De fleste har set billederne. Folkemængder klædt i rødt og hvidt fokuseret på en storskærm og i fuldstændig eufori, når bolden bliver sparket i modstanderens netmasker.

Coronasmitten er samtidig taget til, og tirsdag blev det nye kontakttal fastsat til 1,2. Det betyder altså, at epidemien er tiltagende.

Spørgsmålet er, om det er fodboldfeberen, der sætter fart på smitten?

Der kan ikke være nogen tvivl om, at den smittestigning, vi ser, er båret af de her events

Fra Styrelsen for Patientsikkerhed lyder det, at der sker smitte i forbindelse med fodboldkampene og de storskærmsarrangementer, der er rundt omkring i landet. Men smitten skyldes også andre ting.

- Vi har igennem hele epidemien set, at der, hvor mange mennesker samles i tæt omgang med hinanden, øges risikoen for smitte. Det billede ser vi også i øjeblikket blandt andet i forbindelse med studenterfejringer og fodboldfestligheder, skriver Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en mail til TV 2.

Det er ikke muligt for Styrelsen for Patientsikkerhed at oplyse, hvor mange der er blevet smittet i forbindelse med de fodboldarrangementer, der har været rundt omkring i landet. Det skyldes blandt andet, at der er rigtig mange ukendte kontakter i forbindelse med disse arrangementer.

Derfor er opfordringen fra Anette Lykke Petri, at man downloader smittestop-appen på sin telefon, da det er den eneste måde, at smitteopsporingen kan få fat i ukendte kontakter.

Der er blevet indrapporteret 145 smittetilfælde i relation til de fire kampe, der har været afholdt i Parken.

Men de fejringer, som de danske sejre har forårsaget, vækker bekymring hos eksperter.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, siger, at ved denne slags fejringer er der stor risiko for smittespredning.

- Vi er tæt sammen, og der er sang og højrøstet tale, hvor lungerne virkelig bliver brugt. Alle de elementer bliver kombineret i et stort sammensurium.

Han peger på den tilvækst, der har været i smittetallene. Den kan dog ikke udelukkende tilskrives eksempelvis Danmarks 4-0 sejr over Wales, 4-1 over Rusland eller nogle af de andre kampe.

Der er nemlig også bryllupper og studenterfester, peger han på.

- Vi slapper af på flere fronter og går til bryllupper og studenterfester og ser generelt flere mennesker. Alle har sænket paraderne samtidigt på alle punkter.

Ifølge lektoren står vi på tærsklen til, at smitten kan fordoble sig på tre dage. Derfor håber Viggo Andreasen, at vi kan holde os på den rigtige side af den tærskel, så de resterende kan blive vaccineret.

Viggo Andreasen regner i øvrigt ikke med, at han skal se kampen, da han ikke er fodboldinteresseret.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, kalder følelsen, han har i kroppen forud for onsdagens kamp, for ”moderat uro”.

- For mig at se kan der ikke være nogen tvivl om, at den smittestigning, vi ser, er båret af de her events. Den måde, vi ser folk være sammen på, er opskriften på at sprede den her virus. Vi kan bare håbe på, at den ikke vil ramme alt for mange mennesker, siger han.

Han peger dog på, at der er meget få indlagte i øjeblikket. Samtidig er det primært unge mennesker, der bliver smittet med virussen på nuværende tidspunkt, fordi de endnu ikke er vaccineret.

Både Randrup og Andreasen peger på, at et studie viser, at smitten vil medføre, at knap 1 procent af de smittede vil blive indlagt i løbet af deres sygdomsforløb – selvom de er unge. Men det er ifølge Allan Randrup ikke noget, der vil sætte det danske hospitalsvæsen under pres.

- Men det er trods alt individer, der bliver syge, når man strengt taget kunne undgå det.

Allan Randrup Thomsen skal se kampen derhjemme. Det er det sikreste, siger han.

Begge eksperter råder dem, der skal deltage i fodboldarrangementer onsdag, til at blive testet forud for deltagelse.

Derudover råder Allan Randrup til, at man bliver testet på fjerdedøgnet efter deltagelse.

Og til sidst har han et råd, han tvivler på, er realistisk:

- Så vidt som muligt, hold afstand og undgå de situationer, hvor folk står allertættest.

Kampen mellem Danmark og England spilles på Wembley i London klokken 21 dansk tid.

55,4 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, var med den mere smitsomme Delta-variant. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er dog kun omkring hver tredje prøve fra sidste uge, som er blevet analyseret, så der kan være usikkerhed om, hvor meget varianten præcist fylder i den danske epidemi.

Dermed kan billedet også ændre sig en smule, i takt med at en større del af coronaprøverne bliver analyseret for, hvilken variant de udspringer fra.

Delta-varianten blev først registreret i Indien i oktober sidste år, mens det første tilfælde i Danmark blev opdaget i april.

I midten af juni udgjorde varianten bare 6,4 procent af de positive prøver, men den har været i fremdrift i Danmark og blev altså den dominerende i sidste uge.

Delta-varianten er mere smitsom end Alpha-varianten, der tidligere var kendt som den britiske variant.

Det er derfor, at den har kunnet udkonkurrere Alpha-varianten og nu er den dominerende.

Samtidig vurderes Delta-varianten at føre til alvorligere sygdomsforløb, ligesom at vacciner ikke vurderes at være helt så effektive. De virker dog stadig.

Samlet er der registreret 1106 smittetilfælde med Delta-varianten i Danmark.

Delta-varianten er tidligere blevet kaldt den indiske variant, da den først blev set her. Det har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dog droppet.

I stedet henvises der nu til coronavarianter med bogstaver fra det græske alfabet. Det sker for at undgå stigmatisering af bestemte lande.

Yderligere 689 personer er det seneste døgn registreret smittet med covid-19, viser tal fra Statens Serum Institut onsdag.

55,4 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, var med den mere smitsomme Delta-variant, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De smittede er fundet på baggrund af 97.026 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Ifølge Troels Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet og medlem af Statens Serum Instituts ekspertudvalg for modellering af covid-19, er de nye tal et tegn på, at smitten er i vækst.

- Det fortæller os, at vi helt sikkert er på vej op, desværre med en foruroligende hastighed, siger han og fortsætter:

- Heldigvis dog i et samfund, der er mestendels vaccineret. Så vi er også nogle, der kan tåle det. Men det er ikke en god udvikling.

Ifølge Troels Petersen er det ikke tiden til at trække på skuldrene og lade stå til. Alligevel er der heller ikke grund til panik, blandt andet fordi at vaccinerne bliver mere og mere udbredte:

- Vi kan tillade os at trække meget mere på skulderen, end vi kunne tidligere. Men jeg synes ikke, vi er der, hvor det bare kan få lov at løbe løbsk. Lige nu har virus tempoet til at kunne det, siger Troels Petersen.

- De unge kan bære sygdommen og smitte de ældre, der ikke er 100 procent beskyttet. I hvor høj grad det kommer til at ske, kommer an på, hvordan folk opfører sig, og hvor hurtigt vi får rullet vacciner ud.

Andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er 0,71.

Man skal en måned tilbage for at finde en tilsvarende høj andel.

Det er anden dag i træk, at der er registreret flere end 500 nye smittede. Tirsdag var antallet 542 nye coronatilfælde.

Antallet af indlagte falder med 4 til 39. Der er ikke registreret nye coronarelaterede dødsfald.

Stort set alle de amerikanere, som døde med covid-19 i juni, var ikke vaccineret mod virussen.

Sådan lød det søndag fra den førende ekspert inden for infektionssygdomme i USA Anthony Fauci, da han gav et interview på den amerikanske nyhedsstation NBC News på USA's uafhængighedsdag.

Det skriver det amerikanske medie The Hill.

Nærmere bestemt var omkring 99,2 procent af de døde ikke vaccineret.

- Ingen vaccine er perfekt. Men når man taler om at undgå indlæggelser og død, er det virkelig trist og tragisk, at de fleste af dem er undgåelige og forebyggelige, lød det fra Fauci.

67,1 procent af de voksne i USA har fået første stik med en covid-19-vaccine, mens 47,5 procent af den amerikanske befolkning er færdigvaccineret.

En undersøgelse fra CNN viser, at en tredjedel af amerikanerne ikke vil lade sig vaccinere. Og det har tidligere fået Fauci til at sige, at det er ”usandsynligt”, at amerikanerne opnår flokimmunitet.

Bevægelsen mod vacciner - de såkaldte anti-vaxxers - har ifølge Fauci så godt greb i mange amerikanere, at det vil kræve meget arbejde at informere om fordelene ved at blive vaccineret.

Ligesom herhjemme spreder Delta-varianten sig også i USA, og det har tidligere fået den amerikanske præsident Joe Biden til at komme med en bøn til amerikanerne om at lade sig vaccinere.

- Selvom vi gør fantastiske fremskridt, er det stadig en seriøs og dødsensfarlig trussel, har Biden sagt på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Også på uafhængighedsdagen 4. juli talte Biden om vacciner og kaldte det at blive vaccineret "den mest patriotiske ting, man kan gøre".

Bekymringen for vaccinemodstanden har desuden fået myndighederne til at tage utraditionelle metoder i brug. Blandt andet har Ohios guvernør udlovet en gevinst på en million dollars, som man kan vinde, hvis man lader sig vaccinere.

I New York fik borgerne tilbudt en gratis joint af aktivistgruppen ACT UP, hvis de kunne fremvise et vaccinebevis.

I Detroit får man 50 dollars (300 kroner), hvis man giver en medborger et lift til et vaccinationssted. Derudover opfordres byens offentligt ansatte til at besøge og hjælpe personer, som endnu ikke er vaccineret.

I mindre målestok tilbyder kæden Krispy Kreme en gratis donut, mens flere bryggerier og beværtninger samarbejder om at tilbyde en øl, hvis man har fået et vaccinestik.

Under søndagens interview kom Anthony Fauci også med et opråb til dem, der ikke vil lade sig vaccinere om at "sætte de ideologiske eller antividenskabelige holdninger til side, som får folk til ikke at blive vaccineret".

- Så for guds skyld læg alle disse forskelle til side og indse, at den fælles fjende er virussen, lød det fra Fauci.

- Vi har et værktøj, et meget effektivt værktøj mod virussen. Og vi i vores land er meget heldige. Vi har nok vacciner til at vaccinere stort set alle i landet. Og der er mennesker over hele verden, som ville gøre alt for at få vacciner, siger han.

Maneewan Choksawas har ikke set sine 79-årige forældre i mere end halvandet år. Derfor havde hun glædet sig til endelig at kunne rejse fra Danmark til Thailand i august med sit coronapas i lommen.

Men det har vist sig at være en udfordring.

Hun er nemlig en af de knap 150.000 mennesker i Danmark, der er "krydsvaccineret". Det vil sige, at hun har fået første stik med AstraZeneca og andet stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, efter at AstraZeneca blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Maneewan Choksawas er elev som sosu-assistent og blev derfor vaccineret i starten af året. Hun bor i Danmark med sin danske kæreste, Holger Wentzel Olsen, men er statsborger i Thailand, hvor hendes forældre bor.

Hun vil gerne besøge sine forældre, men har fået at vide af den thailandske ambassade i Danmark, at hun ikke kan få godkendt en ansøgning, som ville fritage hende for at sidde i selvbetalt karantæne på et hotel i 14 dage.

Thailand, som er en af de mest populære oversøiske destinationer blandt danskere, accepterer nemlig ikke krydsvaccinerede turister.

- Det er så længe siden, at jeg har besøgt mine forældre. Og nu er jeg blevet nervøs og bange for ikke at kunne rejse igen, fortæller Maneewan Choksawas.

Vi har lige så meget behov for at se vores familie, som alle andre har

Da hun fik tilbudt andet stik med Pfizer, havde hverken hun eller kæresten forestillet sig, at det kunne blive et problem.

Derfor sagde hun ja tak til en Pfizer-vaccine. Men efter hun havde fået stikket, læste Holger Wentzel Olsen en artikel om krydsvacciner, hvorefter han tænkte: "Det er simpelthen løgn".

Han og Maneewan Choksawas havde planlagt at rejse til Phuket i Thailand. Phuket har siden 1. juli lukket nationale og internationale turister ind, uden de skal i karantæne på et hotel, såfremt de er vaccineret, og efter 14 dage kan turisterne frit rejse rundt i resten af Thailand.

På den måde kunne parret være sammen med Maneewan Choksawas' forældre.

Efter parret blev bekendt med problematikken, tog Holger Wentzel Olsen kontakt til de danske sundhedsmyndigheder for at høre, om hans kone kunne få et tredje stik med en Pfizer-vaccine, så hun ville have fået to stik med samme vaccine.

Svaret var, at det ikke var muligt, når hun allerede var færdigvaccineret.

Derefter kontaktede han virksomheden Practio, der står for at vaccinere danskere, som ønsker at få et stik med AstraZeneca og Johnson & Johnson for at spørge dem, om hans kone kunne få endnu et stik med AstraZeneca. Practio henviste til sundhedsmyndighederne og afviste muligheden for egenbetaling.

I et svar til TV 2 skriver Sundhedsministeriet, at man "ifølge reglerne alene har ret til ét vaccinationsforløb", samt at et eventuelt tredje stik ikke for nuværende er en del af det danske vaccinationsprogram.

- Såfremt Sundhedsstyrelsen vurderer, at et vaccinationsforløb kræver flere end to stik, vil der i reglerne være rum for endnu et stik. Såfremt Sundhedsstyrelsen anser et tredje stik for overflødigt, vil der ikke være adgang til dette, hverken i det generelle program eller i tilvalgsordningen, skriver ministeriet.

Både Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet anbefaler danskere, som rejser ud, at orientere sig grundigt om de restriktioner og krav, der gælder i det land, man ønsker at rejse til.

Udenrigsministeriet har ikke et samlet overblik over, hvilke lande udenfor Europa der accepterer eller afviser krydsvaccination.

Men de oplyser, at det indenfor EU og Schengenområdet som udgangspunkt gælder, at personer, der er krydsvaccineret, anses som færdigvaccinerede.

- Der kan dog være enkelte lande, som ikke anerkender krydsvaccination. Rejsende skal derfor læse reglerne for det land, som skal besøges på den danske ambassades hjemmeside. Inden for EU- og Schengenområdet vil man typisk kunne tage en test i stedet, hvis et givent land ikke anerkender krydsvaccination, skriver ministeriet til TV 2.

Rejser Holger Wentzel Olsen og Maneewan Choksawas alligevel, kræver det, at Maneewan Choksawas går i karantæne i 14 dage.

- Vi bebrejder ikke de thailandske myndigheder. Det, vi er frustreret over, er, at man fra de danske sundhedsmyndigheders side blander vaccinerne og afviser muligheden for et tredje stik, når det så åbenlyst er nødvendigt for nogle borgere med familie i udlandet, siger Holger Wentzel Olsen.

Hvis I virkelig gerne vil besøge familien, hvorfor kan I så ikke bare rejse afsted og tage karantænen?

- Det er svært for os, for vi har ikke så meget ferie at give af. Og hvis vi skal bruge vores ferie på at være i lukket karantæne, kan vi ikke samtidig være sammen med min mor og far, siger Maneewan Choksawas.

Hvis situationen ikke ændrer sig, aflyser parret deres rejse.

- Men vi håber på det bedste. Vi har lige så meget behov for at se vores familie, som alle andre har, siger Holger Wentzel Olsen, der tilføjer, at Maneewan Choksawas er meget berørt af situationen og usikkerheden.

Thailands ambassade i Danmark bekræfter i en mail til TV 2, at Thailand, som situationen er nu, ikke anerkender et coronapas med to forskellige vacciner som gyldigt.

De skriver også, at enhver kan rejse til Thailand, såfremt de går i karantæne.

- Men siden alt er meget nyt og ikke fastlagt endnu, er det kun en regel lige nu, skriver de.

Det danske udenrigsministerium påpeger også, at "situationen er meget dynamisk og kan ændre sig hurtigt", samt at mange lande overvejer spørgsmålet om krydsvacciner og har ikke taget endelig stilling.

Flere nordmænd skal i forbindelse med et forsøg have et tredje stik med en covid-19-vaccine. Det skriver TV 2 Norge.

I et studie ledet af forskere fra Oslo skal det undersøges, hvor effektiv coronavaccinen er for personer med nedsat immunrespons. Det er blandt andet personer på immundæmpende medicin eller patienter, der har været gennem en transplantation.

Studiet vil omfatte 6000 patienter og 10.000 personer i en kontrolgruppe, og det er første gang, at vaccineeffekten bliver systematisk testet.

En del af testpersonerne skal have en tredje vaccinedosis for at teste, om effekten bliver højere.

Det er den internationale epidemisammenslutning CEPI, der er med til at finansiere studiet sammen med en række norske sundhedsorganisationer.

Ifølge CEPI lever millioner af mennesker på verdensplan med et nedsat eller kompromitteret immunforsvar. Enten på grund af underliggende sygdomme eller medicin, der bliver brugt i forbindelse med organtransplantation eller sygdomme som for eksempel hiv og kræft.

Derfor er det også vigtigt for første gang at blive klogere på vaccinernes effektivitet hos de mest sårbare. Det siger professor John T. Vaage ved Oslo Universitetssygehus, der er leder ved immunologisk afdeling på sygehuset og leder af studiet.

- Vi ser, at mange patienter med nedsat immunforsvar reagerer dårligt på covid-19-vaccination. Vi vil udføre flere studier for at identificere patienter, som kan have fordel af en tillægsvaccine, lyder det i en pressemeddelelse.

Det er ikke kun gennem det norske studie, at snakken om en tredje dosis covid-19-vaccine eksisterer. Efter Delta-varianten er blevet dominerende i Israel, er flere vaccinerede borgere begyndt at blive smittet.

Og det har fået både de israelske myndigheder og Pfizer til at tale om et tredje vaccinationsstik.

Herhjemme kan det heller ikke udelukkes at blive aktuelt, at flere danskere skal have et tredje stik med en coronavaccine senere i år for at dæmme op for Delta-varianten og beskytte de mest sårbare

Det fortæller Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI) til DR.

- Vi kan ikke udelukke, at der er nogen, der får behov for at få et tredje stik og dermed få boostet deres immunforsvar. Om det er alle over 50 år, ved jeg ikke helt, om jeg vil sige. Men det vil formentlig være dem, der er allermest sårbare - altså de ældste og immundefekte.

Norge har i skrivende stund vaccineret 52 procent af befolkningen med mindst et stik. 29 procent er færdigvaccieneret.

Til sammenligning er tallet for de to ting i Danmark henholdsvis 59 og 36,8 procent. Norge har ligesom Danmark valgt at ekskludere Covid-19-vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

I aften optages den ene finaleplads ved EM, mens danske og engelske fans må vente til onsdag med at få svar på, hvilken af de to nationer, der spiller sig videre i turneringen.

Det danske landshold kan se frem til opbakning fra de knap 8000 danske billetholdere, der skal overvære EM-semifinalen mod England på Wembley. Velkommen til dagens overblik.

Til tonerne af Helsingør Pigegarde blev landsholdsspillerne klappet ud i busserne, der tirsdag kørte landsholdet mod lufthavnen. Turen går nu til London forud for morgendagens semifinale mod England.

Danmarks herrelandshold har haft fast base i Helsingør i flere år, og under EM-slutrunden er der opstået en tradition med at sende holdet afsted til udekampe. I dag var ingen undtagelse.

Danmarks EM-semifinale fløjtes i gang onsdag klokken 21.00 på Wembley.

En bekymrende nyhed fra Israel har ramt Europa. Et nyt studie viser, at Pfizer-vaccinen er mindre effektiv mod Delta-varianten, som er blevet den dominerende i Danmark.

Ifølge det foreløbige studie er effektiviteten af vaccinens evne til at forhindre smitte dalet fra 94,3 procent til 64. Det skriver Israel Times.

Fra Israels sundhedsministerium lyder det dog, at vaccinen stadig beskytter særdeles godt mod indlæggelser og alvorlige symptomer.

Nyheden har skabt fornyet debat om en potentiel tredje dosis af vaccinen. På den baggrund har de israelske sundhedsmyndigheder igangsat en undersøgelse af behovet for et yderligere såkaldt booster-skud.

Mandag morgen måtte en uforstående tidligere minkfarmer slå lågen op til sin nedlagte minkfarm, så Holstebro Kommune kunne foretage et miljøtilsyn på stedet.

Tilsynet af de tomme bure og den øde farm i Mejdal tog ikke mere end et par minutter, men for den tidligere minkfarmer Jenspeter Lindballe var det som at blive slået med en hammer endnu en gang. Årsagen til besøget skal findes i miljøtilsynsbekendtgørelsen, hvor det fremgår, at kommunen er forpligtet til at føre tilsyn, da der stadig kan være inventar, der påvirker miljøet.

Venstres medlem af Fødevare- og Miljøudvalget i Folketinget, Thomas Danielsen, mener, at situationen udstiller myndighedernes dårlige dømmekraft. Omvendt mener Holstebro Kommunes miljøudvalgsformand, Karsten Filsø fra SF, at tilsynene er med til at sikre, at nedlukningen sker på forsvarlig vis.

Beliggenhed. Beliggenhed. Beliggenhed.

Midt på en offentlig strand ved Gl. Skagen er ruinen af et gammel sommerhus blevet sat til salg. Det faldefærdige sommerhus er bygget i 1903, men det afspejles ikke ligefrem i prisen.

Sommerhuset på 140 kvadratmeter er sat til salg for den nette sum af 7,5 millioner kroner.

Ejendomsmægleren, der står for salget, har allerede flere interesserede købere, og fælles for dem alle er, at huset ved et eventuelt køb med garanti skal rives ned og erstattes af et nyt.

Vagterne på Olympic Stadion i Baku var hurtige til at reagere, da de spottede to danske fans på lægterne med et regnbueflag under lørdagens EM-kvartfinale mellem Danmark og Tjekkiet.

Få minutter senere var flaget revet ud af hænderne på den danske fodboldfan Kristoffer Føns, der havde taget flaget med til Aserbajdsjan.

Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, har siden da oplyst, at konfiskationen ikke var på opfordring fra fodboldforbundet. Det skriver britiske Sky Sports tirsdag.

Det britiske medie melder samtidig, at UEFA nu har åbnet en sag for at undersøge episoden yderligere.

***

Nu skal vi kun sove én gang mere, inden Danmark skal spille semifinale ved EM. Vi glæder os massivt til at følge og dække kampen for jer på TV2.dk.

Dagens overblik er tilbage i morgen, vi læses ved.

Søndag offentliggjorde Israel nye tal, der viser, at Pfizer-vaccinens evne til at beskytte mod Delta-varianten er langt mindre i forhold til vaccinens oprindelige effektivitet mod coronavirus.

Således beskytter to stik med vaccinen ifølge studiet kun 64 procent i forhold til tidligere 94,3 procent, når det handler om infektioner og "symptomatisk sygdom".

Men flere eksperter, TV 2 har talt med, maner til besindighed oven på nyheden fra det israelske sundhedsministerium.

Først og fremmest skyldes det, at Pfizer-vaccinen ifølge det israelske studie fortsat beskytter 93 procent mod alvorlig sygdom og indlæggelse.

- Vi skal være meget opmærksomme på, hvad vi taler om her. For selvom man kan blive smittet og smitte andre med Delta-varianten, så beskytter vaccinen stadig mod alvorlig sygdom, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimental virologi ved Københavns Universitet.

Samtidig påpeger professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet, Camilla Foged, at Israel ikke har offentliggjort datagrundlaget og metoden bag studiet.

- Derfor forholder jeg mig endnu en smule skeptisk til de her tal, siger hun.

Det særlige ved Delta-varianten er, at den er langt mere smitsom end tidligere varianter af coronavirus, og derfor er den mange steder i verden ved at blive den mest udbredte variant.

Delta-varianten udgør eksempelvis 90 procent af alle coronasmittede i Israel. I Danmark er varianten også dominerende og udgjorde således knap to tredjedele af alle registrerede smittetilfælde herhjemme i sidste uge.

Og mens de israelske tal viser, at Pfizers vaccine er omkring 30 procent mindre effektiv mod Delta-varianten, tegner en ny britisk undersøgelse dog et lidt mere positivt billede.

De britiske tal viser nemlig, at to stik med vaccinen beskytter 88 procent mod smitte, hvilket dog også er et fald i forhold til de 93 procents effektivitet mod den britiske variant – den såkaldte alpha-variant.

Professor i virologi og immunologi ved Oxford University, Astrid Iversen, hæfter sig ved, at Israel er et af de lande i verden, der er længst fremme med at vaccinere – og derfor har et stort datagrundlag.

Alligevel mener hun også, at de nye tal fra både Storbritannien og Israel skal tages med et gran salt, fordi der i øjeblikket hele tiden kommer ny data ind.

- Når det er sagt, så viser tallene jo, at vaccinerne ikke beskytter os 100 procent, og derfor skal vi selvfølgelig tage Delta-varianten alvorligt, siger hun.

Risikoen er ifølge Astrid Iversen, at smittetrykket med Delta-varianten bliver så højt, at der trods en stor andel vaccinerede kan komme mange indlæggelser blandt ældre og udsatte personer, fordi de ikke opnår lige så stor beskyttelse af vaccinationen.

- Selvom færre smittede nu bliver indlagt, kan det blive til en del, hvis smitten løber løbsk, vurderer hun på baggrund af de nyeste indlæggelsesdata fra Storbritannien.

- Heldigvis ser de indlagte dog ud til at være mindre alvorligt syge, tilføjer Astrid Iversen.

Samtidig påpeger hun, at vi ikke kender meget til risikoen for senfølger for personer, der bliver smittet, selvom de er vaccineret.

Astrid Iversens bekymringer bakkes op af de to andre professorer.

Pfizer er klar til at udvikle ny vaccine

Allan Randrup Thomsen påpeger et yderligere problem, hvis det viser sig, at vaccinens effektivitet er mindsket, og at større grupper i befolkningen dermed smittes.

For når virus smitter, er der risiko for udvikling af nye varianter, som kan skabe nye udfordringer, forklarer han.

- Jo større opformering du har af virus, desto større risiko er der for at, der opstår mutationer med uheldige egenskaber, vi ikke vil have, siger Allan Randrup Thomsen.

Selvom de nye tal skaber bekymrede miner hos eksperterne, er der ifølge Camilla Foged dog også gode muligheder for at beskytte mod nye virusvariationer, hvis ikke smittetrykket stiger voldsomt.

Hun arbejder i øjeblikket med teknologien bag Pfizers og Modernas vacciner – den såkaldte mRNA-vaccine – som har gode muligheder for hurtigt at blive opdateret, så den kan imødegå nye varianter af coronavirus.

- Den proces er sandsynligvis allerede i gang hos producenterne, men den her nyhed fra Israel sætter måske endnu mere skub i processen, siger Camilla Foged.

Pfizer Danmark oplyser da også til TV 2, at medicinalfirmaet tager ”en række skridt for at være klar i tilfælde af, at en variant bliver i stand til at modstå beskyttelse fra vaccinen”.

- Blandt andet et studie af en tredje dosis af vores eksisterende vaccine samt et fase 1-studie, som kan danne grundlag for en fleksibel proces omkring tilpasning af vaccinen, skriver Pfizer til TV 2.

I Israel diskuterer man ifølge avisen The Times of Israel i øjeblikket muligheden for at ’booste’ de svageste i samfundet med et tredje stik af den nuværende Pfizer-vaccine for at styrke deres immunforsvar.

Ifølge Astrid Iversen finder en lignende debat sted i Storbritannien, og hun vurderer, at det kan være hensigtsmæssigt at overveje et tredje stik for dele af befolkningen.

- Der foregår mange studier i øjeblikket, og i efteråret tror jeg, vi vil have en bedre forståelse af, om der er behov for at booste nogen. Så man skal måske have i baghovedet, at det kan blive relevant, og derfor vil det være fornuftigt at planlægge efter det, så man har vacciner nok, siger hun.

Lægemiddelstyrelsens repræsentant i Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) godkendelseskomité, Kirstine Moll Harboe, siger til TV 2, at det er for tidligt at konkludere noget på tallene fra Israel.

- Det får ikke os til at ændre anbefalingen eller til at ændre godkendelsesgrundlaget for vaccinen. EMA og de nationale lægemiddelmyndigheder holder løbende øje med den nye viden, der kommer, og vurderer så på baggrund af det, om der skal være nye anbefalinger, siger Kirstine Moll Harboe.

Hun hæfter sig ved, at tallene viser en høj effektivitet mod alvorlig sygdom. Derfor skal vaccinerede danskere ikke være bekymrede, lyder det.

- Vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom og død også over for Delta-varianten, hvis man har fået to stik med Pfizer eller Moderna, så er man godt beskyttet, siger Kirstine Moll Harboe.