Tusindvis af demonstranter er blevet tilbageholdt af politiet i Cuba i løbet af de seneste fire dages protester mod regeringen i landet.

Det fremgår af enslydende rapporter fra civilsamfundet og andre kilder, som onlinemediet 14ymedio har samlet.

Mediet skriver, at flere end 5000 personer er blevet tilbageholdt, herunder 120 aktivister og journalister.

Mand blev skudt foran familie

På en video, hvis ægthed er bekræftet af organisationen Human Rights Watch, kan man se, hvordan sikkerhedsstyrker i nogle tilfælde bruger brutale metoder mod demonstranterne.

På videoen ses sikkerhedsstyrker i byen Cardenas, som forsøger at tvinge sig adgang til en lejlighed, mens en kvinde med et barn indenfor skriger "mine børn" og "hvorfor gør I det her?".

Herefter ser man en betjent med en pistol, der nærmer sig lejligheden fra en anden retning.

På et klip, der ser ud til at være optaget lidt senere, ser man en blodpøl på gulvet.

Det uafhængige medie CiberCuba skriver, at kvindens mand blev skudt og banket foran sin familie, hvorefter han blev slæbt væk.

Ville angribe politistation

Tirsdag blev det første officielle dødsfald bekræftet i forbindelse med de nylige protester.

Således rapporterede det statslige cubanske nyhedsbureau Agencia Cubana de Noticias, at en 36-årig mandlig demonstrant mandag havde mistet livet under en protest i en forstad til hovedstaden Havana.

Ifølge det cubanske nyhedsbureau havde "organiserede grupper bestående af antisociale og kriminelle elementer" forsøgt at nærme sig en politistation i Havana-forstaden La Guinera. Angiveligt med det formål at angribe stationen.

Den afdøde er ifølge Cubas indenrigsministerium en 36-årig mand ved navn Diubis Laurencio Tejeda.

Det statslige nyhedsbureau i Cuba skriver, at manden havde deltaget i "forstyrrelserne". Det er uvist, hvordan han døde.

Økonomien lider

Protesterne brød ud i Cuba søndag.

Siden da er tusindvis af mennesker gået på gaden på tværs af landet for at deltage i de største protester i landet i årtier.

Cubas økonomi lider under manglen på turister under pandemien og sanktioner fra USA, ligesom at der er mangel på mad og medicin.

Den første danske indberetning om et muligt tilfælde af en sjælden, men alvorlig type af bivirkninger i forbindelse med Johnson & Johnson-vaccinen, er en oplagt anledning til at stoppe vaccine-tilvalgsordningen.

Det siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som har omkring 5000 medlemmer, hvoraf størstedelen er praktiserende læger. Det skriver Jyllands-Posten.

- Risiko bliver jo pludselig legemliggjort, når der ligger en person på hospitalet. Nu synes vi ikke, at man behøver sætte flere menneskers liv og førlighed på spil.

- For vi har - i hvert fald meget snart - andre vacciner nok til, at folk kan få en bedre og langt mere sikker vaccine, siger han og tilføjer, at ordningen derfor er "overflødig".

En dansker mistænkes ramt

VITT, som sygdommen kaldes, er en sjælden, men alvorlig bivirkning, hvor man ser en usædvanlig kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Netop risikoen for VITT var årsagen til, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson i foråret blev taget ud af det officielle vaccinationsprogram i Danmark under Sundhedsstyrelsen.

De to vacciner blev senere på baggrund af en beslutning fra et flertal i Folketinget omfattet af en tilvalgsordning.

Siden vaccinerne blev taget i brug, har Lægemiddelstyrelsen modtaget fire indberetninger om VITT efter vaccination mod covid-19. Her er to endt med dødelig udgang.

I tre af tilfældene er det indberettet efter vaccination med vaccinen fra AstraZeneca.

Det fjerde tilfælde er set hos en borger, der har tilvalgt Johnson & Johnson-vaccinen.

Lægemiddelstyrelsen mistænker sammenhæng

Lægemiddelstyrelsen vurderer, at det er sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem det usædvanlige sygdomsbillede og vaccinen.

Hos patientforeningen Danske Patienter mener direktør Morten Freil, at man klart bør genoverveje beslutningen om at tilbyde de to vacciner.

- Vi accepterer, at det er en politisk beslutning, men vi har fra start udtrykt bekymring for ordningen.

- Vi mener helt klart, at man bør genoverveje beslutningen, også set i lyset af de mange ekstra vacciner (fra Pfizer/BioNTech, red.) som vi har modtaget fra Rumænien, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Risikoen var kendt

På Christiansborg påpeger flere partier, at risikoen for VITT var kendt, da man alligevel besluttede at tilbyde vaccinen til danskerne.

Således vil hverken Dansk Folkeparti, De Konservative eller Radikale Venstre ændre på den nuværende ordning, siger de til Jyllands-Posten.

Partierne mener alle, at tilvalgsordningen vil udfase sig selv automatisk, eftersom alle over 16 år nu er inviteret til det generelle vaccinationsprogram, hvor vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna indgår.

Spørger man Anders Beich kan man dog ikke vente på, at for eksempel lav efterspørgsel udfaser ordningen.

For selv om det kræver en lægesamtale at ordinere vacciner i tilvalgsordningen, er det vanskeligt at forklare folk om risiko, og det er svært for folk at forholde sig til.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) er 46.323 personer i Danmark færdigvaccineret med vaccinen fra Johnson & Johnson, som kræver ét stik. 1317 personer er færdigvaccineret med AstraZeneca-vaccinen, der kræver to stik.

Onsdag og torsdag får danske børn mellem 12 og 15 år en indkaldelse til vaccination.

Og man kan trygt lade sine børn vaccinere, hvis man har lyst til det. Sådan lyder det fra formand for Dansk Pædiatrisk Selskab - sammenslutningen af danske børnelæger - Klaus Birkelund Johansen.

Dog så sammenslutningen gerne, at myndighederne havde ventet med at træffe beslutningen om at tilbyde et stik til de helt unge, til der lå mere viden om de eventuelle bivirkninger.

Senest har man fundet sjældne tilfælde af hjertebetændelse efter vaccination med mRNA-coronavaccinerne Moderna og Pfizer/BioNTech hos især yngre mænd. En bivirkning, der i mange tilfælde kan gå i sig selv.

Men ny viden peger nu på, at kun ét ud af 16.000 børn i aldersgruppen 12 til 15 år bliver ramt af hjertebetændelse, viser rapporteringer fra USA.

Og det er på baggrund af den viden, at Klaus Birkelund Johansen onsdag taler i mere positive vendinger om vaccinationen af børn.

Fremrykket datoen

På et pressemøde 17. juni, hvor både Klaus Birkelund Johansen og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, deltog, var meldingen, at man først ville begynde at vaccinere de 12-15-årige i september.

Man skal tro på, at den vaccine, man får tilbudt, er sikker for børn

Klaus Birkelund Johansen, formand for sammenslutningen af danske børnelæger

På det tidspunkt ville der ifølge Søren Brostrøm nemlig foreligge endnu mere dokumentation for sikkerheden for at stikke nålen i armen på dem.

To uger efter var udmeldingen dog en anden, og derfor kan børnefamilierne forvente at få en invitation i deres e-Boks allerede nu.

Men med fremrykningen går man glip af en periode, hvor man kunne være blevet klogere på vaccination af børn og have bragt andre overvejelser i spil, understreger Klaus Birkelund Johansen onsdag.

Derfor har han selv foreslået, at man venter til midten af september, før man træffer en beslutning om, hvorvidt ens børn skal vaccineres.

Du siger, at hvis man får en invitation, skal man tage imod den, hvis det er det, man har lyst til. Omvendt siger du også, at du ikke synes, børn skal vaccineres endnu. Så hvad skal man egentlig tro på?

- Man skal tro på, at den vaccine, man får tilbudt, er sikker for børn. Den er forbundet med sjældne bivirkninger, og de har vist sig i sjældne tilfælde at have været alvorlige. Så man kan trygt tage imod vaccinen, hvis man ønsker det, siger formanden.

Men du synes ikke, børn skal vaccineres?

- Jeg synes ikke, den her gruppe af sunde og raske børn fra 12-15 år skulle have vaccineren på nuværende tidspunkt. Det er korrekt.

Skal hjælpe med at opnå flokimmunitet

I de fleste tilfælde, hvor børn og unge er blevet ramt af hjertebetændelse efter vaccination, har det været med let sygdom, hvor de er blevet raske af sig selv, understreger Klaus Birkelund Johansen.

Jeg synes ikke, det er fair at bruge vores unge mennesker for at opnå flokimmunitet

Klaus Birkelund Johansen, formand for sammenslutningen af danske børnelæger

Men selvom der ikke er risiko forbundet ved vaccinen, er beslutningen om at vaccinere børn ikke nødvendigvis for deres egen skyld.

Det er for at sikre epidemikontrollen i Danmark, har Søren Brostrøm tidligere erkendt.

Hvis de 12-15-årige ikke bliver vaccineret, vil det blive sværere at opnå flokimmunitet. Sundhedsstyrelsen frygter, at det kan få konsekvenser hen over vinteren, hvor man risikerer nye mutationer.

Men den forklaring er ikke meget værd hos Klaus Birkelund Johansen.

- Jeg synes ikke, det er fair at bruge vores unge mennesker, som personligt får meget lidt ud af være vaccineret, for at opnå flokimmunitet for nogle, som har fravalgt vaccinen, siger han.

På trods af stigende smittetal mener han, at den danske epidemikontrol er god, og at indlæggelsestallene fortsat ser fine ud.

Dog viser seneste uges indlæggelsestal fra Statens Serum Institut (SSI), at de unge fylder mere i statistikkerne. Her udgør de 20-29-årige for eksempel 38 procent af de indlagte.

De fleste forældre vil takke ja

I løbet af de kommende dage vil omkring 240.000 børn og unge mellem 12 og 15 år få deres invitation til vaccination.

De 15-årige modtager selv deres invitation, mens børn mellem 12 og 14 år bliver inviteret gennem deres forældre.

Sundhedsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at de opfordrer alle til at booke en tid, da regionernes vaccinationscentre melder om masser af ledige tider.

Og skal man tro den seneste Megafonmåling, har de fleste forældre tænkt sig at takke ja til vaccinerne på deres børns vegne.

Således svarer to ud af tre forældre, at de vil lade deres børn blive vaccineret.

Mads, Mikkel og Mathias var meget populære navne, når forældre i 1990'erne og starten af 00'erne skulle give deres nyfødte drenge et navn, men det er det tilsyneladende ikke længere.

I hvert fald er alle tre navne strøget ud af top-50-listen over det mest populære navne.

Nu er de mest populære drengenavne Alfred, Oscar og Carl. I pigernes kategori er det Alma, Agnes og Ella.

Her kan du indtaste dit eget navn og se, hvor mange andre i Danmark der hedder det samme.

Velkommen til dagens overblik.

”Lego-pistol” trukket tilbage

En høflig, men kontant henvendelse. Det var, hvad den amerikanske våbenfabrikant Culper Precision fik fra Legos advokater, da fabrikanten begyndte at sælge en pistol, der var klistret ind i de populære, danske klodser.

Foruden udfordringerne med at bruge Legos varemærke, havde flere amerikanske foreninger, der kæmper mod udbredelsen af våben, også klaget over, at det var decideret uforsvarligt at lave et våben, der ligner legetøj.

Den Lego-lignende pistol 'Block19' - et ordspil på den noget kedeligere udseende, men ligeledes dødbringende pistol 'Glock19' - var kun til salg kort tid, og ifølge våbenfabrikanten blev der solgt "under 20", før de igen stoppede salget.

Kasi-Jesper giver op

Erhvervsmanden Jesper Nielsen - også kendt som Kasi-Jesper - har opgivet et større søgsmål mod Pandora. Han anerkender dog ikke, at smykkefirmaet Pandora har ret, blot at den uafhængige revisor ikke har kunnet finde beviser for, at Pandora skulle have snydt Jesper Nielsen.

Den årelange strid mellem smykkeselskabet og Jesper Nielsen bunder i den aftale, de indgik, da han i 2010 blev købt ud af selskabet. Den aftale, mener Jesper Nielsen, er mindst halvanden milliard værd. Omvendt mener Pandora ikke, at de skylder ham en krone.

Kasi-Jesper er erklæret personligt konkurs og har fået millionbøder for at bryde tavshedspligten i forbindelse med sagen. Samtidig har han tilbudt en noget utraditionel investeringsmulighed: Man har således kunne købe andele af den mulige erstatning fra slagsmålet mod Pandora. De penge er nu tabt for de almindelige danskere, der lod sig lokke.

Slut med diesel- og benzinbiler

EU-landene har allerede vedtaget, at deres CO2-udslip i 2030 skal være reduceret med 55 procent i forhold til udslippet i 1990. I dag fulgte så et bud på den svære del – nemlig hvordan landene skal nå målet. Og det ser ud til, at vi skal have nye biler.

Et af forslagene fra Kommissionen er nemlig, at det fra 2035 ikke længere skal være tilladt at sælge hverken nye diesel- eller benzinbiler i EU.

Selvom der stadig skal forhandles om de mange forskellige forslag, og en række lande er langt fra at kunne leve op til kravene, så vurderer TV 2s journalist med speciale i EU, Olav Christensen, at der formentlig er tale om ”verdenshistoriens største klimapakke”.

Smittetallene fordoblet i USA

Efter flere måneder med faldende smittetal er antallet af nye coronatilfælde igen begyndt at stige i USA, og de seneste tre uger er smittetallene i landet fordoblet.

Det skyldes blandt andet, at de har fejret USA's uafhængighedsdag 4. juli, forsinkelser i landets vaccineprogram og en øget spredning af den smitsomme Delta-variant.

Værst ser det ud i Missouri, Arkansas, Nevada, Louisiana og Utah, der alle har det tilfælles, at de har en væsentligt lavere vaccinationsrate end det nationale gennemsnit.

Tusindvis af døde fisk

Lystfiskere og turister undrer sig i disse dage over et særligt syn i Nordjylland. Det vrimler nemlig med døde småfisk, der er skyllet op på stranden ved den nordjyske vestkyst fra Tversted til sommerhusområderne ved Nørlev strand.

Hos Nordsøen Oceanarium i Hirtshals bekræfter de, at der lige nu er millioner af småfisk, der skyller op langs kysten, simpelthen fordi de går i panik. Problemet er, at fiskene bliver jaget af makrel, måger, terner og marsvin, og det får dem til skade sig selv og i sidste ende dø.

Det er ikke ualmindeligt, at der skyller mange småfisk op på strandene, men antallet i år er usædvanligt højt, fordi der har været gode betingelser for de små fisk i Nordsøen.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor en undersøgelse fra Statens Serum Institut slår fast, at på trods af coronanedlukningen, så er antallet af klamydiasmittede uændret det seneste år. Det er fortsat de 15-24-årige, der med 85 procent af tilfældene fylder mest i statistikken over klamydiasmittede.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Unge danskere fylder nu over halvdelen af de hospitalssenge, der er optaget af covid-19-smittede.

Det er anderledes end tidligere i pandemien, hvor de ældste aldersgrupper udgjorde hovedparten af de indlagte.

Men hvad skyldes det? Hvem er de indlagte? Og er det et tegn på, at vi er på vej mod de tilstande, som vi så i december, bare med yngre patienter?

TV 2 været i kontakt med flere af landets hospitaler for at blive klogere på den nye aldersfordeling på hospitalspladserne.

Og det, der går igen, er, at forandringen i indlæggelserne skyldes flere ting.

De sidste i køen fylder mest

Først og fremmest skal den store andel yngre patienter ses i lyset af, hvor stort indlæggelsestallet er. Lige nu ligger det på 51 patienter, og det er lavt sammenlignet med tidligere.

På Hvidovre Hospital, Aalborg Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital har man så få indlagte covid-19-patienter, at det er svært at sige noget generelt om de enkelte målgrupper.

- Vi har så få indlagte, at vi ikke kan udtale os om, hvad der kendetegner dem, skriver Aarhus Universitetshospital til TV 2.

Også på Rigshospitalet har man meget få coronaviruspatienter, fortæller Åse Bengård Andersen, der er ledende overlæge på ​hospitalets afdeling for Infektionssygdomme. Men de, der er, er yngre end tidligere.

Hun peger blandt andet på det, at mange af de mest sårbare og ældre er blevet vaccineret og derfor undgår et alvorligt, behandlingskrævende forløb, som forklaring på de få indlagte og den nye aldersfordeling.

- Det går jo generelt de yngre bedre, hvis de bliver smittet. Oveni ser det heldigvis ud til, at den ældre del af befolkningen er lidt forskånet på grund af vaccinerne.

- På den måde er det logisk, at den gruppe, som har stået sidst i vaccinekøen, fylder mest lige nu, siger Åse Bengård Andersen med henvisning til den aldersinddelte vaccinationskalender.

Hvem er de indlagte?

Selv om yngre som regel slipper billigere, hvis virussen finder vej til dem, er der undtagelser. På Rigshospitalet er de yngre coronaindlagte typisk patienter, som har en underliggende sygdom, som gør dem særligt udsatte. Det kan være mennesker med svært nedsat immunforsvar eller kræftpatienter.

Samme billede tegner Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital (OUH).

- Det er en meget speciel og afgrænset gruppe, siger hun om covid-19-patienterne på afdelingen.

Derfor mener hun ikke, at den forandrede aldersfordeling giver grund til at tro, at pandemien har skiftet karakter.

- Det er ikke sådan, at vi har set et skift til, at raske, unge mennesker bliver alvorligt syge med covid-19, siger hun.

Både på Rigshospitalet og OUH er situationen helt anderledes end i december, hvor der næsten var 1000 indlagte coronapatienter. Ud over de yngre patienter er presset på afdelingerne meget lavere.

- Dengang gik det hårdt for sig - vi fik så at sige usorterede patienter ind fra gaden. Vi var dagligt i dialog med de andre hospitaler om fordelingen af patienter. Men dem, vi får nu, har typisk et forløb hos os i forvejen, siger Åse Bengård Andersen.

Et andet - lige så væsentligt - tal

Selv om indlæggelsestallet er på et lavt niveau i forhold til tidligere, er der dog et andet tal, man skal have for øje, siger Åse Bengård Andersen.

Det er antallet af smittede, som lige nu er stigende - mandag var der 848, tirsdag 1055 og onsdag 1202 danskere, som blev testet positiv for coronavirus.

- De tal viser jo, at der ikke kun er 51 personer, der føler sig syge lige nu, siger Åse Bengård Andersen.

Hun peger på, at selvom smitten ikke kræver hospitalspleje, har det omkostninger for den enkelte at få en positiv coronatest.

- Der ligger sandsynligvis rigtig mange på sofaerne i de små hjem og har det skidt og får ødelagt sommerferien, siger hun.

Det er også primært de yngre danskere, som driver smitten - den seneste uge er knap 4000 personer under 30 blevet registreret smittet - og det har både fordele og ulemper, lyder det fra overlægerne.

Først til det gode:

- Hvis der dagligt havde været 1000 smittede 80-årige, så ville det nok have set helt anderledes slemt ud på hospitalerne end nu, hvor det er 1000 smittede unge, siger Anne Øvrehus fra Odense Universitetshospital.

Men florerer smitten blandt unge, er der en risiko for, at ældre eller sårbare også bliver ramt af virussen og bliver alvorligt syge, lyder det.

Anne Øvrehus peger på, at det er umuligt at undgå "lommer" af særligt sårbare, hvor vaccinens effekt er begrænset. Derfor bør smittetallene holdes nogenlunde nede i alle aldersgrupper, mener både hun og hendes kollega fra Rigshospitalet.

- Ellers vil der være nogle uheldige, som betaler prisen for smitteudbrud og stigende smittetal, siger Åse Bengård Andersen.

Den kommende tid bliver afgørende

De yngre indlagte giver altså ikke grund til voldsom bekymring.

Men Anne Øvrehus kalder det "vældig interessant" at se på indlæggelsestallene om en uges tid. De nyeste tal er nemlig et billede på fortiden, fordi den typiske covid-19-patient har symptomer en god uges tid, inden de bliver indlagt.

- Vores lave indlæggelsestal nu afspejler smitten for syv til ti dage siden, siger Anne Øvrehus.

- Derfor kan vi være et helt andet sted på graferne om en uge.

Politiet efterforsker fortsat en sag om en måge, der blev fundet død ved Blegkilde Allé i Aalborg med en forgiftet cocktailpølse i næbet.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet advarede mandag mod, at der kunne være tale om den farlige gift carboforan. Men onsdag oplyser politiet, at der skal være tale om giftstoffet cloralose, der blandt andet bruges til bekæmpelse af mus.

Det er et stof, der også er giftigt for mennesker, men ikke i samme grad som Carboforan, der for flere år siden blev forbudt i Danmark.

- Men man skal stadigvæk holde øje med, at børn og kæledyr ikke indtager stoffet, siger politikommissær Henrik Jensen i en pressemeddelelse.

Ring til politiet, hvis du har oplysninger

Han oplyser desuden, at politiet mistænker, at giften er udlagt for at ramme måger, som for nogle er et særligt forstyrrende element i dagligdagen.

Sagen om forgiftningen begyndte i weekenden, da Fødevarestyrelsen anmeldte fundet af den døde måge, der havde en forgiftet cocktailpølse i næbbet.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.