Unge mellem 20 og 29 år opfordres i øjeblikket til at skynde sig at booke tid til coronavaccination, og snart tikker invitationerne også ind hos de 12-15-årige.

Men det afspejler sig i smittetallene, at de unge aldersgrupper endnu ikke er vaccinerede, for de står for en stor del af de registrerede tilfælde med coronavirus.

Selv om de smittede unge giver en lav belastning på sundhedsvæsenet, fordi de sjældent indlægges, risikerer en del af dem at blive ramt af senfølger, og det kan have store konsekvenser for deres trivsel.

Det fortæller Selina Kikkenborg Berg, der er professor i kardiologi med særlig fokus på klinisk sygepleje ved Rigshospitalet.

- Det kan være meget begrænsende for et barns liv, hvis man har vejrtrækningsbesvær og ikke kan deltage i sport, som man plejer.

- Det kan være svært at deltage i det sociale fællesskab, hvis man ikke kan koncentrere sig og dermed komme i skole, eller hvis man føler sig syg og sløj i lang tid.

Halvdelen af smittede havde symptomer seks måneder efter

Ifølge Selina Kikkenborg Berg ser det ud, som om mange symptomer klinger af over tid. Men der mangler endnu meget viden på området.

- Man har måske ignoreret betydningen hos børn og unge lidt, for det er meget få af dem, der indlægges.

- Et norsk studie viser, at cirka halvdelen af smittede patienter mellem 16 og 30 år havde symptomer op til seks måneder efter. Det var tab af lugt- og smagssans, voldsom træthed, udmattelse, vejrtræknings- og koncentrationsbesvær, lyder det.

Hun henviser også til et studie fra Italien, som viser nogenlunde de samme tendenser, mens 10-15 procent af børn og unge ifølge overvågningsdata fra England har symptomer efter fire uger.

Hele familien rammes

Desuden har et svensk studie beskrevet fem børn, der op til et år efter sydom stadig har voldsomme symptomer.

- For de fleste er det en mild sygdom, som man kommer forholdsvis nemt igennem, men for nogle - og det ser ud til, at det kan være en del - har det nogle langtidseffekter, som kan være meget ubehagelige.

- Når man har børn i sin familie, ved man også, hvor bekymret man bliver, når et barn eller en ung er syg i længere tid. Så det er hele familien, der er ramt, men især barnet, som måske ikke trives og kan udvikle sig, som det ellers ville have gjort, lyder det.

Selina Kikkenborg Berg er med på et forskerhold, som skal undersøge senfølger efter covid-19 hos børn.

De vil i de kommende uger sende spørgeskemaer ud til 200.000 danske børn og unge op til 18 år, som både har været ramt og ikke ramt af corona.

Lægemiddelstyrelsen har modtaget den første indberetning om, hvad der kan vise sig at være en alvorlig bivirkning af Johnson og Johnson-vaccinen.

Det oplyser styrelsen til TV 2.

Der er dog tale om en sjælden bivirkning, fortæller Line Michan, enhedschef for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen, i en skriftlig kommentar.

- Lægemiddelstyrelsen kan bekræfte, at vi har modtaget den første indberetning om et muligt tilfælde af det usædvanlige sygdomsbillede VITT efter vaccination med covid-19-vaccinen fra Johnson & Johnson i tilvalgsordningen, skriver hun og tilføjer:

- Efter en hastebehandling af indberetningen og den foreliggende dokumentation er det styrelsens vurdering, at der sandsynligvis er tale om VITT

Sygdom har tidligere kostet liv

Syndromet VITT, der står for ’vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni’, forårsager en kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Det er en risiko, som ikke er overraskende

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet

Sygdomme opstår, når den vaccinerede i meget sjældne tilfælde ikke kun danner antistoffer mod covid-19, men også danner antistoffer mod blodplader - såkaldte trombocytter.

Det var netop risikoen for VITT, der var skyld i, at sundhedsmyndighederne i første omgang tog Johnson & Johnson og AstraZeneca ud at det danske vaccinationsprogram.

På det tidspunkt var det dog kun efter vaccination med AstraZeneca, at man havde registeret tre tilfælde af VITT. To af dem var med dødelig udgang.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan den alvorlige bivirkning med blodpropper ses hos cirka 1 ud af 40.000 vaccinerede blandt dem, der er vaccineret med AstraZeneca.

Bedre muligheder for at behandle

Niels Høiby, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet, anser det som meget sandsynligt, at der er tale om den sjældne sygdom VITT.

- Det er en risiko, som ikke er overraskende, siger han til TV 2.

Ifølge professoren kan komplikationen enten skyldes personen selv eller vaccinationsteknikken, hvor det er vigtigt, at man ikke rammer et blodkar. Derfor skal man aspirere inden injektion, hvilket vil sige, at stemplet på vaccinen under vaccinationen trækkes let tilbage.

Mulighederne for at behandle sygdomme i dag er dog meget bedre end tidligere, understreger Niels Høiby, da de nu på forhånd ved, hvad de skal gøre, hvis sådan en situation opstår.

Modtaget 368 indberetninger

Efter vaccinerne blev taget ud af vaccinationsprogrammet, gjorde regeringen med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen det alligevel muligt at få en vaccine fra Johnson & Johnson gennem en tilvalgsordning.

I uge 27 var 45.800 borgere færdigvaccineret med covid-19-vaccinen fra Johnson & Johnson.

Og i alt har Lægemiddelstyrelsen modtaget 368 indberetninger om formodede bivirkninger.

De fleste bivirkninger drejer sig dog om kendte og forbigående tilstande såsom smerte ved indstiksstedet, træthed, hovedpine og feber.

USA advarer om farlig neurologisk reaktion

I USA, hvor en stor del af befolkningen har modtaget det éne stik fra Johnson & Johnson, som vaccinen kun kræver, genoptog de brugen af vaccinen i slutningen af april efter en pause på 10 dage.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) besluttede efterfølgende, at indlægssedlen i vaccinedoserne skulle opdateres, så det fremover fremgik, at kvinder under 50 år skal være opmærksomme på de sjældne blodpropper forårsaget af VITT.

Mandag var FDA så ude at advare om, at Johnson & Johnson-vaccinen i ganske få tilfælde også kan føre til en sjælden og potentielt farlig neurologisk reaktion i kroppen kaldet Guillan-Barré syndrom (GBS).

Guillain-Barrés syndrom er en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne. Symptomerne er tiltagende muskelsvaghed, som begynder i fødderne og bevæger sig opad i ben og krop.

I alt har amerikanske myndigheder fundet 100 tilfælde med GBS, efter at der er blevet givet omkring 12,5 millioner doser af coronavaccinen.

Det svarer til 0,0008 procent af de vaccinerede, og ses derfor også kun i meget sjældne tilfælde.

Voldelige protester i Sydafrika efter fængslingen af ekspræsident Jacob Zuma er blandt de mest omfattende, siden apartheidstyret blev afviklet i 1994.

Uromagere plyndrer butikker og kaster sten efter politiet under optøjerne tirsdag.

Politiet er flere steder i undertal og kan ikke selv håndtere uroen. Det gælder i Zumas hjemegn, provinsen KwaZulu-Natal, og i Gauteng-provinsen, hvor landets største by, Johannesburg, ligger.

Derfor er militæret klar til at sende 2500 soldater afsted.

Myndighederne var ikke forberedte

Forsvarsminister Nosiviwe Mapisa-Nqakula siger, at man ikke var forberedte på, hvor omfattende optøjerne ville være. Derfor er regeringen fortsat i gang med at vurdere, hvor mange soldater der skal i aktion.

Politiminister Bheki Cele tilføjer, at regeringen vil sørge for at de voldelige protester ikke spreder sig yderligere.

Mindst 75 personer er blevet dræbt under dagene med uro, hedder det i en erklæring fra politiet.

Optøjerne brød ud sidste uge, da Zuma meldte sig selv til politiet. Det gjorde han, efter at han var blevet idømt 15 måneders fængsel for foragt for retten.

Protesterne har fået ekstra liv på grund af frustrationer over fattigdom, ulighed og økonomiske konsekvenser som følge af coronarestriktioner.

Hundredevis af anholdte

Næsten 500 er blevet anholdt, mens butikker, benzinstationer og regeringsbygninger er blevet tvunget til at lukke.

- Det, vi oplever nu, er opportunistiske kriminelle handlinger med grupper af personer, som skaber kaos udelukkende for at dække over plyndring og tyveri, sagde præsident Cyril Ramaphosa mandag aften.

79-årige Zuma blev idømt fængsel sidste måned. Han er ved landets højesteret kendt skyldig i foragt for retten, efter at han tidligere i år ikke mødte op i retten i forbindelse med en korruptionssag imod ham.

Zuma forsøgte at undgå at afsone sin straf. Han henviste til sit skrantende helbred som årsag. Men det blev afvist, hvorfor han i sidste uge meldte sig selv og nu sidder i fængsel.

Mange sydafrikanere ser fængslingen af Zuma som et monumentalt øjeblik for landet. De mener, at det vil styrke retssikkerheden.

Men tilhængere af ekspræsidenten mener, at dommen mod ham er politisk motiveret.

Drop de sidste coronarestriktioner.

Sådan lyder budskabet fra Lungeforeningens formand, Torben Mogensen.

Det er selvom, epidemien vokser i Danmark.

Hovedargumentet er, at de mange sårbare i samfundet har opnået beskyttelse mod coronavirus.

- Alle sårbare er blevet vaccineret eller har fået tilbud herom. Derfor kan restriktionerne afvikles, siger han.

Samtidig har fodboldfejringerne i forbindelse med EM, i Torben Mogensens optik, ikke været den smittebombe, man kunne frygte.

- Vi har lige haft en stor "festival" i form af fodboldfejringen på Rådhuspladsen, og det er vi sluppet relativt godt fra. Jeg mener derfor godt, at vi kan droppe de sidste krav, siger Torben Mogensen.

Han har observeret den seneste kraftigt stigende udvikling af coronasmitte i Frankrig og Holland efter en lempelse af restriktionerne i landene.

Alligevel mener han, at man kan genåbne helt i Danmark, hvis bare tempoet i udrulningen af vaccinationer fastholdes.

Sundhedseksperter er også klar til at lempe

Torben Mogensens melding kommer i kølvandet på, at en række af landets førende sundhedseksperter i dagens Berlingske erklærer sig klar til at droppe samfundets coronarestriktioner.

Det gælder alt fra krav om mundbind i offentlig transport til hjemsendelse af skoleklasser ved smitteudbrud og begrænsning af antal personer i kirker.

- Jeg er enig i, at det er på tide at droppe restriktionerne, men det er vi jo også i gang med, siger virolog Allan Randrup Thomsen til avisen.

Udmeldingen fra sundhedseksperterne og Lungeforeningen kommer på dagen, hvor kontakttallet er offentliggjort til 1,3. Det er det højeste i 11 måneder.

Det betyder, at 10 smittede i gennemsnit vurderes at smitte 13 andre, og dermed at epidemien er stigende i Danmark.

Fødselslæger er klar til at lempe yderligere

Den eneste risikogruppe, der endnu ikke er vaccineret, er de gravide.

Men spørger man landets fødselslæger, der værner om de gravides interesser, er der også plads til en yderligere genåbning.

Det er til trods for, at en lempelse sandsynligvis vil øge smitterisikoen blandt de gravide.

- Jeg er selvfølgelig bekymret for de gravide, men de er gode til at beskytte sig selv og kan holde sig fra store sociale sammenkomster, siger formand i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Annemette Lykkebo og fortsætter:

- De vil også selv sørge for at have mundbind på i offentlig transport, uden at resten af danskerne behøver det, siger hun.

Annemette Lykkebo understreger dog, at førsteprioriteten er, at gravide og ammende bliver tilbudt vacciner.

Resten af samfundet bør imidlertid ikke vente på, at det sker, så længe at man ved eventuelle lempelser fortsat indskærper nødvendigheden af at holde god hygiejne, så de gravide ikke smittes, når de er ude i samfundet.

Holland er skræmmeeksemplet

Professor i matematisk epidemiologi fra Roskilde Universitet Viggo Andreasen er en af de sundhedsfaglige eksperter, der – i modsætningen til sine sundhedsekspertkolleger – mener, at man bør slå koldt vand i blodet.

Viggo Andreasen er godt tilfreds med niveauet af restriktioner og frygter, at Danmark risikerer at ende som Holland, hvis der lempes yderligere.

Mandag undskyldte landets premierminister, Mark Rutte, at man genåbnede landet for tidligt.

Hollandske myndigheder registrerede lørdag over 10.000 nye smittede. Det var den højeste daglige stigning i landet siden december.

Viggo Andreasen er først klar til at lempe restriktionerne helt, når den voksne del af befolkningen er færdigvaccineret. Det er, selvom der blot er 47 indlagte lige nu -heraf kun ti på intensiv.

Han minder om, at også de 20-30-årige kan have alvorlige coronaforløb.

- Vi skal vente en måned. Når vi ser på antallet af indlagte, er det et udtryk for, hvor epidemien var fra syv til ti dage siden. Med Holland in mente vurderer jeg, at smitte- og indlæggelsestal skal ganges med ti eller tyve, hvis vi hæver alle restriktioner, siger Viggo Andreasen.

Professoren mener særligt, at det er afgørende, at vi beholder to restriktioner.

Det ene er forbud mod store forsamlinger, som det ses ved festivaler. Det andet er coronapasset, der sikrer, at ikkevaccinerede eller ikke tidligere smittede skal testes, inden de kan deltage i aktiviteter ude i samfundet.

1055 nye smittede

Der er registreret 1055 nye smittetilfælde med corona det seneste døgn, oplyser Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Det er det højeste siden 27. maj, hvor tallet var 1119.

Dermed fortsætter tendensen, hvor smittetallet har været stigende siden slutningen af juni.

1,26 procent af de 83.701 PCR-tests, der er kommet svar på det seneste døgn, er positive. Det er ikke set højere siden 15. januar.

Det bliver i høj grad et dagens overblik i coronaens tegn.

Efter det er lysnet dag for dag de seneste uger, så er det igen begyndt at gå den gale vej.

Kontakttallet er beregnet til 1,3, hvilket betyder, at ti smittede personer giver smitten videre til 13 andre. Det er det højeste tal i 11 måneder.

Og her starter vi. Velkommen til.

Mere end 1000 nye smittede

Mandag var der 848 nye smittede. Det var det højeste antal nye smittede på enkelt døgn siden 9. juni. Tirsdag viser tal fra Statens Serum Institut, at 1055 personer er bekræftet smittet siden i går. Det er det højeste tal siden 1. juni.

Dermed er der sket en firdobling i antallet af nye smittede siden juni.

Samtidigt ser vi for anden dag en stigning i antallet af indlagte, således at der nu er 47 personer indlagt med coronavirus.

Unge bliver ikke vaccineret

Hvis man kigger på tallene, så er det særligt unge voksne, der står for smitten. Gruppen 20-29-årige udgør kun 13 procent af befolkningen, men de står for 44 procent af de nye smittede den seneste uge. Det skyldes selvfølgelig, at de endnu ikke er vaccineret – men noget tyder på, at de bærer lidt af ansvaret selv.

For selvom alle i gruppen har modtaget en invitation om at blive vaccineret, så mangler 28 procent af de 20-24-årige stadig at få booket en tid. Og blandt de 25-29-årige, der blev inviteret i starten af juni, mangler 40 procent stadig at få bestilt en vaccinationstid.

Hvor det tidligere var ældre borgere, som blev indlagt med coronavirus, så er 38 procent de indlagte nu fra aldersgruppen 20-29 år. Og SSI advarer om, at selvom de fleste unge slipper med relativt milde sygdomsforløb, så kan der være senfølger.

Coronarestriktioner

Europa var ellers godt i gang med genåbningen, men som i Danmark har de flere steder set en stigning i smitten, og nu skærper flere lande restriktioner. Men sådan skal det ikke være i Danmark, hvor både eksperter og partier lægger pres på regeringen for at åbne mere. Restriktionerne er ”ulogiske”, lyder det.

Både Dansk Folkeparti, Venstre og de konservative ønsker, at man fjerner alle eller næsten alle restriktioner, og i stedet bruger lokale nedlukninger ved smitteudbrud.

Ifølge den nuværende aftale kommer der flere lempelser med hensyn til forsamlingsloftet 1. august, to uger senere vil det blive lempet yderligere. Når vi rammer 1. september, lægger aftalen op til, at krav om mundbind fjernes, og det samme gør kravet om coronapas ved serveringssteder, fitnesscentre, liberale erhverv og ved indendørs, siddende arrangementer. Nattelivet vil samtidig genåbne - dog kun ved fremvisning af gyldigt coronapas.

Igen, igen, igen rammes dansk bil af stenkast

For anden dag i træk, er en dansk bilist ramt af et stenkast på E65 motortrafikvejen mellem Malmø og Ystad. Det skete ved Skurup, hvor stenen ramte forruden, men manden i bilen kom ikke til skade og kunne køre videre.

Sagen om danske bilister, der rammes af stenkast i Sydsverige, har rundet en trist milepæl, da bilist nummer 100 er blevet ramt på den pågældende strækning.

Der havde ellers været en pause i de mange stenkast mod danskere, men nu ser det ud til, at angrebene er begyndt igen. Svensk politi har ifølge svenske medier en idé om, hvorfor danskere er målet, men de ønsker tilsyneladende ikke at dele de oplysninger med offentligheden.

Ret til at stemme og få abort

I Danmark er det naturligt, at alle har ret til at bestemme over deres egen krop. Ligesom det er essentielt i vores demokrati, at alle har lige adgang til at stemme.

Men i USA er det ikke alle politikere, der mener, at det bør være sådan. Og det har fået har mindst 50 demokrater i Texas' lovgivende forsamling til at forlade delstaten for at forhindre deres republikanske kolleger i at vedtage en række nye love, der blandt andet skal gøre det sværere at stemme og få en abort.

Finten er nøje orkestreret for midlertidigt at lamme, da loven kræver, at mindst to tredjedele af husets repræsentanter skal være til stede under afstemninger.

Flere republikanske delstater har, siden Joe Biden blev præsident, vedtaget eller forsøgt at vedtage nye og stemmebegrænsende love. Og i sidste ende håber demokraterne fra Texas, at netop præsident Biden vil gribe ind.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor det blev besluttet, at herrernes finale i pokalturneringen skal spilles på Brøndby Stadion næste år. De seneste to sæsoner er den blevet afviklet i henholdsvis Aarhus og Esbjerg.

Vi læses ved igen i morgen. Rigtig god aften.

Smitten med coronavirus har de seneste uger været stigende i Danmark, og mange steder rundt om i Europa er billedet det samme.

Det er især den smitsomme Delta-variant, som efter sit indtog har vendt udviklingen efter flere måneder med nedadgående smittekurver.

Samtidig har mange lande i samme periode ophævet eller lempet deres coronarestriktioner, og sommerturister er igen begyndt at krydse landegrænserne, hvilket har givet gode vilkår for smittespredning.

Mens lande som Frankrig og Italien endnu kun oplever en svagt stigende smittekurve, har Spanien og Portugal set en stor stigning i smitten siden juni, og i Holland og Grækenland er smitten nærmest eksploderet på få uger.

Der er også stor forskel på, hvordan landene har reageret på de ændrede smittemønstre.

Hvor nogle står fast og fortsætter lempelserne, vælger andre nu at trække i håndbremsen og indføre nye restriktioner.

Herunder kan du få overblikket over situationen i syv af landene.

HOLLAND

Smittetallene i Holland nåede i weekenden det højeste niveau i år. Det sker, bare to uger efter at stort set alle Hollands restriktioner blev løftet, og på et pressemøde mandag undskyldte premierminister Mark Rutte for at have genåbnet landet for tidligt.

Holland har nu indført nye begrænsninger for barer, restauranter og natklubber i et forsøg på at stoppe smittestigningen, der primært bliver drevet frem af unge mennesker.

Samtidig har regeringen aflyst og udskudt flere planlagte festivaler og større begivenheder indtil 14. august.

SPANIEN

Spanien har ad flere omgange været hårdt ramt under pandemien, men efter måneder med smitten under kontrol, er den steget kraftigt de seneste uger.

Landet ophævede i maj sin undtagelsestilstand efter et halvt år, hvilket ifølge flere eksperter har ført til en mere løssluppen tilgang blandt særligt de unge i Spanien. Også ankomsten af udenlandske turister vurderes at have spillet en rolle.

I de to regioner Valencia og Catalonien annoncerede myndighederne mandag nye restriktioner. I Catalonien betyder det blandt andet tidligere lukketid på barer og restauranter og et forsamlingsloft på ti personer, mens der i Valencia er indført udgangsforbud om natten i mere end 30 byer, skriver Reuters.

PORTUGAL

Efter en længere periode med lave smittetal ramte Portugal i weekenden et niveau, der ikke er set siden februar, hvor landet sidst var under en streng nedlukning.

Da smitten igen tog fart, beordrede regeringen for to uger siden, at restauranter skal lukke efter frokost i weekender, efter de i forvejen var pålagt at lukke senest 22.30.

Der er også begrænsninger for antal gæster per bord. Fra og med denne uge er der også indført krav om, at gæster skal kunne fremvise gyldigt coronapas på alle indendørsbarer og -spisesteder i 60 kommuner med høj smitte.

De portugisiske myndigheder gennemgår hver torsdag restriktionerne i landet og vurderer, om der skal ophæves regler eller tilføjes nye.

GRÆKENLAND

Efter mange uger med faldende smittetal ophævede Grækenland en lang række af sine restriktioner for blandt andet tilrejsende turister og krav om mundbind.

Men en eksplosion i smitten siden slutningen af juni fik mandag premierminister Kyriakos Mitsotakis til at annoncere nye tiltag, herunder obligatorisk vaccination for alt landets sundhedspersonale, og samtidig vil alle ikke-vaccinerede personer blive nægtet adgang til indendørsfaciliteter.

Derudover vil spillesteder og lignende ikke få tilladelse til stående publikum over sommeren, mens cafeer og restauranter fortsat kun vil kunne tilbyde udendørsservering - dog med mulighed for flere borde.

STORBRITANNIEN

Trods stigende smittetal har den britiske regering varslet fuld genåbning fra 19. juli. Det betyder blandt andet et farvel til de regler, der pålægger indbyggere i England at holde afstand til andre, bære mundbind og i mange tilfælde arbejde hjemmefra. Også natklubber kan snart genåbne.

Egentlig skulle restriktionerne være lempet allerede i juni, men en stigning i antallet af smittetilfælde fik dengang premierminister Boris Johnson til at udskyde den fulde genåbning.

Fra 19. juli har alle indbyggere i Englands vaccinationsprogram som minimum fået tilbudt den første vaccine mod coronavirus, og derfor vil myndighederne lade det være op til befolkningen selv at beslutte, hvordan de herfra vil håndtere virussen.

ITALIEN

Efter 15 uger med faldende smittekurver vendte udviklingen i sidste uge i Italien. Der er dog store regionale forskelle, og i nogle italienske regioner er smitten fortsat faldende.

Italien har siden 28. juni lettet på mange af sine coronarestriktioner, men der er stadig nogle gældende regler, herunder krav om social afstand og påbud om at bære mundbind indendørs og på tætbefolkede steder udendørs.

Den italienske sundhedsminister, Roberto Speranza, advarede i sidste uge om, at pandemien ikke er ovre, og bad befolkningen om fortsat at hjælpe med at begrænse smittespredningen.

FRANKRIG

Smitten er så småt igen på vej op i Frankrig, hvor myndighederne i juni ophævede nedlukningen af landet.

Her fjernede man kravet om at bære mundbind udendørs, natlige udgangsforbud blev ophævet, og festivaler og koncerter er igen tilladt. Fra 9. juli har også natklubber været genåbnet.

Den stigende smitte skaber dog bekymring for en fjerde bølge i Frankrig, og mandag annoncerede præsident Emmanuel Macron derfor nye restriktioner.

Fra næste måned skal man kunne fremvise et gyldigt coronapas på alle barer og spisesteder, langdistancetog og indkøbscentre, mens vaccination bliver obligatorisk for sundhedspersonale.

Både enkelte mennesker og små grupper kom tirsdag morgen dryssende langs perronen på Københavns Hovedbanegård for at nå deres tog.

Flertallet havde ikke mundbind på, da de gik ind i toget. Men konduktøren sagde ikke noget, da flere maskeløse personer gik lige forbi ham.

Det står ellers tydeligt på skilte ved perroner og busstoppesteder, at man skal have mundbind på ved af- og påstigning. Faktisk er det udelukkende her, der stadig gælder et lovkrav om mundbind.

Alligevel kunne man ganske kort tid efter også observere, at langt fra alle, der trådte ud af det næste ankomne tog, havde mundbind på.

Kan ikke se meningen

En af de personer, der ikke bruger mundbind, er 27-årige Rebecca Riiber. Hun har taget bussen ind til Hovedbanegården, og her havde hun ikke mundbind på.

Hun har som regel nogle med i tasken, men bruger dem kun, hvis bussen eller toget er rigtig proppet.

- Det er spild at åbne poser med engangsmundbind, bare for at bruge ét i nogle sekunder på vej ind eller ud af en bus og så smide det ud lige bagefter, siger Rebecca Riiber.

Hun forsikrer, at hun hele vejen gennem epidemien har fulgt myndighedernes anbefalinger og gældende restriktioner.

- Men jeg kan ikke rigtig se meningen med det her, siger hun.

Rebecca Riiber siger, at smittetallene ser fornuftige ud i øjeblikket, og at hun altid forsøger at holde afstand til andre passagerer, hvis hun ikke bruger mundbind. Hvis smittetallene for alvor begyndte at gå op igen, ville hun dog uden at tøve bruge mundbind.

Hun var dog langt fra den eneste, der ikke brugte mundbind.

TV 2 var til stede på Københavns Hovedbanegård i nogle timer tirsdag morgen, og både på togperronerne og ved busterminalen var det indtrykket, at omkring halvdelen ikke brugte mundbind, da de gik ind og ud ad den kollektive trafik.

Man glemmer det

Mundbindskravet i offentlig transport er en af efterhånden få tilbageværende coronarestriktioner i Danmark. I den seneste politiske aftale om udfasning af restriktioner fremgår det, at kravet om mundbind i udfases fuldstændigt den 1. september.

Sandra Dwyer, der er på vej på arbejde i Hillerød, bruger troligt mundbind, når hun skal ind og ud af toget, fordi loven foreskriver det. Også selvom hun har svært ved at forstå, hvorfor loven er, som den er.

- Jeg er et regelmenneske, så jeg har mundbind på, men det er underligt. Hvorfor skal jeg bruge mundbind, når jeg går ind i et tog, men ikke når jeg går på en pakket gågade eller står i den butik, hvor jeg arbejder? siger Sandra Dwyer.

Hun har ligeledes noteret sig, at omkring halvdelen af passagererne i busser og tog ikke benytter mundbind. Det gør hende dog ikke videre bekymret.

Smittetallene ser fornuftige ud, og når der er så mange andre steder, hvor man ikke skal bruge mundbind, må det være okay, tænker hun.

- På mit arbejde, hvor jeg er tæt på langt flere mennesker, skal jeg ikke bruge mundbind, så jeg bliver ikke bekymret for at se folk uden et her, siger hun og tilføjer, at hun også af og til glemmer mundbindet.

- Nok fordi man så sjældent skal bruge det, siger Sandra Dwyer.

- Jeg bliver irriteret

Daniel Borg er på vej over for at besøge noget familie i Malmø. Han er selv fra Sverige, hvor der i øjeblikket ikke er mundbindskrav. Alligevel mener han, at alle har et ansvar, og at man således bør tage det danske krav alvorligt.

- Jeg synes, at vi i fællesskab skal gøre alt, hvad vi kan for at stoppe den her pandemi, og det vil jeg også gøre. Jeg bliver irriteret over at se, at rigtig mange ikke bruger mundbind, siger Daniel Borg, der altid bruger mundbind i offentlig transport.

Han påpeger, at det er de små ting, der har hjulpet Danmark relativt godt gennem epidemien, derfor mener han heller ikke, at det nuværende mundbindskrav er for småt til at give mening.

- Jeg er ingen ekspert, og derfor lytter jeg til eksperterne. Hvis de siger, at det her er en effektiv måde at dæmpe smitten på, så gør jeg det. Det er ikke for sjov, at vi har de her restriktioner, siger han.

Omfattende konsekvenser

Også hos DSB selv har man bemærket tendensen, siger statsbanernes informationschef Tony Bispeskov.

- Jeg tager selv toget dagligt og ser, at der er kunder, der ikke bruger mundbind. Vores generelle indtryk er dog, at når vi påpeger det overfor folk, fisker de et op af lommen, siger Tony Bispeskov.

Han tror, at de fleste blot glemmer at tage et på, snarere end at det handler om et bevidst fravalg. Ifølge Tony Bispeskov kan det have noget at gøre med, at anbefalinger, regler og restriktioner efterhånden har ændret sig en del gange.

- Kombineret med den øvrige åbning af samfundet, har mange nok misset, at de skulle have det på, siger han.

Han siger, at kontrollører i togene som udgangspunkt beder folk om at tage et mundbind på, hvis det er nødvendigt. Der har også været enkelte gange, hvor personalet har tilkaldt politiet, men han understreger, at det kan have ret omfattende konsekvenser, hvis man stopper eller tilbageholder et tog.

- Derfor gør vi det kun meget sjældent, siger han.

Han tilføjer, at det er hans indtryk, at flertallet husker mundbindet.

Også i Københavns metro bruger mange ikke mundbind, oplyser Metro Service, der driver metroen, til Berlingske.

- Møder vi passagerer under billetkontrollen, henstiller vi til, at de skal have mundbind på eller sætte sig ned. Vi kan ikke gøre meget mere, siger Jan Brauner, der er vagthavende driftschef hos Metro Service, til Berlingske.

TV 2 har søgt svar på, om mundbindskrav ved ind- og udgang af offentlig transport er en effektiv måde at dæmpe smitten på. Først hos Sundhedsministeriet, der ikke kunne stille op til interview. Transportministeriet henviser til Sundhedsstyrelsen, men Sundhedsstyrelsen henviser til Statens Serum Institut, som henviser tilbage til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen fastholder dog, at de ikke har nogen kommentarer.