Uregelmæssig menstruation er noget, som mange kvinder gennem tiden har døjet med.

Kvinders månedlige cyklus kan nemlig blive påvirket af mange ting som eksempelvis stress og sygdom. Og nu tyder noget på, at vaccinen mod covid-19 måske også kan skrives på listen.

For ændringer i menstruationen er noget, som flere kvinder over hele verden har oplevet som en mulig bivirkning efter at være blevet vaccineret mod covid-19.

Det gælder også danske kvinder, oplyser Lægemiddelstyrelsen til TV 2.

Indtil videre har Lægemiddelstyrelsen fået indberetninger fra 47 vaccinerede danske kvinder. Det gælder både kvinder i overgangsalderen og i den fødedygtige alder. Og det gælder efter både første og andet stik.

- Lægemiddelstyrelsen er i gang med at vurdere indberetningerne i forhold til uregelmæssige blødninger og ser i den forbindelse på, om andre sygdomsforhold kan have været årsag eller medvirkende årsag til blødningsforstyrrelserne, oplyser styrelsen i et skriftligt svar.

Ifølge de tal, som TV 2 har modtaget, kommer 24 af de 47 indberetninger fra kvinder, der har fået vaccinen fra AstraZeneca, som der er uddelt over 150.000 doser af i Danmark.

19 indberetninger vedrører vaccinen fra Pfizer, som over tre millioner danskere har modtaget en dose af.

Derudover er der kommet 3 indberetninger i kølvandet på vaccinen fra Johnson & Johnson, mens kun 1 indberetning omhandler vaccinen fra Moderna. I alt har næsten 3,5 millioner danskere fået første stik.

I Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) hilser man de danske kvinders indberetninger velkomne.

Det er nemlig en forudsætning for at kunne vurdere, om der er en sammenhæng med vaccinerne, hvilket ifølge formanden Annemette Windfang Lykkebo er muligt.

- Vi kan ikke afvise, at en vaccine giver anledning til uregelmæssigheder. Spørgsmålet er, om det betyder noget for kroppen, siger Annemette Windfang Lykkebo, der også er ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Sygehus Lillebælt.

Hun stiller sig tvivlende over for, at der i forbindelse med blødninger hos kvinder i overgangsalderen er en sammenhæng med vaccinen.

- Hvis man bløder efter overgangsalderen, er det vigtigt at søge læge, for det kan være tegn på celleforandringer. Så det er vigtigt, at man ikke tror, det kun kan være en eventuel vaccination, siger Annemette Windfang Lykkebo.

Også fra britiske eksperter lyder det, at der kan være en sammenhæng mellem kvinders uregelmæssige blødninger og vaccinerne.

I Storbritannien har 3958 ud af 22 millioner vaccinerede kvinder ifølge mediet Business Insider indberettet ændringer af konsistens, blødningsstyrke og -periode.

Hos nogen er menstruationen helt udeblevet. Hos andre er det omvendte sket - nemlig at kvinder efter overgangsalderen pludselig er begyndt at bløde igen.

- Vi ved ikke endnu, om det er vaccinen, der forårsager disse forandringer – det er ikke blevet studeret. Det er muligt, at vaccinerede kvinder er mere tilbøjelige til at bemærke ændringer, især efter at have hørt om andres oplevelser, siger doktor Victoria Male, der er reproduktionsimmunolog ved Imperial College i London ifølge BBC.

Ifølge den britiske ekspert har der sågar været eksempler på, at kvinder, der tager hormoner for at stoppe deres menstruation, alligevel har fået blødning efter vaccination. Og ifølge Kate Clancy, der er medicinsk antropolog, har også transkønnede rapporteret om blødninger, skriver BBC.

Endnu er der ikke offentliggjort større studier om kvinders cyklus og vaccination mod covid-19.

Et mindre studie af kvinder i Wuhan i Kina viste dog allerede i september sidste år, at flere kvinder, der har været smittet med coronavirus, har oplevet en ændret cyklus.

Det er dog også et af de eneste studier, der er.

For i de indledende studier af vacciner mod coronavirus indsamlede forskerne ikke data om kvinders menstruation, siger Jane van Dis til mediet The Lily, der er et medie under Washington Post skrevet for og af kvinder.

Jane van Dis er gynækologisk overlæge og direktør for et sundhedsnetværk for kvinder, Maven Clinic.

- Alle var chokerede og overraskede over at få at vide, at vaccinen måske har kortsigtet og begrænset påvirkning af menstruationscyklussen. Set i bakspejlet tænkte alle, hvorfor vi ikke havde spurgt (om kvinders cyklus i studierne, red.), siger hun.

Både senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital oplyser til TV 2, at de ikke har kendskab til ændringer i menstruationen hos kvinder med svære senfølger – men at det heller ikke er noget, der bliver spurgt systematisk ind til.

Lægemiddelstyrelsen kan endnu ikke oplyse yderligere om de danske indberetninger, da de er ved at blive gennemgået for blandt andet alder.

1. juni gik Sundhedsministeriets nye app med sundhedskortet i luften, og når man åbner app'en, bliver man spurgt, om man har husket at tage stilling til organdonation.

Efter 30 dage med app'en var der kommet 51.960 nye registreringer. Det viser tal fra Dansk Center for Organdonation.

De knap 52.000 registreringer svarer til antallet af registreringer på et helt gennemsnitsår.

- For det første underbygger det den viden, vi har om, at to ud af tre allerede har taget stilling, men ikke har fået det registreret. Sådan en påmindelse her er super effektiv overfor dem. Det er virkelig effektivt og super godt for alle, siger Helle Haubro Andersen, som er centerleder i Dansk Center for Organdonation.

Hun erkender, at sådan noget som påmindelsen ikke får dem, der er i tvivl, til at blive mere afklaret, men at det i hvert fald minder danskerne om at tage stilling.

Og årsagen til den store tilvækst, tror hun, helt og holdent kan tilegnes app'en. På en normal måned kommer der løbende 4000-5000 registreringer sammenlignet med de knap 52.000, efter at den digitale løsning er søsat.

- Det er bare blevet rigtigt simpelt at finde vej til registreringen, når man går ind i sin sundhedsapp, siger Helle Haubro Andersen.

Hanne Jensen er en af dem, som har stået på venteliste til et par nye lunger. Hun var syg med kol og blev i 2014 meget syg. Hendes lungefunktion lå på under 20 procent, og lægerne begyndte for første gang at tale om, at en lungetransplantation kunne være en løsning.

Hanne Jensen ventede knap tre år, og til sidst havde hun opgivet.

- Til sidst lå jeg bare i en seng og kunne ikke tale. Jeg kunne ingenting, og på det tidspunkt troede jeg, at det var slut. Det var en barsk erkendelse at komme frem til, men jeg havde det sådan, at jeg bare ville have fred, fortæller Hanne Jensen.

Den dag i 2017, hvor hun fik opkaldet om, at der var et par lunger til hende, husker hun stadig i dag.

- Det var surrealistisk, da opringningen kom. Det var helt fantastisk.

I maj 2017 fik Hanne Jensen et par nye lunger, det ændrede hendes liv, og i dag har hun det efter eget udsagn "rigtig godt". Selvom hun skal passe på under corona, kan hun deltage i alle de ting, hun ellers ikke har måttet.

De nye registreringer betyder, at 26 procent af alle danskere over 15 år nu står registreret i organdonorregistret. Når man registrerer sig, betyder det ikke nødvendigvis, at man siger ja til at donere organer, da det indbefatter danskere, der har taget stilling – og dermed både dem, der har sagt ja og nej til at donere organer.

Ifølge Helle Haubro Andersen er det et fåtal, der siger nej, når de registrerer sig. Cirka seks procent af de registrerede ønsker ikke at donere organer.

- Men for os og for samfundet er det også vigtigt, at man har tilkendegivet sin stillingtagen. For man hjælper sin familie og sine nærmeste pårørende, så de ikke skal tage stilling til det, hvis der nu skulle ske én noget.

Nogle vil måske mene, at hvis man vil være organdonor, må man selv opsøge det og tilmelde sig. Så hvorfor er det nødvendigt for jer at opsøge folk på den her måde for at få dem til at tage stilling?

- Det er en venlig påmindelse om, at det er vigtigt at tage stilling til, og man kan jo bare lade være og trykke påmindelsen væk, hvis man ikke vil registrere sig.

- Det er vigtigt at få flere organdonorer, fordi der er patienter, som står på venteliste til et nyt organ og får livet tilbage, hvis de bliver transplanteret, siger Helle Haubro Andersen.

Såfremt man ikke har taget stilling til, hvorvidt man vil donere organer eller ej, kan ens pårørende beslutte det på ens vegne, hvis der skulle ske én noget.

I 2020 fik 403 danskere transplanteret et organ fra enten danske eller udenlandske donorer.

De fleste har set billederne. Folkemængder klædt i rødt og hvidt fokuseret på en storskærm og i fuldstændig eufori, når bolden bliver sparket i modstanderens netmasker.

Coronasmitten er samtidig taget til, og tirsdag blev det nye kontakttal fastsat til 1,2. Det betyder altså, at epidemien er tiltagende.

Spørgsmålet er, om det er fodboldfeberen, der sætter fart på smitten?

Der kan ikke være nogen tvivl om, at den smittestigning, vi ser, er båret af de her events

Fra Styrelsen for Patientsikkerhed lyder det, at der sker smitte i forbindelse med fodboldkampene og de storskærmsarrangementer, der er rundt omkring i landet. Men smitten skyldes også andre ting.

- Vi har igennem hele epidemien set, at der, hvor mange mennesker samles i tæt omgang med hinanden, øges risikoen for smitte. Det billede ser vi også i øjeblikket blandt andet i forbindelse med studenterfejringer og fodboldfestligheder, skriver Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, i en mail til TV 2.

Det er ikke muligt for Styrelsen for Patientsikkerhed at oplyse, hvor mange der er blevet smittet i forbindelse med de fodboldarrangementer, der har været rundt omkring i landet. Det skyldes blandt andet, at der er rigtig mange ukendte kontakter i forbindelse med disse arrangementer.

Derfor er opfordringen fra Anette Lykke Petri, at man downloader smittestop-appen på sin telefon, da det er den eneste måde, at smitteopsporingen kan få fat i ukendte kontakter.

Der er blevet indrapporteret 145 smittetilfælde i relation til de fire kampe, der har været afholdt i Parken.

Men de fejringer, som de danske sejre har forårsaget, vækker bekymring hos eksperter.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, siger, at ved denne slags fejringer er der stor risiko for smittespredning.

- Vi er tæt sammen, og der er sang og højrøstet tale, hvor lungerne virkelig bliver brugt. Alle de elementer bliver kombineret i et stort sammensurium.

Han peger på den tilvækst, der har været i smittetallene. Den kan dog ikke udelukkende tilskrives eksempelvis Danmarks 4-0 sejr over Wales, 4-1 over Rusland eller nogle af de andre kampe.

Der er nemlig også bryllupper og studenterfester, peger han på.

- Vi slapper af på flere fronter og går til bryllupper og studenterfester og ser generelt flere mennesker. Alle har sænket paraderne samtidigt på alle punkter.

Ifølge lektoren står vi på tærsklen til, at smitten kan fordoble sig på tre dage. Derfor håber Viggo Andreasen, at vi kan holde os på den rigtige side af den tærskel, så de resterende kan blive vaccineret.

Viggo Andreasen regner i øvrigt ikke med, at han skal se kampen, da han ikke er fodboldinteresseret.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, kalder følelsen, han har i kroppen forud for onsdagens kamp, for ”moderat uro”.

- For mig at se kan der ikke være nogen tvivl om, at den smittestigning, vi ser, er båret af de her events. Den måde, vi ser folk være sammen på, er opskriften på at sprede den her virus. Vi kan bare håbe på, at den ikke vil ramme alt for mange mennesker, siger han.

Han peger dog på, at der er meget få indlagte i øjeblikket. Samtidig er det primært unge mennesker, der bliver smittet med virussen på nuværende tidspunkt, fordi de endnu ikke er vaccineret.

Både Randrup og Andreasen peger på, at et studie viser, at smitten vil medføre, at knap 1 procent af de smittede vil blive indlagt i løbet af deres sygdomsforløb – selvom de er unge. Men det er ifølge Allan Randrup ikke noget, der vil sætte det danske hospitalsvæsen under pres.

- Men det er trods alt individer, der bliver syge, når man strengt taget kunne undgå det.

Allan Randrup Thomsen skal se kampen derhjemme. Det er det sikreste, siger han.

Begge eksperter råder dem, der skal deltage i fodboldarrangementer onsdag, til at blive testet forud for deltagelse.

Derudover råder Allan Randrup til, at man bliver testet på fjerdedøgnet efter deltagelse.

Og til sidst har han et råd, han tvivler på, er realistisk:

- Så vidt som muligt, hold afstand og undgå de situationer, hvor folk står allertættest.

Kampen mellem Danmark og England spilles på Wembley i London klokken 21 dansk tid.

55,4 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, var med den mere smitsomme Delta-variant. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er dog kun omkring hver tredje prøve fra sidste uge, som er blevet analyseret, så der kan være usikkerhed om, hvor meget varianten præcist fylder i den danske epidemi.

Dermed kan billedet også ændre sig en smule, i takt med at en større del af coronaprøverne bliver analyseret for, hvilken variant de udspringer fra.

Delta-varianten blev først registreret i Indien i oktober sidste år, mens det første tilfælde i Danmark blev opdaget i april.

I midten af juni udgjorde varianten bare 6,4 procent af de positive prøver, men den har været i fremdrift i Danmark og blev altså den dominerende i sidste uge.

Delta-varianten er mere smitsom end Alpha-varianten, der tidligere var kendt som den britiske variant.

Det er derfor, at den har kunnet udkonkurrere Alpha-varianten og nu er den dominerende.

Samtidig vurderes Delta-varianten at føre til alvorligere sygdomsforløb, ligesom at vacciner ikke vurderes at være helt så effektive. De virker dog stadig.

Samlet er der registreret 1106 smittetilfælde med Delta-varianten i Danmark.

Delta-varianten er tidligere blevet kaldt den indiske variant, da den først blev set her. Det har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dog droppet.

I stedet henvises der nu til coronavarianter med bogstaver fra det græske alfabet. Det sker for at undgå stigmatisering af bestemte lande.

Yderligere 689 personer er det seneste døgn registreret smittet med covid-19, viser tal fra Statens Serum Institut onsdag.

55,4 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, var med den mere smitsomme Delta-variant, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De smittede er fundet på baggrund af 97.026 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Ifølge Troels Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet og medlem af Statens Serum Instituts ekspertudvalg for modellering af covid-19, er de nye tal et tegn på, at smitten er i vækst.

- Det fortæller os, at vi helt sikkert er på vej op, desværre med en foruroligende hastighed, siger han og fortsætter:

- Heldigvis dog i et samfund, der er mestendels vaccineret. Så vi er også nogle, der kan tåle det. Men det er ikke en god udvikling.

Ifølge Troels Petersen er det ikke tiden til at trække på skuldrene og lade stå til. Alligevel er der heller ikke grund til panik, blandt andet fordi at vaccinerne bliver mere og mere udbredte:

- Vi kan tillade os at trække meget mere på skulderen, end vi kunne tidligere. Men jeg synes ikke, vi er der, hvor det bare kan få lov at løbe løbsk. Lige nu har virus tempoet til at kunne det, siger Troels Petersen.

- De unge kan bære sygdommen og smitte de ældre, der ikke er 100 procent beskyttet. I hvor høj grad det kommer til at ske, kommer an på, hvordan folk opfører sig, og hvor hurtigt vi får rullet vacciner ud.

Andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er 0,71.

Man skal en måned tilbage for at finde en tilsvarende høj andel.

Det er anden dag i træk, at der er registreret flere end 500 nye smittede. Tirsdag var antallet 542 nye coronatilfælde.

Antallet af indlagte falder med 4 til 39. Der er ikke registreret nye coronarelaterede dødsfald.

Stort set alle de amerikanere, som døde med covid-19 i juni, var ikke vaccineret mod virussen.

Sådan lød det søndag fra den førende ekspert inden for infektionssygdomme i USA Anthony Fauci, da han gav et interview på den amerikanske nyhedsstation NBC News på USA's uafhængighedsdag.

Det skriver det amerikanske medie The Hill.

Nærmere bestemt var omkring 99,2 procent af de døde ikke vaccineret.

- Ingen vaccine er perfekt. Men når man taler om at undgå indlæggelser og død, er det virkelig trist og tragisk, at de fleste af dem er undgåelige og forebyggelige, lød det fra Fauci.

67,1 procent af de voksne i USA har fået første stik med en covid-19-vaccine, mens 47,5 procent af den amerikanske befolkning er færdigvaccineret.

En undersøgelse fra CNN viser, at en tredjedel af amerikanerne ikke vil lade sig vaccinere. Og det har tidligere fået Fauci til at sige, at det er ”usandsynligt”, at amerikanerne opnår flokimmunitet.

Bevægelsen mod vacciner - de såkaldte anti-vaxxers - har ifølge Fauci så godt greb i mange amerikanere, at det vil kræve meget arbejde at informere om fordelene ved at blive vaccineret.

Ligesom herhjemme spreder Delta-varianten sig også i USA, og det har tidligere fået den amerikanske præsident Joe Biden til at komme med en bøn til amerikanerne om at lade sig vaccinere.

- Selvom vi gør fantastiske fremskridt, er det stadig en seriøs og dødsensfarlig trussel, har Biden sagt på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Også på uafhængighedsdagen 4. juli talte Biden om vacciner og kaldte det at blive vaccineret "den mest patriotiske ting, man kan gøre".

Bekymringen for vaccinemodstanden har desuden fået myndighederne til at tage utraditionelle metoder i brug. Blandt andet har Ohios guvernør udlovet en gevinst på en million dollars, som man kan vinde, hvis man lader sig vaccinere.

I New York fik borgerne tilbudt en gratis joint af aktivistgruppen ACT UP, hvis de kunne fremvise et vaccinebevis.

I Detroit får man 50 dollars (300 kroner), hvis man giver en medborger et lift til et vaccinationssted. Derudover opfordres byens offentligt ansatte til at besøge og hjælpe personer, som endnu ikke er vaccineret.

I mindre målestok tilbyder kæden Krispy Kreme en gratis donut, mens flere bryggerier og beværtninger samarbejder om at tilbyde en øl, hvis man har fået et vaccinestik.

Under søndagens interview kom Anthony Fauci også med et opråb til dem, der ikke vil lade sig vaccinere om at "sætte de ideologiske eller antividenskabelige holdninger til side, som får folk til ikke at blive vaccineret".

- Så for guds skyld læg alle disse forskelle til side og indse, at den fælles fjende er virussen, lød det fra Fauci.

- Vi har et værktøj, et meget effektivt værktøj mod virussen. Og vi i vores land er meget heldige. Vi har nok vacciner til at vaccinere stort set alle i landet. Og der er mennesker over hele verden, som ville gøre alt for at få vacciner, siger han.

Maneewan Choksawas har ikke set sine 79-årige forældre i mere end halvandet år. Derfor havde hun glædet sig til endelig at kunne rejse fra Danmark til Thailand i august med sit coronapas i lommen.

Men det har vist sig at være en udfordring.

Hun er nemlig en af de knap 150.000 mennesker i Danmark, der er "krydsvaccineret". Det vil sige, at hun har fået første stik med AstraZeneca og andet stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, efter at AstraZeneca blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Maneewan Choksawas er elev som sosu-assistent og blev derfor vaccineret i starten af året. Hun bor i Danmark med sin danske kæreste, Holger Wentzel Olsen, men er statsborger i Thailand, hvor hendes forældre bor.

Hun vil gerne besøge sine forældre, men har fået at vide af den thailandske ambassade i Danmark, at hun ikke kan få godkendt en ansøgning, som ville fritage hende for at sidde i selvbetalt karantæne på et hotel i 14 dage.

Thailand, som er en af de mest populære oversøiske destinationer blandt danskere, accepterer nemlig ikke krydsvaccinerede turister.

- Det er så længe siden, at jeg har besøgt mine forældre. Og nu er jeg blevet nervøs og bange for ikke at kunne rejse igen, fortæller Maneewan Choksawas.

Vi har lige så meget behov for at se vores familie, som alle andre har

Da hun fik tilbudt andet stik med Pfizer, havde hverken hun eller kæresten forestillet sig, at det kunne blive et problem.

Derfor sagde hun ja tak til en Pfizer-vaccine. Men efter hun havde fået stikket, læste Holger Wentzel Olsen en artikel om krydsvacciner, hvorefter han tænkte: "Det er simpelthen løgn".

Han og Maneewan Choksawas havde planlagt at rejse til Phuket i Thailand. Phuket har siden 1. juli lukket nationale og internationale turister ind, uden de skal i karantæne på et hotel, såfremt de er vaccineret, og efter 14 dage kan turisterne frit rejse rundt i resten af Thailand.

På den måde kunne parret være sammen med Maneewan Choksawas' forældre.

Efter parret blev bekendt med problematikken, tog Holger Wentzel Olsen kontakt til de danske sundhedsmyndigheder for at høre, om hans kone kunne få et tredje stik med en Pfizer-vaccine, så hun ville have fået to stik med samme vaccine.

Svaret var, at det ikke var muligt, når hun allerede var færdigvaccineret.

Derefter kontaktede han virksomheden Practio, der står for at vaccinere danskere, som ønsker at få et stik med AstraZeneca og Johnson & Johnson for at spørge dem, om hans kone kunne få endnu et stik med AstraZeneca. Practio henviste til sundhedsmyndighederne og afviste muligheden for egenbetaling.

I et svar til TV 2 skriver Sundhedsministeriet, at man "ifølge reglerne alene har ret til ét vaccinationsforløb", samt at et eventuelt tredje stik ikke for nuværende er en del af det danske vaccinationsprogram.

- Såfremt Sundhedsstyrelsen vurderer, at et vaccinationsforløb kræver flere end to stik, vil der i reglerne være rum for endnu et stik. Såfremt Sundhedsstyrelsen anser et tredje stik for overflødigt, vil der ikke være adgang til dette, hverken i det generelle program eller i tilvalgsordningen, skriver ministeriet.

Både Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet anbefaler danskere, som rejser ud, at orientere sig grundigt om de restriktioner og krav, der gælder i det land, man ønsker at rejse til.

Udenrigsministeriet har ikke et samlet overblik over, hvilke lande udenfor Europa der accepterer eller afviser krydsvaccination.

Men de oplyser, at det indenfor EU og Schengenområdet som udgangspunkt gælder, at personer, der er krydsvaccineret, anses som færdigvaccinerede.

- Der kan dog være enkelte lande, som ikke anerkender krydsvaccination. Rejsende skal derfor læse reglerne for det land, som skal besøges på den danske ambassades hjemmeside. Inden for EU- og Schengenområdet vil man typisk kunne tage en test i stedet, hvis et givent land ikke anerkender krydsvaccination, skriver ministeriet til TV 2.

Rejser Holger Wentzel Olsen og Maneewan Choksawas alligevel, kræver det, at Maneewan Choksawas går i karantæne i 14 dage.

- Vi bebrejder ikke de thailandske myndigheder. Det, vi er frustreret over, er, at man fra de danske sundhedsmyndigheders side blander vaccinerne og afviser muligheden for et tredje stik, når det så åbenlyst er nødvendigt for nogle borgere med familie i udlandet, siger Holger Wentzel Olsen.

Hvis I virkelig gerne vil besøge familien, hvorfor kan I så ikke bare rejse afsted og tage karantænen?

- Det er svært for os, for vi har ikke så meget ferie at give af. Og hvis vi skal bruge vores ferie på at være i lukket karantæne, kan vi ikke samtidig være sammen med min mor og far, siger Maneewan Choksawas.

Hvis situationen ikke ændrer sig, aflyser parret deres rejse.

- Men vi håber på det bedste. Vi har lige så meget behov for at se vores familie, som alle andre har, siger Holger Wentzel Olsen, der tilføjer, at Maneewan Choksawas er meget berørt af situationen og usikkerheden.

Thailands ambassade i Danmark bekræfter i en mail til TV 2, at Thailand, som situationen er nu, ikke anerkender et coronapas med to forskellige vacciner som gyldigt.

De skriver også, at enhver kan rejse til Thailand, såfremt de går i karantæne.

- Men siden alt er meget nyt og ikke fastlagt endnu, er det kun en regel lige nu, skriver de.

Det danske udenrigsministerium påpeger også, at "situationen er meget dynamisk og kan ændre sig hurtigt", samt at mange lande overvejer spørgsmålet om krydsvacciner og har ikke taget endelig stilling.