Av, av, av. Det har på mange måder været dagen derpå efter det danske landsholds EM-exit.

Men fat mod og drop "Re-Sepp-ten" for en stund.

Rockgruppen TV 2 udsendte i 1987 albummet med titlen "En dejlig torsdag". Det var hér, Steffen Brandt skrev de bevingede ord: "Og hvad skal man mene, og hvem skal man tro, vi har check på situationen, klaphatter hele nationen".

Velkommen til dagens overblik.

Danske spillere rejser hjem med millionbonus

De danske spillere ville eje millioner, hvis tårer var guld. Men rent faktisk udløser semifinalepladsen ved EM-slutrunden en klækkelig økonomisk gevinst.

Hver enkelt spiller i den danske trup indkasserer 1.761.077 kroner ekstra i EM-bonus. Og selv om mange af spillerne tjener deres stjerneløn på fine adresser i europæisk klubfodbold, bliver der da en ekstra snas til den velfortjente sommerferie.

Allerede før EM-slutrunden lagde Spillerforeningen beløbene ud på sin hjemmeside, da der var indgået en aftale med Dansk Boldspil-Union (DBU).

Og DBU kan da også se frem til økonomisk gevinst til gavn for dansk fodbold mere generelt.

DBU får omkring 156 millioner kroner af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for deltagelsen ved EM ifølge UEFA's egne tal, der blev offentliggjort før EM.

I regnskabsåret 2020 måtte DBU notere sig et underskud på 2,3 millioner kroner. Men mon ikke både EM-succes og det massive salg af merchandise vil kaste nogle sorte tal af sig, når 2021-regnskabet skal gøres op.

UEFA åbner sager mod England

England vågnede op til en dejlig torsdag med udsigt til en EM-finale mod Italien søndag i London. Men der venter også det engelske fodboldforbund et efterspil for den optræden, der skete på tribunen i den intense og spændende kamp mod Danmark.

Laserlys, pibekoncert under Danmarks nationalmelodi og pyroteknik er tre forseelser, der som regel udløser bøder, når de er færdigbehandlet i UEFA.

Kasper Schmeichel fortæller, at han ikke blev generet af laserlyset ved selve straffesparket. Men at han allerede i 2. halvleg gjorde dommeren opmærksom på, at der var en laserlygte på spil fra tilskuerpladserne.

Som tv-seerne kunne forvisse sig om, var der også en del buhen og mislyde fra dele af det engelske publikum under afspilningen af den danske nationalmelodi.

Efterfølgende har den engelske angriber Raheem Sterling efter sit overbevisende fald i det danske straffesparksfelt fået masser af hån på de sociale medier.

47 danske kvinder har indberettet uregelmæssig menstruation efter vaccine

Uregelmæssig menstruation er noget, som mange kvinder gennem tiden har døjet med.

Men spiller coronavacciner nogen rolle her?

Det spørgsmål er Lægemiddelstyrelsen nu ved at undersøge på baggrund af en række indrapporteringer.

Indtil videre har Lægemiddelstyrelsen fået indberetninger fra 47 vaccinerede danske kvinder. Det gælder både kvinder i overgangsalderen og i den fødedygtige alder. Og det gælder efter både første og andet stik.

I Storbritannien har 3958 ud af 22 millioner vaccinerede kvinder ifølge mediet Business Insider indberettet ændringer af konsistens, blødningsstyrke og -periode.

I seks år stod udviklingen nærmest stille – nu frygter sygeplejeformand, at en tsunami er på vej

Sygeplejerskerne er stadig i strejke. Det forslag kommunerne og regionerne har smidt på bordet, er blevet nedstemt.

Hvis ikke sygeplejerskernes konflikt er løst inden weekenden, vil strejken gå ind i sin fjerde uge.

Og nu forudser Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen, at lån- og arbejdsforhold kan betyde en "tsunami-lignende" flugt fra faget.

Men trods utilfredsheden med arbejdsvilkårene og lønnen har der i årene fra 2013 til 2019 reelt ikke været nogen større flugt fra sygeplejefaget.

Det viser tal, Danmarks Statistik har trukket for TV 2.

Tallene viser, at ni procent af alle uddannede sygeplejersker har valgt at arbejde udenfor faget.

I en undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd (DSR) gennemførte sidste år, svarede mere end hver tredje sygeplejerske ellers, at de overvejede helt at forlade faget.

Omstridt byggeri i København midlertidigt standset på grund af salamander

Etableringen af en ny, omstridt bydel på den sydlige ende af Amager Fælled i København er blevet midlertidigt udsat.

Det skyldes, at Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har tillagt en række klager nok betydning til at sætte en stopper for det byggeri, der skulle være blevet til den nye bydel Fælledby ved Vejlands Allé.

Grundlaget for at sætte en midlertidig stopper for byggeriet er tilstedeværelsen af arten stor vandsalamander.

Konsekvenserne af byggeriet for den store vandsalamanders levevilkår skal nu belyses yderligere.

Hvis byggeriet bliver en realitet, skal der ligge 2.000 boliger i området, der bliver den sidste fuldførte del af bydelen Ørestad.

***

Frankrig har advaret dets borgere mod at holde ferie i Spanien og Portugal, fordi den stærkt smitsomme Delta-variant har forårsaget markante stigninger i antallet af covid-19 tilfælde i de to lande.

Frankrig tillader for øjeblikket dets statsborgere at rejse til andre EU-lande, så længe de er fuldt vaccinerede eller kan fremvise en negativ PCR-test eller antigentest ved hjemkomsten.

Men den franske Europaminister, Clement Beaune, har klart frarådet franskmændene mod at krydse Pyrenæerne til Spanien eller Portugal.

- De, som endnu ikke har booket deres ferier, bør undgå Spanien og Portugal, siger han i et interview med fransk tv.

- Det er bedre at forblive i Frankrig eller at rejse til andre lande, tilføjer han.

Beaune understreger samtidig, at Frankrig overvejer at indføre restriktioner på rejser Europa som følge af udbredelsen af Delta-mutationen.

- Vi er nødt til at være forsigtige. Pandemien er ikke ovre.

Tyskland har allerede et forbud mod indrejse fra Portugal, hvor Delta-varianten er blevet dominerende. Kun tyskere, der vender hjem fra Portugal, kan komme ind i landet, men de skal i karantæne i to uger.

Restriktioner genindført

I Catalonien blev der i denne uge genindført restriktioner for nattelivet - navnligt for natklubber, da der er bekymring for udbredt smitte blandt ikkevaccinerede unge.

Herhjemme siger Udenrigsministeriets rejsevejledning, at de fleste regioner i Spanien og Portugal er gule, mens enkelte er grønne. Gule regioner betyder, at der er testkrav, men ingen krav om isolation.

De lande, der er helt grønne, er Belgien, Bulgarien, Cypern, Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

Fredag kommer der en opdatering af Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Der er det seneste døgn registreret 658 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

Det er anden dag i træk med over 600 smittetilfælde. Antallet af daglige smittetilfælde er omtrent firedoblet, siden at smittetilfældene nåede det hidtil laveste niveau i 2021 i slutningen af juni.

Stigningen er sket, i takt med at den mere smitsomme Delta-variant, der udspringer fra Indien, har spredt sig og nu er den dominerende variant i Danmark.

Selv om smitten stiger, er der ifølge professor i virologi Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet, ingen grund til panik.

- Vi ser en stigende smitte, men det gode er, at smitten stiger hos den yngre aldersgruppe, som ikke bliver alvorligt syg. Derfor har vi heller ikke set nogen stigning i indlæggelser.

- Et langt stykke hen ad vejen har vi styr på epidemien, og der er ingen grund til panik, siger han.

Færre indlæggelser

Antallet af indlagte med coronavirus falder med 1 til 38. Det er det laveste antal indlagte i ti måneder, da man skal tilbage til september sidste år for at finde færre patienter med coronavirus på sygehusene.

Hvad angår vaccinationer mod covid-19 har Danmark torsdag nået en lille milepæl, da mere end 3,5 millioner er i gang med at blive vaccineret eller færdigvaccinerede. Det svarer til 60,5 procent af befolkningen.

Der er ikke registreret dødsfald det seneste døgn. I alt har der været 2538 coronadødsfald i Danmark siden marts 2020.

Flest yngre smittede

Den seneste uge har der været 3661 smittetilfælde i Danmark, og 1516 af disse - eller 41 procent - er blandt mænd og kvinder i 20'erne. Udviklingen skal dog ses i den sammenhæng, at folk i 20'erne har været blandt de bagerste i vaccinekøen.

Selv om de unge ikke har nogen stor risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, skal vi ifølge Allan Randrup Thomsen alligevel have et vågent øje på situationen:

- Der er ikke panik på, men vi skal stadig holde øje med tallene. De må ikke køre helt fra os. Men der er mere plads til smittespredning nu end tidligere, netop fordi vi har vaccineret de sårbare.

Når vi ikke kan tillade os bare at trække på skuldrene over den stigende smitte, skyldes det ifølge Allan Randrup Thomsen to ting:

Der er også unge, der kan få alvorlige senfølger efter covid-19. Og jo flere smittede, jo større risiko for nye varianter, påpeger han.

- Jo mere smittespredning, vi har, jo større er risikoen for, at der opstår nye varianter. Så vi skal stadig tænke os om, passe på og lade os teste, siger Allan Randrup Thomsen.

En dansker døde i marts efter at efter at være blevet vaccineret med AstraZeneca, og det var sandsynligvis som følge af vaccinen.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Personen blev efter vaccinationen ramt af en kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader - kendt som Vitt-syndromet - og Lægemiddelstyrelsen vurderer, at en sammenhæng med vaccinen er sandsynlig.

Der har dermed været tre tilfælde af Vitt i Danmark - to af dem med dødelig udgang.

Sandsynlig sammenhæng

Konklusionen er først lavet nu - blandt andet fordi der har været foretaget en obduktion.

- Vi har ikke tidligere kunnet vurdere, om der var tale om Vitt, før vi havde modtaget den nødvendige dokumentation, siger Line Michan, der er enhedschef for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen.

- Det har vi nu, og vi har vurderet, at det er sandsynligt, at sygdomsforløbet skyldes Vitt, og at en sammenhæng med Vaxzevria (AstraZeneca-vaccinen, red.) er sandsynlig, siger hun i pressemeddelelsen.

Hun understreger, at der ikke er tale om en ny indberetning, men om en af de indberetninger, der fik Lægemiddelstyrelsen til at reagere i marts, hvor vaccinen efterfølgende blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Privat vaccinationsprogram

AstraZeneca-vaccinen er siden blevet taget i brug i det sideløbende tilbud, hvor man kan få enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson-vaccinen hos det private firma Practio og på den måde komme hurtigere til.

Næsten alle har dog fået Johnson & Johnson-vaccinen, der ulig AstraZeneca kun kræver et enkelt stik for at være færdigvaccineret.

Derudover fik en stor del af de ansatte i det danske sundhedsvæsen et stik med AstraZenecas vaccine, før den blev taget ud af programmet for massevaccination i Danmark.

Samlet har 151.229 fået et stik med AstraZeneca-vaccinen, hvoraf omkring 1200 har fået 2 stik.

De resterende har fået andet stik med enten Pfizer/BioNTech eller Moderna.

Uregelmæssig menstruation er noget, som mange kvinder gennem tiden har døjet med.

Kvinders månedlige cyklus kan nemlig blive påvirket af mange ting som eksempelvis stress og sygdom. Og nu tyder noget på, at vaccinen mod covid-19 måske også kan skrives på listen.

For ændringer i menstruationen er noget, som flere kvinder over hele verden har oplevet som en mulig bivirkning efter at være blevet vaccineret mod covid-19.

Det gælder også danske kvinder, oplyser Lægemiddelstyrelsen til TV 2.

Gælder også kvinder i overgangsalderen

Indtil videre har Lægemiddelstyrelsen fået indberetninger fra 47 vaccinerede danske kvinder. Det gælder både kvinder i overgangsalderen og i den fødedygtige alder. Og det gælder efter både første og andet stik.

- Lægemiddelstyrelsen er i gang med at vurdere indberetningerne i forhold til uregelmæssige blødninger og ser i den forbindelse på, om andre sygdomsforhold kan have været årsag eller medvirkende årsag til blødningsforstyrrelserne, oplyser styrelsen i et skriftligt svar.

Ifølge de tal, som TV 2 har modtaget, kommer 24 af de 47 indberetninger fra kvinder, der har fået vaccinen fra AstraZeneca, som der er uddelt over 150.000 doser af i Danmark.

19 indberetninger vedrører vaccinen fra Pfizer, som over tre millioner danskere har modtaget en dose af.

Derudover er der kommet 3 indberetninger i kølvandet på vaccinen fra Johnson & Johnson, mens kun 1 indberetning omhandler vaccinen fra Moderna. I alt har næsten 3,5 millioner danskere fået første stik.

Sammenhæng med vaccinerne er mulig

I Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) hilser man de danske kvinders indberetninger velkomne.

Det er nemlig en forudsætning for at kunne vurdere, om der er en sammenhæng med vaccinerne, hvilket ifølge formanden Annemette Windfang Lykkebo er muligt.

- Vi kan ikke afvise, at en vaccine giver anledning til uregelmæssigheder. Spørgsmålet er, om det betyder noget for kroppen, siger Annemette Windfang Lykkebo, der også er ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Sygehus Lillebælt.

Hun stiller sig tvivlende over for, at der i forbindelse med blødninger hos kvinder i overgangsalderen er en sammenhæng med vaccinen.

- Hvis man bløder efter overgangsalderen, er det vigtigt at søge læge, for det kan være tegn på celleforandringer. Så det er vigtigt, at man ikke tror, det kun kan være en eventuel vaccination, siger Annemette Windfang Lykkebo.

Samme billede i Storbritannien

Også fra britiske eksperter lyder det, at der kan være en sammenhæng mellem kvinders uregelmæssige blødninger og vaccinerne.

I Storbritannien har 3958 ud af 22 millioner vaccinerede kvinder ifølge mediet Business Insider indberettet ændringer af konsistens, blødningsstyrke og -periode.

Hos nogen er menstruationen helt udeblevet. Hos andre er det omvendte sket - nemlig at kvinder efter overgangsalderen pludselig er begyndt at bløde igen.

- Vi ved ikke endnu, om det er vaccinen, der forårsager disse forandringer – det er ikke blevet studeret. Det er muligt, at vaccinerede kvinder er mere tilbøjelige til at bemærke ændringer, især efter at have hørt om andres oplevelser, siger doktor Victoria Male, der er reproduktionsimmunolog ved Imperial College i London ifølge BBC.

Ifølge den britiske ekspert har der sågar været eksempler på, at kvinder, der tager hormoner for at stoppe deres menstruation, alligevel har fået blødning efter vaccination. Og ifølge Kate Clancy, der er medicinsk antropolog, har også transkønnede rapporteret om blødninger, skriver BBC.

Oplevede ændret cyklus efter coronasmitte

Endnu er der ikke offentliggjort større studier om kvinders cyklus og vaccination mod covid-19.

Et mindre studie af kvinder i Wuhan i Kina viste dog allerede i september sidste år, at flere kvinder, der har været smittet med coronavirus, har oplevet en ændret cyklus.

Det er dog også et af de eneste studier, der er.

For i de indledende studier af vacciner mod coronavirus indsamlede forskerne ikke data om kvinders menstruation, siger Jane van Dis til mediet The Lily, der er et medie under Washington Post skrevet for og af kvinder.

Jane van Dis er gynækologisk overlæge og direktør for et sundhedsnetværk for kvinder, Maven Clinic.

- Alle var chokerede og overraskede over at få at vide, at vaccinen måske har kortsigtet og begrænset påvirkning af menstruationscyklussen. Set i bakspejlet tænkte alle, hvorfor vi ikke havde spurgt (om kvinders cyklus i studierne, red.), siger hun.

Både senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital oplyser til TV 2, at de ikke har kendskab til ændringer i menstruationen hos kvinder med svære senfølger – men at det heller ikke er noget, der bliver spurgt systematisk ind til.

Lægemiddelstyrelsen kan endnu ikke oplyse yderligere om de danske indberetninger, da de er ved at blive gennemgået for blandt andet alder.

Virksomheder over hele verden er ramt af chipmangel, og hos B&O er man ramt af mangel på afgørende komponenter. Det betyder, at kunderne oplever stigende priser og ventelister på selskabets produkter.

1. juni gik Sundhedsministeriets nye app med sundhedskortet i luften, og når man åbner app'en, bliver man spurgt, om man har husket at tage stilling til organdonation.

Efter 30 dage med app'en var der kommet 51.960 nye registreringer. Det viser tal fra Dansk Center for Organdonation.

De knap 52.000 registreringer svarer til antallet af registreringer på et helt gennemsnitsår.

- For det første underbygger det den viden, vi har om, at to ud af tre allerede har taget stilling, men ikke har fået det registreret. Sådan en påmindelse her er super effektiv overfor dem. Det er virkelig effektivt og super godt for alle, siger Helle Haubro Andersen, som er centerleder i Dansk Center for Organdonation.

- Jeg troede, det var slut

Hun erkender, at sådan noget som påmindelsen ikke får dem, der er i tvivl, til at blive mere afklaret, men at det i hvert fald minder danskerne om at tage stilling.

Og årsagen til den store tilvækst, tror hun, helt og holdent kan tilegnes app'en. På en normal måned kommer der løbende 4000-5000 registreringer sammenlignet med de knap 52.000, efter at den digitale løsning er søsat.

- Det er bare blevet rigtigt simpelt at finde vej til registreringen, når man går ind i sin sundhedsapp, siger Helle Haubro Andersen.

Hanne Jensen er en af dem, som har stået på venteliste til et par nye lunger. Hun var syg med kol og blev i 2014 meget syg. Hendes lungefunktion lå på under 20 procent, og lægerne begyndte for første gang at tale om, at en lungetransplantation kunne være en løsning.

Hanne Jensen ventede knap tre år, og til sidst havde hun opgivet.

- Til sidst lå jeg bare i en seng og kunne ikke tale. Jeg kunne ingenting, og på det tidspunkt troede jeg, at det var slut. Det var en barsk erkendelse at komme frem til, men jeg havde det sådan, at jeg bare ville have fred, fortæller Hanne Jensen.

Den dag i 2017, hvor hun fik opkaldet om, at der var et par lunger til hende, husker hun stadig i dag.

- Det var surrealistisk, da opringningen kom. Det var helt fantastisk.

I maj 2017 fik Hanne Jensen et par nye lunger, det ændrede hendes liv, og i dag har hun det efter eget udsagn "rigtig godt". Selvom hun skal passe på under corona, kan hun deltage i alle de ting, hun ellers ikke har måttet.

Vigtigt bare at tage stilling

De nye registreringer betyder, at 26 procent af alle danskere over 15 år nu står registreret i organdonorregistret. Når man registrerer sig, betyder det ikke nødvendigvis, at man siger ja til at donere organer, da det indbefatter danskere, der har taget stilling – og dermed både dem, der har sagt ja og nej til at donere organer.

Ifølge Helle Haubro Andersen er det et fåtal, der siger nej, når de registrerer sig. Cirka seks procent af de registrerede ønsker ikke at donere organer.

- Men for os og for samfundet er det også vigtigt, at man har tilkendegivet sin stillingtagen. For man hjælper sin familie og sine nærmeste pårørende, så de ikke skal tage stilling til det, hvis der nu skulle ske én noget.

Nogle vil måske mene, at hvis man vil være organdonor, må man selv opsøge det og tilmelde sig. Så hvorfor er det nødvendigt for jer at opsøge folk på den her måde for at få dem til at tage stilling?

- Det er en venlig påmindelse om, at det er vigtigt at tage stilling til, og man kan jo bare lade være og trykke påmindelsen væk, hvis man ikke vil registrere sig.

- Det er vigtigt at få flere organdonorer, fordi der er patienter, som står på venteliste til et nyt organ og får livet tilbage, hvis de bliver transplanteret, siger Helle Haubro Andersen.

Såfremt man ikke har taget stilling til, hvorvidt man vil donere organer eller ej, kan ens pårørende beslutte det på ens vegne, hvis der skulle ske én noget.

I 2020 fik 403 danskere transplanteret et organ fra enten danske eller udenlandske donorer.