I den kommende weekend kan gæsterne på ølbaren Frederik VI på Frederiksberg se frem til at forlænge aftenens udskejelser med to timer.

Fra midnat må barerne holde åbent til klokken 02 Forfatter: Ritzau decms://9f1307555398f3ce3c4cfc7e8e7a182e09dd58c7   {settings}  

Fra natten til torsdag var det nemlig tilladt for restauranter og barer at holde åbent til klokken 02, efter de siden midten af juni har skullet lukke klokken 24.

- Det er en situation, vi har ventet længe på. Så det er en meget stor glæde, at vi kan få lov til at holde åbent i vores fulde åbningstid, siger indehaver af Frederik VI Jimmy Streit til TV 2.

Baren har besøg af et par hundrede gæster hver dag. Og hvis bare en lille del af dem bliver de to timer efter midnat, vil det have en markant betydning for Jimmy Streits omsætning.

- Vi genererer cirka 15-20 procent af vores dagsomsætning i ydertimerne, så det er positivt for økonomien, siger han.

Forbrug er tilbage på normalen

Det er ikke kun hos Jimmy Streit, at den forlængede åbningstid vil smitte positivt af på regnskabet.

Vi er kommet godt i gang igen

Jimmy Streit, indehaver af Frederik VI

De gyldne timer mellem klokken 24 og 02 kan være en indtjenende forretning for udskænkningsbranchen. Tørstige danskere ynder nemlig generelt gerne at lægge mange penge i det tidsrum, lyder det fra Jeppe Møller Herskind, vicedirektør i brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer (DRC).

I takt med at flere og flere flokkes på restauranter og værtshuse, stiger forbruget på de våde varer.

Danske Banks såkaldte "fadølsindeks", der dækker over kreditkort og Mobilepay-betalinger på barer og natklubber, viser således, at danskernes forbrug næsten er tilbage på gennemsnitsniveauet i 2019.

Danskernes forbrug på barer og natklubber er næsten tilbage på niveauet inden covid-19  Forfatter: {author_name} https://datawrapper.dwcdn.net/7Vyqg/1/   {settings}  

Men det er ikke ensbetydende med, at branchen er tilbage, hvor den slap inden coronavirus.

Tværtimod er der stadig langt igen, fastslår Jeppe Møller Herskind.

Kæmper med efterslæb

For selvom hverdagen så småt er ved at indfinde sig i restaurations- og udskænkningsbranchen, sidder mange af de erhvervsdrivende tilbage med en stor gældsophobning.

Frederik VI er blot en blandt mange barer, der har været nødt til at låne penge af statskassen for at klare sig gennem nedlukningen.

Jimmy Streit har derfor en udskudt A-skat og momsbetaling, der ligger og venter.

Milliardregning venter: - Det bliver et blodbad Forfatter: Louise Bolvig Hansen decms://2b953066b8ceec95b90070ce04998ec7b137c6d6   {settings}  

1. november falder første betalingsfrist, og derfor skal de ekstra åbningstimer bruges på at komme gælden til livs, fortæller vicedirektør Jeppe Møller Herskind.

På trods af det store efterslæb vil det alligevel være forkert at sige, at det går skidt for Frederik VI, fortæller Jimmy Streit.

- Vi er kommet godt i gang igen, og vi har fået stor opbakning fra vores gæster, siger han.

- Åbningstider er skyld i stigende smitte

Men én ting er, hvilken betydning den udvidede åbningstid har for økonomien.

Hvis man gerne vil kontrollere den tredje bølge, er udvidede åbningstider en dårlig idé

Lone Simonsen, professor og leder af PandemiX Centret på RUC

For hvad betyder de ekstra, glade timer for coronasmitten, der i forvejen er i vækst?

Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på RUC, er overbevist om, at de høje smittetal skyldes festlighederne på restauranter og barer – især i forbindelse med EM-slutrunden.

- Tallene viser, at de fleste smittede findes blandt unge mænd, der bor i storbyerne, siger hun til TV 2.

Unge udgør halvdelen af de coronaindlagte - skal vi være bekymrede? Forfatter: Astrid Helmer Mørck decms://535597df54b330bea2b4829cf032dfd60fc724b1   {settings}  

Et par ekstra timer til at feste og drikke øl vil derfor heller ikke gøre noget godt for antallet af smittede, mener hun.

På spørgsmålet om hun så synes, det er en god idé, at barerne må holde længere åbent, svarer hun, at det afhænger af øjnene, der ser.

- Hvis man holder fast i, at det handler om, at hospitalssektoren ikke må blive lagt ned, kan man godt argumentere for at lade tingene gå sin gang, siger hun og tilføjer:

- Men hvis man gerne vil kontrollere den tredje bølge og undgå, at de unge mennesker muligvis får senfølger, er det en dårlig idé.

For tredje dag i træk er der registreret mere end 1000 coronasmittede danskere. Torsdag blev 1141 personer testet positive.

Tallet er dog lavere end dagen før, hvor der blev registreret 1202 smittede personer.

Positivprocenten er på 1,4 ud af 81.285 PCR-tests. Det er et lille fald fra onsdag, hvor andelen af positive prøver lå på 1,45 procent.

EM og studenterfester

Der er flere grunde til, at smittetallene igen er over 1000 personer, forklarer Henrik Nielsen, der er professor og overlæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- De høje smittetal er en konsekvens af, at der i juni måned blev ophævet en del restriktioner, og så var det i sammenfald med studenterfester og EM i fodbold, hvor der var anledninger til store sociale forsamlinger, siger han.

Kombinationen af færre restriktioner og fodboldeufori er ifølge Henrik Nielsen en god cocktail for en virus, som lever ved at sprede sig.

- Det skaber grobund for, at der kan ske smittespredning, siger han.

Unge fylder mere

Tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at halvdelen af den seneste uges smittetilfælde findes blandt de 20-29-årige. 3084 af 6262 smittede de seneste 7 dage er i denne aldersgruppe.

Den næststørste gruppe er de 10-19-årige, som udgør 1131 smittetilfælde.

De yngre danskere har stået sidst i vaccinationskøen, hvilket kan være en del af forklaringen på, at de fylder godt i smittestatistikkerne.

Derfor skal vi heller ikke været så bekymrede for smittestigningen, mener Henrik Nielsen.

- Det er de unge, som hiver smitten op, og de bliver bare ikke i særlig høj grad indlagt, hvilket indlæggelsestallene også bevidner, siger han.

Uændret antal indlagte

Antallet af indlagte er uændret og ligger på 51. Af dem er 11 er på intensiv, og 9 er i respirator.

51 indlagte er lavt. Da pandemien var på sit højeste i december, var der 964 indlagte på de danske hospitaler.

Det seneste døgn er en person død med coronavirus.

I samme tidsrum er der blevet foretaget 136.426 lyntests, men resultaterne af disse bliver ikke taget med i det daglige smittetal, fordi de er forbundet med stor usikkerhed.

Efter at det onsdag blev muligt for 12-15-årige at få tid til coronavaccination, er der flere hundrede, som foreløbigt har benyttet sig af muligheden.

Alene i Region Syddanmark var der 509 i aldersgruppen, som onsdag havde fået booket tid inden midnat. Det oplyser regionen torsdag omkring klokken 12.

Selv om det fra onsdag blev muligt for 12-15-årige at booke tid til vaccination, er det først torsdag, at invitationerne bliver sendt ud via e-Boks.

Derfor må det forventes, at tallet kommer til at stige fra torsdag, lyder det fra Region Syddanmark.

15-årige får selv invitation

I Region Syddanmark er der 51.176 personer i den aldersgruppe, som fra onsdag har haft mulighed for at booke tid på hjemmesiden vacciner.dk.

Aldersgruppen dækker over personer født fra 2006 til 2009. Det er altså personer i aldersgruppen 12 til 15 år.

For 15-årige havner invitationen i egen e-Boks, da de selv kan bestemme, om de vil vaccineres.

For 12-14-årige bliver brevet sendt til forældrene, da det er dem, der beslutter, om børnene skal vaccineres.

Kan være færdigvaccinerede i slut august

Også i Region Midtjylland har 12-15-årige været hurtige til at booke tid. Faktisk er der torsdag børn på mellem 12 og 15 år, der er mødt op til vaccination. Det oplyser regionen i en mail.

I Region Midtjylland minder man forældrene om, at 12-15-årige skal medbringe en forælder eller værge, der kan give samtykke, når de dukker op til vaccination.

Kommer barnet alene, så skal vaccinationssteder ringe forældre op og indhente samtykke mundtligt, før de må vaccineres.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle 12-15-årige, der ønsker at tage imod det frivillige vaccinationstilbud, vil kunne være færdigvaccinerede i slutningen af august.

Sammen med de 30-34-årige er de 12-15-årige den sidste målgruppe, som ventes at blive færdigvaccineret i myndighedernes vaccinationsprogram.

Vaccinerne mod coronavirus ser ud til at give god beskyttelse, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) ifølge DR.

0,08 procent af færdigvaccinerede personer er blevet smittet med coronavirus efter endt vaccineforløb.

1233 er blevet smittet ud af godt 1,6 millioner færdigvaccinerede personer mellem 27. december 2020 og 30. juni 2021.

Viser hvor gode vaccinerne er

Det betyder, at vaccinerne giver en rigtig god beskyttelse mod coronavirus, siger Troels Lillebæk, der er professor og afdelingschef hos SSI til DR.

- Det er et meget lille tal, og det viser, hvor effektive vaccinerne er, siger han.

De færdigvaccinerede vil også have et meget mildt sygdomsforløb.

- Det er typisk sådan, at hvis man er færdigvaccineret, så får man et mildt forløb, og man kommer sjældent på hospitalet. Og dem, vi ser komme på hospitalet nu, det er dem, der er uvaccinerede, eller dem, der er vaccineret kun første gang, siger Troels Lillebæk til DR.

Deltavariant kan ændre tallene

Vaccineforsker Camilla Foged kalder tallene "rigtig fine" og siger, at det er forventeligt, at nogle vil blive syge.

Til gengæld kommer beskyttelsen først for alvor to uger efter andet vaccinestik, og derfor opfordrer hun dem, der ikke er færdigvaccinerede til fortsat at være forsigtige.

- Mit budskab til de unge er, at de skal passe på, indtil de er færdigvaccinerede. Man er ikke særlig godt beskyttet af et enkelt stik, så man kan godt få covid, siger Camilla Foged til DR.

Tallene går kun til udgangen af juni, og tal fra den seneste periode kan se anderledes ud, da den mere smitsomme Delta-variant af coronavirusset er blevet dominerende, siger Troels Lillebæk fra SSI.

Samtidig er vaccinernes effekt også "lidt nedsat" i forhold til Delta-varianten, fortæller Camilla Foged. Det betyder, at flere vil få corona, selv om de er færdigvaccinerede.

Efter en længere periode med tilbagegang er antallet af smittede og coronarelaterede dødsfald igen stigende på verdensplan.

På 7 dage har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) registreret en smittestigning på 10 procent. Det svarer til cirka tre millioner nye smittede globalt.

Samtidig er dødsfald relateret til coronavirus steget med 3 procent og har altså kostet omkring 55.000 liv verden over.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Allerværst ser det ud i Brasilien, Indien, Indonesien og Storbritannien, siger WHO.

Verdenssundhedsorganisationen mener, at tilbageslaget skyldes en blanding af lave vaccinationsrater, lempelse af mundbindskrav og andre restriktioner samt spredningen af den mere smitsomme Delta-variant.

Delta-variant driver smitten

Delta-varianten er i skrivende stund blevet identificeret i 111 lande, fortæller WHO.

I Belgien, hvor den smitsomme variant særligt spreder sig blandt de unge, er antallet af coronasmittede næsten fordoblet på en uge.

Det samme ser man i Danmark.

For lidt over en uge siden – 7. juli. – blev der registreret 607 nye smittede. Onsdag lå det tal på 1202.

Og blandt de danske positive coronaprøver udgør Delta-varianten nu 78,7 procent. Man skal kun tilbage til starten af juni, før varianten udgjorde under 1 procent.

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er den smitsomme variant også skyld i de høje smittetal herhjemme.

- Det er virkeligheden, vi har med Delta-varianten. Derfor går det så relativt stærkt, og det vil det blive ved med, indtil vi enten griber ind, eller vaccinerne for alvor hjælper os ud, sagde han onsdag til Ritzau.

Britisk smitteeksplosion

I Storbritannien stiger antallet af smittede også dag for dag.

I denne uge har de registreret flere end 40.000 smittede på en dag. Det er første gang i seks måneder.

Storbritannien har været vært for blandt andet semifinalerne og EM-finalen i fodbold, hvor de måtte se deres eget landshold blive slået ud i finalen.

Det engelske landsholds avancement i slutrunden fik mange englændere til at stimle sammen i gaderne for at fejre deres landsholdshelte.

Flere forskere har derfor været ude at advare om, at EM-slutrunden kunne være en potentiel smittebombe.

Og nærstuderer man tallene, er det særligt de engelske mænd, som fylder i statistikkerne.

Et studie fra Imperial College London viser for eksempel, at coronasmitten er steget 30 procent mere blandt mænd end kvinder den seneste måned, og ifølge forskerne tyder det på en større kontaktflade blandt mændene under EM.

Tokyo i undtagelsestilstand

Fra den ene sportsbegivenhed til den anden.

For i Japan, hvor de olympiske lege lige om lidt sparkes i gang, er hovedstaden Tokyo blevet erklæret i undtagelsestilstand på grund af en ny bølge af coronasmittetilfælde.

Ifølge nyhedsbureauet AP har eksperter sagt, at antallet af smittede i hovedstaden kan nå at overstige 1000 per dag inden OL, og dermed risikerer man, at virussen spreder sig til tusindvis under sommerens lege.

For en uge siden blev det endegyldigt besluttet, at OL bliver uden tilskuere.

Flere sundhedseksperter i Japan har i flere uger givet udtryk for en holdning om, at det mest sikre var at gennemføre OL på netop den måde.

Meningsmålinger de seneste måneder har desuden vist, at den japanske befolkning i høj grad har været imod, at OL skulle gennemføres.

Advarer mod at fjerne de tilbageværende restriktioner

Trods de nedslående meldinger fra WHO er smitten stadig ikke tilbage på det niveau, man så tidligere på året.

På nuværende tidspunkt dør der gennemsnitligt 7900 mennesker med covid-19 på verdensplan ifølge data fra Johns Hopkins University.

Men tilbage i januar, hvor antallet af coronarelaterede dødsfald toppede, var tallet oppe på 18.000.

WHO anerkender, at mange lande lige nu står over for et stort pres for at fjerne alle tilbageværende restriktioner. Men til nyhedsbureauet AP advarer de om, at det vil give virussen større mulighed for at sprede sig, hvis det ikke bliver gjort på den rigtige måde.

Smittetallene efter EM-kampe på stadion viser os, at man kan afholde større begivenheder, mener to eksperter ifølge DR.

Tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at 152 personer blev smittet med coronavirus i forbindelse med kampene på stadion, skriver DR.

Dermed var kampene ikke supersprederbegivenheder.

- Det har vist, at de her kampe kunne man godt håndtere. Det har vist, at det ikke var ansvarsløst at afholde de her kampe i Parken, siger Søren Riis Paludan, der er virolog ved Aarhus Universitetet, til DR.

152 smittede i alt

Tallene fra Styrelsen for Patientsikkerhed er gjort op på antal smittede i relation til kampene. Det vil sige personer, der har været på stadion og været smitsomme under kampen, eller som er blevet smittet til kampen.

Det viser, at vi sagtens kan håndtere langt større begivenheder

Søren Riis Paludan, virolog ved Aarhus Universitetet

Storskærmsarrangementer og private begivenheder er ikke med i tallene. Derudover indgår tallene for kampen mellem Danmark og England heller ikke.

Til kampen mellem Danmark og Finland var der 8 smittede i relation til kampen, mens kampen mod Belgien gav 41 smittede, og kampen mod Rusland gav 62 smittede.

Kampen mellem Kroatien og Spanien, der også blev spillet i Parken, gav 41 smittede. Sammenlagt giver det 152 smittede.

Til sammenligning var der knap 14.000 tilskuere til kampen mod Finland og omkring 23.000 tilskuere til de tre andre kampe.

Epidemiolog opfordrer fortsat til forsigtighed

Det betyder, at store begivenheder kan holdes, mener Søren Riis Paludan.

- Det viser, at vi sagtens kan håndtere langt større begivenheder, hvis det handler om, at der ikke skal komme flere alvorligt syge, siger Søren Riis Paludan til DR.

Han opfordrer til, at vi kigger på antal indlagte frem for smittetallene.

Viggo Andreasen, der er matematisk epidemiolog ved Roskilde Universitet, er ikke helt så optimistisk og opfordrer fortsat til forsigtighed.

- Det er jo ikke sådan, at der ikke kom smitte ind på stadion. Det bekræfter, at hvis man vil lave så store begivenheder, så skal man ikke lave for mange af dem, siger Viggo Andreasen til DR.

Tusindvis af mennesker er onsdag gået på gaden i hele Frankrig for at demonstrere mod nye coronarestriktioner, som præsident Emmanuel Macron indførte mandag.

Flere steder har politiet brugt tåregas for at sprede demonstranter, blandt andet i den franske hovedstad, Paris.

Demonstranterne er utilfredse med de nye regler, som kræver, at sundhedspersonale lader sig vaccinere, og at de fleste skal medbringe et coronapas på offentlige steder.

Har været 19.000 mennesker på gaden

Flere af demonstrationerne i Frankrig begyndte onsdag morgen i Paris, hvor den årlige militærparade for den traditionelle Bastilledag også fandt sted.

I Paris var der mødt omkring 2250 mennesker op, mens der også har været demonstrationer i byerne Lyon, Bordeaux og Strasbourg. I alt har der været omkring 19.000 mennesker på gaden.

Ifølge indenrigsministeriet er der blevet anmeldt 53 protester over hele landet.

- Dette er i frihedens navn, lyder beskeden fra demonstranterne.

Politiet i Paris oplyser, at den varslede protestrute ikke er blevet respekteret, og der er blevet kastet med genstande under demonstrationen. Der er også blevet sat ild til containere, lyder det.

Sundhedspersonale uden vaccine må ikke arbejde eller modtage løn

Siden meldingen om vaccinekravet har et rekordstort antal franskmænd booket tid til at få en vaccine mod coronavirus.

Fra midten af september vil franske sundhedsmedarbejdere blive tjekket for, om de er blevet vaccineret mod coronavirus.

- Hvis vi ikke gør noget nu, så vil antallet af smittetilfælde og antallet af indlæggelser på hospitalerne stige, sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i en tale på fransk tv mandag.

Ifølge den franske sundhedsminister, Olivier Véran, vil sundhedspersonale, der ikke er vaccineret fra midten af september, hverken få lov til at arbejde eller modtage løn.

Samme dag, som reglerne blev offentliggjort i Frankrig, oplyste den græske regering om et lignende vaccinekrav.

Her vil kravet gælde fra begyndelsen af september. For personale på landets plejehjem vil der blive stillet krav om vaccination med det samme.

I Danmark er det frivilligt, om sundhedspersonale ønsker at blive vaccineret. Men det bliver anbefalet af myndighederne, som også har prioriteret at tilbyde vacciner til sundhedspersonale som en af de første befolkningsgrupper.

Omkring 23 millioner børn gik sidste år glip af rutinemæssige vaccinationer mod eksempelvis difteri, stivkrampe og kighoste. Det er 3,7 millioner flere end i 2019 og det højeste antal i over et årti.

Det viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN's børneorganisation (Unicef) offentliggjort torsdag.

FN advarer om, at en "perfekt storm" kan være på vej som følge af den omfattende coronapandemi, der har efterladt millioner af børn i fare for at dø af mæslinger og andre dødelige sygdomme.

Millioner af børn fik sidste år ikke de mest basale vacciner, fordi coronarestriktioner kom i vejen, ligesom at mange forældre undgik klinikkerne af frygt for at blive smittet med covid-19.

Restriktioner beskytter uvaccinerede børn mod børnesygdomme

Det markante fald i børnevaccinationer kommer, samtidig med at mange lande er begyndt at lempe coronarestriktionerne, selv om pandemien langtfra er slut.

Dette har potentiale til ikke kun at øge smitten med covid-19, men også give andre vaccine-undgåelige sygdomme mulighed for at sprede sig.

Det skyldes, at restriktionerne i mange lande indtil nu også har fungeret som en buffer, der beskytter uvaccinerede børn mod eksponering af børnesygdomme.

- I 2021 står vi potentielt over for en perfekt storm, siger Kate O'Brien, leder af WHO's vaccinationsprogram, til journalister.

Må beskytte børnene

Hun advarer om, at der nu er "en ophobning af børn, som ikke er immune, fordi de ikke er blevet vaccineret, og at der er mere og mere smitte som følge af for tidlige lempelser af restriktioner".

- Vi ringer med alarmklokkerne nu, fordi der er en perfekt storm på vej.

- Vi er nødt til at handle med det samme for at beskytte disse børn, siger Kate O'Brien.

Tallene offentliggjort torsdag viser, at et stigende antal børn på tværs af alle verdensdele gik glip af første, afgørende vaccinedoser sidste år, mens millioner flere missede senere doser.