Pfizer/BioNTech arbejder nu på en version af coronavaccinen, der målrettet skal tackle den yderst smitsomme Delta-variant.

Det skriver Financial Times, som også kan berette, at de kliniske forsøg med den nye version af vaccinen går i gang i august i år.

Det sker på baggrund af en stigende bekymring for, om de nuværende vacciner er i stand til at håndtere truslen fra virusvarianten, der i første omgang blev døbt den indiske variant.

- Det er en rigtig glædelig nyhed, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, om udsigten til den nye vaccine.

Pfizer/BioNtech producerer en såkaldt mRNA-vaccine, og fra starten har man talt om, at den er let at omprogrammere til nye varianter.

Hvis vi er heldige, kan vi få den omkring oktober eller november

Helt konkret sker det ved, at man udskifter mRNA'et med det mRNA, der rummer opskriften på Delta-varianten.

Resten af vaccineproduktionen er så at sige den samme. Den nye, tilpassede vaccine skal igennem en godkendelse, men ikke den samme store tur, som den oprindelige vaccine skulle med fase 1, 2 og 3 og 40.000 testpersoner.

Hvis alt går vel, kan man i det bedste scenarie forvente, at en sådan tilpasning af vaccinen kan komme ud til borgerne i løbet af omtrent to måneder, siger Camilla Foged:

- Hvis vi er heldige, kan vi få den omkring oktober eller november i forbindelse med revaccinering. Det kunne være rart som et alternativ til blot at give tredje stik med den, vi har i forvejen, siger hun.

I Danmark er Delta-varianten blevet dominerende som følge af blandt andet en række supersprederbegivenheder. Det oplyste SSI i sidste uge.

Sideløbende med meldingen om den tilpassede vaccine har Pfizer/BioNTech også anmodet om at få godkendt, at man vaccinerer med et tredje stik inden for 12 måneder efter fuld vaccination.

Ifølge selskabet vil det også være effektivt til at bekæmpe spredningen af virus med Delta-varianten.

Og den udmelding rummer også endnu en glædelig nyhed, siger Camilla Foged:

- Pfizer har nu data for, at antistofsvar boostes fem til ti gange ved tredje stik. Det betyder, at vi har videnskabelig dokumentation for, at det tredje stik virker, siger hun.

Der vil muligvis også komme nye, truende versioner af coronavirussen, der eventuelt giver mere sygdom eller mere smitte.

Men hvis virksomhederne relativt hurtigt kan tilpasse vaccinerne, er produktionsapparatet allerede på plads til selve produktionen. Det betyder, at man kan skifte fokus til at reagere på nye varianter:

- Så bliver det jo mere, som vi kender fra influenzavaccinerne med overvågning af varianter, hvor vi hvert år opdaterer vacciner, siger Camilla Foged.

Søndag offentliggjorde Israel også nye tal, der viste, at Pfizer-vaccinens evne til at beskytte mod Delta-varianten var langt mindre i forhold til vaccinens oprindelige effektivitet mod coronavirus.

To stik med vaccinen beskytter ifølge studiet kun med 64 procent i forhold til tidligere 94,3 procent, når det handler om infektioner og "symptomatisk sygdom".

Men danske eksperter og forskere maner også til besindighed, for de godkendte vacciner i Danmark er stadig særligt gode til at forhindre alvorlig sygdom og indlæggelse.

Det konstateres også i det israelske studie, at Pfizer-vaccinen fortsat vurderes til at beskytte 93 procent mod netop det.

Forekomsten af coronatilfælde med den såkaldte Delta-variant bør føre til et indgreb, hvis vaccinerne skal komme i mål, før virussen for alvor spreder sig i Danmark.

Det mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet. Han forestiller sig, at man kan foretage stramninger i brugen af coronapasset, da det ifølge ham vil medføre forholdsvist få gener.

For ti dage siden spurgte TV 2 ham om det samme, men der mente han ikke, at der var grund til ændringer. Nu er han bekymret over, at tilfældene med Delta-varianten er steget meget hurtigt de seneste 14 dage.

Han forestiller sig to mulige stramninger.

Første model er, at man indskrænker perioden, hvor et negativt testsvar giver adgang til et coronapas, så det er 48 timer for kviktest og 72 timer for PCR-test mod de nuværende 72 og 96 timer.

- Det svarer til, at den aktive, uvaccinerede del af befolkningen skal testes tre gange om ugen, siger Viggo Andreasen.

Model to er, at man kan kræve test af personer, som har fået første stik, i en lidt længere periode end 14 dage efter vaccinationsdagen - eller af alle, der er blevet vaccineret.

På nuværende tidspunkt bliver det permanente coronapas udstedt 14 dage efter, man har fået første vaccinestik.

At ændre reglerne for coronapasset er en god idé ifølge Christian Wejse, der er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet:

- Det giver god mening at ændre i, hvornår vaccination giver coronapas, når Delta-varianten nu er det dominerende virus, for der er en betydelig forskel på, hvor godt man er beskyttet efter første stik mod Delta-varianten i forhold til tidligere virusstammer, siger han.

Et nyt israelsk studie viser, at Pfizer-vaccinen beskytter markant mindre mod den nye Delta-variant.

De seneste dages tal fra Statens Serum Institut viser, at der dagligt er registreret flere end 500 nye smittede, og at smitten især er drevet af de grupper, som endnu ikke er færdigvaccinerede.

De seneste syv dage har de 10-39-årige stået for mere end 7 ud af 10 af alle smittetilfældene, og imens har de 20-29-årige alene stået for mere end 4 ud af 10.

Derudover er der også sket et betydeligt fald i antallet af daglige testede, påpeger Christian Wejse:

- Og selv om det primært er de helt uvaccinerede, det giver mening at teste, så giver det faktisk også rigtig god mening at tilskynde delvist vaccinerede til at blive testet, da de også i et ret betydeligt omfang kan være smittede, siger Christian Wejse.

Ifølge ham vil det muligvis også stimulere flere til at få anden dosis af vaccinen hurtigst muligt.

Nils Strandberg Pedersen, som er tidligere direktør for Statens Serum Institut, finder det også fornuftigt at ændre reglerne om coronapasset:

- Ud fra sund fornuft om Delta-varianten vil det være fornuftigt at ændre coronapasset til, at man har to stik, da man med Delta-varianten kun er beskyttet omkring 33 procent ved første stik, siger han.

Der er dog ingen grund til ændringer, hvis man spørger professor Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet. Heller ikke hos Rune Hartmann, som er professor ved institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet:

- Med den forøgede hastighed af vaccineudrulningen ser jeg ingen grund til at ændre reglerne internt i Danmark, men man skal stadig være forsigtig ved rejse ind og ud af landet, siger Rune Hartmann.

Reglerne om coronapasset er senest blevet ændret onsdag 7. juli, hvor de danske regler for immunitet efter vaccination og tidligere smitte blev ændret, så man fremover betragtes som immun i 12 måneder efter færdigvaccination eller en positiv test.

Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at man følger smitteudviklingen tæt og løbende overvejer smittereducerende tiltag:

- Der er på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer om at rykke på tidspunktet for, hvornår coronapasset er gyldigt efter vaccination, lyder det i skrivelsen.

Amerikanere, der er færdigvaccineret, har ikke brug for en tredje vaccinedosis lige nu.

Men myndighederne er klar til at give et tredje stik, "hvis og når forskning påviser, at det er nødvendigt".

Det oplyser USA's lægemiddelstyrelse (FDA) og USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) i en fælles udtalelse.

Meldingen kommer, efter at Pfizer har meddelt, at selskabet vil ansøge om at få godkendt sin coronavaccine til et tredje stik.

Det skyldes, at foreløbige data fra Pfizer viser, at dem, der har fået vaccinen, oplever, at niveauet af antistoffer er faldet et halvt år efter vaccinationen. Dermed har de større risiko for at blive smittet med coronavirus.

Vaccinen, der er lavet i samarbejde med det tyske medicinalselskab BioNTech, kræver to stik, før en person er færdigvaccineret. En tredje dosis skulle ifølge Pfizer bruges som en slags "booster-stik".

Pfizer er en af de vacciner, som er godkendt til brug i USA.

I øjeblikket er vaccinen, som er lavet i samarbejde med det tyske medicinalselskab BioNTech, godkendt til nødbrug i landet.

Selv om niveauet af antistoffer falder, ser beskyttelsen mod alvorlig sygdom ud til stadig at være høj ifølge Pfizers data. Pfizers data er ikke offentliggjort endnu.

Alligevel mener Pfizer, at der kan være grund til at give et tredje stik. Det skyldes også, at Delta-varianten af coronavirus, der først blev opdaget i Indien, spreder sig i en række lande.

Forskningschef hos Pfizer Mikael Dolsten har torsdag udtalt til en række medier, at vaccinen er "meget effektiv mod Delta-varianten". Men efter et halvt år "er der sandsynligvis en risiko for reinfektion, da antistofferne - som forventeligt - aftager".

Efterfølgende har eksperter opfordret til, at man også kigger på effekten af andre vigtige dele af kroppens immunrespons - og ikke kun antistoffer - før man tager en beslutning om at give et ekstra stik.

Der er frem til torsdag 158 millioner mennesker i USA, som er blevet færdigvaccineret, viser tal fra Johns Hopkins University. Det svarer til 48 procent af befolkningen.

De første blev vaccineret for syv måneder siden - i december sidste år.

Ud over vaccinen fra Pfizer/BioNTech bliver vacciner fra Moderna, der kræver to stik, og Johnson & Johnson, som kræver et stik, givet til amerikanere.

Dansk Sygeplejeråd overvejer i øjeblikket, om flere sygeplejersker skal udtages til strejke.

Det fortæller formand i Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen.

- I øjeblikket drøfter vi meget intenst, om og hvordan vi skal udtage ekstra områder. Jeg kan ikke præcis sige, hvornår vi kommer med det, men vi er inde i nogle grundige overvejelser, siger hun.

Sygeplejerskerne skal varsle en udvidelse af strejken fire uger i forvejen, men ifølge Grethe Christensen er der penge nok i strejkekassen.

Lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen mener ikke, at det er usandsynligt, at strejken udvides.

- Det vil tage noget tid, før den træder i kraft, og så ser vi pludselig ind i en meget langvarig konflikt, siger hun.

Hun mener også, at strejken ligger et moderat pres på arbejdsgiverne, men at årstiden er imod sygeplejerskerne.

- Vi er i sommerperioden, hvor sygehusvæsenet kører på lidt lavere blus, så derfor har det ikke så stor gennemslagskraft, som det måske ellers kunne have haft, siger hun.

Grethe Christensen er dog tilfreds med strejken indtil videre.

- Den har helt klart sin virkning. Det går, som vi havde forventet, med de udtag, vi har lavet.

- Vi kan godt være lidt overraskede over, at det betyder så lidt for vores arbejdsgivere, at der er mere end 28.000, der har fået udsat eller aflyst deres behandlinger og operationer, siger hun.

Hospitalerne oplever, at de må holde på færdigbehandlede patienter, som de ikke kan udskrive til kommunalt regi i områder, hvor hjemmepleje- og plejehjemssygeplejersker strejker.

Aalborg Universitetshospital er det sted, der er hårdest ramt af patienter, der ikke kan udskrives.

35 patienter ligger færdigbehandlede, og på flere afsnit må de ligge på gangene, fortæller sygeplejefaglig direktør på hospitalet Lisbeth Lagoni.

- Vi har en række færdigmeldte patienter, vi ikke kan udskrive, og vi har mange ældre, der er indlagt og ikke kan komme hjem, fordi de skal have en ny sygeplejeydelse. Hvis den ikke er vurderet som livstruende eller førlighedstruende, skal disse patienter fortsat være indlagt. Det er en svær situation, siger hun.

I Region Syddanmark er 26 færdigbehandlede patienter fortsat indlagt. I Region Sjælland har de ni patienter, der stadig er indlagt, selv om de burde være udskrevet.

Region Hovedstaden oplyser, at de nuværende 67 færdigbehandlede patienter i hele regionen ligger pres på hospitalerne.

Siden 19. juni har knap 5000 sygeplejersker strejket, fordi sygeplejerskerne stemte nej til et mæglingsforslag til en ny overenskomst.

De ønsker mere i løn og et opgør med tjenestemandsreformen, der ifølge sygeplejerskerne er skyld i et lønefterslæb.

Regeringen bør udskyde genåbningen af samfundet, indtil alle, også mindreårige, er blevet tilbudt vaccination.

Det er budskabet i et brev, der er underskrevet af 4200 britiske forskere, læger og sygeplejersker, som blev offentliggjort onsdag. Det skriver CNN.

- Regeringen skal genoverveje deres nuværende strategi og tage akutte skridt for at beskytte befolkningen og børnene. Vi mener, at regeringen påbegynder et farligt og uetisk eksperiment, står der blandt andet.

I starten af juli annoncerede premierminister Boris Johnson, at regeringen planlægger at fjerne de fleste coronarestriktioner 19. juli. Den endelige beslutning vil dog først blive taget 12. juli.

Hovedparten af den voksne befolkning har fået mindst et vaccinestik, og mere end 60 procent er fuldt vaccineret.

Det er dog i mindre grad den voksne befolkning, de mange underskrivere er bekymrede for, men i stedet børnene.

- Regeringen har truffet et bevist valg om at udsætte børn for masseinfektioner i stedet for at beskytte dem i skolerne eller vaccinere dem, siger Deepti Gurdasani, der er epidemiologi og initiativtager til brevet.

Gurdasani og en række andre epidemiologer har blandt andet opfordret regeringen til at fortsætte brugen af masker og investere i bedre udluftning i skolerne og en få højere vaccinedækning i befolkningen, før den store genåbning.

- Det er uetisk og uacceptabelt. Vores unge har allerede lidt meget det seneste år, og nu skal de også lide konsekvenserne af dette farlige eksperiment, siger Deepti Gurdasani.

Storbritannien er et af de hårdest ramte lande i Europa med næsten 130.000 dødsfald og fem millioner smittede.

Og efter Delta-varianten har gjort sit indtog, er smittetallene igen eksploderet. Alene onsdag registrerede myndighederne flere end 32.000 nye smittetilfælde.

- Den pludselige stigning i antallet af tilfælde af Delta-varianten vil ikke bare skabe flere senfølger, men det har også allerede resulteret i mere alvorlige sygdomstilfælde, indlæggelser og dødsfald, siger Eric Topal, der er kardiolog og medunderskriver, til CNN.

Også verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret imod, at regeringer dropper restriktioner.

WHO kalder det en ”farlig antagelse”, at lande, der har vaccineret store dele af befolkningen, nødvendigvis kan kontrollere stigninger i indlæggelser og dødsfald.

Mens massevaccinationen af den danske befolkning er på vej ind i sin slutspurt, føler én gruppe sig glemt.

I modsætning til, hvad der er tilfældet i mange andre lande, anbefaler de danske sundhedsmyndigheder nemlig fortsat ikke, at gravide eller ammende kvinder bliver vaccineret med en af de ellers godkendte vacciner mod covid-19.

Det på trods af at gravide kvinder ifølge Sundhedsstyrelsen er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får sygdommen.

Og det giver ikke meget mening, mener Nina Bonde, der er gravid i ottende måned.

- Jeg tilhører en gruppe, som bliver mere syg af covid-19 end andre, men jeg kan ikke selv vælge at få en vaccine, som alt tyder på, jeg ikke får nogen særlige bivirkninger af. Der knækker logikken, siger Nina Bonde.

Hun er 38 år, jurist og bor i København sammen med sin søn på halvandet år og mand.

Hun forklarer, at det er et benspænd i hverdagen, at hun fortsat ikke kan blive vaccineret.

- Jeg skal konstant forholde mig til alle omkring mig, som om vi stadig var i en fuld nedlukning, siger Nina Bonde.

Ligegyldigt om det er samvær med familie og venner, undersøgelser i forbindelse med hendes graviditet eller en tur ud at handle ind. Altid står den på afstand, håndsprit, mundbind og overvejelser om, hvorvidt noget virkeligt er nødvendigt, siger hun.

Hun valgte også at droppe at tage i Parken og se Danmark spille fodbold mod Rusland, selvom hun havde billetter til kampen.

- Det var for stor en risiko. Det er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at jeg undgår sådan nogle situationer. Restriktionerne er næsten væk for alle andre. Men ikke for mig, siger hun.

Det samme gælder for de tusindvis af andre kvinder, der enten er gravide eller ammende.

Der findes ikke tilgængelige tal for, hvor mange danske kvinder der er gravide, men de seneste år er der født godt og vel 60.000 levende børn i Danmark om året, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dertil skal det lægges, at det anbefales mødre at amme deres spædbørn i mindst seks måneder efter fødslen.

Så mange uvaccinerede mennesker i risikogruppen er ikke ideelt i en tid, hvor samfundet åbner mere som følge af fremskreden massevaccination, siger Annemette Lykkebo, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Sygehus Lillebælt.

- Vi ved, at gravide er i øget risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, det siger Sundhedsstyrelsen også, og mens vi slækker på restriktionerne, er det vigtigt, at vi får de gravide vaccineret, siger Annemette Lykkebo.

Jeg undrer mig over, at jeg i princippet er fri til at ryge smøger, spise dårlig mad og feste hele natten, men at jeg ikke kan få lov til at tage en vaccine, der ikke er specielt farlig for mig.

Hun understreger, at der er større risiko for at blive indlagt, hvis man som gravid får coronavirus, end det er tilfældet for den gennemsnitlige befolkning. Desuden påpeger hun, at flere børn født af coronaramte mødre har behov for indlæggelse efter fødslen.

Og den risiko forstår Annemette Lykkebo ikke, at Sundhedsstyrelsen ønsker at tage.

Hun peger på studier fra USA, hvor 120.000 gravide har modtaget en af de i Danmark godkendte vacciner. Heraf har forskere fulgt mere end 35.000 af disse til observation bagefter.

Det er ifølge hende helt ekstraordinært, at man har så meget data om en vaccine.

- Og der er ingen tegn på, at vaccinerede gravide kvinder får særlige bivirkninger, eller at der skulle være øgede risici forbundet med graviditeten eller fødslen for barn eller mor, siger Annemette Lykkebo.

I adskillige lande omkring Danmark, heriblandt Sverige, Island og Finland, har myndigheder da også valgt at godkende de samme vacciner til gravide som til resten af befolkningen.

Således mener Annemette Lykkebo, at Sundhedsstyrelsen bør ”rubbe neglene” og anbefale vaccinen til gravide, så de får mulighed for at blive vaccinerede på lige fod med alle andre borgere.

For Nina Bonde handler det om at få muligheden for at træffe det valg, hun finder bedst for sig selv og sit barn.

Ikke fordi hun mener, at hun har samme sundhedsfaglige viden om emnet som Sundhedsstyrelsen.

- Men fordi jeg godt kan tage et oplyst valg om det her, og det bør andre gravide også have mulighed for. Vi er alle sammen umyndiggjorte, siger hun.

Derfor stiller hun sig undrende overfor, at der ikke kan laves en vaccinationsordning til gravide, der eksempelvis kunne lige den, der blev lavet for Johnson & Johnson og AstraZeneca-vaccinerne. Dem kunne Sundhedsstyrelsen heller ikke anbefale, men her kunne man efter en samtale med en læge få vaccinationen alligevel.

Gravide har i øjeblikket netop mulighed for at få ordineret en coronavaccine af deres læge, men Annemette Lykkebo siger, at det i udgangspunktet kun er gravide med kroniske sygdomme, astma, svær overvægt eller andre sygdomme, som får ordineret vaccinerne.

Samme begrundelse har Nina Bonde fået, når hun har talt med sin egen læge om muligheden for at blive vaccineret. Det kunne hun ikke blive, fordi hun i bund og grund var sund og rask.

- Jeg undrer mig over, at jeg i princippet er fri til at ryge smøger, spise dårlig mad og feste hele natten, men at jeg ikke kan få lov til at tage en vaccine, siger hun.

Hun forklarer, at hun har overvejet at lyve sig til en vaccine. Den mulighed har flere forskellige læger også præsenteret for hende, siger hun.

Gravide kvinder bliver nemlig også indkaldt til vaccination, og så kunne hun i teorien forsøge at skjule sin graviditet for vaccinatøren.

- Første gang, jeg fik en vaccinationstid, stod jeg med en stor, løs kjole på og bilnøglerne i hånden, men jeg kunne ikke tage afsted, for jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at lyve overfor dem, der skulle vaccinere mig, siger Nina Bonde.

Hun havde også en vaccinationstid onsdag kl. 12.30, men også den valgte hun at aflyse.

Hun vil have et frit valg, uden at skulle lyve sig til det.

TV 2 har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen, som ikke har mulighed for at medvirke.