Under epidemien har sundhedsmyndighedernes primære fokus været at undgå, at spredningen af coronavirus fører til overbelastning af sundhedsvæsenet.

Men i takt med at flere og flere bliver vaccineret, er det fokus skiftet.

I stedet handler epidemikontrollen fremover om at undgå, at sårbare grupper samt personer, der ikke er vaccineret mod covid-19, bliver smittet.

Det siger Henrik Ullum, der er direktør i Statens Serum Institut (SSI).

- Hvis vi kigger hen over epidemien, har netop antallet af nyindlagte og antallet af samlede indlæggelser været et helt klart styringspunkt. Det er klart, at der står vi et andet sted nu med den meget vellykkede vaccinationsudrulning, hvor det faktisk ikke er hovedproblemet, siger han.

Nu er fokus på smittede

Henrik Ullum henviser til den planche med den røde og grønne kurve, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede på nogle af de første pressemøder om coronasituationen.

Planchen viste blandt andet, hvor galt det kunne gå, hvis man ikke fik kontrol med coronavirus i Danmark. Det kunne i værste fald føre til, at man oversteg hospitalernes kapacitetsgrænse.

Men det er altså ikke en længere den største risiko ved corona.

- Hovedproblemet er nu, at dem, der endnu ikke er beskyttet af vaccinerne, eller dem, som er dårligt beskyttet af vacciner, fordi de er sårbare, at de har risiko for at blive syge og eventuelt få langtidskonsekvenser.

- Det vil sige, at på nuværende tidspunkt i epidemien skal vi kigge lidt mindre på indlæggelser og have mere fokus på for eksempel antal smittede, siger SSI-direktøren.

Fem procent af de smittede har været indlagt

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut fra torsdag har 15.824 personer været indlagt med coronavirus i Danmark.

Det svarer til 5,2 procent af de i alt 303.469 smittetilfælde, der er blevet bekræftet under epidemien.

Mens hospitalerne har været pressede, har sundhedsvæsenet ikke ramt den røde kurve, som myndighederne frygtede.

Henrik Ullum vurderer, at vi i Danmark grundlæggende har klaret epidemien godt, hvis vi sammenligner med andre lande.

Det samme kan man konkludere, hvis vi kigger på tidligere influenzasæsoner, siger han.

- Når vi sammenligner med influenza, skal vi huske, at det vi har set i Danmark har været, hvordan covid-19 opfører sig, når man har den under rigtig, rigtig god kontrol. Både via testning og nedlukning og her og nu senest via vaccinationer.

- Det vil sige, at den samlede sygelighed af covid-19, vi har oplevet i Danmark, ikke har været værre, end man kan opleve det med især influenza. Men det er rigtig vigtigt at huske, at det er netop, fordi vi har haft snor i epidemien, siger SSI-direktøren.

Folk, der dør alene. Mangel på ilt og civile, der har været nødt til at melde sig som frivillige bedemænd i mangel på hjælp fra regeringen.

Det er bare nogle af scenerne i Indonesien, der de seneste uger har udviklet sig til coronapandemiens epicenter i Asien, skriver BBC.

Det seneste døgn har myndighederne ifølge nyhedsbureauet dpa endnu engang registreret en daglig smitterekord med 56.757 tilfælde.

24 daglige opkald om begravelser

Mønsteret er gået igen hele ugen, hvor cirka 1000 mennesker om dagen er døde med covid-19, og der er tale om en kraftig smittestigning siden 1. juni, hvor Indonesien til sammenligning registrerede 4824 smittede.

Målt i totale tal er det faktisk kun Brasilien, der på det seneste har haft flere smittede om dagen end Indonesien med cirka 270 millioner indbyggere.

Den forværrede situation skyldes især smittespredning med den nye og mere smitsomme Delta-variant, og det har ført til kaotiske tilstande i hele øriget.

I hovedstaden Jakarta fortæller en brandmand ved navn Wirawan til BBC, hvordan han inden den seneste smittestigning arrangerede mellem to og tre begravelser om dagen.

Nu får han op mod 24 opkald om begravelser i døgnet.

Desperate familiemedlemmer

Mange dør alene, forklarer brandmanden, fordi der sandsynligvis ikke har været plads til dem på hovedstadens hospitaler.

- Ofte ringer naboer og siger, at "den her person ikke er blevet set under sin selv-isolation", inden de opdager, at personen er død. Den slags sager ser vi hver dag, siger Wirawan.

På Indonesiens mest befolkningsrige ø, Java, er der ifølge BBC flere steder opstået kritisk mangel på ilt.

Den første weekend i juli døde 63 coronapatienter på et hospital i byen Yogyakarta, efter at hospitalets iltbeholdning løb tør, mens der i andre byer er opstået lange køer af folk, der desperat forsøger at købe ilt til coronaramte venner- og familiemedlemmer.

Mange frivillige har meldt sig

Ifølge Indonesiens Forbund for Offentlige Sundhedseksperter skyldes iltmanglen, at regeringen ikke formåede at forudse den nuværende situation, og regeringen er generelt blevet kritiseret hårdt for sin håndtering af krisen.

I manglen på lederskab er flere frivillige trådt til.

En af dem er 41-årige Ardi Novriansyah, der som arbejdsløs taxachauffør har meldt sig sammen med 35 andre til frivilligt at fragte folk, der er døde med covid-19 i deres hjem, til kirkegården i byen Bogor syd for Jakarta.

- Det vigtigste er, at vi har en lyst til at hjælpe for medmenneskelighedens skyld, siger han til dpa.

Indonesien har indtil videre registreret 2,7 millioner smittede og 70.192 døde under pandemien.

Coronapandemien kommer til at spænde ben for dette års to dage lange LGBT-festival i Tysklands hovedstad, Berlin.

Arrangementet, der var planlagt til at finde sted i oktober for 28. gang, vil blive aflyst på grund af coronapandemien.

Det oplyser arrangøren i et interview med LGBT-magasinet Siegessäule.

Satser på at afholde i 2022

Festivalen, der finder sted i bydelen Schönenberg, anses som den største af sin slags i Europa med over 350.000 deltagere og besøgende.

Arrangørerne satser på i stedet at kunne afholde begivenheden 16.-17. juli 2022.

Under Berlins nuværende coronarestriktioner er der sat en tilskuerbegrænsning på 25.000 til store arrangementer. Deltagere skal fremvise dokumentation for at være vaccineret eller for at været blevet testet negative for covid-19.

Ifølge arrangørerne af LGBT-paraden vil det være umuligt at afspærre hele festivalområdet omkring Nollendorf-pladsen.

Tidligere blev festivalen afholdt i en weekend i juni. I år blev tidspunktet først rykket til september og siden til oktober.

Det er efterhånden halvandet år siden, at der for første gang blev konstateret smitte med coronavirus i Danmark.

Siden virusset blev fundet på dansk jord, har 15.824 personer været indlagt med coronavirus på et af landets hospitaler.

Det svarer til 5,2 procent af de i alt 303.469 smittetilfælde, som er blevet bekræftet under epidemien.

Det viser de seneste tal fra torsdag fra Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge Christian Wejse, læge og lektor i infektionssygdomme på Aarhus Universitet, er tallene udtryk for, at der under corona har været "en væsentligt større" sygdomsbyrde i samfundet, end vi er vant til at se med for eksempel influenza.

- Jeg synes, det er alvorligt, at der er så mange, som er blevet indlagt.

Ingen grupper er gået fri

- Det er langt under én procent, der bliver smittet med influenza, som bliver indlagt. Så det er en helt anden sygdomsbyrde, vi har haft med covid-19, end det vi plejer at se med influenza, siger han.

Det er kvinder og mænd, piger og drenge, i alle aldersgrupper, som har været indlagt.

I begyndelsen var størstedelen af de indlagte ældre og sårbare. Men i takt med at flere af dem er blevet coronavaccineret, har billedet ændret sig, og de indlagte har i stigende grad været yngre.

Kigger man på tallene fra SSI har mange af de indlagte haft underliggende sygdomme. Det gælder for 56 procent, som altså kan have haft en lunge- eller hjerte-kar-sygdom, sukkersyge eller svær overvægt.

Uanset hvem der er blevet indlagt, har corona dog i langt de fleste tilfælde været den primære årsag til indlæggelserne.

Det vurderer Åse Bengård, der er ledende overlæge ved Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet.

- Det er klart, at der har været akut- og traumemodtagelser, der har taget imod folk, og skulle der så vise sig at være en positiv coronatest, håndterer man også det, men det er trods alt et fåtal.

- Hvis man er indlagt med corona er det - i hvert fald i øjeblikket - kun, fordi det bidrager til, at man skal være indlagt, siger hun og tilføjer, at indlæggelserne særligt skyldes vejrtrækningsproblemer.

Bedre til at behandle

Ud over de aldersgrupper, som dominerer indlæggelsesstatistikkerne, har tiden man har været indlagt, også været noget, som har ændret sig undervejs i epidemien.

Indlæggelserne er typisk blevet kortere, og det skyldes både en anden sammensætning af indlagte, men også at man er blevet klogere på, hvordan man behandler sygdommen, siger Åse Bengård.

Christian Wejse vurderer, at de smittede i gennemsnit har været indlagt under en uge. Andre har kun haft behov for at være indlagt én dag. Meget få har været indlagt i måneder.

- Der er ikke altid nogen særlig årsag. Vi har hele tiden haft nogle, som er blevet indlagt uden nogen som helst forudbestående sygdomme.

- Vi har også haft 90-årige demente med mange forskellige sygdomme, som har haft et meget mildt forløb, så det er ikke altid så let at forudsige, hvordan det kommer til at gå, siger han.

For en måned siden kunne Los Angeles og resten af delstaten Californien glæde sig over en længe ventet genåbning og ophævelse af stort set alle coronarestriktioner. Men for de omkring ti millioner indbyggere i Los Angeles County blev glæden kortvarig.

Fra denne weekend skal de igen huske at tage et mundbind med, når de bevæger sig uden for hjemmet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

På grund af en brat stigning i antallet af nye smittetilfælde de seneste uger skal alle personer, der befinder sig indendørs på offentlige steder, igen iføre sig et mundbind. Kravet gælder fra lørdag aften 23.59 lokal tid.

Det gælder også for personer, der er færdigvaccineret.

I midten af maj oplyste føderale sundhedsmyndigheder ellers, at amerikanere, der er fuldt ud vaccineret, kunne sige farvel til mundbind både udendørs og indendørs.

Los Angeles er det første store byområde i USA til at genindføre krav om brug af mundbind i butikker, forretninger, restauranter, arbejdspladser og mange andre steder.

Højeste antal smittetilfælde siden marts

For to uger siden anbefalede myndighederne brug af mundbind på grund af en alarmerende stigning i nye tilfælde af covid-19 som følge af den særligt smitsomme Delta-variant, men nu er anbefalingen ændret til et krav, skriver avisen Los Angeles Times.

Torsdag meldte myndigheder om 1537 nye smittetilfælde i Los Angeles County. Det er det højeste antal siden begyndelsen af marts, og det er syvende døgn i træk, at antallet af nye smittetilfælde overstiger 1000.

Til sammenligning var der i snit 173 nye smittetilfælde i de syv dage op til genåbningsdagen 15. juni.

Desuden er antallet af indlagte coronapatienter fordoblet i samme periode. Fra 223 15. juni til 452 onsdag i denne uge. Det er dog over 90 procent lavere end i vinter, da hospitalsindlæggelserne toppede i Los Angeles.

Antallet af coronarelaterede dødsfald er også meget lave i forhold til tidligere med i snit omkring syv om dagen, skriver Los Angeles Times.

Et politisk flertal udenom regeringen kræver nu ændring i reglerne for automatisk sognenedlukning.

Sådan lyder det fra en samlet blå blok samt Det Radikale Venstre.

Nedlukningen truer i disse dage flere sogne i både København og Aarhus Kommune som følge af stigende coronasmitte. Og det falder ikke i god jord hos Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen.

- Det er fuldstændig absurd, hvis der er kulturinstitutioner i Aarhus eller København, som nu skal til at lukke, fordi man rammer et eller andet tilfældigt tal, siger han til TV 2.

Han hæfter sig ved, at formålet med at lave en automatisk nedlukningsmodel fra sogn til sogn skete på et andet tidspunkt i pandemiens tidslinje.

- Udgangspunktet var at undgå overbelastning af vores sundhedssystem, men i dag har vi så få indlagte, at vi står et ret positivt sted i epidemien, siger Martin Geertsen.

Seks sogne i fare

Lige nu nærmer seks sogne i Aarhus og København sig med hastige skridt en nedlukning i takt med den seneste uges stigende smittetal.

De berørte sogne opfylder alle to ud af tre krav for nedlukning, og flere af dem er meget tæt på den fastsatte grænse for 600 smittede per 100.000 borgere.

Men de grænser er ude af trit med tiden og bør enten ændres eller helt afskaffes, mener Martin Geertsen.

- Det står ikke skrevet i granit, at vi skal have de grænser, som blev lavet med et andet udgangspunkt. I dag har vi tre millioner danskere, som er påbegyndt vaccine, og vi har rundt regnet 50 indlagte, så jeg er ikke så bekymret, lyder det.

Målrettet smitteopsporing

Både i København og Aarhus er man i gang med en smitteopsporing målrettet de grupper, der aktuelt driver nyopståede tilfælde af coronavirus.

Den metode hilser Radikale Venstres sundhedsordfører, Anne Sophie Callesen, velkommen.

- Det giver mening at se målrettet på, hvor smitten er. Samtidig er det en god idé, hvis de kommuner, som ligger tæt på grænserne, kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed, siger hun.

Den radikale sundhedsordfører erkender, at der kan være behov for at se på, om de nuværende regler er tidssvarende:

- Reglerne blev lavet før sommerperioden. Derfor vil vi gerne have Epidemikommisionen til at mødes hurtigst muligt.

Virolog vil gerne udvide grænser

Virolog Allan Randrup Thomsen er dog trods stigende smitte ikke bekymret.

- Der er ikke belastning på sundhedssektoren og smitten rammer primært de unge.

Han mener derfor, at der er plads til at se på de fastsatte grænser for nedlukning.

- Vi er et andet sted i epidemien i dag. Vi har accepteret at leve med et højere smittetryk, fordi der ikke er den samme belasting på vores sundhedssystem, siger Allan Randrup.

Torsdag meldte Statens Serum Institut om 1141 smittetilfælde med coronavirus. Antallet af dagligt smittede ligger dermed for tredje dag i træk over 1000.

Tallene fra instituttet viser samtidig, at halvdelen af den seneste uges smittetilfælde er fundet blandt de 20-29-årige.

Således tilhører 3084 af 6262 smittede de seneste syv dage denne aldersgruppe.

Stigningen er drevet af delta-varianten, der udgør knap fire ud af fem smittetilfælde.

Den danske sommer er slået igennem i en grad, så vi både kan tale om hedebølge og tropenætter flere steder i landet.

Men ude i Europa viser vejret sig fra sin mere lunefulde og ligefrem livsfarlige side.

Det ser vi nærmere på i dagens overblik.

Velkommen til.

Mange døde i Tyskland efter uvejr

Voldsomme regnmasser har forårsaget både død og ødelæggelser flere steder i Europa.

Værst er det umiddelbart gået ud over det vestlige Tyskland, hvor mindst 42 er meldt døde torsdag eftermiddag, og op imod et halvt hundrede er meldt savnede.

De voldsomme mængder regn har forårsaget enorme skader på ejendomme, lukning af flere motorveje og masseevakueringer, fordi bygninger er i fare for at styrte sammen eller er uden strøm.

Også Belgien, Holland og Luxembourg har været ramt. Det er især floderne Maas og Mosel, som giver store problemer, fordi de er løbet over deres bredder og har oversvømmet enorme byområder.

Mindst seks personer er omkommet i Belgien, hvor myndighederne efterlyser folk med mindre både og joller til at deltage i eftersøgningen.

WHO med nedslående coronamelding

Det er ikke bare herhjemme smittetallene er i stigning.

Også på verdensplan er der tale om stigende smittetal i en række store og folkerige lande, meddeler verdenssundhedsorganisationen WHO torsdag.

På syv dage har WHO registreret en smittestigning på ti procent. Det svarer til cirka tre millioner nye smittede globalt.

Værst ser det ud i Brasilien, Indien, Indonesien og Storbritannien.

Årsagen menes at være en blanding af lave vaccinationsrater, lempelse af mundbindskrav og andre restriktioner samt spredningen af den mere smitsomme Delta-variant.

Her er de 31 spillere, der er steget mest i værdi under EM

De store slutrunder i fodbold kan påvirke en spillers markedsværdi i positiv retning.

Det nyligt overståede EM har ikke været nogen undtagelse.

Navne som Mikkel Damsgaard, Joakim Mæhle og Kasper Dolberg er i kraft af deres succes blandt de navne, det ansete tyske medie Transfermarkt har justeret prisskiltet på efter landsholdets vej til semifinalen.

Listen over de dyreste danskere gennem tiden rummer måske ikke overraskende navne som Christian Eriksen og Thomas Delaney, der begge ved seneste salg blev solgt for omkring 150 millioner kroner.

Den dyreste danske spiller er landsholdsreserven Joachim Andersen, som den franske storklub Lyon måtte betale 225 millioner kroner for i sommeren 2019.

Britney Spears i tårer under retsmøde

Den amerikanske sangerinde Britney Spears har vundet retten til at vælge sin egen advokat i håbet om at afslutte sin fars værgemål.

Afgørelsen kan blandt andet få stor betydning for den 39-årige sangers ret til at bestemme over sin formue.

Fra 2008 til 2019 har Spears senior haft kontrol over det meste af Britney Spears' liv sammen med en advokat. I dag styrer han det økonomiske og forretningsmæssige i samarbejde med et forvaltningsfirma.

Britney Spears gennemgik et sammenbrud i 2007 efter at være brudt igennem som teenageidol fra 15-års alderen. Den personlige krise førte til, at faderen efterfølgende blev indsat som værge.

De senere år er bevægelsen #FreeBritney opstået som udtryk for fans' ønske om at sikre Britney frihed både personligt og økonomisk.

Giftige fisk invaderer strande

For tiden indbyder vejret til en badetur i bølgen blå. Men det kan være en god idé at se sig for, før man hopper i havet.

Sommeren 2021 er blevet kaldt "et fjæsing-år".

Fjæsingen er en giftig fisk, som man kan støde på tæt ved kysten i Øresund og Storebælt, hvor tætheden af den umiddelbart undseelige fisk er over normalen.

Dens giftpigge, der sidder på ryggen, er ikke farlige, men kan forvolde smerte og behag.

Skulle uheldet være ude, kan man sætte stikstedet i 40-45 grader varmt vand i en lille times tid. Det tager smerten og opløser giften.

***