Kontakttallet er beregnet til 1,2. Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.

I sidste uge blev det beregnet til 0,9.

Når kontakttallet er over 1, betyder det, at pandemien er i vækst. Tallet fortæller, hvor mange personer én smittet giver smitten videre til.

Samtidig er der ifølge SSI det seneste døgn registeret 542 nye smittede - det højeste antal i en måned. Det samlede antal indlagte stiger med 3 til 43, og der er ét nyt dødsfald hos en coronapatient det seneste døgn.

Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, ser smittetallene som udtryk for, at den mere smitsomme Delta-variant nu har taget over.

- Tallene er ikke overraskende. Dels har vi lettet på restriktionerne, og det giver en øget smitterisiko. Dels er den mere smitsomme Delta-variant på vej til at overtage billedet. Det, vi kan gøre, er at få vaccineret så mange som muligt, siger han til Ritzau.

Om det stigende kontakttal oplyser Sundhedsministeriet, at Delta-varianten, som er mere smitsom, har en betydning, men at tallet også er forbundet med usikkerhed på grund af ændringer i testadfærd.

- Fortsat vigtigt at følge anbefalinger og at lade sig vaccinere, skriver ministeriet på Twitter.

Det stigende smittetal får dog ikke umiddelbart alarmklokkerne til at ringe hos Eskild Petersen.

- Vi står i en situation, hvor vi har rigtig god kontrol over epidemien. De sorte skyer i horisonten hedder flere nye varianter og en vaccinedækning, der endnu ikke er der, hvor vi gerne vil have den, siger Eskild Petersen til Ritzau.

Smittetallene og indlæggelsestallene i Danmark er i øjeblikket lave, men den smitsomme Delta-variant er på kort tid begyndt at fylde blandt de smittede.

I andre lande er varianten nu den dominerende, blandt andet i England. I Norge har myndighederne udskudt fjerde fase af genåbningen på grund af Delta-varianten.

Siden det første Delta-tilfælde blev påvist i Danmark i uge 13, er der i alt fundet 664 smittetilfælde med den særlige variant, og Statens Serum Institut (SSI) forventer, at varianten indenfor "meget kort tid" vil være dominerende i Danmark.

Instituttet følger nøje Delta-varianten og dens udvikling herhjemme.

- Der er stor international bekymring for den klart mere smitsomme Delta-variant, og vi ser nu stigende antal af tilfælde, der er smittede med denne variant. Vores strategi har været at forsinke fremvæksten af Delta-varianten mest muligt, og bruge tiden på at få flest muligt vaccineret. Så det er lidt et kapløb, siger SSI’s direktør, Henrik Ullum, i en pressemeddelelse.

SSI er opmærksomme på Delta-variantens udvikling, blandt andet fordi den viser en nedsat følsomhed over for antistoffer efter første vaccinestik. Efter to stik skulle vaccineeffekten dog være bevaret.

Omfattende brande i Amazonas og illegal skovfældning i junglen har fået USA's præsident Joe Biden til at bruge skrappe midler over for Brasiliens præsident Jair Bolsonaro.

Indtrængende bønner fra Brasiliens regering om at få støtte på én milliard dollars til at redde junglen er besvaret med et kontant nej fra Det Hvide Hus.

Ifølge CNN bad Bolsonaro på et klimatopmøde i april præsident Biden om at engagere sig personligt i at redde Amazonas. Men der er ikke kommet penge fra Washington.

Og mandag er forhandlingerne mellem Washington og miljøministeriet i Brasilia simpelthen gået i stå, siger brasilianske embedsmænd til nyhedsbureauet AP.

Joe Bidens klimaambassadør, John Kerry, gjorde allerede i foråret klart, at Bolsonaro først skal levere bevis på sin vilje til selv at gøre en indsats i redningsarbejdet. Det fastslog Kerry dengang på Twitter.

Her hed det, at USA vil se øjeblikkelig handling fra den brasilianske regering samt et samarbejde med den indfødte befolkning, hvis liv skal beskyttes i junglen. De må ikke udsættes for den fortsatte ulovlige skovfældning, der truer deres tilværelse.

Og siden da har USA ventet uden at se resultater, der overbeviser i Washington.

Samtidig støttes mistilliden i USA af, at Norge har indstillet sin særlige indsats i Amazonas på grund af problemer med at få samarbejdet med den brasilianske regering til at fungere.

Løfter fra Brasilien om at mindske skovfældningen med 30-40 procent på ét år betvivles af en lang stribe organisationer og Hollywood-stjerner med Jane Fonda i spidsen. Samtidig har skuespilleren Leonardo DiCaprios miljøbevægelse, Earth Alliance, kastet millioner ind i kampen om Amazonas.

Ifølge BBC har også 200 grupper i Brasilien appelleret til præsident Biden om at lade være med at lave nogen aftale med Jair Bolsonaros regering. Blandt støtterne er den verdensberømte sanger Gilberto Gil og sangskriveren Caetano Veloso. Det er folk, der kan bevæge den almindelige brasilianer.

Men situationen i Brasilien er i dag værre end tidligere. Det gælder den illegale nedhugning af junglen. Det gælder brandene, der forværres af langvarig tørke.

Sæsonen for brandene går fra maj til oktober. Og situationen er allerede mere truende end sidste år, hvor Amazonas blev ramt af 103.000 brande, skriver France24.

Det samlede billede sidste år bød på nedbrænding af et område svarende til halvdelen af Danmark, fremgår det af den amerikanske miljøplatform Mongobay. Omkring to millioner træer blev samtidigt ulovligt fældet.

Organisationen gør opmærksom på, at fældning og brande går hånd i hånd. Først fældes træerne i junglen i regntiden fra december til april. Når tørtiden kommer fra maj til oktober, brændes resten af, således at jorden kan bruges til landbrug, siger organisationens forskningsdirektør, Matt Finer.

Oftest drives kvæg ind på de nye stykker jord, men de bruges også til at dyrke sojabønner.

Brasilien kappes med USA om at være verdens største leverandør at soja til fødevarer og til foder til landbrug i USA, Europa, Afrika og Sydamerika.

De brasilianske landmænd mener selv at have brug for mere jord. Men sammenligner man Brasilien med Europa, har hver brasilianer 12 gange så meget jord, som hver tysker eksempelvis har.

Præsident Bolsonaro siger selv, at han gør en betydelig indsats. Han har netop underskrevet et dekret, som forbyder brug af ild udendørs de næste fire måneder. Og han har sat militæret ind mod den illegale skovfældning, skriver Reuters.

Men regeringens indsats anklages for at være et ”røgslør”. Anklagen kommer blandt andet fra Mario Astrini fra miljøorganisationen Climate Observatory.

Skeptikerne henviser til, at 17.000 bøder for brande og skovfældning simpelthen ikke er blevet indkrævet. For regeringen har givet mulighed for at appellere bøderne så længe, at de bliver juridisk forældet. Samtidig har landets miljøagentur fået sit budget skåret ned, og det må ikke ansætte nye folk, skriver bureauet Reuters.

Derfor er der stigende skepsis i Washington. Og mens diplomaterne opgiver at tale sammen, brænder junglen igen – og ifølge Bloomberg brænder skoven i år endnu mere end de sidste 17 år.

Mens Delta-varianten er blevet den dominerende i Danmark, lander potentielt bekymrende nyheder fra Israel.

Et nyt studie viser nemlig, at Pfizer-vaccinen er mindre effektiv mod netop denne variant end de øvrige. Ifølge det foreløbige studie er effektiviteten af vaccinens evne til at forhindre smitte dalet fra 94,3 procent til 64. Det skriver Israel Times.

Fra Israels sundhedsministerie lyder det dog, at vaccinen stadig beskytter særdeles godt mod indlæggelser og alvorlige symptomer. Her viser studiet en effektivitet på 93 procent.

Omtalen af studiet indeholder ikke information om datasættets omfang.

Nyheden har i samspil med landets stigende smittetal fået debatten om en tredje dosis af vaccinen til at rulle i det israelske. Og den nye premierminister Naftali Bennet har sammen med landets sundhedsminister bedt sundhedsmyndighederne undersøge behovet for det såkaldte booster-skud.

Søndag anbefalede det israelske sundhedsministerie landets borgere med nedsat immunforsvar at få et tredje skud af Pfizer-vaccinen – også selvom vaccineproducenten selv endnu ikke har anbefalet det.

I april lød det fra Pfizers topchef Albert Bourla, at fuldt vaccinerede personer "sandsynligvis" skal have et tredje stik inden for et år for fortsat at være beskyttet mod virussen. Derefter vil også en årlig genvaccinering kunne komme på tale.

- Men det er alt sammen noget, vi skal have bekræftet, sagde Albert Bourla.

Ifølge Financial Times har også de britiske sundhedsmyndigheder dokumenteret et fald i Pfizer-vaccinens effektivitet mod Delta-varianten.

I maj lød det fra myndighederne, at vaccinen er 88 procent effektiv mod den nye variant, mens tallet var 93 procent mod den britiske.

Til nyhedsbureauet Reuters har en talsperson fra Pfizer afvist at kommentere på studiet fra Israel. Derimod har personen argumenteret for, at anden research viser, at antistoffer fremkaldt af vaccinen er i stand til at neutralisere alle testede varianter. Herunder Delta.

I en mail til TV 2 skriver Pfizer Danmark om det israelske studie:

- Dataene er endnu ikke publicerede og skal vurderes yderligere, før vi kan udtale os.

Samtidig skriver Pfizer, at deres vaccineteknologi "gør os i stand til at tilpasse vores vaccine hurtigt, hvis der skulle opstå mutationer, der skaber behov for det".

Seneste udmelding fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) var 1. juli, at det "ser ud til", at de fire godkendte vacciner i EU – herunder Pfizer – beskytter mod alle coronavarianter.

De seneste to uger har 90 procent af de nye smittetilfælde i Israel været af Delta-varianten, skriver Israel Times.

Indien har allerede været hårdt ramt af coronapandemien, og med en forventning om at en tredje bølge står for døren, er mange nu desperate efter at blive vaccineret mod virussen.

Men vaccineudrulningen er gået langsomt i det folkerige land. Og derfor har kyniske svindlere udset sig muligheden for at udnytte situationen.

Vores største bekymring er, hvad de har sprøjtet ind i vores kroppe

Senest har politiet ifølge New York Times anholdt 14 personer, som anklages for at være en del af et svindelnummer, hvor borgere har fået en indsprøjtning med en ukendt substans i stedet for en covid-19-vaccine.

- Et velorganiseret syndikat er involveret i de her falske vaccinationer. Vi er nødt til at være på vagt fra nu af, siger Vishwas Patil fra indisk politi til Deutsche Welle (DW).

Svindlen skal være foregået på en række private vaccinationsklinikker i storbyerne Mumbai og Kolkata, og mindst 2600 indere formodes at have fået en indsprøjtning med de falske vacciner, skriver Hindustan Times.

I Mumbai formoder politiet, at der er blevet fyldt saltvand eller destilleret vand i brugte vaccineglas, mens der i Kolkata er bekymring for, at der kan være anvendt amikacin, der er et antibiotikum, som anvendes til en række bakterieinfektioner.

Ofrene troede, at de modtog et stik med AstraZenecas vaccine, som i Indien går under navnet Covishield.

Et yngre, kvindeligt medlem af det indiske parlament, Mimi Chakraborty, er blandt de borgere, som er blevet snydt.

Hun modtog en invitation til at blive vaccineret i et af de falske vaccinecentre og fik sprøjtet en endnu ukendt væske i skulderen 22. juni. Kort efter blev hun syg, men det vides ikke, om sygdommen blev udløst af den substans, hun var blevet injiceret med.

35-årige Hiren Mehta og hans kone var blandt dem, der blev snydt af de falske vaccinecentre i Mumbai, og selvom parret ikke har oplevet nogen bivirkninger, er de bekymrede og vrede over svindlen.

- Vores største bekymring er, hvad de har sprøjtet ind i vores kroppe. Og at finde ud af, hvornår vi så kan få vores første dose, for den tredje bølge nærmer sig, siger han til The Straits Times.

Mange af ofrene for bedrageriet blev mistænksomme, da de ikke modtog en besked fra de indiske myndigheder, som bekræftede deres vaccination.

Da de henvendte sig til myndighederne, blev vaccinationsstederne undersøgt og bedrageriet afsløret. Blandt andet er der fundet glas med falske labels.

Den indiske regering forsøger at bagatellisere skandalen og siger, at der er tale om isolerede tilfælde.

- Vi har vaccineret over 330 millioner mennesker. Tilfælde med falske vacciner kan nemt opdages i det øjeblik, at du ikke modtager en besked fra CoWin-appen. Vi er i kontakt med delstatsmyndighederne og retsforfølger gerningsmændene, siger Lav Agarwal fra sundhedsministeriet ifølge DW.

I delstaten Vestbengalen har myndighederne valgt at suspendere alle vaccinationer udover på hospitaler, mens man gennemgår sine retningslinjer for vaccinationscentre.

Selvom Indien de seneste uger har fået sat skub i vaccineprogrammet, har kun en femtedel af befolkningen indtil videre fået første stik, mens knap fem procent er færdigvaccineret mod covid-19, viser tal fra New York Times' database.

Samtidig har en besværlig procedure med at registrere sig til en vaccinetid samt ulige vaccinepriser gjort mange frustrerede.

- Det er ikke overraskende, at mange indere bliver ofre for vaccinesnyd. Selv folk i middelklassen panikker, siger Vineeta Bal, forsker ved Det Nationale Institut for Immunologi, til DW.

I et søgsmål indgivet i højesteretten i Mumbai skriver domstolen, at det er "virkelig chokerende, at der er et stigende antal sager med falske vaccinationer".

De seneste uger har svindlere også forsøgt at udnytte bekymringerne i Indien ved at sælge falsk medicin og brandslukkere, man udgav for at være iltbeholdere.

For nylig blev det også afsløret, at over 100.000 indiske coronatest var forfalskede af svindlere, der forsøgte at tjene hurtige penge på krisen.

Mandag morgen brød et sjældent syn bølgerne under Storebæltsbroen, da en 154 meter lang, russisk atomdreven ubåd sejlede mellem betonbenene.

Forsvarskommandoen bekræfter over for TV 2, at den russiske ubåd er i dansk farvand med kurs mod Skt. Petersborg. Der skal den i slutningen af juli deltage i arrangementet 'Flådens Dag'.

Den atomdrevne ubåd er døbt 'Orel' og har kapacitet til både krydsermissiler og torpedorør.

Ditte Dyreborg, der er orlogskaptajn og ubådsekspert, fortæller, at det er en af verdens største ubådstyper.

- Det er en jagtubåd, hvis formål er at uskadeliggøre hangarsskibsgrupper, siger hun om ubådstypen, der er bygget under Den Kolde Krig.

'Orel' er svær at overse - den måler 154 meter i længden og 20 meter i bredden og kan sejle med mere end 50 kilometer i timen under vandet.

Og selv om båden har plads til mere end 100 personer om bord, kan den være svær at spore, fordi den blandt andet er bygget af en særlig type stål, fortæller Ditte Dyreborg.

- Man kan sige, at dens magnetiske fingeraftryk er sløret, siger hun.

Ifølge Forsvarskommandoen er det helt udramatisk, at 'Orel' sejler gennem dansk farvand. De peger også på, at ubåden følger de internationale regler for uskadelig passage.

Som et af de "fremmede magters skibe" skal den russiske ubåd sejle direkte igennem det danske farvand uden ophold, og ubåden skal sejle i overfladen af havet.

Ditte Dyreborg påpeger, at ubåden også ville have svært ved at sejle særlig dybt under havoverfladen. For 'Orel' er bygget til meget større vanddybder.

- Den er så stor, at den vil have svært ved at manøvrere rundt i vores farvande, hvor vanddybderne er ret begrænsede. Nogle steder endda så lav, at den ville kunne skrabe bugen mod havbunden, hvis den vovede sejlads med stor hastighed, siger hun.

De danske have ligger cirka halvvejs på ubådens rute - turen går fra de arktiske have, nord om Norge, forbi Danmark, ind i Østersøen for til sidst at ende i Den Finske Bugt ved Sankt Petersborg.

Det kan lyde af en lang sejltur, men ubådene er bygget til langtidsfart. Ifølge Ditte Dyreborg kan de sagtens sejle tre-fire måneder uden ophold ved land.

- Og så er det første, der løber op, ikke brændstoffet - det er fødevarerne, siger hun.

'Flådens dag' er ikke kun et russisk fænomen - det findes blandt andet også i Danmark og Storbritannien.

Men uanset hvor arrangementet afholdes, er målet det samme, lyder det fra Ditte Dyreborg.

- Det handler om at vise styrke. Både over for sin egen befolkning, for regeringen og omverdenen, siger hun.

Derfor er hun heller ikke i tvivl om, at missilerne ombord på ubåden er aktive.

- Det svarer jo til, at man i stedet for at vise en knyttet næve med et boldtræ, viser en fremstrakt hånd med en buket blomster i, siger Ditte Dyreborg.

Det er ikke første gang, at 'Orel' er i Danmark - både sidste år og i 2018 lagde den 154 meter lange ubåd vejen forbi Østersøen for at deltage i flådefejringen i Skt. Petersborg.

For tre år siden passerede fire russiske skibe også Danmark for at deltage i Flådens dag - der var tale om to enorme russiske ubåde og to slæbebåde dansk vand.

Om der de kommende dage vil sejle flere russiske fartøjer under Storebæltsbroen, kan Forsvarskommandoen ikke bekræfte. Det kan de nemlig først i det øjeblik, bådene er i dansk farvand, oplyser de.

Der er fortsat ikke meget, der tyder på, at danske fodboldfans kan flyve til London og se semifinalen ved EM mellem England og Danmark på Wembley på onsdag.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) siger mandag til TV 2, at han har været i kontakt med den britiske udenrigsminister, Dominik Raab, for at høre, om der kan slækkes på reglerne. Men umiddelbart lader det ikke til at være muligt.

- Jeg er nødt til at sige, at svarene har været ret konsekvente. Briterne har strakt sig så langt, som de kunne i lyset af den smittesituation, de står i. Det er - desværre - en påmindelse om, at vi stadig står i en pandemi, siger Jeppe Kofod til TV 2.

Der er allerede indgået en aftale mellem de britiske myndigheder og det europæiske fodboldforbund UEFA om fans på stadion til semifinaler og finalen, som alle spilles på Wembley. Den indebærer, at der til finalen kan komme 1000 fans fra Danmark på stadion, hvis Danmark når dertil.

Men den model har briterne indtil nu afvist at udvide til også at gælde semifinalen, og den danske udenrigsminister giver ikke mange forhåbninger om, at det kommer til at ændre sig.

- Vi kunne ønske, det var anderledes, men det er i sidste ende briternes afgørelse, siger Jeppe Kofod.

Reaktionen fra Jeppe Kofod kommer dagen efter, at Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre krævede handling fra den danske udenrigsminister.

Partierne mener, det er stærkt utilfredsstillende, at fans fra Danmark ikke kan overvære en af de største kampe i dansk fodboldhistorie og har opfordret Jeppe Kofod til at kontakte den britiske regering for at få blødt reglerne op.

Vi holder EM på et tidspunkt, hvor der stadig er en corona-pandemi. Det må vi leve under

Så sent som i weekenden afslog de britiske myndigheder at slække på de skrappe indrejserestriktioner. De skal være med til at forhindre yderligere spredning med deltavarianten, som er udbredt og har medført øgede smittetal i Storbritannien.

De nuværende regler betyder, at rejsende skal gå i ti dages isolation ved ankomst til Storbritannien, og det gør det i praksis umuligt for danskere bosat uden for Storbritannien at overvære kampen.

Til gengæld er Danmark blevet tildelt cirka 6000 billetter til Wembley, som danskere bosat i Storbritannien kan købe. Det havde 4800 personer gjort mandag formiddag, oplyste DBU.

Problemstillingen med stramme restriktioner for fans er langt fra ny under dette EM.

Til Danmarks sidste gruppespilskamp mod Rusland var der eksempelvis ikke russere på stadion, og i ottendedelsfinalen mellem Danmark og Wales i Amsterdam tillod de hollandske myndigheder ikke indrejse fra fans fra Wales på grund af frygt for forhøjet smitterisiko.

Jeppe Kofod erkender, at vi også i Danmark har haft restriktioner, som har gjort det det meget svært for udenlandske fodboldfans at se deres hold spille, og at de ikke er blevet ændret, fordi der er EM.

Den danske udenrigsminister forstår, hvis fans er skuffede, men siger også, det er svært at lave om på.

- Vi holder EM på et tidspunkt, hvor der stadig er en coronapandemi, og hvor lande har nogle ret omfattende indrejserestriktioner. Det må vi leve under. Jeg synes, det vigtigste er, at vi møder frem på banen og spiller så godt, vi overhovedet kan, siger han.

Danmarks kamp mod England fløjtes i gang onsdag klokken 21.