Erlend Høyersten er fortid som direktør på Kunstmuseet Aros, skriver Jyllands-Posten.

Direktøren valgte tirsdag at fratræde sin stilling på baggrund af en undersøgelse af arbejdsmiljøet, oplyser bestyrelsesformand for Aros Carsten Fode.

- Jeg er ked af den konkrete sag, men glad for, at han har taget konsekvensen af det, siger formanden.

Han fortæller, at konsulentfirmaet Crecea i sin undersøgelse konkluderer, at der har været organisationsmæssige og ledelsesmæssige problemer, og at der er forekommet krænkelser.

Alle medarbejdere blev informeret om direktørens fratrædelse tirsdag eftermiddag, efter at bestyrelsesformanden havde haft en møde med ledergruppen på museet.

Den hidtidige overinspektør Lise Pennington bliver konstitueret leder fra dags dato, og bestyrelsen iværksætter straks rekruttering af en ny direktør, siger Carsten Fode.

Erlend Høyersten står til rådighed for museet, såfremt det bliver nødvendigt, siger bestyrelsesformanden,

Som tidligere fortalt i Jyllands-Posten iværksatte bestyrelsen for nylig en undersøgelse af arbejdsmiljøet - herunder krænkelser - på museet. Det skete på baggrund af en anonym henvendelse til bestyrelsen i april.

Bestyrelsen afsatte 250.000-300.000 kroner til at hyre konsulentfirmaet Crecea for at få undersøgt de forhold, klagerne, fortalte Carsten Fode for nylig.

- Denne klage viser, at der er uro på museet. Endnu kender vi ikke omfanget. For at finde ud, hvad der er op og ned, har vi derfor ansat Creceas erhvervspsykologer til at lave en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø og krænkelsesmiljøet, hvis der måtte være noget sådant på Aros, sagde han til Jyllands-Posten.

Aros har 220 medarbejdere, heraf 100 fastansatte og er landets næstmest besøgte kunstmuseum, kun overgået af Louisiana.

Sidste uge udgjorde Delta-varianten mere end 20,4 procent af de registrerede corona-tilfælde. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en statusrapport.

Dermed er andelen mere end tredoblet fra ugen før, hvor Delta-varianten udgjorde 6,5 procent af tilfældene.

Delta-varianten af coronavirus blev oprindeligt opdaget i Indien, men har siden spredt sig mange steder i verden.

Varianten anses for at være mere smitsom end B117-varianten, der lige nu er dominerende i Danmark. Desuden mener SSI, at varianten formentlig medfører mere alvorlig sygdom.

Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet og en del af SSI's ekspertgruppe for matematisk modellering af epidemien, mener at det er værd at holde øje med varianten - også selv om den formentlig ikke er modstandsdygtig over for vacciner.

- Man må sige, at den nye delta-variant er voldsomt smitsom. Selv om børn smitter mindre, og selv om voksne omkring dem er vaccinerede, må man regne med, at Delta-varianten kan lave store epidemier i skoler i løbet af vinteren, siger han.

Han påpeger, at varianten af coronavirus kan give en udfordring, fordi den i højere grad end den dominerende variant i Danmark kan give alvorlige sygdomsforløb for børn og unge under 16 år, som endnu ikke er en del af det danske vaccinationsprogram.

- Der, hvor udfordringen kommer til at ligge, er, at børn og unge selv kan blive syge og få af dem måske alvorligt syge. Men de kan også komme til at smitte de af deres forældre og bedsteforældre, der ikke kan blive vaccineret, eller for hvem vaccinen ikke virker, siger han.

SSI har indtil videre fundet 66 tilfælde af varianten fra PCR-prøver i sidste uge. Seruminstituttet er dog ikke færdig med at analysere prøver, så tallet kan stadig stige.

Dermed er det indtil videre cirka hver femte af sidste uges prøver, der var inficeret med Delta-varianten.

SSI har i denne uge beregnet kontakttallet til 0,9, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi har altså fortsat en aftagende epidemi i Danmark, skriver han på Twitter.

Indtil da har kontakttallet ligget på 0,8 tre uger i træk.

Tallet er dog mere usikkert end sædvanlig på grund af skolernes sommerferie, hvorved testmønstrene også er ændret.

Kontakttallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronavirussen udvikler sig i samfundet.

Tallet er bagudskuende, fordi det udregnes ved at se på smittetilfælde, der har fundet sted – helt præcist er det beregnet ud fra smittesituationen for halvanden uge siden.

Ud over kontakttal kigger myndighederne blandt andet på antallet af smittede i de daglige opgørelser og antallet af nye patienter med coronavirus på hospitalerne.

Danmark forventer at købe "en væsentlig mængde" Pfizer-vacciner af Rumænien.

Det er sundhedsordførerne for Folketingets partier blevet orienteret om i en mail fra Sundhedsministeriet tirsdag middag.

- Efter aftale med sundhedsministeren orienteres I hermed om, at Danmark forventes at indgå en købsaftale om COVID-vacciner med Rumænien. Købet vil bestå af en væsentlig mængde COVID-vacciner fra Pfizer, som vil kunne indgå i det generelle vaccinationsprogram i Danmark, står der i mailen, som TV 2 er i besiddelse af.

- Det er endnu uvist, hvornår vaccinerne vil kunne ankomme til landet, og hvor stor mængden er. Muligheden for købet foranlediges af, at Rumænien oplever en lav vaccinationstilslutning, og derfor har landet overskydende vaccinedoser, som de ønsker at sælge, står der videre.

Den rumænske premierminister, Florin Citu, sagde mandag ifølge flere rumænske medier – heriblandt det nationale nyhedsbureau Agerpres – at han "tror", Danmark køber en million doser.

Det tal har TV 2 dog ikke kunnet få bekræftet.

Florin Citu sagde ifølge Agerpres mandag, at Rumænien vil sælge vacciner til mange lande. Det skyldes ifølge premierministeren, at der er rigtig godt styr på pandemien i det østeuropæiske land, selvom vaccinationstilslutningen er lav.

- Vi har nået vores vigtigste mål. I ved udmærket, at der i går i Bukarest (søndag, red.) var nul smittede inden for 24 timer. Målet med vaccinen er at eliminere pandemien, og det mål er nået, sagde Florin Ciru.

Han tilføjede, at vaccinerne vil blive solgt til købsprisen.

Vaccinationskalenderen er skredet adskillige gange fra oprindeligt at have en slutdato sidst i juni til den seneste, hvor de sidste danskere i målgrupperne først er færdige et stykke inde i september.

Hvilken betydning en kommende aftale med Rumænien får for vaccinationskalenderen, fremgår ikke af mailen til sundhedsordførerne.

Sundhedsstyrelsen, der står for vaccinationskalenderen, og Statens Serum Institut, der modtager vacciner, vil over for TV 2 ikke kommentere sagen.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Effekten af coronavacciner fra selskaberne Pfizer og Moderna kan vare længere end først antaget.

Det skriver New York Times med henvisning til et nyt studie fra Washington University, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Den danske professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital vurderer, at studiet er godt nyt.

Ifølge de nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan færdigvaccinerede betragte sig selv som immune i mindst otte måneder, men det nye studie viser, at effekten kan vare i adskillige år.

Studiet viser, at vaccinerede personer, i modsætning til tidligere antaget, ikke behøver at få endnu et stik til at booste immunsystemet – under den forudsætning, at virussen og dens varianter ikke ændrer eller udvikler sig i større grad. Det er dog uvist, om det vil ske.

- Det er godt at se, at vaccinerne rekapitulerer, som vi også har set ved naturlig infektion, siger Marion Pepper, immunolog ved University of Washington.

Senest rykker den smitsomme Delta-variant frem i store dele af verden og truer med at vende udsigterne til at komme ud af pandemien.

Varianten har blandt andet gjort sit indtog i verdens mest vaccinerede land, Israel, og i Danmark ventes Delta-varianten snart at have overtaget størstedelen af de danske smittetilfælde.

Resultaterne er dog baseret på et mindre studie, da de kun bygger på data fra 14 personer, der har modtaget vaccinen fra enten Pfizer eller Moderna.

På Aarhus Universitetshospital glæder professor Lars Østergaard sig over resultatet.

- Det er gode og positive resultater, der tyder på, at kroppen er i stand til at danne antistoffer og huske vaccinernes effekt. Det, man ikke ved, er, hvor mange antistoffer, man skal have i blodet for ikke at blive smittet igen, selvom man er vaccineret, siger han til Ritzau.

- Det vil være dejligt, hvis vi ikke skal vaccineres så hyppigt og måske endda kun én gang. Men det er stadig kun laboratorieforsøg, der er lavet. Vi mangler at se, hvad effekten af vaccinerne er i praksis, og hvor lang tid effekten varer, lyder det fra den danske professor.

Han er selv en af forskerne bag studiet Enforce, der undersøger vaccinernes effekt hos 10.000 danskere.

- Vi har et nationalt forskningsprojekt, der sigter på at finde ud af, hvor mange antistoffer og hukommelsesceller der skal til, for at man ikke bliver smittet, når man er vaccineret, siger Lars Østergaard.

- Det kan bruges til at se, hvor hyppigt man skal vaccineres, og om der er en særlig grund til at vaccinere hyppigere, når der er forskellige mutationer af virus i omløb.

Omkring ti millioner australiere er under coronanedlukning, efter at Brisbane som den fjerde større by i landet tirsdag har udstedt påbud om, at borgere skal blive hjemme.

Lignende regler er de seneste dage blevet indført i Sydney, Darwin og Perth på tværs af landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Smittetallene er ikke i nærheden af at være så høje, som de har været i smittehotspots verden over - eller blot i Danmark i øjeblikket.

Men de australske myndigheder har et mål om at få smitten helt i bund, og den særligt smitsomme Delta-variant skaber store bekymringer.

Nedlukningen i Brisbane og dele af delstaten Queensland kommer, efter at der i delstaten er registreret to nye tilfælde af smitte i samfundet tirsdag.

- Det her er svære beslutninger, siger delstatsleder Annastacia Palaszczuk.

- Vi ser nedlukninger i større byer, fordi folk ankommer fra udlandet til Australien og bringer virusset hertil.

Australien har generelt haft succes med at håndtere pandemien.

Landet med over 25 millioner indbyggere har siden sidste år registreret godt 30.500 smittede og 910 døde med covid-19, og de fleste steder har livet for det meste været vendt tilbage til normalen.

Nu er cirka 80 procent af befolkningen under coronarestriktioner ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Gentagne hurtige nedlukninger og kontaktopsporing har blandt andet spillet en rolle i forhold til at holde smitten nede.

Tre brasilianske senatorer beskylder i en strafferetlig klage præsident Jair Bolsonaro for embedsmisbrug.

Klagen er indgivet mandag til den brasilianske højesteret.

Senatorerne mener, at Bolsonaro har svigtet sit ansvar ved ikke at indlede en sag mod en allieret, der er mistænkt for omfattende korruption i forbindelse med en milliardaftale om indkøb af coronavacciner.

Det sker, efter at en kommission i det brasilianske senat sidste uge afdækkede eksplosive beskyldninger om, at Bolsonaro angiveligt kendte til den påståede korruption.

- Jeg har i dag indgivet en officiel klage til højesteretten på grund af alvorlige anklager om, at præsidenten undlod at handle efter at være blevet gjort opmærksom på gigantiske korruptionsplaner i sundhedsministeriet, siger oppositionssenatoren Randolfe Rodrigues.

Sagen kan blive sprængfarlig for præsidenten.

Dels er opbakningen til Bolsonaro i befolkningen svigtende for tiden. Meningsmålinger giver ham således mindre vælgerstøtte end den tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva før valget næste år.

Samtidig kunne en strafferetlig sag potentielt fjerne ham fra embedet.

Det vides dog endnu ikke, om den brasilianske rigsadvokat vil tage sagen op.

I korruptionssagen undersøger føderale anklagere, om der har været fusk med en kontrakt til knap to milliarder kroner om 20 millioner doser af den indiske coronavaccine fra Bharat Biotech.

Beskyldningerne mod Bolsonaro kommer, efter at en embedsmand i det brasilianske sundhedsministerium fattede mistanke til en vaccineregning på 280 millioner kroner udskrevet til sundhedsministeriet.

Embedsmanden afviste at underskrive regningen, blandt andet fordi vaccinen endnu ikke var godkendt i Brasilien.

Men han fortalte i forbindelse med undersøgelsen i senatet, at overordnede udøvede et "atypisk, overdrevent" pres på ham for at få ham til at godkende den.

De bekymringer blev bragt op på et møde 20. marts, hvor Bolsonaro ifølge en vidneforklaring fortalte, at han også havde mistanke om korruption og ville få politiet til at undersøge sagen. Det skete imidlertid aldrig.

Med sagen står Bolsonaro nu ikke kun over for beskyldninger om en utilstrækkelig pandemirespons, men også ulovligheder.

I forbindelse med senatsundersøgelsen har vidner i månedsvis fortalt, hvordan præsidenten har tilsidesat ekspertudsagn og underspillet coronapandemiens alvorlighed.

Over en halv million mennesker er døde med virusset i Brasilien.