551 er bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut fredag.

Dermed var det 0,55 procent af de 100.730 PCR-test, der kom svar på, som påviste coronasmitte.

Det er en smule lavere end de forgangne tre døgn, hvor positivprocenten har svinget mellem 0,65 og 0,72.

Det er fjerde dag i træk, at der er flere end 500 nye smittede i den daglige opgørelse.

Tirsdag blev kontakttallet opgjort til 1,2. Det betyder, at ti smittede i snit giver smitten videre til 12 andre. Så epidemien er altså tiltagende.

Alligevel får det ikke alarmklokkerne til at ringe hos professor emeritus i epidemiologi Thorkild Sørensen, Københavns Universitet.

- Jeg mener, vi står et godt sted, hvor vi har en god kontrol over epidemien.

- Det er især de yngre generationer, der smittes, men de bliver ikke syge af infektionen, siger professoren.

De unge mellem 20 og 29 står for omkring 40 procent af smittetilfældene den seneste uge.

Antallet af indlagte falder med 3 til 35 i fredagens opgørelse, hvilket er det laveste siden 10. september, hvor der ligeledes var 35 indlagte.

Dermed fortsætter tendensen med de faldende indlæggelsestal. I midten af juni faldt tallet til under 100 patienter, og siden 2. juli har der været færre end 50 indlagte.

Selv om vi ifølge Thorkild Sørensen kan tage det roligere nu end tidligere under epidemien, er der fortsat grund til at gøre, hvad vi kan for at begrænse smitten:

- Vi skal huske på, at der også er nogle unge, der bliver syge, og som måske får senfølger.

- Og når der er smitte i omløb, øger det risikoen for, at der skabes nye varianter, som måske er endnu mere smitsomme end Delta-varianten, siger professoren.

Knap 3,6 millioner indbyggere i Danmark har nu påbegyndt processen med at blive vaccineret mod covid-19.

Af dem kan mere end to millioner kalde sig færdigvaccinerede. Det er præcist 2.272.761 personer, som dermed har modtaget det afsluttende stik. Det svarer til 38,8 procent af befolkningen.

Der er ingen nye dødsfald relateret til coronavirus. Under coronapandemien har 2538 smittede mistet livet i Danmark.

Sjældne og ofte mindre alvorlige tilfælde af hjertebetændelse er en mulig bivirkning af mRNA-coronavacciner.

Det oplyser Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vaccinerne fra Moderna og Pfizer/BioNTech, som bliver brugt i det danske vaccinationsprogram, bygger på netop mRNA-teknologi.

De sjældne tilfælde af hjertebetændelse sker oftest efter andet vaccinestik og hos yngre mænd, oplyser EMA.

EMA understreger, at fordelene ved alle godkendte coronavacciner fortsat overvejer risikoen for sjældne bivirkninger.

USA advarede i slutningen af juni om risikoen for de sjældne tilfælde af hjertebetændelse i forbindelse med mRNA-vaccinerne. Her blev det også understreget, at fordelene ved vaccinerne "klart" opvejer risikoen.

Henry Bernstein, som er børnelæge hos Cohen Children's Medical Center i New York, manede i den forbindelse til ro.

Bernstein var med i et ekspertudvalg, som var med til at gennemgå 323 tilfælde af betændelse i hjertemusklen og hjertesækken hos teenagere og yngre voksne efter vaccination.

- Heldigvis sker det usædvanligt sjældent. Og når det sker, er det generelt set ikke så alvorligt, sagde han.

MRNA står for messenger-RNA. Teknologien har vist sig særdeles effektiv i forhold til at beskytte mod covid-19.

Danske fagkyndige på området har også tidligere sagt, at de ikke var synderligt bekymrede over fund af hjertebetændelse hos vaccinerede.

For det første er betændelse i hjertemusklen en almindelig og i langt de fleste tilfælde uproblematisk følgevirkning af en virusinfektion som covid-19.

For det andet kræver lidelsen sjældent behandling og går hurtigt i sig selv igen. Kun særdeles sjældent kan tilstanden være livstruende.

- Personligt er jeg ikke så bekymret for, om vaccinen måske kan udløse myocarditis (hjertebetændelse, red.), selv om vi naturligvis skal holde øje med det.

- For hvis det opstår hos vaccinerede, så kender vi lidelsen og har gode behandlinger, der hjælper, sagde overlæge Jakob Stensballe til Politiken.

Han er blødningsekspert på Rigshospitalet og medlem af Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsens coronaekspertgruppe.

Pfizer/BioNTech arbejder nu på en version af coronavaccinen, der målrettet skal tackle den yderst smitsomme Delta-variant.

Det skriver Financial Times, som også kan berette, at de kliniske forsøg med den nye version af vaccinen går i gang i august i år.

Det sker på baggrund af en stigende bekymring for, om de nuværende vacciner er i stand til at håndtere truslen fra virusvarianten, der i første omgang blev døbt den indiske variant.

- Det er en rigtig glædelig nyhed, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, om udsigten til den nye vaccine.

Pfizer/BioNtech producerer en såkaldt mRNA-vaccine, og fra starten har man talt om, at den er let at omprogrammere til nye varianter.

Hvis vi er heldige, kan vi få den omkring oktober eller november

Helt konkret sker det ved, at man udskifter mRNA'et med det mRNA, der rummer opskriften på Delta-varianten.

Resten af vaccineproduktionen er så at sige den samme. Den nye, tilpassede vaccine skal igennem en godkendelse, men ikke den samme store tur, som den oprindelige vaccine skulle med fase 1, 2 og 3 og 40.000 testpersoner.

Hvis alt går vel, kan man i det bedste scenarie forvente, at en sådan tilpasning af vaccinen kan komme ud til borgerne i løbet af omtrent to måneder, siger Camilla Foged:

- Hvis vi er heldige, kan vi få den omkring oktober eller november i forbindelse med revaccinering. Det kunne være rart som et alternativ til blot at give tredje stik med den, vi har i forvejen, siger hun.

I Danmark er Delta-varianten blevet dominerende som følge af blandt andet en række supersprederbegivenheder. Det oplyste SSI i sidste uge.

Sideløbende med meldingen om den tilpassede vaccine har Pfizer/BioNTech også anmodet om at få godkendt, at man vaccinerer med et tredje stik inden for 12 måneder efter fuld vaccination.

Ifølge selskabet vil det også være effektivt til at bekæmpe spredningen af virus med Delta-varianten.

Og den udmelding rummer også endnu en glædelig nyhed, siger Camilla Foged:

- Pfizer har nu data for, at antistofsvar boostes fem til ti gange ved tredje stik. Det betyder, at vi har videnskabelig dokumentation for, at det tredje stik virker, siger hun.

Der vil muligvis også komme nye, truende versioner af coronavirussen, der eventuelt giver mere sygdom eller mere smitte.

Men hvis virksomhederne relativt hurtigt kan tilpasse vaccinerne, er produktionsapparatet allerede på plads til selve produktionen. Det betyder, at man kan skifte fokus til at reagere på nye varianter:

- Så bliver det jo mere, som vi kender fra influenzavaccinerne med overvågning af varianter, hvor vi hvert år opdaterer vacciner, siger Camilla Foged.

Søndag offentliggjorde Israel også nye tal, der viste, at Pfizer-vaccinens evne til at beskytte mod Delta-varianten var langt mindre i forhold til vaccinens oprindelige effektivitet mod coronavirus.

To stik med vaccinen beskytter ifølge studiet kun med 64 procent i forhold til tidligere 94,3 procent, når det handler om infektioner og "symptomatisk sygdom".

Men danske eksperter og forskere maner også til besindighed, for de godkendte vacciner i Danmark er stadig særligt gode til at forhindre alvorlig sygdom og indlæggelse.

Det konstateres også i det israelske studie, at Pfizer-vaccinen fortsat vurderes til at beskytte 93 procent mod netop det.

Forekomsten af coronatilfælde med den såkaldte Delta-variant bør føre til et indgreb, hvis vaccinerne skal komme i mål, før virussen for alvor spreder sig i Danmark.

Det mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet. Han forestiller sig, at man kan foretage stramninger i brugen af coronapasset, da det ifølge ham vil medføre forholdsvist få gener.

For ti dage siden spurgte TV 2 ham om det samme, men der mente han ikke, at der var grund til ændringer. Nu er han bekymret over, at tilfældene med Delta-varianten er steget meget hurtigt de seneste 14 dage.

Han forestiller sig to mulige stramninger.

Første model er, at man indskrænker perioden, hvor et negativt testsvar giver adgang til et coronapas, så det er 48 timer for kviktest og 72 timer for PCR-test mod de nuværende 72 og 96 timer.

- Det svarer til, at den aktive, uvaccinerede del af befolkningen skal testes tre gange om ugen, siger Viggo Andreasen.

Model to er, at man kan kræve test af personer, som har fået første stik, i en lidt længere periode end 14 dage efter vaccinationsdagen - eller af alle, der er blevet vaccineret.

På nuværende tidspunkt bliver det permanente coronapas udstedt 14 dage efter, man har fået første vaccinestik.

At ændre reglerne for coronapasset er en god idé ifølge Christian Wejse, der er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet:

- Det giver god mening at ændre i, hvornår vaccination giver coronapas, når Delta-varianten nu er det dominerende virus, for der er en betydelig forskel på, hvor godt man er beskyttet efter første stik mod Delta-varianten i forhold til tidligere virusstammer, siger han.

Et nyt israelsk studie viser, at Pfizer-vaccinen beskytter markant mindre mod den nye Delta-variant.

De seneste dages tal fra Statens Serum Institut viser, at der dagligt er registreret flere end 500 nye smittede, og at smitten især er drevet af de grupper, som endnu ikke er færdigvaccinerede.

De seneste syv dage har de 10-39-årige stået for mere end 7 ud af 10 af alle smittetilfældene, og imens har de 20-29-årige alene stået for mere end 4 ud af 10.

Derudover er der også sket et betydeligt fald i antallet af daglige testede, påpeger Christian Wejse:

- Og selv om det primært er de helt uvaccinerede, det giver mening at teste, så giver det faktisk også rigtig god mening at tilskynde delvist vaccinerede til at blive testet, da de også i et ret betydeligt omfang kan være smittede, siger Christian Wejse.

Ifølge ham vil det muligvis også stimulere flere til at få anden dosis af vaccinen hurtigst muligt.

Nils Strandberg Pedersen, som er tidligere direktør for Statens Serum Institut, finder det også fornuftigt at ændre reglerne om coronapasset:

- Ud fra sund fornuft om Delta-varianten vil det være fornuftigt at ændre coronapasset til, at man har to stik, da man med Delta-varianten kun er beskyttet omkring 33 procent ved første stik, siger han.

Der er dog ingen grund til ændringer, hvis man spørger professor Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet. Heller ikke hos Rune Hartmann, som er professor ved institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet:

- Med den forøgede hastighed af vaccineudrulningen ser jeg ingen grund til at ændre reglerne internt i Danmark, men man skal stadig være forsigtig ved rejse ind og ud af landet, siger Rune Hartmann.

Reglerne om coronapasset er senest blevet ændret onsdag 7. juli, hvor de danske regler for immunitet efter vaccination og tidligere smitte blev ændret, så man fremover betragtes som immun i 12 måneder efter færdigvaccination eller en positiv test.

Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at man følger smitteudviklingen tæt og løbende overvejer smittereducerende tiltag:

- Der er på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer om at rykke på tidspunktet for, hvornår coronapasset er gyldigt efter vaccination, lyder det i skrivelsen.

Amerikanere, der er færdigvaccineret, har ikke brug for en tredje vaccinedosis lige nu.

Men myndighederne er klar til at give et tredje stik, "hvis og når forskning påviser, at det er nødvendigt".

Det oplyser USA's lægemiddelstyrelse (FDA) og USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) i en fælles udtalelse.

Meldingen kommer, efter at Pfizer har meddelt, at selskabet vil ansøge om at få godkendt sin coronavaccine til et tredje stik.

Det skyldes, at foreløbige data fra Pfizer viser, at dem, der har fået vaccinen, oplever, at niveauet af antistoffer er faldet et halvt år efter vaccinationen. Dermed har de større risiko for at blive smittet med coronavirus.

Vaccinen, der er lavet i samarbejde med det tyske medicinalselskab BioNTech, kræver to stik, før en person er færdigvaccineret. En tredje dosis skulle ifølge Pfizer bruges som en slags "booster-stik".

Pfizer er en af de vacciner, som er godkendt til brug i USA.

I øjeblikket er vaccinen, som er lavet i samarbejde med det tyske medicinalselskab BioNTech, godkendt til nødbrug i landet.

Selv om niveauet af antistoffer falder, ser beskyttelsen mod alvorlig sygdom ud til stadig at være høj ifølge Pfizers data. Pfizers data er ikke offentliggjort endnu.

Alligevel mener Pfizer, at der kan være grund til at give et tredje stik. Det skyldes også, at Delta-varianten af coronavirus, der først blev opdaget i Indien, spreder sig i en række lande.

Forskningschef hos Pfizer Mikael Dolsten har torsdag udtalt til en række medier, at vaccinen er "meget effektiv mod Delta-varianten". Men efter et halvt år "er der sandsynligvis en risiko for reinfektion, da antistofferne - som forventeligt - aftager".

Efterfølgende har eksperter opfordret til, at man også kigger på effekten af andre vigtige dele af kroppens immunrespons - og ikke kun antistoffer - før man tager en beslutning om at give et ekstra stik.

Der er frem til torsdag 158 millioner mennesker i USA, som er blevet færdigvaccineret, viser tal fra Johns Hopkins University. Det svarer til 48 procent af befolkningen.

De første blev vaccineret for syv måneder siden - i december sidste år.

Ud over vaccinen fra Pfizer/BioNTech bliver vacciner fra Moderna, der kræver to stik, og Johnson & Johnson, som kræver et stik, givet til amerikanere.

Dansk Sygeplejeråd overvejer i øjeblikket, om flere sygeplejersker skal udtages til strejke.

Det fortæller formand i Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen.

- I øjeblikket drøfter vi meget intenst, om og hvordan vi skal udtage ekstra områder. Jeg kan ikke præcis sige, hvornår vi kommer med det, men vi er inde i nogle grundige overvejelser, siger hun.

Sygeplejerskerne skal varsle en udvidelse af strejken fire uger i forvejen, men ifølge Grethe Christensen er der penge nok i strejkekassen.

Lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen mener ikke, at det er usandsynligt, at strejken udvides.

- Det vil tage noget tid, før den træder i kraft, og så ser vi pludselig ind i en meget langvarig konflikt, siger hun.

Hun mener også, at strejken ligger et moderat pres på arbejdsgiverne, men at årstiden er imod sygeplejerskerne.

- Vi er i sommerperioden, hvor sygehusvæsenet kører på lidt lavere blus, så derfor har det ikke så stor gennemslagskraft, som det måske ellers kunne have haft, siger hun.

Grethe Christensen er dog tilfreds med strejken indtil videre.

- Den har helt klart sin virkning. Det går, som vi havde forventet, med de udtag, vi har lavet.

- Vi kan godt være lidt overraskede over, at det betyder så lidt for vores arbejdsgivere, at der er mere end 28.000, der har fået udsat eller aflyst deres behandlinger og operationer, siger hun.

Hospitalerne oplever, at de må holde på færdigbehandlede patienter, som de ikke kan udskrive til kommunalt regi i områder, hvor hjemmepleje- og plejehjemssygeplejersker strejker.

Aalborg Universitetshospital er det sted, der er hårdest ramt af patienter, der ikke kan udskrives.

35 patienter ligger færdigbehandlede, og på flere afsnit må de ligge på gangene, fortæller sygeplejefaglig direktør på hospitalet Lisbeth Lagoni.

- Vi har en række færdigmeldte patienter, vi ikke kan udskrive, og vi har mange ældre, der er indlagt og ikke kan komme hjem, fordi de skal have en ny sygeplejeydelse. Hvis den ikke er vurderet som livstruende eller førlighedstruende, skal disse patienter fortsat være indlagt. Det er en svær situation, siger hun.

I Region Syddanmark er 26 færdigbehandlede patienter fortsat indlagt. I Region Sjælland har de ni patienter, der stadig er indlagt, selv om de burde være udskrevet.

Region Hovedstaden oplyser, at de nuværende 67 færdigbehandlede patienter i hele regionen ligger pres på hospitalerne.

Siden 19. juni har knap 5000 sygeplejersker strejket, fordi sygeplejerskerne stemte nej til et mæglingsforslag til en ny overenskomst.

De ønsker mere i løn og et opgør med tjenestemandsreformen, der ifølge sygeplejerskerne er skyld i et lønefterslæb.