20-årige Mikkel Kastrup gled, idet han steg ud af bilen, da han var i gang med at hente sin kærestes mor. Han landede på sit håndled, og nu kan han ikke bevæge hånden.

- Jeg har muligvis brækket håndleddet. Den er misfarvet og lidt hævet. Min knogle sidder også lidt forskudt. I går græd jeg af smerte, så vi tog ind på skadestuen i dag.

Men han ringede ikke til Region Hovedstadens akuttelefon 1813, som han skulle have gjort. I stedet tog han direkte hen på skadestuen på Herlev Hospital.

- Det røg ud af hovedet. Og jeg tænkte, at jeg jo bare kunne tage herhen, når jeg alligevel var i nærheden.

1813 kunne have fortalt ham, at der var mindst to timers ventetid i Herlev og formentlig sendt ham et andet sted hen med mindre ventetid.

Bare i Region Hovedstaden gik næsten 45.000 patienter sidste år ind ad dørene på regionens akutmodtagelser med akut skade eller sygdom uden først at være visiteret fra egen læge eller akuttelefonen, som man skal. Det svarer til 123 i gennemsnit hver dag.

Det viser nye tal for såkaldte “selvhenvendere”, som TV 2 har fået aktindsigt i. Antallet af selvhenvendere er ganske vist mindre end i 2019, hvor tallet var på knap 50.000, men efter et markant fald fra 2019 til 2020 er tallet steget med 23 procent de seneste tre år.

Forleden kunne vi på TV 2 fortælle, at patienter i hele landet oplever problemer med blandt andet afbrudte opkald på akuttelefonerne. Næsten en million opkald sidste år, svarende til hvert fjerde opkald, blev aldrig besvaret, enten fordi patienter blev smidt af linjen eller endte med at lægge røret på.

- At tallet er stigende for selvhenvendere vidner jo om, at problemerne med akuttelefonerne også er stigende. At patienter ikke kan komme igennem, og at telefonen ikke bliver besvaret eller ikke bliver besvaret til tiden, siger Morten Freil, der er direktør i landets største patientorganisation, Danske Patienter.

- Vi kan godt forstå, at borgerne henvender sig uden om 1813, hvis de ikke kan komme igennem, men det er jo ikke den løsning, vi skal have. Vi skal have gode, sikre systemer, der bliver overholdt, siger han.

For Mikkel Kastrup har én tidligere dårlig erfaring med lang ventetid hos 1813 været medvirkende til, at han tog direkte ind på skadestuen.

- På et tidspunkt skvattede jeg og skar hånden op gennem et vindue. Mens jeg blødte, sad jeg og ventede i telefonen en halv time, inden jeg kom igennem, siger han.

Ifølge en af landets mest erfarne akutlæger og formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin, Henrik Ømark, så er selvhenvendere både en dårlig udnyttelse af hospitalernes ressourcer og en potentiel farlig trend, som han direkte advarer imod.

- Hvis man kommer og henvender sig på et hospital, men man godt kunne have været håndteret af en lægevagt eller sin egen læge, så er det et unødvendigt ekstra ressourcetræk at gøre på hospitalerne, som i forvejen er ret fortravlede, siger Henrik Ømark.

- Når man bliver henvist af en lægevagt eller en læge, får vi et forvarsel om, hvad der er på vej og kan tildele vores ressourcer efter det. Men selvhenvendere tager fokus væk fra dem, der er rigtigt syge og har brug for et hospital, og det er altid farligt, hvis vi i en akutmodtagelse skal flytte fokus væk fra dem, der har allermest brug for os, siger han.

Region Hovedstaden er den eneste af de fem regioner, der har kunnet levere tal for antallet af selvhenvendere, og Danske Patienter ønsker en undersøgelse af, hvor stort et problem det udgør i resten af landet. Det siger direktør Morten Freil.

- Akutfunktionerne er så vigtige i det danske sundhedsvæsen, så man bør lave en kortlægning, simpelthen få kulegravet, hvor store de her problemer er og se på, hvad man kan gøre ved det.

Ifølge Henrik Ømark er der i gennemsnit en-to selvhenvendere om dagen på akutmodtagelsen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor han er overlæge.

På Herlev Hospital var der sidste år 9.000 selvhenvendere, svarende til 25 om dagen. Og det er 32 procent flere end i 2020.

- Vi ville aldrig afvise en, der har akut brug for hjælp. Det ville være imod vores tro og vilje. Når de kommer her, putter vi dem ind, hvor det passer bedst i forhold til de patienter, vi har i forvejen og som er planlagt, siger Lotte Klitfod, der er cheflæge på akutmodtagelsen på Herlev Hospital.

- Selvfølgelig ville jeg da foretrække, at patienter blev visiteret gennem de systemer, vi har, for det giver os alt andet lige en lettere mulighed for at planlægge vores tid og ressourcer bedst muligt.

Ifølge Lotte Klitfod udgør selvhenvendere cirka 6-7 procent af alle patienter på akutmodtagelsen på Herlev Hospital, og dér har tallet ligget stabilt i flere år. Hun tilskriver først og fremmest stigningen i antallet af selvhenvendere, at der generelt er kommet flere patienter.

- Det er klart, hvis gruppen begynder at vokse mere, og vi kan se, at nogen misbruger systemet bevidst, så skal vi selvfølgelig rette ind, men det er ikke vores indtryk, siger Lotte Klitfod.

- Jeg ville da også ønske, vi havde nul selvhenvendere. Jeg tror bare aldrig, vi kan komme helt ned på nul, siger hun.

Overlæge Henrik Ømark er enig i, at man aldrig kommer ned på nul procent. Der skal altid være plads til nogen, som af den ene eller anden grund kommer direkte ind.

- Men de tal jeg hører fra Region Hovedstaden, synes jeg godt nok er voldsomme. Jeg er glad for, at det ikke er så mange selvhenvendere vi skal se hos os i Esbjerg.

Hvis de bliver behandlet, og akutafdelingerne godt kan rumme dem, hvad er så problemet?

De bliver patienter, som vi ikke kan forudse. Nogle gange kan vi ret hurtigt se, at noget er rimeligt banalt, og så tager det ikke mere end et par minutter. Men hvis man bliver usikker på det og hvis man for eksempel kommer med trykken i brystet, som kan skyldes flere ting, så skal vi først dér finde ud af, om vi har en stue og et team, hvor vi ellers kunne have været forberedt, inden patienten ankom.

Henrik Ømark har selv oplevet selvhenvendere, som er kommet ind på akutmodtagelsen med en blodprop - uden at personalet var klar over, de kom.

- De har typisk haft trykken i brystkassen, og pårørende har kørt dem direkte ind, fordi de tænkte, det nok var hurtigere i stedet for at ringe 112. Jeg har stået med nogle selvhenvendere med ganske alvorlige blodpropper i hjertet, som skulle have akut behandling.

Han kalder derfor med egne ord "en pissefarlig trend". Både for selvhenvenderne selv og for resten af patienterne.

Mikkel Kastrup indrømmer, at han nok burde have ringet til 1813 først. Men han er ikke sikker på, han gør det, næste gang han kommer til skade.

- Det kommer an på, hvor jeg er. Hvis jeg er ved siden af et hospital, så går jeg selvfølgelig bare ind. Det er jo trods alt en akutmodtagelse. Det er jo, hvis det sker akut. Så giver det god mening, at man bare dukker op og ikke sidder i en telefonkø i en halv time.

Daniel Olsen følte ikke, han havde nogen anden udvej, da han grundlovsdag ringede 112 efter en med egne ord "forfærdelig oplevelse" hos Region Hovedstadens akuttelefon 1813.

Aftenen før - 4. juni - begyndte det pludselig at gøre ondt i den side, hvor han i oktober sidste år gennemgik en operation for nyresvigt.

- Jeg prøvede at tage to panodiler og ville se, om jeg kunne sove det væk. Jeg fik næsten ikke noget søvn, fordi det gjorde ondt.

Han var så bekymret over smerterne, at han ringede 1813.

- Der var to timers ventetid, men jeg hang bare i, fordi det skal man jo.

Men efter præcis en time, 19 minutter og fem sekunder blev han smidt af. Daniel Olsen prøvede igen. Men efter en time, 19 minutter og fem sekunder blev han endnu engang smidt af.

En aktindsigt til TV 2 fra regionerne viser, at det langt fra er et enestående tilfælde. I alt 922.306 opkald fra patienter til landets fem lægevagter blev sidste år afbrudt, inden en læge kunne tage telefonen - enten fordi patienterne blev smidt af linjen eller fordi patienterne selv af den ene eller anden årsag lagde på.

Det svarer til hvert fjerde opkald.

Tallene møder kritik fra landets største patientorganisation Danske Patienter.

- Det er nogle helt enorme tal og virkelig alvorligt, for når patienter opgiver at komme igennem eller ikke kan komme igennem, kan det gå ud over deres helbred, siger direktør Morten Freil.

I år er antallet af ikke-besvarede opkald steget yderligere i fire ud af fem regioner. Eksempelvis i Region Nordjylland, hvor hvert tredje opkald af den ene eller anden årsag er blevet afbrudt.

- Jeg tænker, tallene taler for sig selv. Vi kan ikke undslå os tallene, og det vil vi heller ikke, siger Pia Buus Pindstrup, der er formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Nordjylland for De Konservative.

- Derfor er vi også gået i dialog med de praktiserende læger og sagt, hvad gør vi her, hvad har vi af muligheder for at lave om på det her, for det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for borgerne i Nordjylland, at de ikke kan komme igennem til lægevagten, siger hun.

Region Hovedstaden er den eneste region, der har færre afbrudte opkald i år end sidste år. Det er faldet fra knap 32 procent sidste år til godt 18 procent i år.

Daniel Olsen egen læge havde lukket på grund af grundlovsdag. Det samme havde den nyreafdeling, han er tilknyttet. Han ringede derfor direkte til akutmodtagelserne i både Hillerød og Frederikssund, men det viste sig også at være en blindgyde.

- Jeg fik at vide, at hvis jeg mødte op uden at have snakket med 1813, ville jeg automatisk ryge bagest i køen og højest sandsynligt også få en skideballe for ikke at have en aftale på forhånd.

Smerterne ville ikke holde op.

- Jeg frygtede for mit liv der. Hvis en af mine nyrer stod af, så var jeg altså færdig, og jeg kunne ikke komme igennem til nogen, fortæller Daniel Olsen.

Daniel Olsens opkald til Region Hovedstadens akuttelefon 1813 var langtfra det eneste, der blev afbrudt den dag. Faktisk nåede mere end hvert andet opkald aldrig frem til lægerne.

- Det er dybt beklageligt. Selvfølgelig skal borgerne komme igennem, når de har brug for hjælp. Det er rigtig ærgerligt for patienten og rigtig beklageligt fra vores side, at vi ikke kunne gøre det bedre, siger afdelingsleder i 1813, Berit Juhl.

Hun forklarer, at der var for få læger kaldt på vagt grundlovsdag, og så var en teknisk fejl årsag til, at mange patienter blev smidt af efter præcis en time, 19 minutter og fem sekunder.

Berit Juhl afviser, at det er et generelt problem, at patienter bliver decideret smidt af. Hun tilskriver langt størstedelen af de afbrudte opkald borgere, der indser, at deres problem ikke er akut og godt kan vente til egen læge åbner.

- Rigtig tit er det jo meningen, at opkaldene skal afbrydes, fordi borgeren selv lægger på. Og det beder vi dem sådan set om i vores velkomsthilsen. Når de hører den, lægger mange røret på, fordi “Gud ja, jeg skulle ikke have ringet”, siger Berit Juhl.

Hun oplyser, at mange lægger på indenfor de første 38 sekunder, når akuttelefonens automatisk velkomsthilsen er afspillet. Hun medgiver dog, at den aktuelle ventetid, som patienten også får oplyst inden for de første 38 sekunder, kan påvirke patienter til at lægge på.

Morten Freil fra Danske Patienter pointerer, at patienter ofte ikke selv ved, om noget er akut og potentielt alvorligt, før de har talt med en læge.

- Langt de fleste patienter, når de ringer til akuttelefonerne, er det, fordi de er bange for, at der er noget virkelig alvorligt galt. Det kan være, man har store smerter eller at ens barn pludselig har meget høj feber. Og nogle gange er der jo så også noget galt, som skal tilses med det samme. Så når telefonen ikke bliver besvaret, går det ud over patientsikkerheden, og vi risikerer, at det får alvorlige konsekvenser, siger han.

Daniel Olsen endte med at ringe 112 - og fik på den måde lov at tage hen på en akutmodtagelse for at få behandling.

- Det var den mulighed, jeg havde tilbage. Nogen skulle jeg have fat i, og det blev dem. Men han har dårlig samvittighed over det.

- For det er jo ikke det, man skal bruge 112 til. 112 er jo ikke akuttelefonen, hvis du skal på skadestuen. Det er jo til, hvis du er ved at dø. Men samtidig kunne jeg ikke rigtigt se, hvad jeg ellers skulle have foretaget mig.

Det er vel også forkert, det du gjorde. At du gik uden om systemet?

- Ja, det er det. Men hvis systemet ikke virker, kan man jo blive nødt til det. Det er grænseoverskridende, når det ikke fungerer. Især for os, der har børn. Hvis der sker noget med vores børn, og vi ikke kan komme igennem, og vi bliver smidt af efter næsten tre timers ventetid ad to omgange, så går man jo i panik og ved ikke, hvad man skal stille op.

Mindst 78 mennesker er allerede bekræftet døde, efter at en båd med migranter onsdag sank i Middelhavet i det sydlige Grækenland.

Men mange flere savnes. Nogle beretninger antyder, at op mod 750 mennesker var om bord på fartøjet, da det sank på vej fra Libyen til Italien.

Det rapporterer BBC.

Det britiske medie har talt med en række læger, som har tilset nogle af de overlevende, der primært er mænd.

Og de fortæller om et stort antal kvinder og børn, som var under dæk, da skibet gik ned.

En overlæge på Kalamata General Hospital på den græske halvø Peloponnes fortæller, at op mod 100 børn var om bord på skibet.

- De overlevende har fortalt os, at der var børn under dækket. Børn og kvinder, siger overlæge Manolis Makaris til BBC.

To af hans patienter har givet ham et estimeret antal.

- Den ene fortalte mig, at der var omkring 100 børn, den anden sagde omkring 50. Så jeg kender ikke sandheden, men det er mange, siger han.

Efter at have talt med flere overlevende vurderer Manolis Makaris, at omkring 600 mennesker kan have mistet livet i ulykken.

- Det nøjagtige antal af alle de mennesker, som var på båden, er 750. Det er det nøjagtige tal, som alle, jeg har talt med, har opgivet, siger han.

Om bord på båden var der folk fra blandt andet Afghanistan, Pakistan, Egypten, Syrien og Palæstina.

Familier til nogle af de savnede egyptiske børn har sendt billeder af børnene til Manolis Makaris i håb om, at han genkender dem, fortæller han.

- Det er en tragedie. Vi må i Europa ikke acceptere denne situation. Vi er nødt til at gøre noget, siger lægen til BBC.

Flere af de familier, der leder efter deres pårørende, ankom torsdag til Kalamata.

- Min familie var på båden, siger pakistanske Aftab, som er kommet fra Storbritannien.

Mindst fire af hans familiemedlemmer fra Pakistan er fortsat savnet.

En syrisk mand fra Holland bryder sammen, da han fortæller til BBC, at hans hustru og svoger er blandt de savnede.

- Myndighederne leder efter deres lig i havet og på hospitaler, siger den syriske mand ved navn Kassam Abozeed.

Flere overlevende har fortalt, at båden sank på blot 15 minutter.

Der er igen problemer med for lange ventetider for et stort antal kvinder med brystkræft i Region Hovedstaden.

Det skriver Berlingske. Avisen har fået indsigt i fem regionale rapporter om kræftbehandlingen i Danmark, der offentliggøres fredag.

Tre ud af fire kvinder med brystkræft i regionen er de sidste to måneder blevet opereret for sent i forhold til tidsfristerne i kræftpakkerne.

Regionen begynder at tilbyde nogle kvinder, at de kan blive opereret på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.

De lange ventetider forventes at fortsætte over sommeren. Regionen frygter, at man ikke vil være i stand til at overholde reglerne for maksimale ventetider.

Det fremgår i en redegørelse til politikerne i regionen, skriver Berlingske.

Ifølge mediet, er det ikke kun kvinder med brystkræft, der risikerer, at få overskredet behandlingsgarantien.

I redegørelsen, der udkommer samtidigt med de fem regionale rapporter, fremgår det, at der også er betydelige udfordringer med indsatsen for patienter med flere andre kræftsygdomme.

Det gælder patienter med mave- og tarmkræft, prostatakræft, gynækologisk kræft og lungekræft.

Det er ikke første gang, at der specifikt er problemer med behandlingen af brystkræft i Region Hovedstaden.

Lovgivningen siger, at der skal være to år mellem screeninger for brystkræft - og maksimalt to år og tre måneder.

I marts skrev Berlingske, at gennemsnittet gennem en lang periode har været på to år og seks måneder.

Ifølge mediet fremgår det af redegørelsen til politikerne, at screeningsprogrammet er på vej op i omdrejninger, men at programmet har opsporet et stort antal kvinder, som nu skal behandles for brystkræft.

Medlem af Region Hovedstadens forretningsudvalg Leila Lindén (S) erkender, at brystkræftpatienterne står i en "trist situation".

- Det er dårlige, kedelige tal, vi ser her. Vi vil jo helst kunne leve op til alt, hvad vi skal. Men vi mangler folk, og der kommer langt flere kvinder ind i systemet, og det presser kapaciteten, siger hun til Berlingske.

En storjury i den amerikanske storby New York har onsdag besluttet at tiltale en tidligere marinesoldat for drabet på en hjemløs mand i New Yorks subway i begyndelsen af maj.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Reuters henviser til lokale medier, som har oplysningen fra unavngivne kilder i politi- og retsvæsnet.

Den forhenværende sergent i flåden, 24-årige Daniel Penny, tiltales for at have kvalt 30-årige Jordan Neely om bord på et undergrundstog på Manhattan.

Selve drabet blev optaget på video af flere togpassagerer, skriver Reuters.

Inden han blev overfaldet, råbte Jordan Neely, at han var sulten, og at han enten ville i fængsel eller dø, har vidner forklaret.

Daniel Penny har forklaret, at han ikke havde til hensigt at dræbe Jordan Neely, og at han handlede i selvforsvar. Vidner har dog sagt, at den hjemløse mand ikke optrådte fysisk truende, inden han blev overfaldet.

Jordan Neely var psykisk syg, og drabet har antændt en debat i New York om, hvorvidt der er tilstrækkelig hjælp i den amerikanske storby til hjemløse og mennesker med psykiske lidelser.

I dagene efter drabet gik hundredvis af demonstranter på gaden i New York med skilte og bannere med ordene "Retfærdighed for Jordan Neely" og "Det er ikke ulovligt at være fattig".

En særskilt demonstration fandt sted ved distriktsadvokatens kontor. Her udtrykte demonstranterne deres utilfredshed med, at Daniel Penny på det tidspunkt endnu ikke var blevet sigtet i sagen.

Desuden krævede de fremmødte newyorkere, at der blev iværksat en undersøgelse af, hvorfor den tidligere marinesoldat var blevet løsladt kort tid efter sin anholdelse.

Jordan Neely var sort, mens Daniel Penny er hvid.

Arrangørerne bag nogle af demonstrationerne har ifølge Reuters omtalt drabet som "lynchning" og har sagt, at det er et eksempel på "hvid selvtægt" begået over for sorte.

11 kommuner er i skrivende stund helt eller delvist underlagt et afbrændingsforbud.

Det sker efter dage og uger, hvor solen har stået højt, og vådt vejr har lange udsigter.

Onsdag blev Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune tilføjet til listen over kommuner, der har et afbrændingsforbud. Kortet kan ses nedenfor.

Flere steder i landet – især i Midt- og Vestjylland, Nordjylland og størstedelen af Sjælland – befinder sig på brandfareindeksets næsthøjeste trin, der indikerer "meget høj" brandfare.

Det bemærkes ved, at antændelser ved glød eller mindre flamme sker meget nemt.

Det er kommunerne, der implementerer et afbrændingsforbud, og der kan være lokale forskelle på, hvordan man skal forholde sig til det, og hvad man ikke må gøre.

Det fortæller Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Det er dog ikke tilfældet i øjeblikket, hvor alle områder er underlagt samme forbud.

- De betyder, at det er slut med at bruge kulgrill. Det her med, at kullene måske gnistrer, og der kommer små stikflammer, er årsagen til, at man tager kulgrillen ud af ligningen, siger han.

Gasgrill er stadig tilladt på privat område, hvis den står på et ikke-brandbart underlag.

Apparater, der fungerer ved "gnist og flamme" såsom ukrudtsbrandere og trangiasæt er ulovligt at benytte.

Det samme gælder for bål i haver og stearinlys.

Og ligeledes, hvis man tænder en cigaret, pibe eller lignende i områder underlagt forbud, er det ulovligt.

- Rygning i naturområder eller med meget vegetation er også ulovligt. Og det gælder faktisk også parker og grønne områder, hvor forbuddet gælder, for de er også medregnet som natur, siger Bjarne Nigaard.

På Bornholm er straffen for at overtræde afbrændingsforbuddet lig med en bøde på minimum 5000 kroner.

Den kan altså godt blive større – afhængig af vurderingen af det eventuelle skadesomfang – skriver TV 2 Bornholm.

23. juni er der sankthans, og dagen er på nuværende tidspunkt i risiko for ikke at kunne forløbe, som den plejer med traditionsrige bål.

Bjarne Nigaard, tegner det til, at der kommer flere afbrændingsforbud?

- Jeg kan jo ikke vide det definitivt, fordi de lokale beredskaber vurderer, om det er nødvendigt. Der er ingen, der vil genere nogen folk. Men vejret, varslerne og den måde, det har udviklet sig på, gør det ikke mindre sandsynligt, siger han.

At bryde med restriktionerne medføre en stor risiko i øjeblikket, fortæller Bjarne Nigaard, som opfordrer alle til at holde sig opdateret på brandfare.dk om de gældende regler og forbud.

Hvis man nu ser naboen tænde en smøg i haven i et område med forbud, hvad gør man så?

- Jeg vil helst ikke opfordre til den ene eller anden adfærd. Det er i alles interesse, at brandvæsenet har så lidt travlt som muligt, og at vi ikke risikerer skader eller liv og lemmer, siger han.

61-årige Majbritt Hansen fra Hjørring har mistet modet.

Hun har været sendt ud i mere end 34 aktiverings-og praktiktilbud igennem mere end 20 år på kontanthjælp og fem år som flexjobber.

Onsdag skulle hun så til endnu møde med Hjørring Kommune. Et møde, hun frygtede udfaldet af.

- Jeg var jo bange for, at de ville sende mig ud i job. Og de sagde også, at de var klar til at sende mig ud, og at de nok kunne finde et flexjob til mig, fortæller Majbritt Hansen kort efter mødet.

Men det kan Majbritt Hansen ikke, og derfor har hun besluttet at søge førtidspension - for tredje gang.

Hun døjer med blandt andet diabetes, knogleskørhed og slidgigt i ryg og knæ.

- Det betyder så, at næste onsdag skal jeg til møde igen. Der skal ordnes en masse papirer, fortæller Majbritt, der på sin vis er lettet over dagens møde, men også ser med bekymring på den kommende tid og den proces, det er at få tilkendt førtidspension.

Efter 20 år på kontanthjælp fik Majbritt Hansen i 2018 tildelt flexjob, da hun havde søgt om førtidspension.

På trods af de mange diagnoser blev det vurderet, at hun kunne arbejde i alt seks timer om ugen – typisk fordelt over tre dage.

I det sidste jobtilbud, Majbritt Hansen var ude i, skulle hun sætte varer på plads to timer ad gangen.

- Jeg var nødt til at tage smertestillende medicin, før jeg gik på arbejde. Og igen, når jeg kom hjem, siger Majbritt Hansen.

Hun var nødt til at lægge sig og sove i et par timer efter hver vagt.

I forbindelse med TV2 Nords afdækning af sagen, har folketingsmedlem Torsten Gejl fra Alternativet stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren - om jobcenteret må lave indsatser, der forværrer borgernes helbred.

I svaret lyder det blandt andet:

- Kommunen må aldrig iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats, som vurderes at kunne skade borgerens helbred, lyder det i et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S).

Hun anerkender også, at "der er problemer med beskæftigelsessystemet, som det er skruet sammen i dag".

- Regeringen ønsker derfor at foretage en grundlæggende sanering og gentænkning af hele beskæftigelsesindsatsen, herunder ved at afskaffe jobcentrene.

TV2 Nord har tidligere talt med Bjarne Laustsen (S), formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, og han erkender, at det ikke giver mening at sende en person som Majbritt Hansen i aktivering så mange gange, som hun er blevet.

- Det lyder vanvittigt, og jeg synes, det er for mange ressourcer at bruge fra Jobcenterets side på en person, der kan arbejde så lidt efterfølgende. Man skal ikke pine folk lige før de kan komme på pension, og i tilfældet her synes jeg, man skal stoppe, for det fører ikke til noget. MajBritt var langt bedre tjent med at få en førtidspension, siger Bjarne Laustsen.