Tusindvis af britiske forskere kalder genåbning for ”et farligt og uetisk eksperiment”

Regeringen bør udskyde genåbningen af samfundet, indtil alle, også mindreårige, er blevet tilbudt vaccination.

Det er budskabet i et brev, der er underskrevet af 4200 britiske forskere, læger og sygeplejersker, som blev offentliggjort onsdag. Det skriver CNN.

- Regeringen skal genoverveje deres nuværende strategi og tage akutte skridt for at beskytte befolkningen og børnene. Vi mener, at regeringen påbegynder et farligt og uetisk eksperiment, står der blandt andet.

I starten af juli annoncerede premierminister Boris Johnson, at regeringen planlægger at fjerne de fleste coronarestriktioner 19. juli. Den endelige beslutning vil dog først blive taget 12. juli.

Bedre udluftning

Hovedparten af den voksne befolkning har fået mindst et vaccinestik, og mere end 60 procent er fuldt vaccineret.

Det er dog i mindre grad den voksne befolkning, de mange underskrivere er bekymrede for, men i stedet børnene.

- Regeringen har truffet et bevist valg om at udsætte børn for masseinfektioner i stedet for at beskytte dem i skolerne eller vaccinere dem, siger Deepti Gurdasani, der er epidemiologi og initiativtager til brevet.

Gurdasani og en række andre epidemiologer har blandt andet opfordret regeringen til at fortsætte brugen af masker og investere i bedre udluftning i skolerne og en få højere vaccinedækning i befolkningen, før den store genåbning.

- Det er uetisk og uacceptabelt. Vores unge har allerede lidt meget det seneste år, og nu skal de også lide konsekvenserne af dette farlige eksperiment, siger Deepti Gurdasani.

Tusindvis af daglige smittede

Storbritannien er et af de hårdest ramte lande i Europa med næsten 130.000 dødsfald og fem millioner smittede.

Og efter Delta-varianten har gjort sit indtog, er smittetallene igen eksploderet. Alene onsdag registrerede myndighederne flere end 32.000 nye smittetilfælde.

- Den pludselige stigning i antallet af tilfælde af Delta-varianten vil ikke bare skabe flere senfølger, men det har også allerede resulteret i mere alvorlige sygdomstilfælde, indlæggelser og dødsfald, siger Eric Topal, der er kardiolog og medunderskriver, til CNN.

Også verdenssundhedsorganisationen WHO har advaret imod, at regeringer dropper restriktioner.

WHO kalder det en ”farlig antagelse”, at lande, der har vaccineret store dele af befolkningen, nødvendigvis kan kontrollere stigninger i indlæggelser og dødsfald.

Gravid vil gerne vaccineres, men det kan hun ikke blive: – Vi er alle sammen umyndiggjorte

Mens massevaccinationen af den danske befolkning er på vej ind i sin slutspurt, føler én gruppe sig glemt.

I modsætning til, hvad der er tilfældet i mange andre lande, anbefaler de danske sundhedsmyndigheder nemlig fortsat ikke, at gravide eller ammende kvinder bliver vaccineret med en af de ellers godkendte vacciner mod covid-19.

Det på trods af at gravide kvinder ifølge Sundhedsstyrelsen er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får sygdommen.

Og det giver ikke meget mening, mener Nina Bonde, der er gravid i ottende måned.

- Jeg tilhører en gruppe, som bliver mere syg af covid-19 end andre, men jeg kan ikke selv vælge at få en vaccine, som alt tyder på, jeg ikke får nogen særlige bivirkninger af. Der knækker logikken, siger Nina Bonde.

Som en fuld nedlukning

Hun er 38 år, jurist og bor i København sammen med sin søn på halvandet år og mand.

Hun forklarer, at det er et benspænd i hverdagen, at hun fortsat ikke kan blive vaccineret.

- Jeg skal konstant forholde mig til alle omkring mig, som om vi stadig var i en fuld nedlukning, siger Nina Bonde.

Ligegyldigt om det er samvær med familie og venner, undersøgelser i forbindelse med hendes graviditet eller en tur ud at handle ind. Altid står den på afstand, håndsprit, mundbind og overvejelser om, hvorvidt noget virkeligt er nødvendigt, siger hun.

Hun valgte også at droppe at tage i Parken og se Danmark spille fodbold mod Rusland, selvom hun havde billetter til kampen.

- Det var for stor en risiko. Det er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at jeg undgår sådan nogle situationer. Restriktionerne er næsten væk for alle andre. Men ikke for mig, siger hun.

Det samme gælder for de tusindvis af andre kvinder, der enten er gravide eller ammende.

Gravide i risikogruppen

Der findes ikke tilgængelige tal for, hvor mange danske kvinder der er gravide, men de seneste år er der født godt og vel 60.000 levende børn i Danmark om året, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dertil skal det lægges, at det anbefales mødre at amme deres spædbørn i mindst seks måneder efter fødslen.

Så mange uvaccinerede mennesker i risikogruppen er ikke ideelt i en tid, hvor samfundet åbner mere som følge af fremskreden massevaccination, siger Annemette Lykkebo, der er formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi og ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Sygehus Lillebælt.

- Vi ved, at gravide er i øget risiko for at blive alvorligt syge af covid-19, det siger Sundhedsstyrelsen også, og mens vi slækker på restriktionerne, er det vigtigt, at vi får de gravide vaccineret, siger Annemette Lykkebo.

Jeg undrer mig over, at jeg i princippet er fri til at ryge smøger, spise dårlig mad og feste hele natten, men at jeg ikke kan få lov til at tage en vaccine, der ikke er specielt farlig for mig.

Nina Bonde

Hun understreger, at der er større risiko for at blive indlagt, hvis man som gravid får coronavirus, end det er tilfældet for den gennemsnitlige befolkning. Desuden påpeger hun, at flere børn født af coronaramte mødre har behov for indlæggelse efter fødslen.

Ekstraordinært meget data

Og den risiko forstår Annemette Lykkebo ikke, at Sundhedsstyrelsen ønsker at tage.

Hun peger på studier fra USA, hvor 120.000 gravide har modtaget en af de i Danmark godkendte vacciner. Heraf har forskere fulgt mere end 35.000 af disse til observation bagefter.

Det er ifølge hende helt ekstraordinært, at man har så meget data om en vaccine.

- Og der er ingen tegn på, at vaccinerede gravide kvinder får særlige bivirkninger, eller at der skulle være øgede risici forbundet med graviditeten eller fødslen for barn eller mor, siger Annemette Lykkebo.

I adskillige lande omkring Danmark, heriblandt Sverige, Island og Finland, har myndigheder da også valgt at godkende de samme vacciner til gravide som til resten af befolkningen.

Således mener Annemette Lykkebo, at Sundhedsstyrelsen bør ”rubbe neglene” og anbefale vaccinen til gravide, så de får mulighed for at blive vaccinerede på lige fod med alle andre borgere.

Et oplyst valg

For Nina Bonde handler det om at få muligheden for at træffe det valg, hun finder bedst for sig selv og sit barn.

Ikke fordi hun mener, at hun har samme sundhedsfaglige viden om emnet som Sundhedsstyrelsen.

- Men fordi jeg godt kan tage et oplyst valg om det her, og det bør andre gravide også have mulighed for. Vi er alle sammen umyndiggjorte, siger hun.

Derfor stiller hun sig undrende overfor, at der ikke kan laves en vaccinationsordning til gravide, der eksempelvis kunne lige den, der blev lavet for Johnson & Johnson og AstraZeneca-vaccinerne. Dem kunne Sundhedsstyrelsen heller ikke anbefale, men her kunne man efter en samtale med en læge få vaccinationen alligevel.

Gravide har i øjeblikket netop mulighed for at få ordineret en coronavaccine af deres læge, men Annemette Lykkebo siger, at det i udgangspunktet kun er gravide med kroniske sygdomme, astma, svær overvægt eller andre sygdomme, som får ordineret vaccinerne.

Frit valg ...

Samme begrundelse har Nina Bonde fået, når hun har talt med sin egen læge om muligheden for at blive vaccineret. Det kunne hun ikke blive, fordi hun i bund og grund var sund og rask.

- Jeg undrer mig over, at jeg i princippet er fri til at ryge smøger, spise dårlig mad og feste hele natten, men at jeg ikke kan få lov til at tage en vaccine, siger hun.

Hun forklarer, at hun har overvejet at lyve sig til en vaccine. Den mulighed har flere forskellige læger også præsenteret for hende, siger hun.

... uden løgn

Gravide kvinder bliver nemlig også indkaldt til vaccination, og så kunne hun i teorien forsøge at skjule sin graviditet for vaccinatøren.

- Første gang, jeg fik en vaccinationstid, stod jeg med en stor, løs kjole på og bilnøglerne i hånden, men jeg kunne ikke tage afsted, for jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at lyve overfor dem, der skulle vaccinere mig, siger Nina Bonde.

Hun havde også en vaccinationstid onsdag kl. 12.30, men også den valgte hun at aflyse.

Hun vil have et frit valg, uden at skulle lyve sig til det.

TV 2 har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen, som ikke har mulighed for at medvirke.

Dagens overblik: Millioner ruller ind på kontoen hos DBU og landsholdet

Av, av, av. Det har på mange måder været dagen derpå efter det danske landsholds EM-exit.

Men fat mod og drop "Re-Sepp-ten" for en stund.

Rockgruppen TV 2 udsendte i 1987 albummet med titlen "En dejlig torsdag". Det var hér, Steffen Brandt skrev de bevingede ord: "Og hvad skal man mene, og hvem skal man tro, vi har check på situationen, klaphatter hele nationen".

Velkommen til dagens overblik.

Danske spillere rejser hjem med millionbonus

De danske spillere ville eje millioner, hvis tårer var guld. Men rent faktisk udløser semifinalepladsen ved EM-slutrunden en klækkelig økonomisk gevinst.

Hver enkelt spiller i den danske trup indkasserer 1.761.077 kroner ekstra i EM-bonus. Og selv om mange af spillerne tjener deres stjerneløn på fine adresser i europæisk klubfodbold, bliver der da en ekstra snas til den velfortjente sommerferie.

Allerede før EM-slutrunden lagde Spillerforeningen beløbene ud på sin hjemmeside, da der var indgået en aftale med Dansk Boldspil-Union (DBU).

Og DBU kan da også se frem til økonomisk gevinst til gavn for dansk fodbold mere generelt.

DBU får omkring 156 millioner kroner af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for deltagelsen ved EM ifølge UEFA's egne tal, der blev offentliggjort før EM.

I regnskabsåret 2020 måtte DBU notere sig et underskud på 2,3 millioner kroner. Men mon ikke både EM-succes og det massive salg af merchandise vil kaste nogle sorte tal af sig, når 2021-regnskabet skal gøres op.

UEFA åbner sager mod England

England vågnede op til en dejlig torsdag med udsigt til en EM-finale mod Italien søndag i London. Men der venter også det engelske fodboldforbund et efterspil for den optræden, der skete på tribunen i den intense og spændende kamp mod Danmark.

Laserlys, pibekoncert under Danmarks nationalmelodi og pyroteknik er tre forseelser, der som regel udløser bøder, når de er færdigbehandlet i UEFA.

Kasper Schmeichel fortæller, at han ikke blev generet af laserlyset ved selve straffesparket. Men at han allerede i 2. halvleg gjorde dommeren opmærksom på, at der var en laserlygte på spil fra tilskuerpladserne.

Som tv-seerne kunne forvisse sig om, var der også en del buhen og mislyde fra dele af det engelske publikum under afspilningen af den danske nationalmelodi.

Efterfølgende har den engelske angriber Raheem Sterling efter sit overbevisende fald i det danske straffesparksfelt fået masser af hån på de sociale medier.

47 danske kvinder har indberettet uregelmæssig menstruation efter vaccine

Uregelmæssig menstruation er noget, som mange kvinder gennem tiden har døjet med.

Men spiller coronavacciner nogen rolle her?

Det spørgsmål er Lægemiddelstyrelsen nu ved at undersøge på baggrund af en række indrapporteringer.

Indtil videre har Lægemiddelstyrelsen fået indberetninger fra 47 vaccinerede danske kvinder. Det gælder både kvinder i overgangsalderen og i den fødedygtige alder. Og det gælder efter både første og andet stik.

I Storbritannien har 3958 ud af 22 millioner vaccinerede kvinder ifølge mediet Business Insider indberettet ændringer af konsistens, blødningsstyrke og -periode.

I seks år stod udviklingen nærmest stille – nu frygter sygeplejeformand, at en tsunami er på vej

Sygeplejerskerne er stadig i strejke. Det forslag kommunerne og regionerne har smidt på bordet, er blevet nedstemt.

Hvis ikke sygeplejerskernes konflikt er løst inden weekenden, vil strejken gå ind i sin fjerde uge.

Og nu forudser Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen, at lån- og arbejdsforhold kan betyde en "tsunami-lignende" flugt fra faget.

Men trods utilfredsheden med arbejdsvilkårene og lønnen har der i årene fra 2013 til 2019 reelt ikke været nogen større flugt fra sygeplejefaget.

Det viser tal, Danmarks Statistik har trukket for TV 2.

Tallene viser, at ni procent af alle uddannede sygeplejersker har valgt at arbejde udenfor faget.

I en undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd (DSR) gennemførte sidste år, svarede mere end hver tredje sygeplejerske ellers, at de overvejede helt at forlade faget.

Omstridt byggeri i København midlertidigt standset på grund af salamander

Etableringen af en ny, omstridt bydel på den sydlige ende af Amager Fælled i København er blevet midlertidigt udsat.

Det skyldes, at Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har tillagt en række klager nok betydning til at sætte en stopper for det byggeri, der skulle være blevet til den nye bydel Fælledby ved Vejlands Allé.

Grundlaget for at sætte en midlertidig stopper for byggeriet er tilstedeværelsen af arten stor vandsalamander.

Konsekvenserne af byggeriet for den store vandsalamanders levevilkår skal nu belyses yderligere.

Hvis byggeriet bliver en realitet, skal der ligge 2.000 boliger i området, der bliver den sidste fuldførte del af bydelen Ørestad.

***

Frankrig advarer mod Delta-variant i Spanien og Portugal

Frankrig har advaret dets borgere mod at holde ferie i Spanien og Portugal, fordi den stærkt smitsomme Delta-variant har forårsaget markante stigninger i antallet af covid-19 tilfælde i de to lande.

Frankrig tillader for øjeblikket dets statsborgere at rejse til andre EU-lande, så længe de er fuldt vaccinerede eller kan fremvise en negativ PCR-test eller antigentest ved hjemkomsten.

Men den franske Europaminister, Clement Beaune, har klart frarådet franskmændene mod at krydse Pyrenæerne til Spanien eller Portugal.

- De, som endnu ikke har booket deres ferier, bør undgå Spanien og Portugal, siger han i et interview med fransk tv.

- Det er bedre at forblive i Frankrig eller at rejse til andre lande, tilføjer han.

Beaune understreger samtidig, at Frankrig overvejer at indføre restriktioner på rejser Europa som følge af udbredelsen af Delta-mutationen.

- Vi er nødt til at være forsigtige. Pandemien er ikke ovre.

Tyskland har allerede et forbud mod indrejse fra Portugal, hvor Delta-varianten er blevet dominerende. Kun tyskere, der vender hjem fra Portugal, kan komme ind i landet, men de skal i karantæne i to uger.

Restriktioner genindført

I Catalonien blev der i denne uge genindført restriktioner for nattelivet - navnligt for natklubber, da der er bekymring for udbredt smitte blandt ikkevaccinerede unge.

Herhjemme siger Udenrigsministeriets rejsevejledning, at de fleste regioner i Spanien og Portugal er gule, mens enkelte er grønne. Gule regioner betyder, at der er testkrav, men ingen krav om isolation.

De lande, der er helt grønne, er Belgien, Bulgarien, Cypern, Grækenland, Italien, Kroatien, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

Fredag kommer der en opdatering af Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Smitten stiger fortsat – og det er særligt hos én aldersgruppe

Der er det seneste døgn registreret 658 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) torsdag.

Det er anden dag i træk med over 600 smittetilfælde. Antallet af daglige smittetilfælde er omtrent firedoblet, siden at smittetilfældene nåede det hidtil laveste niveau i 2021 i slutningen af juni.

Stigningen er sket, i takt med at den mere smitsomme Delta-variant, der udspringer fra Indien, har spredt sig og nu er den dominerende variant i Danmark.

Selv om smitten stiger, er der ifølge professor i virologi Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet, ingen grund til panik.

- Vi ser en stigende smitte, men det gode er, at smitten stiger hos den yngre aldersgruppe, som ikke bliver alvorligt syg. Derfor har vi heller ikke set nogen stigning i indlæggelser.

- Et langt stykke hen ad vejen har vi styr på epidemien, og der er ingen grund til panik, siger han.

Færre indlæggelser

Antallet af indlagte med coronavirus falder med 1 til 38. Det er det laveste antal indlagte i ti måneder, da man skal tilbage til september sidste år for at finde færre patienter med coronavirus på sygehusene.

Hvad angår vaccinationer mod covid-19 har Danmark torsdag nået en lille milepæl, da mere end 3,5 millioner er i gang med at blive vaccineret eller færdigvaccinerede. Det svarer til 60,5 procent af befolkningen.

Der er ikke registreret dødsfald det seneste døgn. I alt har der været 2538 coronadødsfald i Danmark siden marts 2020.

Flest yngre smittede

Den seneste uge har der været 3661 smittetilfælde i Danmark, og 1516 af disse - eller 41 procent - er blandt mænd og kvinder i 20'erne. Udviklingen skal dog ses i den sammenhæng, at folk i 20'erne har været blandt de bagerste i vaccinekøen.

Selv om de unge ikke har nogen stor risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19, skal vi ifølge Allan Randrup Thomsen alligevel have et vågent øje på situationen:

- Der er ikke panik på, men vi skal stadig holde øje med tallene. De må ikke køre helt fra os. Men der er mere plads til smittespredning nu end tidligere, netop fordi vi har vaccineret de sårbare.

Når vi ikke kan tillade os bare at trække på skuldrene over den stigende smitte, skyldes det ifølge Allan Randrup Thomsen to ting:

Der er også unge, der kan få alvorlige senfølger efter covid-19. Og jo flere smittede, jo større risiko for nye varianter, påpeger han.

- Jo mere smittespredning, vi har, jo større er risikoen for, at der opstår nye varianter. Så vi skal stadig tænke os om, passe på og lade os teste, siger Allan Randrup Thomsen.

Dansker sandsynligvis død efter AstraZeneca-vaccine

En dansker døde i marts efter at efter at være blevet vaccineret med AstraZeneca, og det var sandsynligvis som følge af vaccinen.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Personen blev efter vaccinationen ramt af en kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader - kendt som Vitt-syndromet - og Lægemiddelstyrelsen vurderer, at en sammenhæng med vaccinen er sandsynlig.

Der har dermed været tre tilfælde af Vitt i Danmark - to af dem med dødelig udgang.

Sandsynlig sammenhæng

Konklusionen er først lavet nu - blandt andet fordi der har været foretaget en obduktion.

- Vi har ikke tidligere kunnet vurdere, om der var tale om Vitt, før vi havde modtaget den nødvendige dokumentation, siger Line Michan, der er enhedschef for lægemiddelovervågning i Lægemiddelstyrelsen.

- Det har vi nu, og vi har vurderet, at det er sandsynligt, at sygdomsforløbet skyldes Vitt, og at en sammenhæng med Vaxzevria (AstraZeneca-vaccinen, red.) er sandsynlig, siger hun i pressemeddelelsen.

Hun understreger, at der ikke er tale om en ny indberetning, men om en af de indberetninger, der fik Lægemiddelstyrelsen til at reagere i marts, hvor vaccinen efterfølgende blev taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Privat vaccinationsprogram

AstraZeneca-vaccinen er siden blevet taget i brug i det sideløbende tilbud, hvor man kan få enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson-vaccinen hos det private firma Practio og på den måde komme hurtigere til.

Næsten alle har dog fået Johnson & Johnson-vaccinen, der ulig AstraZeneca kun kræver et enkelt stik for at være færdigvaccineret.

Derudover fik en stor del af de ansatte i det danske sundhedsvæsen et stik med AstraZenecas vaccine, før den blev taget ud af programmet for massevaccination i Danmark.

Samlet har 151.229 fået et stik med AstraZeneca-vaccinen, hvoraf omkring 1200 har fået 2 stik.

De resterende har fået andet stik med enten Pfizer/BioNTech eller Moderna.