Der er det seneste døgn registreret 1202 nye smittede med coronavirus, viser tal fra SSI, og antallet har dermed ikke været højere siden midten af maj. Samtidig er det anden dag i træk, at vi har over 1000 nye smittede.

Det seneste døgns smittede er fundet blandt 83.042 prøver, og det giver en positivprocent på 1,45.

Her skal vi tilbage til januar, før lignende procenter var i spil. Antallet af indlagte stiger med 4 til 51, mens der ikke er nogen nye dødsfald.

Tallene fra SSI viser også, at 78,7 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, var med den mere smitsomme Delta-variant. Dog er kun omkring hver tredje prøve fra den seneste uge blevet analyseret, og tallet kan derfor forandre sig i takt med, at flere prøver bliver undersøgt.

Delta-varianten er på kort tid blevet den dominerende i Danmark, og vi skal kun tilbage til starten af juni, før varianten udgjorde under 1 procent af de positive prøver.

Den mere smitsomme variant er da også skyld i de seneste dages høje smittetal, mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

For blot et uge siden – 7. juli – blev der registreret 607 nye smittede, og siden er antallet af coronatilfælde dermed så godt som fordoblet.

- Det er virkeligheden, vi har med Delta-varianten. Derfor går det så relativt stærkt, og det vil det blive ved med, indtil vi enten griber ind, eller vaccinerne for alvor hjælper os ud, siger han til Ritzau.

- Halvtomme vaccinationslokaler

I går fortalte Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut, til TV 2, at det i høj grad er de 20-29 årige, som i øjeblikket bærer smitten. Han opfordrede derfor de unge voksne til at bestille en tid til covid-19-vaccination:

- Status er, at vi har fået dem alle sammen inviteret, men at vi har halvtomme vaccinationslokaler. Og det er jo rigtig, rigtig ærgerligt, for det er et godt tilbud, vi har til folk, siger Henrik Ullum.

Indtag af alkohol kunne sidste år knyttes til 4 procent af alle nye kræfttilfælde på verdensplan.

Det viser et nyt studie offentliggjort onsdag.

Mænd tegnede sig sidste år for mere end tre fjerdedele af de anslåede tilfælde, som hovedsageligt var forbundet med risikabelt eller omfattende alkoholindtag.

Dog var et ud af syv af disse alkoholrelaterede kræfttilfælde knyttet til et moderat alkoholforbrug bestående af omkring to genstande om dagen.

Forskellige kræftformer

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet The Lancet Oncology, anslår, at der var flere end 6,3 millioner tilfælde i 2020 af forskellige kræftformer, der har en dokumenteret forbindelse til alkohol. Det gælder mund-, svælg-, strube-, spiserørs, tyktarms-, endetarms-, lever- og brystkræft.

Studiets forskere har set nærmere på et udvalg af data for salg af alkohol, produktion, skat og forbrug for at vurdere, hvor meget folk drak om dagen i forskellige lande rundt om i verden i 2010.

Forskerne gik tilbage til 2010, fordi et årti i de fleste tilfælde ville være lang nok tid til, at effekten af alkoholforbruget ville kunne ses i eventuelle tilfælde af kræft.

Varierer på tværs af verden

I studiet anslås det, at 4 procent - eller 741.300 - af alle nye kræfttilfælde på verdensplan i 2020 var direkte forbundet med indtag af alkohol.

Mænd tegnede sig for 77 procent - eller 568.799 tilfælde - af disse. Kvinder tegnede sig for 23 procent.

Undersøgelsen viser, at antallet af nye kræfttilfælde forbundet med alkohol varierer meget på tværs af kloden.

De fleste tilfælde ses i Østasien og Central- og Østeuropa, mens de færreste tilfælde ses i Nordafrika og det vestlige Asien.

Den højeste andel af alkoholrelaterede kræfttilfælde blev fundet i Mongoliet, Kina, Moldova og Rumænien. Den laveste andel blev fundet i Kuwait, Libyen og Saudi-Arabien.

Den del af verden med den højeste andel af kvinder, hvis kræft hang sammen med alkohol, inkluderede Hviderusland, Rumænien, Rusland, Australien, New Zealand og Vesteuropa.

- Vi er nødt til at øge bevidstheden om sammenhængen mellem alkoholforbrug og risikoen for kræft blandt beslutningstagere og offentligheden, udtaler forfatter til studiet Harriet Rumgay fra det internationale agentur for kræftforskning i Frankrig.

Efter flere måneder med faldende smittetal er antallet af nye coronatilfælde igen begyndt at stige i USA.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

De seneste tre uger er smittetallene i landet fordoblet. Det skyldes blandt andet en kombination af fejringer i forbindelse med USA's uafhængighedsdag 4. juli, forsinkelser i landets vaccineprogram og en øget spredning af den smitsomme Delta-variant.

Stiger i stort set alle stater

Mandag kravlede det gennemsnitlige antal smittede om dagen op på 23.600 fra 11.300 den 23. juni. Det viser data fra Johns Hopkins University ifølge AP.

Alle USA's 50 delstater på nær Maine og South Dakota melder desuden om en øget smittespredning de seneste uger.

- Det er absolut ikke noget tilfælde, at antallet af smittetilfælde er begyndt at stige præcis på det tidspunkt, vi forventede, nemlig efter weekenden den 4. juli, siger Bill Powderly, der er direktør på afdelingen for smitsomme sygdomme ved Washington University, til AP.

Lav vaccinationsrater giver mest smitte

Ifølge USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) har de fem delstater, der de seneste uger har registreret den højeste smittestigning per indbygger, alle det tilfælles, at de har en væsentligt lavere vaccinationsrate end det nationale gennemsnit.

Det drejer sig om Missouri, Arkansas, Nevada, Louisiana og Utah. Delstaterne er blot nogle blandt flere, hvor myndighederne er blevet mødt med dyb vaccineskepsis.

I Louisiana, der har den laveste vaccinationsrate blandt de fem stater, har 39,2 procent af befolkningen modtaget mindst et stik mod coronavirus. På landsplan er samme tal 55,6 procent ifølge CDC.

Trods den seneste tids smittestigning er USA dog langt fra at være, hvor landet var i januar, da myndighederne nogle dage registrerede over 250.000 smittede og flere tusinde dødsfald.

I gennemsnit registrerer USA for tiden under 260 døde med covid-19 om dagen ifølge AP.

Prins Harry og hertuginde Meghans opsigtsvækkende interview med den amerikanske talkshowvært Oprah Winfrey er nomineret til en Emmy-statuette.

Interviewet, der blev sendt på CBS, er således tirsdag amerikansk tid blevet nomineret i kategorien 'Bedste faglitterære tv-udsendelse med vært' ved prisuddelingen til september.

Det var i løbet af det to timer lange interview, der blev sendt i marts, at Harry og Meghan fortalte om manglende støtte fra det britiske kongehus, som blandt andet førte til, at de officielt trådte tilbage fra deres royale pligter og forlod Storbritannien.

Blev spurgt ind til søns hudfarve

Parret, som i juni bød deres andet barn – en datter ved navn Lilibet Diana – velkommen til verden, bor i dag i det sydlige Californien.

Den 39-årige amerikanske hertuginde talte også med Oprah Winfrey om kampen med sit mentale helbred, herunder selvmordstanker, i løbet af sin tid i Storbritannien.

Hun fortalte også, at mens hun var gravid, var Harry af et familiemedlem, hvis identitet ikke er blevet afsløret, blevet mødt med spørgsmål om, "hvor mørk" en hudfarve deres søn Archie ville få.

Det har medført spekulationer om, hvorvidt den kongelige familie er racistisk.

Meghans far er hvid og moren sort.

Dronningen var bedrøvet

Efterfølgende var prins William, der er storebror til Harry og nummer to i rækkefølgen til den britiske trone, ude at sige, at "vi er slet ikke en racistisk familie".

I kølvandet på interviewet udsendte Buckingham Palace en erklæring på vegne af dronning Elizabeth. Her sagde hun, at familien var bedrøvet over, at Harry og Meghan havde følt det på den måde de seneste år.

De andre Emmy-nominerede i samme kategori som Oprah Winfrey-interviewet er 'Stanley Tucci: Searching for Italy', David Lettermans 'My Next Guest Needs No Introduction:', 'United Shades Of America med Kamau Bell' og dokumentarserien 'Vice'.

Den 73. udgave af Emmy Awards løber af stablen 19. september i Microsoft Theater i Los Angeles.

Den amerikanske skuespiller og komiker Cedric the Entertainer skal være vært for showet.

Emmy Awards er tv-branchens svar på filmverdenens Oscar-uddeling.

Unge mellem 20 og 29 år opfordres i øjeblikket til at skynde sig at booke tid til coronavaccination, og snart tikker invitationerne også ind hos de 12-15-årige.

Men det afspejler sig i smittetallene, at de unge aldersgrupper endnu ikke er vaccinerede, for de står for en stor del af de registrerede tilfælde med coronavirus.

Selv om de smittede unge giver en lav belastning på sundhedsvæsenet, fordi de sjældent indlægges, risikerer en del af dem at blive ramt af senfølger, og det kan have store konsekvenser for deres trivsel.

Det fortæller Selina Kikkenborg Berg, der er professor i kardiologi med særlig fokus på klinisk sygepleje ved Rigshospitalet.

- Det kan være meget begrænsende for et barns liv, hvis man har vejrtrækningsbesvær og ikke kan deltage i sport, som man plejer.

- Det kan være svært at deltage i det sociale fællesskab, hvis man ikke kan koncentrere sig og dermed komme i skole, eller hvis man føler sig syg og sløj i lang tid.

Halvdelen af smittede havde symptomer seks måneder efter

Ifølge Selina Kikkenborg Berg ser det ud, som om mange symptomer klinger af over tid. Men der mangler endnu meget viden på området.

- Man har måske ignoreret betydningen hos børn og unge lidt, for det er meget få af dem, der indlægges.

- Et norsk studie viser, at cirka halvdelen af smittede patienter mellem 16 og 30 år havde symptomer op til seks måneder efter. Det var tab af lugt- og smagssans, voldsom træthed, udmattelse, vejrtræknings- og koncentrationsbesvær, lyder det.

Hun henviser også til et studie fra Italien, som viser nogenlunde de samme tendenser, mens 10-15 procent af børn og unge ifølge overvågningsdata fra England har symptomer efter fire uger.

Hele familien rammes

Desuden har et svensk studie beskrevet fem børn, der op til et år efter sydom stadig har voldsomme symptomer.

- For de fleste er det en mild sygdom, som man kommer forholdsvis nemt igennem, men for nogle - og det ser ud til, at det kan være en del - har det nogle langtidseffekter, som kan være meget ubehagelige.

- Når man har børn i sin familie, ved man også, hvor bekymret man bliver, når et barn eller en ung er syg i længere tid. Så det er hele familien, der er ramt, men især barnet, som måske ikke trives og kan udvikle sig, som det ellers ville have gjort, lyder det.

Selina Kikkenborg Berg er med på et forskerhold, som skal undersøge senfølger efter covid-19 hos børn.

De vil i de kommende uger sende spørgeskemaer ud til 200.000 danske børn og unge op til 18 år, som både har været ramt og ikke ramt af corona.

Lægemiddelstyrelsen har modtaget den første indberetning om, hvad der kan vise sig at være en alvorlig bivirkning af Johnson og Johnson-vaccinen.

Det oplyser styrelsen til TV 2.

Der er dog tale om en sjælden bivirkning, fortæller Line Michan, enhedschef for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen, i en skriftlig kommentar.

- Lægemiddelstyrelsen kan bekræfte, at vi har modtaget den første indberetning om et muligt tilfælde af det usædvanlige sygdomsbillede VITT efter vaccination med covid-19-vaccinen fra Johnson & Johnson i tilvalgsordningen, skriver hun og tilføjer:

- Efter en hastebehandling af indberetningen og den foreliggende dokumentation er det styrelsens vurdering, at der sandsynligvis er tale om VITT

Sygdom har tidligere kostet liv

Syndromet VITT, der står for ’vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni’, forårsager en kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Det er en risiko, som ikke er overraskende

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet

Sygdomme opstår, når den vaccinerede i meget sjældne tilfælde ikke kun danner antistoffer mod covid-19, men også danner antistoffer mod blodplader - såkaldte trombocytter.

Det var netop risikoen for VITT, der var skyld i, at sundhedsmyndighederne i første omgang tog Johnson & Johnson og AstraZeneca ud at det danske vaccinationsprogram.

På det tidspunkt var det dog kun efter vaccination med AstraZeneca, at man havde registeret tre tilfælde af VITT. To af dem var med dødelig udgang.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan den alvorlige bivirkning med blodpropper ses hos cirka 1 ud af 40.000 vaccinerede blandt dem, der er vaccineret med AstraZeneca.

Bedre muligheder for at behandle

Niels Høiby, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet, anser det som meget sandsynligt, at der er tale om den sjældne sygdom VITT.

- Det er en risiko, som ikke er overraskende, siger han til TV 2.

Ifølge professoren kan komplikationen enten skyldes personen selv eller vaccinationsteknikken, hvor det er vigtigt, at man ikke rammer et blodkar. Derfor skal man aspirere inden injektion, hvilket vil sige, at stemplet på vaccinen under vaccinationen trækkes let tilbage.

Mulighederne for at behandle sygdomme i dag er dog meget bedre end tidligere, understreger Niels Høiby, da de nu på forhånd ved, hvad de skal gøre, hvis sådan en situation opstår.

Modtaget 368 indberetninger

Efter vaccinerne blev taget ud af vaccinationsprogrammet, gjorde regeringen med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen det alligevel muligt at få en vaccine fra Johnson & Johnson gennem en tilvalgsordning.

I uge 27 var 45.800 borgere færdigvaccineret med covid-19-vaccinen fra Johnson & Johnson.

Og i alt har Lægemiddelstyrelsen modtaget 368 indberetninger om formodede bivirkninger.

De fleste bivirkninger drejer sig dog om kendte og forbigående tilstande såsom smerte ved indstiksstedet, træthed, hovedpine og feber.

USA advarer om farlig neurologisk reaktion

I USA, hvor en stor del af befolkningen har modtaget det éne stik fra Johnson & Johnson, som vaccinen kun kræver, genoptog de brugen af vaccinen i slutningen af april efter en pause på 10 dage.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) besluttede efterfølgende, at indlægssedlen i vaccinedoserne skulle opdateres, så det fremover fremgik, at kvinder under 50 år skal være opmærksomme på de sjældne blodpropper forårsaget af VITT.

Mandag var FDA så ude at advare om, at Johnson & Johnson-vaccinen i ganske få tilfælde også kan føre til en sjælden og potentielt farlig neurologisk reaktion i kroppen kaldet Guillan-Barré syndrom (GBS).

Guillain-Barrés syndrom er en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne. Symptomerne er tiltagende muskelsvaghed, som begynder i fødderne og bevæger sig opad i ben og krop.

I alt har amerikanske myndigheder fundet 100 tilfælde med GBS, efter at der er blevet givet omkring 12,5 millioner doser af coronavaccinen.

Det svarer til 0,0008 procent af de vaccinerede, og ses derfor også kun i meget sjældne tilfælde.

Voldelige protester i Sydafrika efter fængslingen af ekspræsident Jacob Zuma er blandt de mest omfattende, siden apartheidstyret blev afviklet i 1994.

Uromagere plyndrer butikker og kaster sten efter politiet under optøjerne tirsdag.

Politiet er flere steder i undertal og kan ikke selv håndtere uroen. Det gælder i Zumas hjemegn, provinsen KwaZulu-Natal, og i Gauteng-provinsen, hvor landets største by, Johannesburg, ligger.

Derfor er militæret klar til at sende 2500 soldater afsted.

Myndighederne var ikke forberedte

Forsvarsminister Nosiviwe Mapisa-Nqakula siger, at man ikke var forberedte på, hvor omfattende optøjerne ville være. Derfor er regeringen fortsat i gang med at vurdere, hvor mange soldater der skal i aktion.

Politiminister Bheki Cele tilføjer, at regeringen vil sørge for at de voldelige protester ikke spreder sig yderligere.

Mindst 75 personer er blevet dræbt under dagene med uro, hedder det i en erklæring fra politiet.

Optøjerne brød ud sidste uge, da Zuma meldte sig selv til politiet. Det gjorde han, efter at han var blevet idømt 15 måneders fængsel for foragt for retten.

Protesterne har fået ekstra liv på grund af frustrationer over fattigdom, ulighed og økonomiske konsekvenser som følge af coronarestriktioner.

Hundredevis af anholdte

Næsten 500 er blevet anholdt, mens butikker, benzinstationer og regeringsbygninger er blevet tvunget til at lukke.

- Det, vi oplever nu, er opportunistiske kriminelle handlinger med grupper af personer, som skaber kaos udelukkende for at dække over plyndring og tyveri, sagde præsident Cyril Ramaphosa mandag aften.

79-årige Zuma blev idømt fængsel sidste måned. Han er ved landets højesteret kendt skyldig i foragt for retten, efter at han tidligere i år ikke mødte op i retten i forbindelse med en korruptionssag imod ham.

Zuma forsøgte at undgå at afsone sin straf. Han henviste til sit skrantende helbred som årsag. Men det blev afvist, hvorfor han i sidste uge meldte sig selv og nu sidder i fængsel.

Mange sydafrikanere ser fængslingen af Zuma som et monumentalt øjeblik for landet. De mener, at det vil styrke retssikkerheden.

Men tilhængere af ekspræsidenten mener, at dommen mod ham er politisk motiveret.

Drop de sidste coronarestriktioner.

Sådan lyder budskabet fra Lungeforeningens formand, Torben Mogensen.

Det er selvom, epidemien vokser i Danmark.

Hovedargumentet er, at de mange sårbare i samfundet har opnået beskyttelse mod coronavirus.

- Alle sårbare er blevet vaccineret eller har fået tilbud herom. Derfor kan restriktionerne afvikles, siger han.

Samtidig har fodboldfejringerne i forbindelse med EM, i Torben Mogensens optik, ikke været den smittebombe, man kunne frygte.

- Vi har lige haft en stor "festival" i form af fodboldfejringen på Rådhuspladsen, og det er vi sluppet relativt godt fra. Jeg mener derfor godt, at vi kan droppe de sidste krav, siger Torben Mogensen.

Han har observeret den seneste kraftigt stigende udvikling af coronasmitte i Frankrig og Holland efter en lempelse af restriktionerne i landene.

Alligevel mener han, at man kan genåbne helt i Danmark, hvis bare tempoet i udrulningen af vaccinationer fastholdes.

Sundhedseksperter er også klar til at lempe

Torben Mogensens melding kommer i kølvandet på, at en række af landets førende sundhedseksperter i dagens Berlingske erklærer sig klar til at droppe samfundets coronarestriktioner.

Det gælder alt fra krav om mundbind i offentlig transport til hjemsendelse af skoleklasser ved smitteudbrud og begrænsning af antal personer i kirker.

- Jeg er enig i, at det er på tide at droppe restriktionerne, men det er vi jo også i gang med, siger virolog Allan Randrup Thomsen til avisen.

Udmeldingen fra sundhedseksperterne og Lungeforeningen kommer på dagen, hvor kontakttallet er offentliggjort til 1,3. Det er det højeste i 11 måneder.

Det betyder, at 10 smittede i gennemsnit vurderes at smitte 13 andre, og dermed at epidemien er stigende i Danmark.

Fødselslæger er klar til at lempe yderligere

Den eneste risikogruppe, der endnu ikke er vaccineret, er de gravide.

Men spørger man landets fødselslæger, der værner om de gravides interesser, er der også plads til en yderligere genåbning.

Det er til trods for, at en lempelse sandsynligvis vil øge smitterisikoen blandt de gravide.

- Jeg er selvfølgelig bekymret for de gravide, men de er gode til at beskytte sig selv og kan holde sig fra store sociale sammenkomster, siger formand i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Annemette Lykkebo og fortsætter:

- De vil også selv sørge for at have mundbind på i offentlig transport, uden at resten af danskerne behøver det, siger hun.

Annemette Lykkebo understreger dog, at førsteprioriteten er, at gravide og ammende bliver tilbudt vacciner.

Resten af samfundet bør imidlertid ikke vente på, at det sker, så længe at man ved eventuelle lempelser fortsat indskærper nødvendigheden af at holde god hygiejne, så de gravide ikke smittes, når de er ude i samfundet.

Holland er skræmmeeksemplet

Professor i matematisk epidemiologi fra Roskilde Universitet Viggo Andreasen er en af de sundhedsfaglige eksperter, der – i modsætningen til sine sundhedsekspertkolleger – mener, at man bør slå koldt vand i blodet.

Viggo Andreasen er godt tilfreds med niveauet af restriktioner og frygter, at Danmark risikerer at ende som Holland, hvis der lempes yderligere.

Mandag undskyldte landets premierminister, Mark Rutte, at man genåbnede landet for tidligt.

Hollandske myndigheder registrerede lørdag over 10.000 nye smittede. Det var den højeste daglige stigning i landet siden december.

Viggo Andreasen er først klar til at lempe restriktionerne helt, når den voksne del af befolkningen er færdigvaccineret. Det er, selvom der blot er 47 indlagte lige nu -heraf kun ti på intensiv.

Han minder om, at også de 20-30-årige kan have alvorlige coronaforløb.

- Vi skal vente en måned. Når vi ser på antallet af indlagte, er det et udtryk for, hvor epidemien var fra syv til ti dage siden. Med Holland in mente vurderer jeg, at smitte- og indlæggelsestal skal ganges med ti eller tyve, hvis vi hæver alle restriktioner, siger Viggo Andreasen.

Professoren mener særligt, at det er afgørende, at vi beholder to restriktioner.

Det ene er forbud mod store forsamlinger, som det ses ved festivaler. Det andet er coronapasset, der sikrer, at ikkevaccinerede eller ikke tidligere smittede skal testes, inden de kan deltage i aktiviteter ude i samfundet.

1055 nye smittede

Der er registreret 1055 nye smittetilfælde med corona det seneste døgn, oplyser Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Det er det højeste siden 27. maj, hvor tallet var 1119.

Dermed fortsætter tendensen, hvor smittetallet har været stigende siden slutningen af juni.

1,26 procent af de 83.701 PCR-tests, der er kommet svar på det seneste døgn, er positive. Det er ikke set højere siden 15. januar.

Det bliver i høj grad et dagens overblik i coronaens tegn.

Efter det er lysnet dag for dag de seneste uger, så er det igen begyndt at gå den gale vej.

Kontakttallet er beregnet til 1,3, hvilket betyder, at ti smittede personer giver smitten videre til 13 andre. Det er det højeste tal i 11 måneder.

Og her starter vi. Velkommen til.

Mere end 1000 nye smittede

Mandag var der 848 nye smittede. Det var det højeste antal nye smittede på enkelt døgn siden 9. juni. Tirsdag viser tal fra Statens Serum Institut, at 1055 personer er bekræftet smittet siden i går. Det er det højeste tal siden 1. juni.

Dermed er der sket en firdobling i antallet af nye smittede siden juni.

Samtidigt ser vi for anden dag en stigning i antallet af indlagte, således at der nu er 47 personer indlagt med coronavirus.

Unge bliver ikke vaccineret

Hvis man kigger på tallene, så er det særligt unge voksne, der står for smitten. Gruppen 20-29-årige udgør kun 13 procent af befolkningen, men de står for 44 procent af de nye smittede den seneste uge. Det skyldes selvfølgelig, at de endnu ikke er vaccineret – men noget tyder på, at de bærer lidt af ansvaret selv.

For selvom alle i gruppen har modtaget en invitation om at blive vaccineret, så mangler 28 procent af de 20-24-årige stadig at få booket en tid. Og blandt de 25-29-årige, der blev inviteret i starten af juni, mangler 40 procent stadig at få bestilt en vaccinationstid.

Hvor det tidligere var ældre borgere, som blev indlagt med coronavirus, så er 38 procent de indlagte nu fra aldersgruppen 20-29 år. Og SSI advarer om, at selvom de fleste unge slipper med relativt milde sygdomsforløb, så kan der være senfølger.

Coronarestriktioner

Europa var ellers godt i gang med genåbningen, men som i Danmark har de flere steder set en stigning i smitten, og nu skærper flere lande restriktioner. Men sådan skal det ikke være i Danmark, hvor både eksperter og partier lægger pres på regeringen for at åbne mere. Restriktionerne er ”ulogiske”, lyder det.

Både Dansk Folkeparti, Venstre og de konservative ønsker, at man fjerner alle eller næsten alle restriktioner, og i stedet bruger lokale nedlukninger ved smitteudbrud.

Ifølge den nuværende aftale kommer der flere lempelser med hensyn til forsamlingsloftet 1. august, to uger senere vil det blive lempet yderligere. Når vi rammer 1. september, lægger aftalen op til, at krav om mundbind fjernes, og det samme gør kravet om coronapas ved serveringssteder, fitnesscentre, liberale erhverv og ved indendørs, siddende arrangementer. Nattelivet vil samtidig genåbne - dog kun ved fremvisning af gyldigt coronapas.

Igen, igen, igen rammes dansk bil af stenkast

For anden dag i træk, er en dansk bilist ramt af et stenkast på E65 motortrafikvejen mellem Malmø og Ystad. Det skete ved Skurup, hvor stenen ramte forruden, men manden i bilen kom ikke til skade og kunne køre videre.

Sagen om danske bilister, der rammes af stenkast i Sydsverige, har rundet en trist milepæl, da bilist nummer 100 er blevet ramt på den pågældende strækning.

Der havde ellers været en pause i de mange stenkast mod danskere, men nu ser det ud til, at angrebene er begyndt igen. Svensk politi har ifølge svenske medier en idé om, hvorfor danskere er målet, men de ønsker tilsyneladende ikke at dele de oplysninger med offentligheden.

Ret til at stemme og få abort

I Danmark er det naturligt, at alle har ret til at bestemme over deres egen krop. Ligesom det er essentielt i vores demokrati, at alle har lige adgang til at stemme.

Men i USA er det ikke alle politikere, der mener, at det bør være sådan. Og det har fået har mindst 50 demokrater i Texas' lovgivende forsamling til at forlade delstaten for at forhindre deres republikanske kolleger i at vedtage en række nye love, der blandt andet skal gøre det sværere at stemme og få en abort.

Finten er nøje orkestreret for midlertidigt at lamme, da loven kræver, at mindst to tredjedele af husets repræsentanter skal være til stede under afstemninger.

Flere republikanske delstater har, siden Joe Biden blev præsident, vedtaget eller forsøgt at vedtage nye og stemmebegrænsende love. Og i sidste ende håber demokraterne fra Texas, at netop præsident Biden vil gribe ind.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor det blev besluttet, at herrernes finale i pokalturneringen skal spilles på Brøndby Stadion næste år. De seneste to sæsoner er den blevet afviklet i henholdsvis Aarhus og Esbjerg.

Vi læses ved igen i morgen. Rigtig god aften.