusconi.

Man kunne ikke sige politik på italiensk uden også at sige Berlusconi.

Fra i dag er det i datid.

Den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi er død. Han blev 86 år.

Det skriver de italienske aviser Corriere della Sera og La Gazzetta dello Sport.

Silvio Berlusconi har i længere tid lidt af leukæmi og sov ind på San Raffaele-hospitalet i Milano mandag morgen. Her havde han været indlagt siden fredag.

Berlusconi har de seneste år flere gange været indlagt på hospitalet med alvorlige sygdomme. Han har blandt andet haft prostatakræft.

Berlusconi er stifter af partiet Forza Italia. Han var ad tre omgange premierminister i Italien. Seneste embedsperiode var fra 2008 til 2011.

Da der sidste år var præsidentvalg i Italien, havde Berlusconi egentlig meddelt, at han ville stille op som kandidat. Men få dage inden valgkampen formelt begyndte, trak han sit kandidatur tilbage på grund af sit helbred.

Berlusconi var kendt som en kontroversiel politiker, der delte vandene blandt vælgerne i Italien. Berlusconi har været involveret i flere tidligere sexskandaler og blev i 2013 dømt fire års fængsel for skattesnyd.

Berlusconi ankede dommen om skattesnyd og blev i stedet idømt et års samfundstjeneste. Han afsonede ved at hjælpe på et ældrecenter i Milano.

Silvio Berlusconi har også været ejer af fodboldklubben AC Milan og var en af Italiens rigeste mænd.

Selv om Berlusconi delte vandene blandt befolkningen, så er der ingen tvivl om, at han har sat sit dybe aftryk på Italien. Det fortæller TV 2s korrespondent, Eva Ravnbøll.

- Berlusconi var måske den allermest markante italienske politikere i nyere tid. Det er en æra, der slutter med ham, fortæller hun.

Berlusconi blev af mange set som en "firstmover" inden for populismen, fordi han som politiker lovede guld og grønne skove, men ikke kunne leve op til det hele.

- Han var allerede en meget vigtig og indflydelsesrig forretningmand, da han i 1994 trådte ind på den politiske scene.

Dengang lovede han, at han ville gøre Italien til verdens bedste land, ville give skattelettelser og rette op på den skrantende økonomi.

Mange italienere kunne ikke kunne døje Berlusconis person, men godt kunne lide hans politik, fortæller Eva Ravnbøll.

- Han var også lidt moralsk anløben, for han havde nogle andre værdier end nogle andre italienere havde. Selv da han var allermest populær, var der mange, der elskede ham og mange, der foragtede ham, fordi de syntes, han var lidt for smart og langt fremme i skoene, siger hun.

Berlusconi fik en stor betydning for den italienske kultur både igennem fodbold og med hans mange tv-kanaler.

Berlusconi var sammenlagt premierminister i ni år. Det gør ham til den længst siddende regeringsleder i Italien efter 2. verdenskrig.

Inflationen i Danmark styrtdykker.

I maj lå priserne på varer og tjenester således kun 2,9 procent højere end på samme tidspunkt sidste år. Det er første gang i 20 måneder, at inflationen kommer under 3 procent.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik mandag morgen.

I april lød stigningen på 5,3 procent, og der er inflationen dykket med hele 2,4 procentpoint.

Det især er faldende priser på elektricitet og brændstof, der har fået inflationen til at falde for syvende måned i træk. Og det er rigtig godt nyt for danskerne, lyder det fra Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit.

Men vi skal ikke aflyse inflationsbekymringerne fuldstændig, understreger han.

- For selvom benzin-, diesel-, el- og gaspriserne – modsat sidste år – trækker inflationen ned, så stiger priserne på mange andre varer og tjenester. Særligt fødevarepriserne trækker op, men også huslejen og tjenesteydelser er blevet markant dyrere, oplyser han.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, giver ham ret.

- Det store fald i inflationen er ikke det samme som, at nu er problemet løst, mener han.

Det skyldes ifølge Las Olsen, at mange priser fortsat stiger, fordi virksomhederne er i færd med at sende tidligere stigninger i deres omkostninger videre til forbrugerne.

Samtidig giver den stærke danske økonomi en mangel på arbejdskraft, der også presser priserne opad.

- Der er formentlig brug for mere afmatning for rigtig at få has på inflationen, og processen kommer formentlig til at tage flere år, vurderer cheføkonomen.

Det store fald i inflationen betyder, at priserne ikke længere løber fra lønningerne, vurderer Palle Sørensen, der forventer, at lønningerne fremadrettet kommer til at stige mere end priserne.

Las Olsen er enig.

- Det hører med i billedet, at lønningerne også stiger, og for de fleste lønmodtagere er lønvæksten nu igen mærkbart højere end prisstigningerne efter vores vurdering, siger han.

Ifølge Palle Sørensen ventes inflationen at falde over det næste halve år, men i starten af 2024 vil den stige igen som følge af de stigende lønninger og genindførte elafgifter.

Det er især fødevarer, som trækker inflationen op, mens billigere benzin og olie trækker inflationen ned.

Inflationen herhjemme toppede sidste efterår år i godt 10 procent.

En Gucci-taske til 100 kroner. Det er næsten for godt til at være sandt. Og "hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også!"

Det skriver Patent- og Varemærkestyrelsen i en pressemeddelelse, efter en ny undersøgelse viser, at en stor andel af unge danskere køber kopivarer.

Næsten hver tredje unge dansker har helt bevidst købt falske varer.

Det er højere end gennemsnittet blandt EU's unge.

Det fremgår af en ny rapport fra den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO.

Der er en række risici forbundet med køb af kopivarer, hvorfor Patent- og Varemærkestyrelsen mener, det er bekymrende nye tal.

- De risikerer at udsætte sig selv for sundheds- og sikkerhedsmæssige farer.

- Vi ved, at forfalsket kosmetik kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, ligesom forfalsket elektronik kan risikere at bryde i brand siger sektionschef Barbara Suhr Jensen.

Det omhandler alt fra tøj, kosmetik og sko til elektronik, hvor det tidligere primært har været luksusvarer, der er blevet kopieret og solgt, siger sektionschefen.

Det er ikke blot faren ved selve produktet, der er relevant at have for øje.

Barbara Suhr Jessen siger, at det ofte er organiserede kriminelle grupper, der står bag handlen med kopivarer, som også kan være involveret i handel med narkotika, ulovlige våben eller menneskehandel.

77 procent af de unge i undersøgelsen er helt eller delvist enige i, at man kan risikere at støtte organiseret kriminalitet i købet af kopivarer.

Derudover mener over halvdelen af de unge danskere mellem 15 og 24 år i undersøgelsen, at det er acceptabelt at købe kopivarer, hvis prisen på originalproduktet er for højt.

Hvis man vil spotte kopivarer, når man handler på nettet, siger Barbara Suhr Jessen, at man skal være opmærksom på, om der er sprogfejl på hjemmesiden eller underlige, skæve priser.

Derudover om prisen for varen er mistænkelig lav.

Der er delte meninger om krigen i det russiske militær.

Nogle støtter krigen i Ukraine, andre er lodret imod den. Men meget få tror rent faktisk på, at russiske soldater kæmper og dør for at beskytte deres hjemland.

Det fortæller den russiske desertør Dmitrij Misjov i et interview med BBC.

- I militæret tror ingen på myndighederne. De kan godt se, hvad der sker i virkeligheden. De er ikke civile foran fjernsynet. Militæret stoler ikke på offentlige meldinger, for de er simpelthen ikke korrekte, siger han blandt andet.

26-årige Dmitrij Misjov var som kamphelikopternavigatør stationeret i det nordvestlige Rusland.

Her kunne han mærke, at noget var i gærde, allerede inden russiske tropper krydsede den ukrainske grænse i februar sidste år.

I januar forsøgte han første gang at forlade det russiske militær, men det var en langsommelig proces. Og da krigen brød ud, blev han sendt til Hviderusland, hvor han fløj fragthelikoptere med militært isenkram.

Misjov siger selv, at han aldrig nåede at kæmpe i Ukraine. Hverken BBC eller TV 2 har nemlig haft mulighed for at efterprøve den del af hans historie.

Ifølge BBC befinder den 26-årige soldat sig dog ikke længere i Rusland.

I januar i år fik Dmitrij Misjov at vide, at han skulle sendes på ”en mission”, hvilket ifølge ham selv kun kunne betyde én ting:

Ukraine.

- Jeg er en militærofficer, min pligt er at beskytte mit land mod aggression. Jeg behøver ikke at blive medskyldig i en forbrydelse. Ingen forklarede os, hvorfor denne krig startede, hvorfor vi var nødt til at angribe ukrainere og ødelægge deres byer, fortæller han.

Først tyede han til selvmordsforsøg i håbet om at blive hjemsendt af helbredsgrunde. Men uden held.

Så til sidst besluttede han at flygte gennem de russiske skove, indtil han med kun en lille rygsæk på ryggen lykkedes med at krydse grænsen ind i Litauen, hvor han har søgt politisk asyl.

- Var jeg gået ombord på den helikopter, ville jeg have taget livet af mindst flere dusin mennesker. Det havde jeg ikke lyst til. Ukrainerne er ikke vores fjende.

Fra Litauen tegner Dmitrij Misjov et billede af russiske soldater, der er slemt utilfredse med blandt andet deres løn.

Samtidig tror ingen ifølge den tidligere soldat på myndighedernes fortælling om, at krigen går godt.

Blandt andet kendte han selv flere af dem, der mistede livet i krigens første dage. Til trods for at Ruslands officielle forklaring lød, at ingen russiske soldater var blevet dræbt.

I sin seneste opgørelse anslår BBC selv, at mindst 25.000 russiske soldater har mistet livet i Ukraine.

Spørger man Dmitrij Misjov, er tabene også høje blandt piloter og navigatører som ham selv, hvilket ifølge mediet stemmer overens med en tidligere undersøgelse som viste store tab blandt højtuddannede russiske soldater.

- Hvis vi sammenligner dette med krigen i Afghanistan i 1980'erne, ved vi, at Sovjetunionen mistede 333 helikoptere der. Jeg tror, ​​at vi har oplevet de samme tab på et år, siger han.

Dmitrij Misjov er en af få kendte russiske officerer, der er flygtet fra sit hjemland.

Men allerede i januar fik det stor mediebevågenhed, da en tidligere befalingsmand i Wagner-gruppen, Andrej Medvedev, lykkedes med at flygte til Norge fra det nordligste Rusland.

Inden da havde han fortalt om henrettelser af tidligere straffefanger fra russiske fængsler, der deserterede, da det gik op for dem, at Wagner-gruppen brugte dem som kanonføde.

- Vores deling blev fyldt op igen hver eneste uge, afhængig af hvor store tab vi havde lidt, forklarer han.

- Straffefangerne begyndte at ankomme i august. Vi dannede Fjerde Deling. Vi var selvmordsgruppen. Alle forbryderne og galningene blev indskrevet i Fjerde Deling. Og efter nogle få dage var der kun 3 ud af 30 mænd tilbage i delingen, siger han.

Sundhedsstyrelsen ændrer de officielle retningslinjer for fysisk aktivitet, så styrketræning nu kommer i fokus.

Det skriver Jyllands-Posten, der har set de nye retningslinjer, der udkommer mandag.

Man bør lave øvelser, der styrker de store muskelgrupper – det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme, lyder det i retningslinjerne.

Det gælder både børn, voksne og ældre. Træningen kan både foregå ved brug af kroppens egen vægt eller ved brug af vægte.

Ernæringsøkonom Martin Kreutzer, der tidligere har været ansat ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, kalder de nye retningslinjer for "noget af et nybrud".

- Hidtil har de officielle anbefalinger til motion nærmest udelukkende handlet om kredsløbstræning. Nu tager man et vigtigt skridt og siger, at styrketræning også er helt afgørende, siger han til Jyllands-Posten.

Han understreger, at det for ældre er helt afgørende at styrketræne, fordi "kroppen går i stå, hvis musklerne forsvinder".

Han fortæller også, at en øget muskelmasse øger forbrændingen, og at styrketræning derfor modvirker overvægt.

I de nye retningslinjer fremgår det specifikt, at børn og unge bør styrketræne mindst tre gange om ugen.

Fysisk aktivitet, som styrker musklerne, giver nemlig stærkere knogler og er vigtig for kroppens udvikling, skriver styrelsen ifølge Jyllands-Posten.

Voksne mellem 18 og 64 år anbefales fremover at styrketræne mindst to gange om ugen.

I de nye retningslinjer fremgår det også, at personer over 65 år bør styrketræne, fordi det vedligeholder kroppen, så aldersgruppen bedre kan klare hverdagens fysiske udfordringer.

Det er ligesom i de tidligere retningslinjer fra 2010 stadig anbefalingen, at børn skal være aktive mindst 60 minutter om dagen. Det samme gør sig gældende for voksne 30 minutter om dagen.

Inden for den ramme er der dog sket ændringer.

I de tidligere retningslinjer lød det nemlig, at børn mindst tre gange om ugen af 30 minutters varighed burde træne med høj intensitet.

De samme anbefalinger gjorde sig gældende for voksne to gange om ugen af 20 minutters varighed.