Der er registreret yderligere 195 coronatilfælde i den seneste udgave af Statens Serum Instituts (SSI) daglige opgørelse.

De 195 tilfælde er fundet blandt 114.836 PCR-prøver. Dermed fortsætter andelen af PCR-prøver, der er positive for coronavirus, med at falde. Positivprocenten er opgjort til 0,17.

Der er ikke registreret en lavere andel af positive prøver på noget tidspunkt siden sidste sommer. Her skal man dog have et par forbehold in mente.

Blandt andet har SSI løbende ændret opgørelsesmetoder, ligesom at antallet af daglige tests har varieret meget gennem pandemien.

Delta og Delta Plus er "den sorte hest"

Ifølge formand for Lungeforeningen og mangeårig anæstesilæge Torben Mogensen er det en meget positiv udvikling, at vi ser så få smittede. Dog mener han, at vi skal være opmærksomme på den meget smitsomme Delta-variant og den nye Delta Plus, som for nylig er kommet til landet.

- Delta-varianten og muligvis også den nye Delta Plus er den sorte hest. Men jeg tror på, at vi kan holde den i skak, fordi vi vaccinerer så hurtigt, som vi gør for tiden.

- Men det bliver spændende at se de næste par dage, om fodboldkampene i Parken har betydet noget for smitten, da der har været smittede med Delta-varianten til stede, siger han.

Ud over vaccinerne er det nemlig den meget effektive smitteopsporing, som er med til at sikre Danmark fra en ny coronabølge, som man ellers kunne frygte efter sommerferie i udlandet, mener Torben Mogensen.

- Der kommer selvfølgelig virus hjem fra udlandet, men jeg er ret tryg ved, at vi nok skal kunne holde styr på det. Særligt fordi en stor del er blevet vaccineret, og vores smitteopsporing er så god, siger han.

I alt 2531 døde med corona i Danmark

Den daglige opdatering viser også et fortsat faldende antal indlagte med covid-19.

Der er i den seneste opdatering 63 indlagte med covid-19. Det er to færre end fredagens opdatering. Af de indlagte er 17 på en intensivafdeling. 11 er i en respirator. Her er ingen ændring siden fredagens opdatering.

Opdateringen indeholder ikke nye dødsfald. 2531 er ifølge SSI's opgørelse døde med coronavirus i løbet af pandemien.

Den nyeste opdatering viser også, at der er foretaget 336.068 lyntests. Positive svar fra lyntests indgår ikke i smittetallene, da der er usikkerhed om resultatet.

Virusvarianten Delta Plus er for første gang fundet i Danmark.

Tilfældet blev fundet mandag 21. juni hos en passager i et fly fra Portugal, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Den pågældende passager og resten af personerne på flyet holdes i isolation, og smitteopsporingen er igangsat.

Virusvarianten Delta Plus har fået benævnelsen AY.1 og er karakteriseret ved en mutation i spikeproteinet kaldet K417N.

- På nuværende tidspunkt tyder intet på, at Delta-AY.1 spreder sig mere end Delta-varianten uden mutation K417N, siger afdelingschef på SSI Troels Lillebæk til TV 2.

Vacciner menes at virke mod ny variant

Han påpeger, at der er brug for flere data for mere præcist at kunne vurdere risikoen ved Delta-AY.1.

- Generelt sker der en helt masse mutationer i virus hele tiden. Ved den her variant har bekymringen været, om den er mere smitsom, og om den kan undgå antistoffer, som vi kender det fra deltavarianten. Men det er der ikke noget i forskningen, der tyder på, siger Troels Lillebæk.

Han fastslår samtidig, at det kræver mere data, før man ved, om varianten reelt er mere smitsom og dermed farligere end den originale deltavariant.

De meget foreløbige data med serum fra vaccinerede tyder på, at vacciner virker mod den nye coronavariant, oplyser SSI.

157 tilfælde i verden

Mutationen udspringer af Delta-varianten, som er på fremmarch i en række lande verden over, hvor den har fået smittetallene til at stige.

Varianten blev første gang registreret i Indien i april, og der er i alt registreret 157 tilfælde af varianten Delta Plus på verdensplan.

Det fremgår af tal fra hjemmesiden Pango Lineages, der overvåger de forskellige coronavarianter verden over.

Langt de fleste tilfælde af Delta Plus-varianten er indtil videre fundet i Storbritannien, mens næstflest stammer fra Schweiz.

Storbritannien: 43 tilfælde Schweiz: 34 tilfælde Portugal: 27 tilfælde Japan: 15 tilfælde USA: 13 tilfælde Polen: 10 tilfælde Frankrig: 6 tilfælde Indien: 6 tilfælde Rusland: 1 tilfælde Nepal: 1 tilfælde Danmark: 1 tilfælde

​Tallene er dog usikre, da der er stor forskel på, hvor meget de enkelte lande sekventerer de positive coronaprøver.

Der er lørdag meldinger om lettelse og masser af smil i de spanske gader.

Efter 401 dage med mundbind i offentligheden er det slut. Det skriver den spanske avis El País.

Dermed kan spanierne igen mærke solskinnet på deres ansigter og trække vejret lidt nemmere, når de færdes i byernes gader og stræder.

- Jeg er glad for at slippe for det, selvom det også er med lidt frygt.

- Min far døde af coronavirus, siger 48-årige Verónica Amot til El País.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, kom med de glædelige nyheder fredag i sidste uge. Og efter en ugens venten blev de første mundbind allerede smidt, lige så snart klokken rundede midnat natten til lørdag.

Med få undtagelser har mundbind været et krav over det meste af Spanien siden sidste sommer for alle over seks år. Både indendørs og udendørs.

Men med dalende smittetal og flere vaccinerede bliver kravene til mundbind altså lempet. Næsten halvdelen af befolkningen har fået mindst et vaccinestik.

Over de seneste 14 dage har Spanien registreret 95 smittetilfælde per 100.000 indbyggere.

El País rapporterer, at der er smil fra ende til anden i gadebilledet i storbyen Barcelona. Avisen påpeger dog, at mange de seneste uger har fundet måder at omgå mundbindsreglerne på.

Det er for eksempel set i nattelivet, hvor de med drikkevarer eller mad i hånden har set deres snit til at smide mundbindet.

- Vi har vænnet os til at bære mundbind. Men jeg er meget glad for at kunne smide det, siger Teo Peiró på 42 år til El País.

Danmark får over 200.000 flere Moderna-doser end ventet de næste uger.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i et brev til regionerne ifølge Politiken.

I den kommende uge, uge 26, skulle der efter planen leveres 44.400 vaccinedoser fra Moderna. Men der kommer i stedet næsten 80.000 doser.

Og både i uge 27 og 28 bliver der leveret 150.000 doser mod de forventede 51.600 per uge.

Dermed løber det op i 200.000 ekstra Moderna-doser i løbet af de første to uger af juli.

Ekspert: - Vigtig nyhed

Det er en virkelig god nyhed, mener Mikael Olai Milhøj, der er chefanalytiker i Danske Bank. Han følger tæt med i vaccinationsplanen, fordi udrulningen af vaccinerne påvirker økonomien.

Ifølge ham betyder de større leverancer, at flere vil blive tilbudt første stik med en vaccine.

- I juli ville vi primært skulle give andet stik, og det var derfor svært at se, at der skulle komme mange første stik uden de nye Moderna-doser, siger han til Politiken.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle 25-29-årige og alle 35-39-årige får en invitation til vaccination mod coronavirus inden midten af juli. Det samme gør sig gældende for 100.000 – svarende til cirka hver fjerde – af de 30-34-årige.

De ekstra vacciner er et tiltrængt plaster på såret efter en forsinkelse af CureVac, som Danmark oprindeligt forventede at få vaccinedoser fra i juni.

Det blev rykket til juli, da det tyske selskab endnu ikke havde fået godkendt sin vaccine, og tidligere på måneden missede vaccinen fra CureVac så de statistiske succeskriterier.

Den har i et foreløbigt studie vist en effektivitet på 47 procent, hvilket er for lavt.

Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen, sagde tidligere i juni, at den danske vaccinationskalender skal opdateres, og at CureVac formentlig ikke vil spille nogen rolle i den danske indsats mod coronavirus.

- Vi må se i øjnene, at vi må udrulle vores vaccineprogram med de to vacciner, vi har, sagde han på et pressemøde med henvisning til vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

En opgørelse fra Statens Serum Institut fra fredag viser, at 54,5 procent af den danske befolkning har fået mindst et vaccinestik mod covid-19. 30,3 procent er færdigvaccineret.

Igennem to årtier er det primært blevet ved snakken om elektroniske patientjournaler i landets fængsler. Men en løsning er mulig, lyder det i et svar fra sundhedsministeren, og gevinsterne er store, vurderer flere organisationer, der kræver forholdene ændret.

Først var der B117, senere kom den sydafrikanske, så den brasilianske. Og nu taler forskere, politikere og myndigheder igen om en variant, der er et bump på vejen ud af coronavirus: Delta-varianten.

Men Danmark står faktisk bedre end de fleste lande, når Delta-varianten bliver dominerende, lyder det fra flere eksperter.

De peger på flere årsager til, at en bølge af deltasmitte vil ramme Danmark noget mildere end mange andre steder:

1) Vaccinerne

Vores første fordel er den type vacciner, størstedelen af danskerne har fået, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Det er langt størstedelen af danskerne, der har fået en Pfizer-vaccine. Og vaccinerne fra både Pfizer og Moderna har vist, at de kan håndtere mange forskellige mutationer - og mere effektivt end både Johnson & Johnson og AstraZeneca har kunnet dokumentere, siger han.

Jan Pravsgaard kalder mRNA-vaccinerne for "mere robuste" og mener, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson kommer til kort i sammenligning med de nyeste coronavarianter.

- Samlet set viser det, at vi er bedre stillet i Danmark. Det skyldes, at vi har anvendt vacciner, der er mere effektive, og hvis man skulle blive smittet, så vil det typisk være et mildere sygdomsforløb, siger han.

2) Sekventering

Danmark har en af verdens bedste overvågninger af de positive prøver.

På den måde opdager vi hurtigere, hvis en variant er på fremmarch, og så kan vi tilpasse restriktioner, smitteopsporing og hvad der ellers er i værktøjskassen efter det, fortæller Mads Albertsen, der er er biostatistiker på Aalborg Universitet og leder af sekventeringsholdet.

- Så behøver vi ikke finde den store hammer frem hver gang og kan i stedet nøjes med at lave et nålestik, siger han.

Sekventeringen gør, at vi kan reagere hurtigere, og fart er essentielt, når man skal tilpasse sig en virusvariant, lyder det.

- Problemet er tit, at vi først opdager en variant, når den har skabt problemer. Men på den her måde kan vi komme hurtigere på banen og skubbe den foran os, siger Mads Albertsen.

3) Afstanden mellem stikkene

Vores sidste styrke er, at vi har holdt fast i en vaccinestrategi om, at der maksimalt skal være seks uger mellem det første og andet vaccinestik. I Storbritannien har man derimod valgt, at der kan gå op til 12 uger mellem de to stik.

Meget tyder dog på, at personer, der kun har modtaget første dose af coronavaccinen, er mindre beskyttet mod Delta-varianten, end de er mod de andre coronavarianter.

Pfizers vaccine har i et studie publiceret i tidsskriftet Public Health England vist sig at give en beskyttelse på 33,5 procent imod Delta-varianten, mens beskyttelsen steg betragteligt efter andet stik til 87,9 procent.

- De britiske myndigheder har prioriteret at få så mange vaccineret så hurtigt som muligt. Det kan nu vise sig at være ris til egen røv, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Umulige at undgå

Ifølge eksperterne bliver Delta-varianten ikke den sidste variant, der trækker overskrifter, for det ligger i virussens natur at mutere.

Når virussen kopierer sig selv for at sprede sig, sker der en gang i mellem en fejl i processen. Som regel er mutationerne helt ufarlige.

Men indimellem opstår en variant, der er anderledes på en måde, som vi skal være ekstra opmærksomme på.

Mads Albertsen kalder det "en ny gren i virussens stamtræ", når en vellykket variant opstår. Og coronavirussens stamtræ er allerede ret omfattende:

Vaccinerne er væsentlige

Selvom vi ikke undgår at støde på nye varianter af coronavirussen, kan vi sørge for, at dens skader bliver så små som muligt.

- Tricket er at begrænse smitten. Jo flere der er smittede, jo flere varianter kan der opstå, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Her bliver vaccinerne vigtige, for hvert stik mindsker den pøl, som varianterne kan udvikle og sprede sig i. På den front er Danmark også ret godt med. 3,1 millioner danskere har fået mindst et vaccinestik, og planen er, at alle voksne er tilbudt en vaccine til september.

Den vestlige verden har bredt vaccinerne ud til de mest udsatte og er godt i gang med at vaccinere resten af befolkningen, men de fattigere lande sakker bagud.

De kan vise sig at blive de helt store tabere, når fremtidens varianter rammer.

Kan skabe nye epidemier

For varianterne rammer hårdest der, hvor få er vaccineret. Det har man allerede set i Indien, hvor døds- og indlæggelsestal stak af i takt med Delta-variantens udbredelse.

- Kombinationen af en skæv udrulning og nye varianter peger på endnu større epidemier i tredjeverdenslande. Med det følger desværre også en større risiko for, at der opstår en ny variant, siger Viggo Andreasen.

Herhjemme vil den dominerende Delta-variant også kunne få konsekvenser af den "trælse" slags, mener Mads Albertsen og peger for eksempel på skolelukninger hen over efteråret.

Derfor er det endnu vigtigere at få rullet vaccinerne bredt og hurtigt ud, lyder det. Stik for stik er det en vej tilbage til det normale.

- Man kan sige, at vi sagtens kan tilpasse os varianterne ved skiftevis at lukke ned og åbne. Men den model er der ingen, der ønsker at leve med for evigt, siger Mads Albertsen.

Retten i Hennepin County har besluttet, at den tidligere politibetjent Derek Chauvin skal 22 år og seks måneder i fængsel for drabet på George Floyd.

Det var dommer Peter Cahill, der afsagde dommen.

Den almindelige strafferamme ville normalt være 12 år og seks måneder, men dommeren gav ti år oveni for skærpende omstændigheder. Han påpegede, at han ikke lagde vægt på den offentlige mening eller følelser, men på fakta og den individuelle sag.

Allerede 21. april blev Derek Chauvin kendt skyldig, men det er altså først nu, at strafudmålingen har fundet sted.

Uanset om strafudmålingen bliver appelleret eller ej, så venter der endnu en retssag for Derek Chauvin i det føderale system, hvor der skal tages stilling til, om George Floyds borgerrettigheder blev krænket.

Sidste punktum er næppe sat

Den kommende periode vil diskussionen i USA i høj grad komme til at handle om, hvorvidt straffen er hård nok. Det mener TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz, der har talt med flere juridiske eksperter, der er specialiseret i Minnesotas retssystem.

- Folk er overraskede over, at dommen ikke var hårdere. At Chauvin kun kommer til at sidde i fængsel i 15 år. Så de synes ikke, at dommen statuerer det eksempel, den burde, siger han.

Grunden til, at Derek Chauvin med stor sandsynlighed kun kommer til at sidde 15 år, er, at det er kutyme, at indsatte kun sidder totredjedele af dommen.

Jesper Steinmetz understreger, at der dog næppe er sat sidste punktum i sagen.

- Denne her sag har for længst bevæget sig væk fra det juridiske. Alene det vi var vidne til inden dommen, det var følelser, og det er tragisk, men det er dybest set ikke noget, der har noget med jura at gøre, siger Jesper Steinmetz.

Han henviser til, at før dommen blev afsagt, fik flere af både George Floyds og Derek Chauvins familiemedlemmer lov at tale.

Her hørte man blandt andet fra Floyds datter, der konstant spørger efter ham, og fra hans bror, der håbede på hårdest mulig straf. Chauvins mor talte omvendt om, at han havde et godt hjerte, og at hun altid ville støtte ham.

Anholdelsen blev filmet

Den sorte amerikaner George Floyd døde 25. maj sidste år, da betjenten Derek Chauvin pressede sit knæ mod hans hals og nakke i omkring ni minutter under en anholdelse på åben gade i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Floyd var mistænkt for at have brugt en falsk 20-dollarseddel til at købe en pakke cigaretter i en kiosk.

Anklagemyndigheden gik efter en straf på 30 års fængsel. Strafferammen for de i alt tre lovbrud, Chauvin blev kendt skyldig for, kunne give henholdsvis 45, 25 eller 10 års fængsel.

Udover Derek Chauvin deltog tre andre betjente i den fatale anholdelse af George Floyd, men retssagerne mod dem starter først på et senere tidspunkt. Alle betjentene er blevet fyret.

En forbipasserende optog en video af episoden, hvor man kan høre, hvordan George Floyd bede for sit liv og siger, at han ikke kan trække vejret.

Nogle peger på vaccinerne. For andre handler det om de lettede restriktioner, eller måske er det bare et opsparet behov.

Uanset årsagen nærmer danskernes rejselyst sig niveauet inden coronakrisen.

Det viser tal fra rejseportalen Momondo, der løbende holder øje med antallet af flysøgninger på deres hjemmeside og sammenligner interessen med samme tidspunkt i 2019.

På grafen kan man se, at der stadig bliver søgt mindre på flyrejser end før coronakrisen. Men søndag var søgeinteressen kun 12 procent lavere, end den var på samme tidspunkt for to år siden.

Det er første gang i næsten halvandet år, at danskernes rejselyst er så tæt på normalen. Samtidig banker skolernes sommerferie på døren, og flere steder er der fortsat rekordbillige rejser at købe.

- På nogle destinationer er vi faktisk allerede over det niveau, vi så før corona. Så det er en hurtig udvikling, der viser, at danskerne er klar til at tage på ferie, fortæller marketingdirektør hos Momondo Per Christiansen.

Priserne er "helt uhørte"

Selvom den danske sommer allerede har slået varmerekorder, har danskerne tilsyneladende mod på endnu mere sol.

Ifølge Per Christiansen er rejser til Mallorca og Malaga nemlig særligt eftertragtede lige nu. Og efter rejserestriktionerne senest blev lempet, er interessen for ferier i Grækenland og Italien også skudt i vejret.

- De lange ruter er ikke kommet tilbage endnu, så i øjeblikket ser vi primært søgninger inden for Europa. Og når vi om kort tid får coronapas i Europa, giver det mulighed for at rejse endnu mere frit, siger han.

Og spørger man Ole Stouby, der er administrerende direktør hos rejsesøgemaskinen Travelmarket, skyldes det først og fremmest prisen.

Rejser til Grækenland og Spanien er nemlig lige nu helt ekstraordinært billige, fortæller han. Eksempelvis kan man 30. juni komme otte dage til Gran Canaria inklusiv hotel for 1395 kroner.

- Der er flere pakkerejser under 2000 kroner. Det er faktisk helt vildt. Jeg har ikke tidligere set noget lignende i skolernes sommerferie, og det er helt uhørt her op til den absolutte højsæson.

Herunder kan du se, hvor meget priserne på flybilletter er faldet siden 2019 ifølge Travelmarkets tal:

Rejseaktivitet kan komme højere op end før corona

Faktisk kan danskernes samlede rejseaktivitet ifølge Per Christiansen ende med at komme endnu højere op, end før coronavirus første gang satte en prop i feriebranchen.

Det kræver dog, at det europæiske coronapas rent faktisk bliver indført efter planen, understreger han:

- Det er svært at spå om. Men hvis det fortsætter som nu, når vi over niveauet fra før corona.

Hos flyselskabet SAS, der har været hårdt ramt af nedlukningerne, forventer man dog ikke at nå et normalt niveau før næste år. Det fortæller pressechef Alexandra Lindgren.

Men bare inden for den seneste måned er antallet af bookinger hos SAS fordoblet. Og derfor begynder flyselskabet at skimte lys i horisonten.

- Vi har lang vej tilbage, men vi ser en kraftig forøgelse nu. Som vi alle ved, findes der et stort opsparet behov for at rejse, så når et land åbner, kommer der også bookninger til det land, siger Alexandra Lindgren.

Rejsevaner ændres efter corona

Alligevel forventer SAS ikke at kunne vende tilbage til en helt normal hverdag lige foreløbig.

Mens flere flyselskaber er gået konkurs eller har skåret gevaldigt ned på deres afgange fra Danmark, er danskerne også mere forsigtige, når de bestiller.

- Vi ser helt klart et nyt marked og en ny konkurrencesituation efter pandemien. Rejsemønstre ændres, og vi ser, at folk booker meget tættere på afgangen, fortæller pressechefen.

Samtidig har flere eksperter spået, at blandt andet flybranchens enorme underskud i kølvandet på coronakrisen vil få billetpriserne til at skyde i vejret.

Men ifølge Ole Stouby fra Travelmarket kommer det ikke til at ske lige foreløbigt.

- Der står 3500 fly klar på jorden til at flyve, og derfor vil priserne fortsat være under pres.