Smitten med coronavirus har de seneste uger været stigende i Danmark, og mange steder rundt om i Europa er billedet det samme.

Det er især den smitsomme Delta-variant, som efter sit indtog har vendt udviklingen efter flere måneder med nedadgående smittekurver.

Samtidig har mange lande i samme periode ophævet eller lempet deres coronarestriktioner, og sommerturister er igen begyndt at krydse landegrænserne, hvilket har givet gode vilkår for smittespredning.

Mens lande som Frankrig og Italien endnu kun oplever en svagt stigende smittekurve, har Spanien og Portugal set en stor stigning i smitten siden juni, og i Holland og Grækenland er smitten nærmest eksploderet på få uger.

Der er også stor forskel på, hvordan landene har reageret på de ændrede smittemønstre.

Hvor nogle står fast og fortsætter lempelserne, vælger andre nu at trække i håndbremsen og indføre nye restriktioner.

Herunder kan du få overblikket over situationen i syv af landene.

Smittetallene i Holland nåede i weekenden det højeste niveau i år. Det sker, bare to uger efter at stort set alle Hollands restriktioner blev løftet, og på et pressemøde mandag undskyldte premierminister Mark Rutte for at have genåbnet landet for tidligt.

Holland har nu indført nye begrænsninger for barer, restauranter og natklubber i et forsøg på at stoppe smittestigningen, der primært bliver drevet frem af unge mennesker.

Samtidig har regeringen aflyst og udskudt flere planlagte festivaler og større begivenheder indtil 14. august.

Spanien har ad flere omgange været hårdt ramt under pandemien, men efter måneder med smitten under kontrol, er den steget kraftigt de seneste uger.

Landet ophævede i maj sin undtagelsestilstand efter et halvt år, hvilket ifølge flere eksperter har ført til en mere løssluppen tilgang blandt særligt de unge i Spanien. Også ankomsten af udenlandske turister vurderes at have spillet en rolle.

I de to regioner Valencia og Catalonien annoncerede myndighederne mandag nye restriktioner. I Catalonien betyder det blandt andet tidligere lukketid på barer og restauranter og et forsamlingsloft på ti personer, mens der i Valencia er indført udgangsforbud om natten i mere end 30 byer, skriver Reuters.

Efter en længere periode med lave smittetal ramte Portugal i weekenden et niveau, der ikke er set siden februar, hvor landet sidst var under en streng nedlukning.

Da smitten igen tog fart, beordrede regeringen for to uger siden, at restauranter skal lukke efter frokost i weekender, efter de i forvejen var pålagt at lukke senest 22.30.

Der er også begrænsninger for antal gæster per bord. Fra og med denne uge er der også indført krav om, at gæster skal kunne fremvise gyldigt coronapas på alle indendørsbarer og -spisesteder i 60 kommuner med høj smitte.

De portugisiske myndigheder gennemgår hver torsdag restriktionerne i landet og vurderer, om der skal ophæves regler eller tilføjes nye.

Efter mange uger med faldende smittetal ophævede Grækenland en lang række af sine restriktioner for blandt andet tilrejsende turister og krav om mundbind.

Men en eksplosion i smitten siden slutningen af juni fik mandag premierminister Kyriakos Mitsotakis til at annoncere nye tiltag, herunder obligatorisk vaccination for alt landets sundhedspersonale, og samtidig vil alle ikke-vaccinerede personer blive nægtet adgang til indendørsfaciliteter.

Derudover vil spillesteder og lignende ikke få tilladelse til stående publikum over sommeren, mens cafeer og restauranter fortsat kun vil kunne tilbyde udendørsservering - dog med mulighed for flere borde.

Trods stigende smittetal har den britiske regering varslet fuld genåbning fra 19. juli. Det betyder blandt andet et farvel til de regler, der pålægger indbyggere i England at holde afstand til andre, bære mundbind og i mange tilfælde arbejde hjemmefra. Også natklubber kan snart genåbne.

Egentlig skulle restriktionerne være lempet allerede i juni, men en stigning i antallet af smittetilfælde fik dengang premierminister Boris Johnson til at udskyde den fulde genåbning.

Fra 19. juli har alle indbyggere i Englands vaccinationsprogram som minimum fået tilbudt den første vaccine mod coronavirus, og derfor vil myndighederne lade det være op til befolkningen selv at beslutte, hvordan de herfra vil håndtere virussen.

Efter 15 uger med faldende smittekurver vendte udviklingen i sidste uge i Italien. Der er dog store regionale forskelle, og i nogle italienske regioner er smitten fortsat faldende.

Italien har siden 28. juni lettet på mange af sine coronarestriktioner, men der er stadig nogle gældende regler, herunder krav om social afstand og påbud om at bære mundbind indendørs og på tætbefolkede steder udendørs.

Den italienske sundhedsminister, Roberto Speranza, advarede i sidste uge om, at pandemien ikke er ovre, og bad befolkningen om fortsat at hjælpe med at begrænse smittespredningen.

Smitten er så småt igen på vej op i Frankrig, hvor myndighederne i juni ophævede nedlukningen af landet.

Her fjernede man kravet om at bære mundbind udendørs, natlige udgangsforbud blev ophævet, og festivaler og koncerter er igen tilladt. Fra 9. juli har også natklubber været genåbnet.

Den stigende smitte skaber dog bekymring for en fjerde bølge i Frankrig, og mandag annoncerede præsident Emmanuel Macron derfor nye restriktioner.

Fra næste måned skal man kunne fremvise et gyldigt coronapas på alle barer og spisesteder, langdistancetog og indkøbscentre, mens vaccination bliver obligatorisk for sundhedspersonale.

Både enkelte mennesker og små grupper kom tirsdag morgen dryssende langs perronen på Københavns Hovedbanegård for at nå deres tog.

Flertallet havde ikke mundbind på, da de gik ind i toget. Men konduktøren sagde ikke noget, da flere maskeløse personer gik lige forbi ham.

Det står ellers tydeligt på skilte ved perroner og busstoppesteder, at man skal have mundbind på ved af- og påstigning. Faktisk er det udelukkende her, der stadig gælder et lovkrav om mundbind.

Alligevel kunne man ganske kort tid efter også observere, at langt fra alle, der trådte ud af det næste ankomne tog, havde mundbind på.

En af de personer, der ikke bruger mundbind, er 27-årige Rebecca Riiber. Hun har taget bussen ind til Hovedbanegården, og her havde hun ikke mundbind på.

Hun har som regel nogle med i tasken, men bruger dem kun, hvis bussen eller toget er rigtig proppet.

- Det er spild at åbne poser med engangsmundbind, bare for at bruge ét i nogle sekunder på vej ind eller ud af en bus og så smide det ud lige bagefter, siger Rebecca Riiber.

Hun forsikrer, at hun hele vejen gennem epidemien har fulgt myndighedernes anbefalinger og gældende restriktioner.

- Men jeg kan ikke rigtig se meningen med det her, siger hun.

Rebecca Riiber siger, at smittetallene ser fornuftige ud i øjeblikket, og at hun altid forsøger at holde afstand til andre passagerer, hvis hun ikke bruger mundbind. Hvis smittetallene for alvor begyndte at gå op igen, ville hun dog uden at tøve bruge mundbind.

Hun var dog langt fra den eneste, der ikke brugte mundbind.

TV 2 var til stede på Københavns Hovedbanegård i nogle timer tirsdag morgen, og både på togperronerne og ved busterminalen var det indtrykket, at omkring halvdelen ikke brugte mundbind, da de gik ind og ud ad den kollektive trafik.

Mundbindskravet i offentlig transport er en af efterhånden få tilbageværende coronarestriktioner i Danmark. I den seneste politiske aftale om udfasning af restriktioner fremgår det, at kravet om mundbind i udfases fuldstændigt den 1. september.

Sandra Dwyer, der er på vej på arbejde i Hillerød, bruger troligt mundbind, når hun skal ind og ud af toget, fordi loven foreskriver det. Også selvom hun har svært ved at forstå, hvorfor loven er, som den er.

- Jeg er et regelmenneske, så jeg har mundbind på, men det er underligt. Hvorfor skal jeg bruge mundbind, når jeg går ind i et tog, men ikke når jeg går på en pakket gågade eller står i den butik, hvor jeg arbejder? siger Sandra Dwyer.

Hun har ligeledes noteret sig, at omkring halvdelen af passagererne i busser og tog ikke benytter mundbind. Det gør hende dog ikke videre bekymret.

Smittetallene ser fornuftige ud, og når der er så mange andre steder, hvor man ikke skal bruge mundbind, må det være okay, tænker hun.

- På mit arbejde, hvor jeg er tæt på langt flere mennesker, skal jeg ikke bruge mundbind, så jeg bliver ikke bekymret for at se folk uden et her, siger hun og tilføjer, at hun også af og til glemmer mundbindet.

- Nok fordi man så sjældent skal bruge det, siger Sandra Dwyer.

Daniel Borg er på vej over for at besøge noget familie i Malmø. Han er selv fra Sverige, hvor der i øjeblikket ikke er mundbindskrav. Alligevel mener han, at alle har et ansvar, og at man således bør tage det danske krav alvorligt.

- Jeg synes, at vi i fællesskab skal gøre alt, hvad vi kan for at stoppe den her pandemi, og det vil jeg også gøre. Jeg bliver irriteret over at se, at rigtig mange ikke bruger mundbind, siger Daniel Borg, der altid bruger mundbind i offentlig transport.

Han påpeger, at det er de små ting, der har hjulpet Danmark relativt godt gennem epidemien, derfor mener han heller ikke, at det nuværende mundbindskrav er for småt til at give mening.

- Jeg er ingen ekspert, og derfor lytter jeg til eksperterne. Hvis de siger, at det her er en effektiv måde at dæmpe smitten på, så gør jeg det. Det er ikke for sjov, at vi har de her restriktioner, siger han.

Også hos DSB selv har man bemærket tendensen, siger statsbanernes informationschef Tony Bispeskov.

- Jeg tager selv toget dagligt og ser, at der er kunder, der ikke bruger mundbind. Vores generelle indtryk er dog, at når vi påpeger det overfor folk, fisker de et op af lommen, siger Tony Bispeskov.

Han tror, at de fleste blot glemmer at tage et på, snarere end at det handler om et bevidst fravalg. Ifølge Tony Bispeskov kan det have noget at gøre med, at anbefalinger, regler og restriktioner efterhånden har ændret sig en del gange.

- Kombineret med den øvrige åbning af samfundet, har mange nok misset, at de skulle have det på, siger han.

Han siger, at kontrollører i togene som udgangspunkt beder folk om at tage et mundbind på, hvis det er nødvendigt. Der har også været enkelte gange, hvor personalet har tilkaldt politiet, men han understreger, at det kan have ret omfattende konsekvenser, hvis man stopper eller tilbageholder et tog.

- Derfor gør vi det kun meget sjældent, siger han.

Han tilføjer, at det er hans indtryk, at flertallet husker mundbindet.

Også i Københavns metro bruger mange ikke mundbind, oplyser Metro Service, der driver metroen, til Berlingske.

- Møder vi passagerer under billetkontrollen, henstiller vi til, at de skal have mundbind på eller sætte sig ned. Vi kan ikke gøre meget mere, siger Jan Brauner, der er vagthavende driftschef hos Metro Service, til Berlingske.

TV 2 har søgt svar på, om mundbindskrav ved ind- og udgang af offentlig transport er en effektiv måde at dæmpe smitten på. Først hos Sundhedsministeriet, der ikke kunne stille op til interview. Transportministeriet henviser til Sundhedsstyrelsen, men Sundhedsstyrelsen henviser til Statens Serum Institut, som henviser tilbage til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen fastholder dog, at de ikke har nogen kommentarer.

Videoen viser en yngre kvinde i en hospitalsseng, der får tilført ilt gennem en slange i næsen.

Hendes blik er skræmt og flakker fra side til side, mens hun gisper efter vejret.

Til sidst kigger hun direkte frem med desperationen lysende ud af øjnene.

Så bliver skærmen sort.

- Covid-19 kan påvirke alle, står der hen over skærmen.

- Bliv hjemme. Bliv testet. Book din vaccination.

Den opsigtsvækkende video er en del af en ny kampagneindsats fra den australske regering for at få flere til at lade sig vaccinere mod covid-19.

Men siden videoen blev frigivet i storbyen Sydney i weekenden, er den blevet mødt med massiv kritik.

Fra flere sider bliver videoen kaldt for en skræmmekampagne.

Jessica Kaufman, der er forsker i vaccinetilslutning ved ved Murdoch Children’s Research Institute, siger til The Guardian, at videoen "i høj grad spiller på en skræmmetaktik og frygt".

Den er rimelig udtryksfuld, og det er meningen

Sammenholdt med det faktum, at videoen benytter en skuespiller, kan det i befolkningen blive opfattet som manipulerende, øge mistilliden til regeringen og få flere til at tøve med at lade sig vaccine.

- Vi har særligt i forhold til vaccination set, at frygt- og skræmmekampagner om sygdomme faktisk kan få folk til at blive mere bange for vaccinebivirkninger, siger Jessica Kaufman.

Kampagnevideoen med den unge kvinde er "misforstået på enhver tænkelig måde", mener Bill Bowtell, der er adjunkt ved University of New South Wales og strategisk sundhedspolitisk konsulent.

- Alle former for sundhedskommunikation skal være smagfuld, og det skal have integritet og ærlighed. Man fejler her i den henseende, siger han til CNN.

Et andet stort kritikpunkt er, at kampagnen med valget af en yngre kvinde tilsyneladende er målrettet den yngre del af befolkningen.

I den australske vaccineplan kan de fleste personer under 40 år nemlig slet ikke få den anbefalede Pfizer-vaccine endnu.

De formodes først at stå for tur mod slutningen af året og anbefales af myndighederne at vente på Pfizer-vaccinen i stedet for at tage vaccinen fra AstraZeneca, som er tilgængelig nu.

- De går efter at ramme yngre mennesker, fordi - tror jeg - at de mener, at de unge bryder reglerne i Sydney. Men budskabet bliver mudret til, når de siger "bliv hjemme og bestil for resten tid til din vaccination, som du ikke er berettiget til, fordi vi ikke har nok af den", siger Jessica Kaufman til The Guardian.

Anbefalingen om at lade sig vaccinere, når der ikke er adgang til vacciner, bliver også mødt af kritik på de sociale medier, hvor tv-journalisten Hugh Riminton eksempelvis kalder budskabet for "aldeles provokerende".

Den udskældte video er en del af en større vaccinekampagne under parolen 'Arm yourself', som de australske myndigheder søsatte over weekenden.

Den indeholder også en række andre videoer, hvor forskellige befolkningsgrupper fremviser deres vaccinerede overarme.

Disse videoer, som du kan se et eksempel på herunder, bliver af flere eksperter til gengæld kaldt for "svage" og uden gennemslagskraft, skriver SBS News.

Videoen med den unge kvinde i respirator er foreløbig kun blevet vist i Sydney-området.

- Den er rimelig udtryksfuld, og det er meningen, at den skal være udtryksfuld. Vi gør det kun på grund af situationen, vi står i, sagde den nationale medicinske chef Paul Kelly på et pressemøde søndag.

I delstaten New South Wales blev der mandag registreret 112 nye lokale smittetilfælde, stort set alle sammen i Sydney, selvom indbyggerne fortsat er underlagt mange restriktioner og nedlukninger.

Dagen derpå forsvarede også premierminister Scott Morrison den omtalte kampagnevideo.

- Det er kun nogle uger siden, at kritikerne sagde, at vores reklamekampagner skulle være meget stærkere, sagde han ifølge The Guardian.

Mens kritikken hagler ned over videoen med den hospitalsindlagte kvinde, tager andre den i forsvar.

Blandt dem er den australske professor ved University of Sydney Julie Leask, der forsker i tilgangen til vaccine-skepsis, og hvordan man styrker vaccinationsprogrammer.

Hun kalder kritikken forfejlet, da budskabet i hospitalsvideoen primært handler om at få folk til at blive derhjemme under pandemien, forklarer hun til The Guardian.

Den nationale leder af vaccineindsatsen, John Frewen, understreger over for ABC News også det brede budskab i videoen.

- Reklamen viser meget tydeligt konsekvenserne ved at få covid-19 og efterlader ingen tvivl hos folk om vigtigheden af såvel isolation som at lade sig teste og blive vaccineret, siger han.

Om den resterende del af vaccinekampagnen 'Arm Yourself' siger Julie Leask, at den er "sikker med lav politisk risiko".

- Det er først tid til de stærkere og mere følelsesladede, engagerende budskaber, når vi har nok forsyninger. Hvis du på nuværende tidspunkt motiverer folk for følelsesmæssigt til at lade sig vaccinere, og de ikke kan få en vaccine, så vil de blive vrede, og måske underminerer du faktisk deres motivation til at lade sig vaccinere i fremtiden, siger Julie Leask.

På nuværende tidspunkt har 27 procent af australierne fået første stik, mens godt ni procent er færdigvaccineret. I Danmark er det henholdsvis 63 og 40 procent.

Smittetallet har siden starten af juli været stigende, og dagens tal er det højeste siden 1. juni. 1055 personer er bekræftet smittet siden i går.

Samtidig stiger antal indlagte med 10 til 47. Der er ingen nye dødsfald.

Tallene tyder på, at det går i den forkerte retning. Det siger Åse Bengård, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, til Ritzau. Hun mener ikke, det er oplagt at løsne alle restriktioner, som flere eksperter ellers har været ude og sige.

- Om det er de rette restriktioner, vi har, hvor man giver lov til større sportsbegivenheder, mens mere stilfærdige begivenheder er underlagt restriktioner, kan man jo diskutere.

- Men jeg må sige, at jeg godt kan forstå, at man ikke får lyst til at løsne mere, sådan som det ser ud nu, siger hun.

Det er i høj grad de unge, som bærer smitten i øjeblikket, fortæller direktør for SSI Henrik Ullum til TV 2. Kigger man på tallene for den seneste uge, tegner de 20-29-årige sig for 44 procent af smittetilfældene.

Samtidig udgør samme gruppe 38 procent af de coronasmittede på landets hospitaler.

Af samme grund opfordrer Henrik Ullum de unge voksne til at bestille en tid til covid-19-vaccination - noget, som flere end hver fjerde ung stadig ikke har fået gjort.

- Status er, at vi har fået dem alle sammen inviteret, men at vi har halvtomme vaccinationslokaler. Og det er jo rigtig, rigtig ærgerligt, for det er et godt tilbud, vi har til folk, siger Henrik Ullum.

Kontakttallet er tirsdag blevet opgjort til 1,3, hvilket betyder, at epidemien er i vækst. Når tallet ligger på 1,3, smitter 10 coronasyge personer i princippet 13 andre. Det er det højeste kontakttal i 11 måneder. Ifølge Sundhedsministeriet er den stigende pandemi et udtryk for, at den smitsomme Delta-variant er blevet den dominerende.

Myndighederne opfordrer fortsat danskerne til at lade sig teste og vaccinere mod coronavirus.