Mads, Mikkel og Mathias var meget populære navne, når forældre i 1990'erne og starten af 00'erne skulle give deres nyfødte drenge et navn, men det er det tilsyneladende ikke længere.

I hvert fald er alle tre navne strøget ud af top-50-listen over det mest populære navne.

Nu er de mest populære drengenavne Alfred, Oscar og Carl. I pigernes kategori er det Alma, Agnes og Ella.

Her kan du indtaste dit eget navn og se, hvor mange andre i Danmark der hedder det samme.

Velkommen til dagens overblik.

En høflig, men kontant henvendelse. Det var, hvad den amerikanske våbenfabrikant Culper Precision fik fra Legos advokater, da fabrikanten begyndte at sælge en pistol, der var klistret ind i de populære, danske klodser.

Foruden udfordringerne med at bruge Legos varemærke, havde flere amerikanske foreninger, der kæmper mod udbredelsen af våben, også klaget over, at det var decideret uforsvarligt at lave et våben, der ligner legetøj.

Den Lego-lignende pistol 'Block19' - et ordspil på den noget kedeligere udseende, men ligeledes dødbringende pistol 'Glock19' - var kun til salg kort tid, og ifølge våbenfabrikanten blev der solgt "under 20", før de igen stoppede salget.

Erhvervsmanden Jesper Nielsen - også kendt som Kasi-Jesper - har opgivet et større søgsmål mod Pandora. Han anerkender dog ikke, at smykkefirmaet Pandora har ret, blot at den uafhængige revisor ikke har kunnet finde beviser for, at Pandora skulle have snydt Jesper Nielsen.

Den årelange strid mellem smykkeselskabet og Jesper Nielsen bunder i den aftale, de indgik, da han i 2010 blev købt ud af selskabet. Den aftale, mener Jesper Nielsen, er mindst halvanden milliard værd. Omvendt mener Pandora ikke, at de skylder ham en krone.

Kasi-Jesper er erklæret personligt konkurs og har fået millionbøder for at bryde tavshedspligten i forbindelse med sagen. Samtidig har han tilbudt en noget utraditionel investeringsmulighed: Man har således kunne købe andele af den mulige erstatning fra slagsmålet mod Pandora. De penge er nu tabt for de almindelige danskere, der lod sig lokke.

EU-landene har allerede vedtaget, at deres CO2-udslip i 2030 skal være reduceret med 55 procent i forhold til udslippet i 1990. I dag fulgte så et bud på den svære del – nemlig hvordan landene skal nå målet. Og det ser ud til, at vi skal have nye biler.

Et af forslagene fra Kommissionen er nemlig, at det fra 2035 ikke længere skal være tilladt at sælge hverken nye diesel- eller benzinbiler i EU.

Selvom der stadig skal forhandles om de mange forskellige forslag, og en række lande er langt fra at kunne leve op til kravene, så vurderer TV 2s journalist med speciale i EU, Olav Christensen, at der formentlig er tale om ”verdenshistoriens største klimapakke”.

Efter flere måneder med faldende smittetal er antallet af nye coronatilfælde igen begyndt at stige i USA, og de seneste tre uger er smittetallene i landet fordoblet.

Det skyldes blandt andet, at de har fejret USA's uafhængighedsdag 4. juli, forsinkelser i landets vaccineprogram og en øget spredning af den smitsomme Delta-variant.

Værst ser det ud i Missouri, Arkansas, Nevada, Louisiana og Utah, der alle har det tilfælles, at de har en væsentligt lavere vaccinationsrate end det nationale gennemsnit.

Lystfiskere og turister undrer sig i disse dage over et særligt syn i Nordjylland. Det vrimler nemlig med døde småfisk, der er skyllet op på stranden ved den nordjyske vestkyst fra Tversted til sommerhusområderne ved Nørlev strand.

Hos Nordsøen Oceanarium i Hirtshals bekræfter de, at der lige nu er millioner af småfisk, der skyller op langs kysten, simpelthen fordi de går i panik. Problemet er, at fiskene bliver jaget af makrel, måger, terner og marsvin, og det får dem til skade sig selv og i sidste ende dø.

Det er ikke ualmindeligt, at der skyller mange småfisk op på strandene, men antallet i år er usædvanligt højt, fordi der har været gode betingelser for de små fisk i Nordsøen.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor en undersøgelse fra Statens Serum Institut slår fast, at på trods af coronanedlukningen, så er antallet af klamydiasmittede uændret det seneste år. Det er fortsat de 15-24-årige, der med 85 procent af tilfældene fylder mest i statistikken over klamydiasmittede.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Unge danskere fylder nu over halvdelen af de hospitalssenge, der er optaget af covid-19-smittede.

Det er anderledes end tidligere i pandemien, hvor de ældste aldersgrupper udgjorde hovedparten af de indlagte.

Men hvad skyldes det? Hvem er de indlagte? Og er det et tegn på, at vi er på vej mod de tilstande, som vi så i december, bare med yngre patienter?

TV 2 været i kontakt med flere af landets hospitaler for at blive klogere på den nye aldersfordeling på hospitalspladserne.

Og det, der går igen, er, at forandringen i indlæggelserne skyldes flere ting.

Først og fremmest skal den store andel yngre patienter ses i lyset af, hvor stort indlæggelsestallet er. Lige nu ligger det på 51 patienter, og det er lavt sammenlignet med tidligere.

På Hvidovre Hospital, Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital har man så få indlagte covid-19-patienter, at det er svært at sige noget generelt om de enkelte målgrupper.

- Vi har så få indlagte, at vi ikke kan udtale os om, hvad der kendetegner dem, skriver Aarhus Universitetshospital til TV 2.

Også på Rigshospitalet har man meget få coronaviruspatienter, fortæller Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på ​hospitalets afdeling for Infektionssygdomme. Men de, der er, er yngre end tidligere.

Hun peger blandt andet på det, at mange af de mest sårbare og ældre er blevet vaccineret og derfor undgår et alvorligt, behandlingskrævende forløb, som forklaring på de få indlagte og den nye aldersfordeling.

- Det går jo generelt de yngre bedre, hvis de bliver smittet. Oveni ser det heldigvis ud til, at den ældre del af befolkningen er lidt forskånet på grund af vaccinerne.

- På den måde er det logisk, at den gruppe, som har stået sidst i vaccinekøen, fylder mest lige nu, siger Åse Bengård Andersen med henvisning til den aldersinddelte vaccinationskalender.

Selv om yngre som regel slipper billigere, hvis virussen finder vej til dem, er der undtagelser. På Rigshospitalet er de yngre coronaindlagte typisk patienter, som har en underliggende sygdom, som gør dem særligt udsatte. Det kan være mennesker med svært nedsat immunforsvar eller kræftpatienter.

Samme billede tegner Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital (OUH).

- Det er en meget speciel og afgrænset gruppe, siger hun om covid-19-patienterne på afdelingen.

Derfor mener hun ikke, at den forandrede aldersfordeling giver grund til at tro, at pandemien har skiftet karakter.

- Det er ikke sådan, at vi har set et skift til, at raske, unge mennesker bliver alvorligt syge med covid-19, siger hun.

Både på Rigshospitalet og OUH er situationen helt anderledes end i december, hvor der næsten var 1000 indlagte coronapatienter. Ud over de yngre patienter er presset på afdelingerne meget lavere.

- Dengang gik det hårdt for sig - vi fik så at sige usorterede patienter ind fra gaden. Vi var dagligt i dialog med de andre hospitaler om fordelingen af patienter. Men dem, vi får nu, har typisk et forløb hos os i forvejen, siger Åse Bengård Andersen.

Selv om indlæggelsestallet er på et lavt niveau i forhold til tidligere, er der dog et andet tal, man skal have for øje, siger Åse Bengård Andersen.

Det er antallet af smittede, som lige nu er stigende - mandag var der 848, tirsdag 1055 og onsdag 1202 danskere, som blev testet positiv for coronavirus.

- De tal viser jo, at der ikke kun er 51 personer, der føler sig syge lige nu, siger Åse Bengård Andersen.

Hun peger på, at selvom smitten ikke kræver hospitalspleje, har det omkostninger for den enkelte at få en positiv coronatest.

- Der ligger sandsynligvis rigtig mange på sofaerne i de små hjem og har det skidt og får ødelagt sommerferien, siger hun.

Det er også primært de yngre danskere, som driver smitten - den seneste uge er knap 4000 personer under 30 blevet registreret smittet - og det har både fordele og ulemper, lyder det fra overlægerne.

Først til det gode:

- Hvis der dagligt havde været 1000 smittede 80-årige, så ville det nok have set helt anderledes slemt ud på hospitalerne end nu, hvor det er 1000 smittede unge, siger Anne Øvrehus fra Odense Universitetshospital.

Men florerer smitten blandt unge, er der en risiko for, at ældre eller sårbare også bliver ramt af virussen og bliver alvorligt syge, lyder det.

Anne Øvrehus peger på, at det er umuligt at undgå "lommer" af særligt sårbare, hvor vaccinens effekt er begrænset. Derfor bør smittetallene holdes nogenlunde nede i alle aldersgrupper, mener både hun og hendes kollega fra Rigshospitalet.

- Ellers vil der være nogle uheldige, som betaler prisen for smitteudbrud og stigende smittetal, siger Åse Bengård Andersen.

De yngre indlagte giver altså ikke grund til voldsom bekymring.

Men Anne Øvrehus kalder det "vældig interessant" at se på indlæggelsestallene om en uges tid. De nyeste tal er nemlig et billede på fortiden, fordi den typiske covid-19-patient har symptomer en god uges tid, inden de bliver indlagt.

- Vores lave indlæggelsestal nu afspejler smitten for syv til ti dage siden, siger Anne Øvrehus.

- Derfor kan vi være et helt andet sted på graferne om en uge.

Politiet efterforsker fortsat en sag om en måge, der blev fundet død ved Blegkilde Allé i Aalborg med en forgiftet cocktailpølse i næbet.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet advarede mandag mod, at der kunne være tale om den farlige gift carboforan. Men onsdag oplyser politiet, at der skal være tale om giftstoffet cloralose, der blandt andet bruges til bekæmpelse af mus.

Det er et stof, der også er giftigt for mennesker, men ikke i samme grad som Carboforan, der for flere år siden blev forbudt i Danmark.

- Men man skal stadigvæk holde øje med, at børn og kæledyr ikke indtager stoffet, siger politikommissær Henrik Jensen i en pressemeddelelse.

Han oplyser desuden, at politiet mistænker, at giften er udlagt for at ramme måger, som for nogle er et særligt forstyrrende element i dagligdagen.

Sagen om forgiftningen begyndte i weekenden, da Fødevarestyrelsen anmeldte fundet af den døde måge, der havde en forgiftet cocktailpølse i næbbet.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Der er det seneste døgn registreret 1202 nye smittede med coronavirus, viser tal fra SSI, og antallet har dermed ikke været højere siden midten af maj. Samtidig er det anden dag i træk, at vi har over 1000 nye smittede.

Det seneste døgns smittede er fundet blandt 83.042 prøver, og det giver en positivprocent på 1,45.

Her skal vi tilbage til januar, før lignende procenter var i spil. Antallet af indlagte stiger med 4 til 51, mens der ikke er nogen nye dødsfald.

Tallene fra SSI viser også, at 78,7 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, var med den mere smitsomme Delta-variant. Dog er kun omkring hver tredje prøve fra den seneste uge blevet analyseret, og tallet kan derfor forandre sig i takt med, at flere prøver bliver undersøgt.

Delta-varianten er på kort tid blevet den dominerende i Danmark, og vi skal kun tilbage til starten af juni, før varianten udgjorde under 1 procent af de positive prøver.

Den mere smitsomme variant er da også skyld i de seneste dages høje smittetal, mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

For blot et uge siden – 7. juli – blev der registreret 607 nye smittede, og siden er antallet af coronatilfælde dermed så godt som fordoblet.

- Det er virkeligheden, vi har med Delta-varianten. Derfor går det så relativt stærkt, og det vil det blive ved med, indtil vi enten griber ind, eller vaccinerne for alvor hjælper os ud, siger han til Ritzau.

I går fortalte Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, til TV 2, at det i høj grad er de 20-29 årige, som i øjeblikket bærer smitten. Han opfordrede derfor de unge voksne til at bestille en tid til covid-19-vaccination:

- Status er, at vi har fået dem alle sammen inviteret, men at vi har halvtomme vaccinationslokaler. Og det er jo rigtig, rigtig ærgerligt, for det er et godt tilbud, vi har til folk, siger Henrik Ullum.

Indtag af alkohol kunne sidste år knyttes til 4 procent af alle nye kræfttilfælde på verdensplan.

Det viser et nyt studie offentliggjort onsdag.

Mænd tegnede sig sidste år for mere end tre fjerdedele af de anslåede tilfælde, som hovedsageligt var forbundet med risikabelt eller omfattende alkoholindtag.

Dog var et ud af syv af disse alkoholrelaterede kræfttilfælde knyttet til et moderat alkoholforbrug bestående af omkring to genstande om dagen.

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet The Lancet Oncology, anslår, at der var flere end 6,3 millioner tilfælde i 2020 af forskellige kræftformer, der har en dokumenteret forbindelse til alkohol. Det gælder mund-, svælg-, strube-, spiserørs, tyktarms-, endetarms-, lever- og brystkræft.

Studiets forskere har set nærmere på et udvalg af data for salg af alkohol, produktion, skat og forbrug for at vurdere, hvor meget folk drak om dagen i forskellige lande rundt om i verden i 2010.

Forskerne gik tilbage til 2010, fordi et årti i de fleste tilfælde ville være lang nok tid til, at effekten af alkoholforbruget ville kunne ses i eventuelle tilfælde af kræft.

I studiet anslås det, at 4 procent - eller 741.300 - af alle nye kræfttilfælde på verdensplan i 2020 var direkte forbundet med indtag af alkohol.

Mænd tegnede sig for 77 procent - eller 568.799 tilfælde - af disse. Kvinder tegnede sig for 23 procent.

Undersøgelsen viser, at antallet af nye kræfttilfælde forbundet med alkohol varierer meget på tværs af kloden.

De fleste tilfælde ses i Østasien og Central- og Østeuropa, mens de færreste tilfælde ses i Nordafrika og det vestlige Asien.

Den højeste andel af alkoholrelaterede kræfttilfælde blev fundet i Mongoliet, Kina, Moldova og Rumænien. Den laveste andel blev fundet i Kuwait, Libyen og Saudi-Arabien.

Den del af verden med den højeste andel af kvinder, hvis kræft hang sammen med alkohol, inkluderede Hviderusland, Rumænien, Rusland, Australien, New Zealand og Vesteuropa.

- Vi er nødt til at øge bevidstheden om sammenhængen mellem alkoholforbrug og risikoen for kræft blandt beslutningstagere og offentligheden, udtaler forfatter til studiet Harriet Rumgay fra det internationale agentur for kræftforskning i Frankrig.

Efter flere måneder med faldende smittetal er antallet af nye coronatilfælde igen begyndt at stige i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

De seneste tre uger er smittetallene i landet fordoblet. Det skyldes blandt andet en kombination af fejringer i forbindelse med USA's uafhængighedsdag 4. juli, forsinkelser i landets vaccineprogram og en øget spredning af den smitsomme Delta-variant.

Mandag kravlede det gennemsnitlige antal smittede om dagen op på 23.600 fra 11.300 den 23. juni. Det viser data fra Johns Hopkins University ifølge AP.

Alle USA's 50 delstater på nær Maine og South Dakota melder desuden om en øget smittespredning de seneste uger.

- Det er absolut ikke noget tilfælde, at antallet af smittetilfælde er begyndt at stige præcis på det tidspunkt, vi forventede, nemlig efter weekenden den 4. juli, siger Bill Powderly, der er direktør på afdelingen for smitsomme sygdomme ved Washington University, til AP.

Ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) har de fem delstater, der de seneste uger har registreret den højeste smittestigning per indbygger, alle det tilfælles, at de har en væsentligt lavere vaccinationsrate end det nationale gennemsnit.

Det drejer sig om Missouri, Arkansas, Nevada, Louisiana og Utah. Delstaterne er blot nogle blandt flere, hvor myndighederne er blevet mødt med dyb vaccineskepsis.

I Louisiana, der har den laveste vaccinationsrate blandt de fem stater, har 39,2 procent af befolkningen modtaget mindst et stik mod coronavirus. På landsplan er samme tal 55,6 procent ifølge CDC.

Trods den seneste tids smittestigning er USA dog langt fra at være, hvor landet var i januar, da myndighederne nogle dage registrerede over 250.000 smittede og flere tusinde dødsfald.

I gennemsnit registrerer USA for tiden under 260 døde med covid-19 om dagen ifølge AP.

Prins Harry og hertuginde Meghans opsigtsvækkende interview med den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey er nomineret til en Emmy-statuette.

Interviewet, der blev sendt på CBS, er således tirsdag amerikansk tid blevet nomineret i kategorien 'Bedste faglitterære tv-udsendelse med vært' ved prisuddelingen til september.

Det var i løbet af det to timer lange interview, der blev sendt i marts, at Harry og Meghan fortalte om manglende støtte fra det britiske kongehus, som blandt andet førte til, at de officielt trådte tilbage fra deres royale pligter og forlod Storbritannien.

Parret, som i juni bød deres andet barn – en datter ved navn Lilibet Diana – velkommen til verden, bor i dag i det sydlige Californien.

Den 39-årige amerikanske hertuginde talte også med Oprah Winfrey om kampen med sit mentale helbred, herunder selvmordstanker, i løbet af sin tid i Storbritannien.

Hun fortalte også, at mens hun var gravid, var Harry af et familiemedlem, hvis identitet ikke er blevet afsløret, blevet mødt med spørgsmål om, "hvor mørk" en hudfarve deres søn Archie ville få.

Det har medført spekulationer om, hvorvidt den kongelige familie er racistisk.

Meghans far er hvid og moren sort.

Efterfølgende var prins William, der er storebror til Harry og nummer to i rækkefølgen til den britiske trone, ude at sige, at "vi er slet ikke en racistisk familie".

I kølvandet på interviewet udsendte Buckingham Palace en erklæring på vegne af dronning Elizabeth. Her sagde hun, at familien var bedrøvet over, at Harry og Meghan havde følt det på den måde de seneste år.

De andre Emmy-nominerede i samme kategori som Oprah Winfrey-interviewet er 'Stanley Tucci: Searching for Italy', David Lettermans 'My Next Guest Needs No Introduction:', 'United Shades Of America med Kamau Bell' og dokumentarserien 'Vice'.

Den 73. udgave af Emmy Awards løber af stablen 19. september i Microsoft Theater i Los Angeles.

Den amerikanske skuespiller og komiker Cedric the Entertainer skal være vært for showet.

Emmy Awards er tv-branchens svar på filmverdenens Oscar-uddeling.