En storjury i den amerikanske storby New York har onsdag besluttet at tiltale en tidligere marinesoldat for drabet på en hjemløs mand i New Yorks subway i begyndelsen af maj.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Reuters henviser til lokale medier, som har oplysningen fra unavngivne kilder i politi- og retsvæsnet.

Den forhenværende sergent i flåden, 24-årige Daniel Penny, tiltales for at have kvalt 30-årige Jordan Neely om bord på et undergrundstog på Manhattan.

Råbte at han ville i fængsel eller dø

Selve drabet blev optaget på video af flere togpassagerer, skriver Reuters.

Inden han blev overfaldet, råbte Jordan Neely, at han var sulten, og at han enten ville i fængsel eller dø, har vidner forklaret.

Daniel Penny har forklaret, at han ikke havde til hensigt at dræbe Jordan Neely, og at han handlede i selvforsvar. Vidner har dog sagt, at den hjemløse mand ikke optrådte fysisk truende, inden han blev overfaldet.

Jordan Neely var psykisk syg, og drabet har antændt en debat i New York om, hvorvidt der er tilstrækkelig hjælp i den amerikanske storby til hjemløse og mennesker med psykiske lidelser.

I dagene efter drabet gik hundredvis af demonstranter på gaden i New York med skilte og bannere med ordene "Retfærdighed for Jordan Neely" og "Det er ikke ulovligt at være fattig".

En særskilt demonstration fandt sted ved distriktsadvokatens kontor. Her udtrykte demonstranterne deres utilfredshed med, at Daniel Penny på det tidspunkt endnu ikke var blevet sigtet i sagen.

Desuden krævede de fremmødte newyorkere, at der blev iværksat en undersøgelse af, hvorfor den tidligere marinesoldat var blevet løsladt kort tid efter sin anholdelse.

Jordan Neely var sort, mens Daniel Penny er hvid.

Arrangørerne bag nogle af demonstrationerne har ifølge Reuters omtalt drabet som "lynchning" og har sagt, at det er et eksempel på "hvid selvtægt" begået over for sorte.

11 kommuner er i skrivende stund helt eller delvist underlagt et afbrændingsforbud.

Det sker efter dage og uger, hvor solen har stået højt, og vådt vejr har lange udsigter.

Onsdag blev Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune tilføjet til listen over kommuner, der har et afbrændingsforbud. Kortet kan ses nedenfor.

Flere steder i landet – især i Midt- og Vestjylland, Nordjylland og størstedelen af Sjælland – befinder sig på brandfareindeksets næsthøjeste trin, der indikerer "meget høj" brandfare.

Det bemærkes ved, at antændelser ved glød eller mindre flamme sker meget nemt.

Sådan skal man forholde sig

Det er kommunerne, der implementerer et afbrændingsforbud, og der kan være lokale forskelle på, hvordan man skal forholde sig til det, og hvad man ikke må gøre.

Det fortæller Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Det er dog ikke tilfældet i øjeblikket, hvor alle områder er underlagt samme forbud.

- De betyder, at det er slut med at bruge kulgrill. Det her med, at kullene måske gnistrer, og der kommer små stikflammer, er årsagen til, at man tager kulgrillen ud af ligningen, siger han.

Gasgrill er stadig tilladt på privat område, hvis den står på et ikke-brandbart underlag.

Apparater, der fungerer ved "gnist og flamme" såsom ukrudtsbrandere og trangiasæt er ulovligt at benytte.

Det samme gælder for bål i haver og stearinlys.

Og ligeledes, hvis man tænder en cigaret, pibe eller lignende i områder underlagt forbud, er det ulovligt.

- Rygning i naturområder eller med meget vegetation er også ulovligt. Og det gælder faktisk også parker og grønne områder, hvor forbuddet gælder, for de er også medregnet som natur, siger Bjarne Nigaard.

På Bornholm er straffen for at overtræde afbrændingsforbuddet lig med en bøde på minimum 5000 kroner.

Den kan altså godt blive større – afhængig af vurderingen af det eventuelle skadesomfang – skriver TV 2 Bornholm.

Flere forbud "ikke mindre sandsynligt"

23. juni er der sankthans, og dagen er på nuværende tidspunkt i risiko for ikke at kunne forløbe, som den plejer med traditionsrige bål.

Bjarne Nigaard, tegner det til, at der kommer flere afbrændingsforbud?

- Jeg kan jo ikke vide det definitivt, fordi de lokale beredskaber vurderer, om det er nødvendigt. Der er ingen, der vil genere nogen folk. Men vejret, varslerne og den måde, det har udviklet sig på, gør det ikke mindre sandsynligt, siger han.

At bryde med restriktionerne medføre en stor risiko i øjeblikket, fortæller Bjarne Nigaard, som opfordrer alle til at holde sig opdateret på brandfare.dk om de gældende regler og forbud.

Hvis man nu ser naboen tænde en smøg i haven i et område med forbud, hvad gør man så?

- Jeg vil helst ikke opfordre til den ene eller anden adfærd. Det er i alles interesse, at brandvæsenet har så lidt travlt som muligt, og at vi ikke risikerer skader eller liv og lemmer, siger han.

61-årige Majbritt Hansen fra Hjørring har mistet modet.

Hun har været sendt ud i mere end 34 aktiverings-og praktiktilbud igennem mere end 20 år på kontanthjælp og fem år som flexjobber.

Onsdag skulle hun så til endnu møde med Hjørring Kommune. Et møde, hun frygtede udfaldet af.

- Jeg var jo bange for, at de ville sende mig ud i job. Og de sagde også, at de var klar til at sende mig ud, og at de nok kunne finde et flexjob til mig, fortæller Majbritt Hansen kort efter mødet.

Men det kan Majbritt Hansen ikke, og derfor har hun besluttet at søge førtidspension - for tredje gang.

Hun døjer med blandt andet diabetes, knogleskørhed og slidgigt i ryg og knæ.

- Det betyder så, at næste onsdag skal jeg til møde igen. Der skal ordnes en masse papirer, fortæller Majbritt, der på sin vis er lettet over dagens møde, men også ser med bekymring på den kommende tid og den proces, det er at få tilkendt førtidspension.

Medicin for at kunne arbejde

Efter 20 år på kontanthjælp fik Majbritt Hansen i 2018 tildelt flexjob, da hun havde søgt om førtidspension.

På trods af de mange diagnoser blev det vurderet, at hun kunne arbejde i alt seks timer om ugen – typisk fordelt over tre dage.

I det sidste jobtilbud, Majbritt Hansen var ude i, skulle hun sætte varer på plads to timer ad gangen.

- Jeg var nødt til at tage smertestillende medicin, før jeg gik på arbejde. Og igen, når jeg kom hjem, siger Majbritt Hansen.

Hun var nødt til at lægge sig og sove i et par timer efter hver vagt.

Minister ser problemer

I forbindelse med TV2 Nords afdækning af sagen, har folketingsmedlem Torsten Gejl fra Alternativet stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren - om jobcenteret må lave indsatser, der forværrer borgernes helbred.

I svaret lyder det blandt andet:

- Kommunen må aldrig iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats, som vurderes at kunne skade borgerens helbred, lyder det i et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S).

Hun anerkender også, at "der er problemer med beskæftigelsessystemet, som det er skruet sammen i dag".

- Regeringen ønsker derfor at foretage en grundlæggende sanering og gentænkning af hele beskæftigelsesindsatsen, herunder ved at afskaffe jobcentrene.

TV2 Nord har tidligere talt med Bjarne Laustsen (S), formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, og han erkender, at det ikke giver mening at sende en person som Majbritt Hansen i aktivering så mange gange, som hun er blevet.

- Det lyder vanvittigt, og jeg synes, det er for mange ressourcer at bruge fra Jobcenterets side på en person, der kan arbejde så lidt efterfølgende. Man skal ikke pine folk lige før de kan komme på pension, og i tilfældet her synes jeg, man skal stoppe, for det fører ikke til noget. MajBritt var langt bedre tjent med at få en førtidspension, siger Bjarne Laustsen.

Hjemme hos Maj Ingemann-Molden er der som udgangspunkt ingen skærmtid i hverdagen for børnene på to, syv og ti år.

Hendes og mandens telefoner bliver lagt i familiens bryggers efter arbejde, og de kommer kun i brug, hvis de skal bruges til noget konkret.

I weekenden får de to store derimod lov at bruge tid på deres tablets, mens den lille ser tv.

Reglerne har familien lavet ud fra, hvad, Maj Ingemann-Molden og familien selv mener, er sundt, men hun ville ønske, at myndighederne lavede nogle retningslinjer for, hvor meget skærmtid børn bør have.

- Det kan jeg sagtens lave på mine børns vegne, men vi har også brug for, at der er en, der er voksen nok i kraft af en myndighed til at hjælpe os alle sammen på vej, så vi har fælles retningslinjer, siger hun i ’Go’ aften LIVE’.

43 procent ønsker retningslinjer

I Norge har myndighederne lavet retningslinjer for skærmtid for børn, og de fraråder blandt andet, at børn under to år bruger skærme.

I en undersøgelse fra Epinion for DR svarer 43 procent af de adspurgte, at Sundhedsstyrelsen bør sætte et konkret timetal på, hvad der er et hensigtsmæssigt for børn at se på skærm.

Lige nu har Sundhedsstyrelsen seks anbefalinger om skærme og børn, men ingen anbefalinger om tidsforbrug.

Kan du ikke bare sætte dine grænser selv?

- Det kan jeg sagtens, men vi er også meget ressourcestærke. Der er en social slagside i det her. Der er nogle, der har svært ved det.

De manglende retningslinjer, frygter Maj Ingemann-Molden også, kan være med til at ekskludere nogle børn fra det online fællesskab, fordi der ikke er en fælles konsensus omkring skærmtid blandt forældre.

Ingen evidens for anbefalinger

Stine Liv Johansen er medieforsker og har rådgivet Sundhedsstyrelsen om skærmtid til børn.

Hun forklarer, at der mangler forskning på området til, at Sundhedsstyrelsen vil sætte et timeantal på deres anbefalinger om børn og skærme.

- Skærmtid er jo så vildt mange forskellige ting, og derfor giver det ikke mening at give en tidsangivelse, lyder det fra Stine Liv Johansen.

Hun forklarer, at forskningen også peger på positive aspekter ved skærmforbrug for børn, og at børnene også har gode sociale fællesskaber på de sociale medier.

Det betyder dog ikke, at hun kun er positiv over for børns online liv.

- Der er masser af problematiske ting, men dem løser vi ikke ved at sætte et tidsforbrug op. Det løser jo ikke problemet med, at børn møder problematisk indhold, eller at der bliver samlet data ind om dem, siger medieforskeren.

Hurtige belønninger kan skade

En anden, der er opmærksom på sine børns skærmtid, er Aida Bikic, der er psykolog i børne- og ungdomspsykiatrien.

Hun har selv valgt at begrænse sin datters skærmtid via en app på datterens telefon, for hun har set, hvordan det lynhurtigt bliver til tre eller fire timer om dagen, hvis ikke hun sætter grænser.

Aida Bikic er bekymret for især helt små børns skærmtid, og hvordan det påvirker deres hjerner, forklarer hun.

- Mange spil er bygget sådan, at de giver mange hurtige små belønninger, som faktisk er meget unaturligt i forhold til børns udvikling. Hvis der er noget, børn skal kunne, så er det at udsætte deres behov, lyder det.

Det betyder ikke, at computerspil udelukkende er dårlige for børn og unge. De kan nemlig også træne funktioner i hjernen som planlægning og hukommelse, forklarer Aida Bikic.

Alligevel støtter Aida Bikic op om de mange forældres ønske om anbefalinger omkring tid.

- Jeg kan godt forstå, at Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke er evidens, for der er ingen studier, der har undersøgt påvirkningen af en time, to timer og tre timer, men ud fra de studier, der er lavet, kan man godt komme med et kvalificeret gæt, siger hun.

Overvejer tidsbegrænsning

Hjemme hos Maj Ingemann-Molden har de ikke sat tidsgrænser for skærmtid, da det også handler om, hvad børnene foretager sig på deres tablets, siger hun.

Men Aida Bikics tidsbegrænsningsapp synes hun ikke er en dårlig idé, selvom det måske ikke falder i god jord på hjemmefronten.

- Forældre må altså gerne være upopulære. Vi skal turde at tage det ansvar, men det bliver lettere, hvis vi er flere, der gør det, og vi også kan referere til andre forældre, siger hun.

Ville du åbne mere op for flere skærme, hvis myndighederne sagde, det var fint?

- Jeg er absolut ikke religiøs omkring det. Jeg er ikke dogmatisk nogen veje, jeg vil bare gerne have noget hjælp, slutter hun.

Se hele interviewet om børns skærmtid fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Interview: Virksomheden Zoom oplevede en eksplosiv vækst under corona-årene, men nu hvor hypen så småt er drevet over, skal selskabet konsolidere sig på andre måder i det nordiske marked.

Selvom 61-årige Majbritt Hansen fra Hjørring døjer med blandt andet diabetes, knogleskørhed og slidgigt i ryg og knæ, så frygter hun, at hun på onsdag bliver sendt ud i et nyt jobtilbud.

Og hun er ikke sikker på, at hun kan klare det.

- Det påvirker mig meget psykisk. Når det er værst, sidder jeg herhjemme og tuder. Det sidste jobtilbud, jeg var ude i, var i en butik, hvor jeg skulle sætte varer på plads to timer ad gangen. Jeg var nødt til at tage smertestillende medicin, før jeg gik på arbejde og igen, når jeg kom hjem, siger Majbritt Hansen.

Overrasker udvalgsformand

Hun synes selv de mange aktiverings- og praktiktilbud har været nytteløse.

Efter 20 år på kontanthjælp fik hun i 2018 tildelt flexjob, da hun havde søgt om førtidspension. På trods af hendes mange diagnoser blev det vurderet, at hun kan arbejde seks timer om ugen – typisk to timer ad gangen over tre dage.

- Hver gang jeg kom hjem fra butikken, måtte jeg hen og lægge mig på sofaen i et par timer eller mere. Jeg er jo ikke ung længere, så der er en begrænsning på, hvor længe de skal blive ved med at sende mig ud i aktivering. Jeg mener godt, man kunne tage lidt aldershensyn, siger Majbritt Hansen.

Formand for Arbejdsmarkeds - erhvervs- og uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune, Per Møller (K), er overrasket over sagen.

- Jeg synes det lyder af mange aktiveringer, men vi følger den lovgivning, som er lavet på Christiansborg, siger han.

- Der er mange gode elementer i vores beskæftigelsessystem, men der er også 30.000 siders lovstof, som betyder, at vores medarbejdere på jobcenteret skal håndtere en rigtig svær og kompleks lovgivning, og så kan vi engang imellem ryste på hovedet over, at vi har nogle sager, som bliver for langstrakte og urimelige, siger Per Møller.

Kan blive trukket i ydelse

Også Bjarne Laustsen (S), som er formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, erkender, at det ikke giver mening at sende en person som Majbritt i aktivering så mange gange, som hun er blevet.

- Det lyder vanvittigt, og jeg synes, det er for mange ressourcer at bruge fra Jobcenterets side på en person, der kan arbejde så lidt efterfølgende.

- Man skal ikke pine folk lige før de kan komme på pension, og i tilfældet her synes jeg, man skal stoppe, for det fører ikke til noget. Majbritt var langt bedre tjent med at få en førtidspension, siger Bjarne Laustsen.

Det drømmer Majbritt Hansen også om, men hun har foreløbigt søgt to gange og har fået afslag. Nu er hun nervøs for, hvad der sker på onsdag, hvis hun bliver tvunget i jobtilbud igen.

- De har truet med at trække mig i min ydelse, hvis jeg bliver væk, og der er i forvejen ikke meget at gøre med. Jeg er på den lave kontanthjælpssats, og det betyder, at jeg lige akkurat kan betale min husleje og de faste udgifter – og så er der knap 2000 kroner tilbage til resten, siger hun og fortsætter:

- Jeg står tit i den situation sidst på måneden, at jeg må vælge mellem at købe mad eller medicin, for jeg har ikke råd til begge dele.

Kræver mange ressourcer

Per Møller opfordrer kraftigt regeringen til at få reformeret lovgivningen på området, så den både tager hensyn til borgere som Majbritt og gør op med de endeløse aktiveringstilbud, som kommunernes jobcentre skal bruge ressourcer på:

- Jeg synes, det er dybt frustrerende at høre, at Majbritt er tvunget til at vælge mellem mad og medicin. Det er meget bekymrende for vores velfærdssamfund, og det kan vi ikke være bekendt. Mit parti ønsker en kraftig reform på beskæftigelsesområdet, så vi får et system, der er til for borgernes skyld og ikke systemet selv, siger konservative Per Møller.

Bjarne Laustsen er enig med sin nordjyske kollega i Hjørring. Der skal laves om på reglerne – og arbejdet er i gang:

- Med alle de diagnoser, jeg har set, Majbritt har, så giver det ingen mening at hejle hende igennem flere udsigtløse aktiveringstilbud.

- Der skal være mindre detailstyring fra Christiansborgs side, så man kan lade fornuften råde oppe i Hjørring. Vi bliver nødt til at afbureaukratisere hele det her område og lave reglerne om, siger Bjarne Laustsen.

Majbritt Hansen tør ikke andet end at møde op til jobsamtalen på Jobcenteret på onsdag, selvom hun egentlig har lyst til at gøre oprør.

- Jeg er jo vant til at gøre, som de siger, men jeg synes ikke det er rimeligt. Jeg ønsker bare en førtidspension, så jeg ikke skal gå og frygte for min økonomi. Hvis de kommer med et job til mig på onsdag, så er det typisk begrænset til måske 13 uger, og så ryger jeg tilbage i rumlen igen, siger Majbritt Hansen og slutter:

- Jeg kan ikke blive ved med at klare det.