Inden midten af september skal alle sundhedsmedarbejdere og alt frontpersonale i Frankrig, være vaccineret.

Det har præsident Emmanuel Macron mandag sagt på et pressemøde.

- Hvis ikke vi gør noget nu, så kan vi forvente, at både smitte- og indlæggelsestal vil stige. Det er en kamp mod tiden, når vi har med Delta-varianten at gøre, siger han.

Den obligatoriske vaccination af de pågældende medarbejdere starter nu, men først fra september vil der blive indført kontrol, ligesom medarbejdere, der ikke er vaccineret, risikerer bøder eller andre sanktioner.

100 procent skal vaccineres

Selvom det endnu ikke er hele befolkningen, der pålægges at lade sig vaccinere, så udelukker præsidenten ikke, at det kan komme på tale.

- Der kan dog komme en tid, hvor vi må spørge os selv, om det skal være obligatorisk for alle franskmænd, siger Emmanuel Macron.

- Målet er tæt på en 100 procents vaccinationsrate i befolkningen, hvis vi skal klare os igennem.

Han vil blandt andet nå målet ved at opsætte vaccinationscentre over hele landet og ved at iværksætte en kampagne for de ældre skoleelever, når de vender tilbage efter sommerferien.

Franske forskere anslår, at hvis pandemien skal under kontrol, så skal mindst 90 til 95 procent af befolkningen vaccineres. På nuværende tidspunkt er det kun omkring halvdelen af landets befolkning, der har fået første stik. Regeringen forventer dog, at to tredjedele af franskmændene er fuldt vaccineret ved udgangen af august. Det skriver France 24.

- Hvis folk venter til efter ferien med at blive vaccineret, så vil det være for sent, siger en fransk epidemiolog til mediet.

Coronapas og restriktioner

Frankrig oplever en stor genopblusning i smitten, og selvom Emmanuel Macron fortsat mener, at landet har pandemien under kontrol, så har han valgt at skærpe restriktionerne.

Blandt andet indføres der et coronapas eller et vaccinationspas som allerede fra næste uge skal bruges, hvis man eksempelvis skal i forlystelsesparker eller til koncert. Og det gælder også for turister.

- Fra august skal passet desuden bruges på cafeer eller restaurant, i storcentre, på hospitaler og i offentlig transport. Det gælder for alle. Uanset om man er kunde eller medarbejder, siger præsidenten.

Tidligere gjaldt de regler for arrangementer, hvor der var mere end 1000 deltagere. Samtidig gjorde han klart, at borgere selv skal betale for PCR-test fra efteråret.

Obligatoriske vacciner i Grækenland

Som i Frankrig, har de i Grækenland besluttet, at det skal være obligatorisk for medarbejdere på landets plejehjem at blive vaccineret. Personalet har frem til starten af september til at blive vaccineret.

Tidligere i år gjorde Italien det ligeledes obligatorisk for sundhedspersonale at blive vaccineret.

I Danmark er det frivilligt, om sundhedspersonale ønsker at blive vaccineret. Men det bliver anbefalet af myndighederne, som også har prioriteret at tilbyde vacciner til sundhedspersonale som en af de første befolkningsgrupper.

Hvis du har fri, så er det bare med at få smurt kroppen ind i solcreme og ud i det gode vejr, for det bliver op mod 30 grader de næste dage.

Hvis du, som undertegnede, ikke har fri og i stedet skal bruge dagen og aftenen i en glasbygning med udsigt over glade, badende mennesker, så kan du i stedet se frem til nogle virkelig varme nætter, hvor temperaturerne flere steder ikke sniger sig under 20 grader. Puha…

Det kan man da kalde en varm velkomst til ugen. Til gengæld er det en noget anden velkomst, der bliver givet i det britiske, når England spiller fodbold. Og det er der, vi indleder dagens overblik.

Vold mod kvinder

Mange har hørt den populære engelske fodboldsang 'Three Lions' med omkvædet "It's coming home" de seneste uger. Primært fra britiske fodboldfans, der forventede, at England ville vinde Europamesterskabet. Men for britiske kvinder kan sangen have en helt anden betydning.

Forskning viser nemlig, at når det engelske fodboldlandshold spiller, så stiger risikoen for vold i hjemmet mærkbart. Faktisk slår et studie fast, at antallet af anmeldelser steg med 26 procent, når det engelske landshold vandt eller spillede uafgjort og med hele 38 procent, når holdet tabte.

Et andet studie fandt frem til, at problemet med mænd, der overfalder og tæsker deres koner og kærester, ikke kun var tilknyttet landsholdet. Det samme gjorde sig gældende for klubholdene. Konklusionen er, at fra slutfløjtet stiger antallet af voldsepisoder med fem procent hver anden time, indtil det topper omkring ti timer efter kampstart.

Sygeplejerskestrejke udvides

Den 19. juni gik mere end 5000 sygeplejersker i strejke for bedre løn og vilkår, men grundet nødberedskab og EM i fodbold, er det gået mange danskeres næse forbi. Det vil Dansk Sygeplejeråd ændre på nu.

Fra 10. august udvider de strejken og udtager yderligere 702 sygeplejersker. På den måde håber de at lægge mere pres på arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne.

Det er endnu uvist, hvilke afdelinger der rammes af udvidelsen, men da nødberedskabet er undtaget, vil sygeplejersker på corona-, kræft, og psykiatriske afsnit i hvert fald ikke blive inkluderet.

Stenkast mod danske biler

Mandag skete det igen. En dansk bil blev omkring klokken 7.30 ramt af en sten på E65 nær afkørslen mod lufthavnen i Sturup.

Svensk politi har modtaget en stribe af anmeldelser om stenkast den seneste tid, men dagens politiaktion førte desværre heller ikke til nogen anholdelser.

I sidste uge var antallet af anmeldelser om stenkast mod biler oppe på 92. Hovedparten af kastene har været rettet mod danske biler og er primært foregået på strækningen mellem Skurup og Ystad.

Lynnedslag dræber 11 turister

11 selfie-turister, der var i gang med at tage billeder af sig selv i to tårne i det nordlige Indien, er blevet dræbt af lynnedslag søndag. Derudover blev yderligere 50 personer dræbt af lynnedslag i samme døgn.

Ofrene for lynnedslaget i tårnene var optaget af at fotografere i regnen fra udkigsposterne i Amber Fort, der stammer fra det 12. århundrede. Det er et populært turistmål.

Lynnedslag dræber hvert år gennemsnitligt over 2000 mennesker i Indien. Indiens Meteorologiske Institut siger, at antallet af dødsfald er fordoblet siden 1960'erne - blandt andet på grund af klimakrisen.

Mink lugtede bedre end forventet

Opgravningen af 13.000 ton døde mink på to statslige arealer ved henholdsvis Holstebro og Karup bliver det foreløbige punktum i mink-skandalen.

Frygten for en særlig minkmutation, der kunne nedsætte effekten af kommende coronavacciner, betød, at minkene skulle slås ihjel. Fire millioner af dem blev efterfølgende gravet ned ved Holstebro og Krarup.

Siden blev det besluttet, at de skulle graves op igen og destrueres på et forbrændingsanlæg. Og det skete altså i dag. Selvom naboer til de opgravede mink andre steder i landet tidligere har været generet af lugten, så er vurderingen fra dagens naboer, at de havde frygtet værre.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor du har mulighed for at blive en del af TV 2s brugerpanel. Så hvis du har lyst til at gøre TV 2 endnu bedre, er det muligt at tilmelde sig ved at følge dette link.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Lande bør ikke bestille ekstra vacciner til færdigvaccinerede, så længe der er andre lande, der fortsat er i mangel på vacciner.

Det siger Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), mandag ifølge Reuters.

Udtalelsen kommer på et tidspunkt, hvor den mere smitsomme coronavariant Delta, før kendt som den indiske variant, er på vej til at blive dominerende.

Samtidig stiger antallet af coronarelaterede dødsfald igen globalt, mens mange lande stadig mangler at få vacciner til at beskytte deres sundhedspersonale, siger WHO's generaldirektør.

- Delta-varianten spreder sig som en steppebrand rundt i verden, og den er årsag til en ny stigning i antallet af smittetilfælde og dødsfald, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Delta-variant spreder sig

Ifølge WHO er Delta-varianten nu blevet konstateret i 104 lande. Et af de lande er Danmark, hvor varianten først blev påvist i uge 13 i år.

Siden har Delta-varianten spredt sig i Danmark, og de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at varianten udgør hvert andet tilfælde med smitte herhjemme.

Det er ikke alle coronaprøver, der bliver analyseret. Derfor kan der være tvivl om, hvor meget varianten præcist fylder i den danske epidemi.

Blandt andet af hensyn til Delta-varianten overvejes det i flere lande at tilbyde et ekstra stik til allerede færdigvaccinerede personer.

Det ekstra stik skal fungere som en slags "booster-stik".

For personer færdigvaccineret med eksempelvis Pfizer-vaccinen vil der være tale om et tredje stik, da Pfizers vaccine kræver to stik for fuld vaccination.

Vacciner ulige fordelt

Ifølge Tedros Adhanom Ghebreyesus er der en enorm ujævnhed og ulighed i, hvor mange vacciner der er tilgængelige for forskellige lande.

- Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af booster-doser, før andre lande har haft vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare, siger han.

Generaldirektøren opfordrer i stedet til at dele vacciner i Covax-programmet. Det er et fælles vaccinesamarbejde mellem WHO og en række andre organisationer.

Samarbejdet går ud på at fordele coronavacciner rundt om i verden, særligt til verdens fattige lande.

En forgiftet cocktailpølse er fundet i næbbet på en død måge i Aalborg, og det får nu politiet til at indlede en efterforskning.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Årsagen er, at cocktailpølsen ifølge Fødevarestyrelsen muligvis er forgiftet med den meget farlige nervegift carbofuran, der tidligere er blevet brugt til skadedyrsbekæmpelse, men som i dag er ulovligt i Danmark.

Carbofuran er giftigt ved indånding, berøring og indtagelse, og derfor opfordrer politiet borgere omkring Blegkilde Allé i Aalborg, hvor mågen blev fundet, til forsigtighed.

Politiet: - Det er forkasteligt

Både børn og voksne advares mod at komme i nærheden af efterladte fødevarer, og man skal desuden være opmærksom på husdyr, der kommer i nærheden af efterladte fødevarer.

- Hvis man som borger finder fødevarer i området, for eksempel cocktailpølser og lignende, der kan være forgiftet, så skal man lade være med at røre ved det – man skal ringe til os på 114, siger politikommissær ved Nordjyllands Politi, Henrik Jensen, i pressemeddelelsen.

Ifølge Henrik Jensen ser politiet med stor alvor på sagen, og den døde måge er nu sendt til nærmere undersøgelse for at konstatere, om der reelt er tale om carbofuran eller andre stoffer.

Samtidig vil tekniske undersøgelser af den døde fugl muligvis give politiet spor i sagen.

- Jeg finder det forkasteligt, hvis man ved en bevidst handling har efterladt giftstof i fødevarer i det offentlige rum på den her måde, siger Henrik Jensen.

Forening: Fugle forgiftes hvert år

Viser det sig, at der er tale om carbofuran, er det langt fra første gang, at fugle i Danmark er døde med stoffet i sig.

Eksempelvis oplyste Fyns Politi i september sidste år, at fire havørne var fundet forgiftet med carbofuran på Tåsinge.

Samme efterår blev en 72-årig mand idømt 40 dages betinget fængsel for at forgifte en musvåge med carbofuran.

Manden forklarede, at fuglen havde taget flere af hans fasaner beregnet til jagtmål, hvorfor han besluttede at forgifte rovfuglen.

I forbindelse med TV 2-programmet Gravegruppen har Dansk Ornitologisk Forening udtrykt bekymring over de forgiftede fugle.

- Vi er jo forfærdede over, at vi hvert år finder døde rovfugle og andre fugle, som er blevet forgiftet. Det vil vi meget gerne have stoppet, lød det fra Egon Østergaard, der er formand i foreningen.

Efter flere måneders diskussion omkring de praktiserende lægers ret til at opkræve betaling for at udsende corona-testsvar på e-mail til deres patienter, er det nu kommet frem, hvor mange læger der har i sinde at betale.

Det fortæller Radio4.

566 af landets godt 1600 lægehuse har mellem juni 2020 og marts 2021 modtaget op mod 24,5 millioner kroner i honorarer for at sende negative testsvar via e-mail på deres patienters coronaprøver. En simpel og faktuel oplysning, som langt de fleste patienter på egen hånd kan finde på sundhed.dk.

Hver gang lægerne udsendte svar til borgerne, modtog de 45,72 kroner igennem ordningen fra regionerne.

Kræver 19,5 millioner tilbage

Regionerne kræver ikke alle 24,5 millioner kroner tilbage, da de anerkender de praktiserende lægers behov for at udsende svar, når det var ”fagligt indiceret” til blandt andet patienter med manglende digitale færdigheder.

Tilbagebetalingskravet lyder altså på 19,5 millioner kroner.

328 ud af de 566 lægehuse har imidlertid sendt indsigelser mod tilbagebetalingskravet fra regionerne, viser aktindsigter til Radio4 Morgen.

Formand for Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg, har forståelse for, at mange medlemmer gør indsigelser.

- Der findes læger, der har misforstået ordningen og udsendt svar til hovedparten af deres patienter. Disse læger har ikke en god sag og bør tilbagebetale penge. Men regionerne har overreageret med baggrund i enkeltsager og krævet, at andre lægehuse også skulle redegøre for hvert enkelt svar. Det er en urimelig fremgangsmåde, siger han.

Systematisk omfang nogle steder

Tilbagebetalingskravet rammer de læger, som har opkrævet honoraret for mailsvar mere end to gange om ugen.

I nogle tilfælde har brugen af ordningen haft et omfang, hvor det har været systematisk, vurderer regionerne.

- Grundlæggende mener vi ikke, at praktiserende læger skal betales for arbejde, hvis det ikke skaber en værdi for patienten. Der er tale om, at patienter har fået informationer tilsendt helt uden grund. Vi mener ikke, at skattekroner skal bruges på at udsende automatiske svar til borgerne, der ikke ønsker det, siger Bo Libergren (V), næstformand i Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn.

Pengene er indtil videre udbetalt til de 566 lægehuse. Omkring 10 procent af dem har valgt at følge kravet om tilbagebetaling, viser aktindsigten til Radio4.