Fire områder på den hårde ghettoliste topper listen over steder, hvor færrest tilmelder sig en vaccine mod covid-19.

Det viser den seneste statusrapport fra Sundhedsstyrelsen, hvis man sammenkører den med listen over ghettoområder, der hvert år udsendes fra Transportministeriet.

Det står værst til med tilmeldingerne i Gellerup Sogn i Aarhus, Tingbjerg Sogn i København, Vollsmose Sogn i Odense og Simon Peters Sogn i Kolding.

I alle fire sogne ligger der bydele, der er på den såkaldte hårde ghettoliste. Det vil sige bydele, der har været på ghettolisten i mindst fire år.

- Hvis man skal gøre det her bedre, så har vi ikke ret mange skruer at skrue på ud over information og tilgængelighed. Medmindre man altså skal ud i tiltag som tvang, som jeg ikke bryder mig om, siger Thomas Birk Kristiansen, som er privatpraktiserende læge og medejer af Ishøjcentret Læger.

Ishøj er også blandt sognene med lav tilslutning, men har ikke et område på ghettolisten.

Tilpas indsatsen hurtigst muligt

Thomas Birk Kristiansen mener, at man skal tilpasse vaccinationsindsatsen lokalt hurtigst muligt.

Han foreslår, at man opretter flere målrettede, lokale tilbud i de sogne, hvor det står værst til med tilslutningen:

- Med alle de ressourcer, vi i forvejen bruger, hvad ville der så være til hinder for, at der måske ti steder i landet oprettes vaccinationscentre, hvor der er et lidt andet form for tilbud. For eksempel med åbent hus eller vaccination uden tidsbestilling for alle grupper i området, siger han.

I Gellerup og Tingbjerg viser de seneste tal fra Statens Serum Institut, at omkring 40 procent ikke har svaret på invitationen til første stik.

I den kommende tid er der på regionernes egne initiativer lagt dage ind, hvor man som borger i de to områder kan møde op til vaccination uden tidsbestilling.

Hvis det for alvor skal batte noget, så skal det dog være et fast tilbud de næste seks uger, vurderer Thomas Birk Kristiansen:

- Det er da rigtig fornuftigt, og det er godt, at de har gjort det. Men jeg tror, at det skal være lidt mere og i en lidt længere periode over sommeren, siger han.

Jeg tilslutter mig idéen om, at vi skal være mere fleksible i tilbuddenes karakter

Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Skal i gang hurtigst muligt

Sundhedsstyrelsen har tidligere lavet en fælles indsats med målrettede vaccinationsindsatser i ti områder og planlægger en ny runde efter sommerferien. Men det er for sent, siger Thomas Birk Kristiansen:

- Så kan det jo næsten være lige meget. Beboersammensætningen i nogle af de her udsatte områder udgør i høj grad yngre og børn, så det er godt at komme i gang, inden skolerne starter, siger han.

Budskabet om flere lokale indsatser bakkes op af Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

De lægevidenskabelige selskaber har lige afholdt et årsmøde, hvor netop ulighed i sundhedsvæsenet var på dagsordenen. Her var konklusionen, at et mindretal i Danmark ikke rummes af den måde, som sundhedsvæsenet i Danmark er indrettet på:

- Jeg tilslutter mig idéen om, at vi skal være mere fleksible i tilbuddenes karakter. Det er godt set, for vi har det ofte med at tro, at folk passer ind i de systemer, vi sætter op. Men der er en vis procentdel, der ikke arbejder efter en kalender på den måde, vi forestiller os, siger Anders Beich, som regner med, at lokale vaccinesteder vil få tilslutningen til at stige.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at der ikke er planer om flere lokale indsatser før "efter sommerferien", hvilket vil sige uge 33 i midten af august.

Ifølge Sundhedsstyrelsens egen evaluering af den seneste indsats, er det særligt sproglige barrierer og manglende information og viden om vaccinerne, der står i vejen for en høj tilslutning.

Epidemien er lige nu i vækst i Danmark.

Det kan ses ved, at kontakttallet ligger over 1 – helt præcist er det nyeste tal beregnet til 1,3.

Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.

Kontakttallet er et udtryk for, hvor mange personer en smittet giver smitten videre til. Et kontakttal på 1,3 betyder, at 10 personer giver smitten videre til 13 andre.

Det er det højeste tal i 11 måneder.

- Alle opfordres til at følge de smittereducerende forholdsregler og at lade sig vaccinere. Myndighederne følger udviklingen tæt, skriver ministeriet blandt andet.

I lighed med sidste uge skriver ministeriet, at ændret testadfærd giver større usikkerhed om tallet.

Delta-varianten i fremdrift

I sidste uge blev tallet beregnet til 1,2, og ifølge Sundhedsministeriet er den stigende pandemi et udtryk for, at den smitsomme Delta-variant er blevet den dominerende.

Onsdag meldte SSI ud, at 55,4 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i ugen forinden, var med Delta-varianten.

Delta-varianten blev først registreret i Indien i oktober sidste år, mens det første tilfælde i Danmark blev opdaget i april.

I midten af juni udgjorde varianten bare 6,4 procent af de positive prøver, men den har været i fremdrift i Danmark og er altså den dominerende variant nu.

Samtidig var mandagens smittetal på 848 det højeste siden 9. juni med en positivprocent på 1,09, som er det højeste siden januar.

Med blot 47 indlagte og flere end 2,3 millioner færdigvaccinerede danskere er de nuværende coronarestriktioner "ulogiske".

Sådan lyder det fra en samlet blå blok, der nu vil have regeringen til forhandlingsbordet med krav om yderligere lempelser.

- Dybest set har vi siden marts sagt, at når alle over 50 er vaccineret, kunne vi fjerne alle restriktioner på nær coronapasset ved store arrangementer. Der er ikke behov for alle de restriktioner, vi har, siger Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen.

Han fortæller, at partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, tirsdag har skrevet til både sundhedsministeren og justitsministeren og krævet flere restriktioner fjernet.

- Som minimum i kirkerne og i dele af kulturlivet, i hvert fald ved de udendørs arrangementer hvor smittefaren nærmest er ikkeeksisterende, siger Jan E. Jørgensen.

DF foreslår lokale nedlukninger

Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Førstnævnte ønsker samtlige restriktioner fjernet og foreslår, at man i stedet laver lokale nedlukninger, hvis der opstår nye smitteudbrud.

- Allerede sidst i juni forsøgte vi at indkalde sundhedsministeren til et nyt møde sammen med Venstre og Konservative. Men det reagerede ministeren desværre ikke på, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Vi siger væk med de restriktioner så hurtigt som muligt

Per Larsen, sundhedsordfører, Det Konservative Folkeparti

Et flertal i Folketinget blev enige om de nuværende restriktioner 10. juni. Aftalen var her, at næste fase af genåbningen skal finde sted 1. august. Men det har aldrig været meningen, at partierne så skulle læne sig tilbage, holde sommerferie og ikke lempe på restriktionerne i den mellemliggende periode, understreger hun.

- Det står meget klart i aftaleteksten for de nuværende restriktioner, at man hele tiden kan gå ind i justere på det og se, om der skal lempes yderligere, siger Liselott Blixt.

Flere restriktioner ophæves først til september

I den nuværende aftale bliver forsamlingsloftet ved både indendørs og udendørs arrangementer lempet 1. august. Ved indendørs, siddende arrangementer vil det her være muligt at lave sektioner a 1000. Fra 15. august vil forsamlingsloftet for udendørs arrangementer med stående gæster blive hævet til sektioner a 2500 og med i alt maksimalt 10.000 deltagere.

Aftalen lægger samtidig op til, at mundbind i offentlig transport ophæves 1. september. Her vil kravet om coronapas blive ophævet ved serveringssteder, fitnesscentre, liberale erhverv og indendørs, siddende arrangementer. Nattelivet vil samtidig genåbne, dog kun ved fremvisning af gyldigt coronapas.

Især de strenge restriktioner for større arrangementer vækker bekymring hos de tre borgerlige partier, der gerne ser, at kulturlivet og kirkerne får lov til helt at gå fri.

Så længe vi ikke er længere med vaccinerne, er vores udgangspunkt ikke, at vi skal lempe på flere restriktioner

Kasper Sand Kjær, kulturordfører, Socialdemokratiet

- Det er ulogisk at restauranterne for eksempel skal smide halvdelen af gæsterne ud, hvis de har nogen former for underholdning. Det giver jo ingen mening. Revyerne lider under det. De kan ikke fylde lokalerne op, siger de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

- Vi siger væk med de restriktioner så hurtigt som muligt. Ministrene kan egenhændigt gå ind og lempe på dem. Så jeg synes, det er på tide, at de går ind og sikrer, at der kommer mere gang i vores kulturliv, siger han.

Også Nye Borgerlige ønsker samtlige restriktioner fjernet – de burde aldrig være indført, siger sundhedsordfører Lars Boje Mathiesen. Han undrer sig over, at partierne først nu råber vagt i gevær.

- Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti var jo selv med til at indføre restriktionerne for få uger siden. Derfor er det en anelse hyklerisk, at de nu vil score point på at afskaffe dem, siger han.

Regeringen holder stand - og støttepartier stemmer i

Hos regeringen forstår man godt frustrationerne blandt de blå partier. Men der bliver ikke ændret på restriktionerne foreløbigt, understreger kulturordfører Kasper Sand Kjær (S):

- Vi vil jo også gerne af med de sidste restriktioner. Men så længe vi ikke er længere med vaccinerne, er vores udgangspunkt ikke, at vi skal lempe på flere restriktioner før 1. august, siger han.

Kritikken fra de blå partier bakkes op af store dele af kulturlivet. TV 2 har talt med en lang række kulturinstitutioner, som ligeledes kalder på flere lempelser.

Men Kasper Sand Kjær mener alligevel, at kulturlivet er bedst tjent med i god tid at vide, hvad de kan regne med, så de ikke hele tiden skal tilpasse sig nye retningslinjer:

- Vi har talt med mange aktører i kulturlivet det seneste halvandet år, og er der noget, de har efterlyst, så er det forudsigelighed – at de vidste, hvad de havde at regne med. Derfor meldte vi tidligt ud i juni, hvilke restriktioner der gælder over sommeren.

I SF bakker man op om at fastholde den nuværende aftale og kalder det "en færdig plan".

- De få restriktioner, vi har lige nu, hjælper os med at holde øje med udvikling i smittetal, og det er klogt, når nu smittetallet stiger. Vi skulle gerne nå at få alle vaccineret og undgå varianter, som kan sætte de flotte resultater over styr, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF) og henviser dermed til den stigende smitte med Delta-varianten flere steder i Europa.

Samme melding kommer fra De Radikale, der påpeger, at smittetallene i øjeblikket går "den forkerte vej." Dermed er der intet flertal i sigte uden om regeringen til yderligere forhandlinger.

Vi har hørt igen og igen, at vaccinerne er det, der skal give os en normal hverdag tilbage, og det kræver som bekendt, at man får bestilt tid til en vaccination.

Men 28 procent af de 20-24-årige danskere har endnu ikke været inde på vacciner.dk og bestille en billet til lidt mere frihed. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

De første i gruppen med de 20-24-årige blev ifølge vaccinationskalenderen inviteret i midten af maj, mens de 25-29-årige fik en invitation i starten af juni. I sidstnævnte gruppe har 40 procent endnu ikke bestilt tid.

Det at blive vaccineret er en meget direkte vej til at få en god sommer

Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut

Og det skal begge grupper meget gerne se at få gjort, lyder den kraftige opfordring fra Henrik Ullum, direktør hos SSI.

- Status er, at vi har fået dem alle sammen inviteret, men at vi har halvtomme vaccinationslokaler. Og det er jo rigtig, rigtig ærgerligt, for det er et godt tilbud, vi har til folk, siger Henrik Ullum til TV 2.

Vil ikke ringe de unge op

2 procent af de 20-24-årige er færdigvaccineret, og 63 procent har fået første stik, mens tallene for de 25-29-årige ligger på henholdsvis 4 procent og 31 procent.

Men de tal skal endnu højere op, lyder det fra Henrik Ullum. Han mener dog ikke, at det er den rette vej at gå at tage nye metoder i brug som eksempelvis at ringe de unge op.

- Det burde ikke være nødvendigt. Det at blive vaccineret er en meget direkte vej til at få en god sommer, siger Henrik Ullum og påpeger, at man ved at blive vaccineret slipper for test og karantæne.

Derudover risikerer man også at smitte sine nærmeste, hvis man ikke lader sig stikke.

- Der er en rigtig, rigtig god mulighed for at passe på hinanden. Jeg tror, mange af de unge er trætte af de sidste coronarestriktioner og gerne vil have et helt normaliseret samfund, lyder det fra Henrik Ullum.

De unge skal informeres

Andre tal fra SSI viser desuden, at det tilsyneladende ikke kun er ældre, der kan blive alvorligt syge med covid-19. Kigger man på indlæggelsestallene for den seneste uge, udgør de 20-29-årige 38 procent af de indlagte.

Ifølge Henrik Ullum navigerer myndighederne både efter indlæggelsestallene og smittetallene.

- Vi vil ikke have, at folk bliver unødvendigt syge, og jeg tænker også, at det at få langtidssymptomer ikke er nogen rar oplevelse. Det er også noget, der tager ressourcer fra vores sundhedsvæsen, siger han.

Hvis SSI skal tage andre metoder i brug for at få flere fra de yngre målgrupper til at lade sig stikke, kan det eksempelvis være at "kigge hele systemet igennem og se, om de kan gøre det mere fleksibelt".

Men først og fremmest handler det altså om information, understreger Henrik Ullum. Det er nemlig vigtigt, at de pågældende grupper ved, hvor vigtigt det er for deres nærmeste og for samfundet som helhed, at de bliver vaccineret.

Europa var ellers godt i gang med genåbningen, men nu skærper flere lande restriktioner efter stigende smitte.

Hollands premierminister, Mark Rutte, har genindført flere begrænsninger for barer, restauranter og natklubber for at stoppe smittespredningen, og mandag undskyldte han for at have åbnet landet for tidligt.

- Hvad, vi troede, var muligt, viste sig ikke at være muligt i praksis, sagde premierministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi (regeringen, red.) udviste dårligt dømmekraft, hvilket vi fortryder og undskylder for, tilføjede Mark Rutte.

Samtidig aflyste og udskød regeringen flere planlagte festivaler og større begivenheder.

Mandag blev der registreret 8441 nye smittede i Holland, og til sammenligning lå smittetallet i slutningen af juni på cirka 500.

En kamp mod tiden

Men Holland er ikke det eneste land, der oplever en stigende smitte og derfor har skærpet restriktionerne eller udsat genåbningen.

Det gælder også Frankrig, Portugal, Storbritannien og Australien.

I Frankrig har præsident Emmanuel Macron indført coronapas eller vaccinationspas, som allerede fra næste uge skal bruges, hvis man eksempelvis skal i forlystelsesparker eller til koncert. Og det gælder også for turister.

- Fra august skal passet desuden bruges på caféer eller restauranter, i storcentre, på hospitaler og i offentlig transport. Det gælder for alle. Uanset om man er kunde eller medarbejder, siger præsidenten.

Tidligere gjaldt de regler for arrangementer, hvor der var mere end 1000 deltagere. Præsidenten gjorde det også klart, at borgere fra efteråret selv skal betale for PCR-test.

- Hvis ikke vi gør noget nu, så kan vi forvente, at både smitte- og indlæggelsestal vil stige. Det er en kamp mod tiden, når vi har med Delta-varianten at gøre, siger han.

Desuden er det obligatorisk for sundheds- og frontpersonale i Frankrig at blive vaccineret mod covid-19. Også i Grækenland er det obligatorisk for udvalgte grupper at blive vaccineret. Det gælder blandt andet plejehjemspersonale.

Kan ikke blive ved med restriktiv tilgang

Herhjemme står vi også over for opadgående smittetal og en stigende positivprocent. Alligevel bør vi se på, om næsten alle restriktioner skal fjernes.

Det siger tre eksperter til Berlingske. En af dem er Søren Riis Paludan, der er professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han mener, at vi skal lære at leve med coronavirus, ligesom vi gør det med influenza.

- Den forsvinder ikke, og vi vil blive ved med at have eksempler på små udbrud de næste ti år. Vi kan ikke blive ved med at have den restriktive tilgang, hvor vi lukker skoler, fordi vi dybest set forsøger at holde virus helt nede, siger Søren Riis Paludan til Berlingske.

Mandag blev der registreret 848 nye smittetilfælde, som er det højeste antal daglige smittede i over en måned. Samtidig lå positivprocenten på 1,09, hvilket er det højeste siden januar, og det fik Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdom ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, til at sige, at "pandemien er ved at skifte karakter".

- Godt nok giver de smittede unge en lav belastning på sundhedsvæsenet, men en del af dem bliver ramt af forskellige langtidsfølger efter covid-19, og det skal vi holde øje med, sagde han.

USA's lægemiddelstyrelse (FDA) advarer om, at Johnson & Johnsons vaccine mod coronavirus i ganske få tilfælde kan føre til en sjælden og potentielt farlig neurologisk reaktion i kroppen.

FDA har mandag opdateret sine vejledning for vaccinen, så det nu fremgår, at der er en meget lille risiko for at få Guillan-Barré syndrom (GBS).

Meldingen er et nyt slag for virksomheden, hvis vaccine fik en amerikansk godkendelse til nødbrug i februar. Siden har vaccinen dog spillet en mindre rolle i USA og andre landes vaccineudrulning.

Ifølge FDA's advarsel er symptomerne på GBS hos de ramte personer begyndt inden for 42 dage efter vaccinationen.

I alt har amerikanske myndigheder fundet 100 tilfælde med GBS, efter at der er blevet givet omkring 12,5 millioner doser af coronavaccinen.

Det svarer til 0,0008 procent af de vaccinerede.

Af disse krævede 95 af tilfældene indlæggelse, mens en person er død.

Immunforsvar angriber nerverne

Ifølge de amerikanske myndigheder er der ikke blevet registreret tilfælde af GBS efter vaccination med Pfizer eller Modernas vaccine.

Guillain-Barrés syndrom er en sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne. Symptomerne er tiltagende muskelsvaghed, som begynder i fødderne og bevæger sig opad i ben og krop.

Sygdommen rammer årligt mellem 3.000 og 6.000 mennesker i USA, og de fleste kommer sig.

En del af tilvalgsordningen

I maj trak Sundhedsstyrelsen i Danmark vaccinen fra Johnson & Johnson ud af vaccineplanen.

Det skete efter meldinger om, at den i sjældne tilfælde kan forårsage blodpropper, blødning og et lavt antal blodplader. Det er dog stadig muligt at få en vaccine fra Johnson & Johnson gennem tilvalgsordningen.

Det er kun nødvendigt af få et stik med vaccinen.

Danmark råder over ekstra mange vacciner mod covid-19, og det sætter fart i vaccinationerne.

De næste dage modtager de første forældre en invitation i e-boksen til at få børn og teenagere mellem 12 og 15 år vaccineret.

I Sundhedsstyrelsen oplyser vicedirektør Helene Probst, at der med den mere smitsomme Delta-variant er brug for ekstra immunitet i befolkningen.

- Ikke mindst når vi om nogle måneder begiver os ind i efteråret. Ved også at vaccinere børnene kan vi bevare kontrollen med epidemien og beskytte dem, der er i en særlig risiko, udtaler hun i en pressemeddelelse.

Mangler fortsat vigtig information

Da Sundhedsstyrelsen 17. juni på et pressemøde oplyste, at børn fra 12 til 15 år som de næste skulle med i programmet, var det planen, at de skulle vaccineres i september, når alle over 16 år var færdigvaccineret.

På det tidspunkt ville der ifølge styrelsen være mere data for sikkerheden med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, der som den eneste er godkendt til børn.

Siden er der indkøbt 1,17 millioner doser fra Rumænien, og det har rykket børnene længere frem i køen.

Men den vigtige dokumentation mangler fortsat, siger formand for børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab Klaus Birkelund Johansen.

- Det er en meget uheldig situation, Danmark er kommet i. Den skyldes udelukkende, at vi står med nogle vacciner, som skal bruges, inden de udløber.

- På nuværende tidspunkt er der hverken data til at sige fra eller til på børnenes vegne. Jeg kan godt forstå, hvis nogle forældre kan føle sig usikre.

Kan ikke bakke helhjertet op

I de praktiserende lægers videnskabelige selskab, DSAM, er næstformand Bolette Friderichsen enig. Selskabet kan hverken anbefale eller fraråde lægerne at lade deres yngre patienter vaccinere.

- Det er træls, at vi ikke kan give en klar melding. Vi plejer at kunne bakke helhjertet op om vaccinationer, men det kan vi ikke denne gang, fordi der mangler data, siger Bolette Friderichsen.

- På den ene side ser det ud til, at børn sjældent får alvorlige bivirkninger af vaccinen, men omvendt så ved vi også, at de sjældent bliver alvorligt syge, hvis de smittes.

Hun er selv praktiserende læge i Hobro, og hvis hun bliver spurgt af sine patienter, vil hendes råd være at vente.

- Jeg vil ikke aktivt fraråde nogen noget, men hvis forældrene spørger, fordi de er i tvivl, så vil jeg sige, at barnet jo ikke mister pladsen i køen ved at vente.

Data giver ikke anledning til bekymring

Professor i vaccinedesign på Københavns Universitet Camilla Foged har været med til at rådgive Sundhedsstyrelsen om vaccination af børn.

Hun fremhæver, at den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i slutningen af juni offentliggjorde data om bivirkninger hos fem millioner vaccinerede børn.

De data giver ikke anledning til bekymring.

- Det er forventelige bivirkninger som smerte ved injektionsstedet, træthed, hovedpine og feber. Faktisk ser det ud til, at børn mellem 12 og 15 får lidt færre bivirkninger end dem fra 16 til 25 år, siger Camilla Foged.

Hun forstår godt, at fremrykningen kan skabe usikkerhed hos forældre, og hun er enig i, at det kunne være ønskeligt med mere data.

Men hendes råd er fortsat at få børnene vaccineret hurtigst muligt. Truslen fra Delta-varianten bør ifølge hende veje tungere, end den lille usikkerhed der kan være ved vaccinen.

- Jo flere, der er immune, når skolerne åbner efter ferien, des bedre. Ellers risikerer vi, at epidemien blusser op i løbet af efteråret.

Sydkorea forbyder fitnesscentre i landets hovedstad, Seoul, og de omkringliggende regioner at spille sange med et højt tempo.

Det sker for at begrænse smittespredningen med coronavirus, skriver BBC.

Fitnesscentrene må således ikke spille sange med et tempo højere end 120 slag i minuttet.

Sange som for eksempel Robyns "Dancing On My Own" og Justin Timberlakes "Can't Stop the Feeling" klarer lige cuttet med et tempo med henholdsvis 117 og 113 slag i minuttet, skiver BBC.

Mens sange som Pinks "Raise your Glass" og Bruce Springsteens "Born In The U.S.A." ikke må spilles på grund af et for højt tempo.

Skal forhindre folk i at trække vejret for hurtigt

Løbebåndene i fitnesscentrene må heller ikke været indstillet på mere end seks kilometer i timen.

Sundhedsembedsmænd siger, at restriktionerne skal forhindre folk i at trække vejret for hurtigt og i at svede for meget.

Folk må desuden maksimalt bruge fitnesscenteret to timer ad gangen indendørs og må ikke bruge brusebadet. Alle faciliteter skal lukkes inden klokken 22.

Det er uvist, hvordan fitnesscentrene vil kontrollere, at de besøgende ikke lytter til musik i højt tempo med høretelefoner.

Ramt af Delta-variant

Det seneste døgn har Sydkorea for syvende dag i træk meldt om over 1000 nye smittede.

Udbruddet er det største i Sydkorea siden pandemiens begyndelse, og det skyldes især den mere smitsomme Delta-variant.

Sydkorea har generelt klaret sig bedre end mange andre industrialiserede nationer under pandemien målt på antal smittede og døde.

I alt har landet med knap 52 millioner indbyggere ifølge statistikbanken Statista registreret 169.146 smittede og 2044 døde med covid-19.

Det svarer til henholdsvis 325,2 smittede og 4,0 døde per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning har Danmark registreret 5125,4 smittede og 43,6 døde per 100.000 indbyggere under hele pandemien.

Det kan dog være svært at sammenligne tallene direkte, da de fleste lande har forskellige teststrategier. Det har indvirkning på, hvor mange smittede og døde der bliver registreret.

Den seneste smittestigning har fået myndighederne i Sydkorea til at advare om, at det daglige smittetal kan blive fordoblet inden udgangen af juli.

Presset på Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, ser ud til bare at vokse for hver dag, der går.

Søndag trak den store konservative avis O Estado de Sao Paulo støtten til den nationalkonservative præsident og erklærede i en leder, at Bolsonaro "ikke længere opfylder betingelserne for at kunne blive på posten".

Alt går imod Bolsonaro, og han håndterer det dårligt

Eliane Cantanhede, politisk kommentator, O Estado de S Paulo

Det er særligt sager om muligt embedsmisbrug og korruptiuon samt Bolsonaros håndtering af coronapandemien, som har vakt befolkningens vrede og fået opbakningen til at dale.

De seneste uger er titusindvis af brasilianere gået på gaden for at udtrykke deres utilfredshed, og en ny meningsmåling viser historisk stor modvilje mod præsidenten.

- Det her er Jair Bolsonaros værste øjeblik. Han smelter sammen, og det samme gør folkets tanker om ham, siger Eliane Cantanhede, politisk kommentator for O Estado de Sao Paulo, til The Guardian.

Tilsvarende lyder det fra en anden af landets store aviser Folha de Sao Paulo, der skriver, at Bolsonaro befinder sig midt i "en storstilet nedsmeltning".

Utilfredsheden vokser

Det var en måling fra analyseinstituttet Datafolha, der torsdag i sidste uge viste, at 51 procent af de brasilianske vælgere nu misbilliger Bolosonaros handlinger som præsident.

Det er en stigning fra 45 procent ved en lignende måling i maj og første gang, at der er flertal mod præsidenten, siden han kom til magten i januar 2019.

Andelen af brasilianerne, der mener, at Bolsonaro bør stilles for en rigsret, er steget fra 49 til 54 procent, og hele 63 procent svarer nu, at de mener, at han er uegnet til at lede landet.

Mange vælgere anser præsidenten som "uærlig, uoprigtig, inkompetent, uforberedt, ubeslutsom, autoritær og svag", skriver Folha.

Problemerne hober sig op

66-årige Jair Bolsonaro blev valgt på en Trump-lignende retorik med løfter om at sætte ind mod korruption og dræne den politiske sump i Brasilien.

Derfor ramte det ham ekstra hårdt, da en af Brasiliens største hjemmesider UOL i denne måned offentliggjorde en række historier om, at Bolsonaro selv stod i spidsen for systematiseret underslæb gennem sine næsten 30 år som politiker i landets parlament fra 1991 til 2018.

I har heller ikke nogen beviser for, at der ikke foregår svindel

Jair Bolsonaro, Brasiliens præsident

Efterfølgende har en kommission i det brasilianske senat afdækket, at Bolsonaro formentlig havde kendskab til en sag om omfattende korruption i forbindelse med en milliardaftale om indkøb af coronavacciner.

- Ved I, hvad mit svar til det er? Jeg vil skide på kommissionen. Jeg vil ikke svare på noget, sagde præsidenten i sidste uge i et interview ifølge nyhedsbureauet AFP.

Netop coronavacciner var i forvejen et ømtåleligt emne i Brasilien, hvor udrulningen af vaccineprogrammet er gået langsomt, og kun 14 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Forinden har Bolsonaro gennem længere tid fået massiv kritik for sin håndtering af coronapandemien, hvor over en halv million mennesker – 533.448 – er døde med covid-19 i Brasilien.

- Alt går imod Bolsonaro, og han håndterer det dårligt, siger Eliane Cantanhede til The Guardian.

Måling spår stort nederlag

Noget tyder da også på, at den brasilianske præsident selv kan mærke presset.

På det seneste har han optrappet sin retorik omkring påstået valgsvindel, og han antyder, at valget næste år kan blive aflyst, hvis valgsystemet ikke ændres.

- Folk siger, at jeg ikke har nogen beviser for svindel. Men I har heller ikke nogen beviser for, at der ikke foregår svindel, sagde han i forrige uge ifølge nyhedsbureauet AP.

Problemerne står således i kø for Jair Bolsonaro frem mod næste års præsidentvalg i Brasilien, hvor han skal forsøge at overbevise vælgerne om at forlænge hans mandat med yderligere fire år.

Ved forrige valg fik han 55 procent af stemmerne, men i målingen fra Datafolha står Bolsonaro til at tabe til den tidligere præsident Luiz Inácio 'Lula' da Silva med omkring 20 procentpoint.

- Det bliver det brasilianske folk, som befrier sig selv for Bolsonaro, sagde Lula for nylig til The Guardian efter at have fået annulleret en dom for korruption.

Valget afholdes efter planen i oktober 2022.

Efter halvandet år i pandemiens skygge havde nogle koncertarrangører troet, at danskerne stod i kø til endelig at skråle med på yndlingshittet foran en stjernespækket scene.

Men en række arrangører har de seneste måneder måttet erkende, at genåbningen af samfundet ikke nødvendigvis er lig med udsolgte koncerter.

Tværtimod.

Flere steder i landet er koncerter med danske kunstnere som Peter Sommer, Barselona, Oh Land og Lord Siva nemlig blevet aflyst på grund af et dårligt billetsalg.

Den nystartede Føniks Festival havde eksempelvis planlagt fire musikdage i Odsherred på Sjælland i slutningen af juli, og her har det svigtende billetsalg overrasket arrangørerne.

Jeg tror, folk bruger mere krudt på at få afholdt de bryllupper og fester, der også har været udskudt

Aage Stokholm, GrimFest

- Det er kommet helt vildt bag på os. Idéen var, at corona havde lukket det hele ned, og der var en masse artister, som var brudt igennem, men ikke havde en scene at spille på, siger en af arrangørerne Cecilia Høholt Nielsen.

Men sådan skulle det ikke gå. Fredag meddelte arrangørerne på Facebook, at Føniks Festival er aflyst.

- Vi troede, folk sultede efter livemusik, og at billetterne nærmest ville sælge sig selv. Vi fik også god respons fra folk undervejs, men der var simpelthen ikke nok, som faktisk købte billet, siger Cecilia Høholt Nielsen.

Teori: Bryllupper står i første række

Samme tendens ses hos Halm Koncert i Holbæk, der havde planlagt 12 koncerter hen over sommeren. De har aflyst størstedelen af deres arrangementer.

- Vi har desværre måtte tage den tunge beslutning at aflyse stort set samtlige "Halm Koncerter" på grund af et meget lavt billetsalg. En udfordring, vi deler med en stor del af arrangørerne af sommerens koncerter, skrev arrangøren i et opslag på Facebook tirsdag i sidste uge.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra arrangøren bag Halm Koncert, men han er ikke vendt tilbage.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad havde også Vejle Alive, der nu er afviklet, udfordringer.

Hos festivalen GrimFest i Brabrand i Aarhus mærker leder og stifter Aage Stokholm ligeledes, at danskerne holder igen med billetkøbene.

- Mange havde troet, der var et kulturelt vakuum, der ville blive udløst, så det er ret spændende at prøve at afkode, hvorfor publikum holder sig tilbage. Jeg tror, der er flere ting, der spiller ind.

Ifølge Aage Stokholm har hans arrangementer, der tæller flere enkeltkoncerter foruden selve festivalen 29. juli, kørt "rigtig fint".

- Men det går ikke helt som forventet. Jeg tror, folk bruger mere krudt på at få afholdt de bryllupper og fester, der også har været udskudt. Så lige nu virker det som om, at folk hellere vil bruge tiden på de nære relationer, siger Aage Stokholm.

Forsigtige købere grundet restriktioner

Spørger man administrerende direktør i United Stage og Copenhagen Music, der repræsenterer en lang række kunstnere og arbejder med koncertproduktioner, Jimmi Riise, har han også hørt om udfordringen.

Men han påpeger, at velkendte brands som Roskilde Festival, Smukfest, Nibe Festival og Musik i Lejet ikke har haft udfordringer med at sælge billetter til de koncerter, de har arrangeret som erstatning for deres store festivaler.

Tværtimod har flere af dem meldt udsolgt.

- Vi ser en tendens til, at nye aktører, som billetkøberne ikke nødvendigvis kender, ser ud til at sælge langsommere. Det har altid været svært at starte en ny tradition, for køberne vil gerne vide, hvem der arrangerer det, man køber billet til. Så det er som sådan ikke noget nyt.

- Det er endnu vigtigere for kunderne nu i forbindelse med det naturlige krav til sikker afvikling, som restriktionerne skaber, siger Jimmi Riise.

Direktør tror ikke på langvarig tendens

På linje med Aage Stokholm tror Jimmi Riise også, at danskerne lige nu prioriterer nære sociale arrangementer.

- Det hele klumper sig jo lidt sammen, og vi er alle sammen mennesker, der kun har x antal dage til sociale arrangementer. Så prioriterer man måske familien først denne sommer, siger han.

Samtidig påpeger han, at mange koncerter i løbet af det seneste halvandet år er blevet udskudt, og at en del danskere derfor venter på at indløse deres billetter.

- Det gør helt sikkert også noget ved lysten til at købe billet til nye arrangementer, siger Jimmi Riise.

Selvom danskerne altså ser ud til at være lidt tilbageholdende, tror han ikke, at det er en varig tendens.

- Der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være ændret, når restriktionerne løftes, for vi ser flotte salg til koncertarrangementer senere på året. Man skal derfor passe på med at skabe et billede af, at folk er stoppet med at købe koncertbilletter, for det er der heldigvis ikke grundlag for.

Cecilia Høholt Nielsen fra Føniks Festival har ikke umiddelbart en forklaring på den manglende købelyst, men tror ligesom Jimmi Riise, at en del af årsagen kan være coronarestriktionerne.

- Måske er det en kombination af det hele. I vores case er der også det faktum, at vi kommer som nyt koncept, siger Cecilia Høholt Nielsen, der nu vil forsøge at arrangere festivalen til næste år i stedet.