Delta-varianten af coronavirussen er nu den dominerende variant i Danmark, og der har været flere tilfælde af "superspredning". Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Statens Serum Institut bekræfter tallene over for TV 2.

I uge 26 har omtrent to tredjedele, 66,3 procent, af coronatilfældene i Danmark været med varianten, som tidligere blev kaldt den indiske variant.

Det er gået hurtigt

Tallene viser også, at det er gået hurtigt. I uge 25 udgjorde Delta-varianten blot 29,7 procent af de sekventerede prøver.

- Det er nok lidt som forventet, når man kigger på, hvordan den har spredt sig i lande omkring os. Vi havde håbet, vi kunne skyde det lidt længere, men nu har vi samfundssmitte, og så er det gået lidt hurtigt de sidste par uger, siger Mads Albertsen, som er biostatistiker på Aalborg Universitet og leder af sekventeringsholdet.

Mads Albertsen håber, at man kan holde smitteudviklingen i ave, så vaccinerne for alvor kan sikre immunitet i Danmark.

- Det er usikkert, om der primært er tale om samfundssmitte eller supersprederevents, hvor vi stadig kan kontrollere smitten i samfundet ved smitteopsporing. Det må man håbe, vi kan, så vi kan holde antallet lidt nede, indtil vaccinerne virkelig kicker ind de næste måneder, siger han.

Flere superspredningsbegivenheder

Siden juni har Statens Serum Institut forventet, at varianten ville blive dominerende i Danmark, da den smitter dobbelt så meget som Alpha-varianten, der tidligere blev kaldt den britiske variant. Fredag aften er det ikke muligt at få en kommentar fra Henrik Ullum, som er direktør for Statens Serum Institut.

I en risikovurdering på Statens Serum Instituts hjemmeside fredag fremgår det dog, at der er "observeret en række større udbrud med delta-varianten, som har relation til indendørsservering, award-show og andre større arrangementer". Det tilføjes, at de enkelte udbrud har karakter af "superspredning", og at smitteopsporingen besværliggøres af, at der er mange nære kontakter.

Rapporten kommer ikke nærmere ind på, hvilke arrangementer, der er tale om, men som følge af genåbningen har der overordnet set været mere aktivitet i samfundet.

Netop derfor regner Statens Serum Institut også med, at Delta-varianten over sommeren "må forventes at kunne give anledning til store udbrud, hvor der vil være behov for en omfattende indsats på tværs af myndighederne".

Vaccinerne skønnes effektive

Det tilføjes i rapporten, at vaccinerne i Danmark stadig vurderes at være effektive over for varianten blandt de fuldt vaccinerede. Derfor skønner Statens Serum Institut også, at de mest sårbare målgrupper i Danmark allerede er godt beskyttet.

TV 2 kunne 18. april fortælle om det første tilfælde med coronamutationen herhjemme, men dengang vurderede Statens Serum Institut ikke, at der var anledning til bekymring. 10. maj lød det også fra Statens Serum Institut, at befolkningen skulle ”overlade bekymringen til myndighederne”

Den vurdering ændrede Statens Serum Institut dog senere i maj, da rapporter fra Storbritannien indikerede, at varianten var betydeligt mere smitsom.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, er bekymret over, at der vil blive lukket mange tilskuere ind til EM-kampene i London. Hun frygter, at det vil føre til en øget spredning af coronavirus.

Men det har hun ikke grund til, mener Storbritanniens premierminister, Boris Johnson.

- I øjeblikket vores position meget klar. Den er, at vi har visse begivenheder, som vi kan gennemføre på meget forsigtig og kontrolleret vis ved at teste alle, der deltager, siger Boris Johnson.

Tilskuerkapaciteten på det traditionsrige Wembley Stadion i London vil til semifinalerne og finalen ved EM blive øget til mere end 60.000. Og det vil Boris Johnson altså umiddelbart ikke pille ved.

Han tilføjer også, at Storbritannien har opbygget en "betragtelig mur af immunitet" via landets vaccinationsprogram.

Særligt bekymret for Delta-varianten

Merkels bekymring går særligt på, at Delta-varianten, som er mere smitsom, er på fremmarch.

- Jeg er bekymret for og skeptisk over for, om det er en god idé, siger hun om den øgede tilskuerkapacitet.

Merkel og Johnson diskuterede fredag stort og småt, da Merkel var på besøg i London. Det er sandsynligvis hendes sidste visit til Storbritannien, før hun forlader posten som forbundskansler senere i år.

Hans Kluge, Verdenssundhedsorganisationens (WHO) direktør for Europa, har advaret om, at EM kan udvikle sig til en supersprederbegivenhed.

En superspreder er en smittet person, der smitter mange andre. Derved kan få smittede til en begivenhed pludselig udvikle sig til mange smittede og til det, som kaldes en supersprederbegivenhed.

Hundredvis af fodboldfans, der er vendt tilbage fra kampe i London og Skt. Petersborg, er blevet testet positive.

WHO's beredskabschef Catherine Smallwood har opfordret værtsbyer til at gøre mere for at overvåge tilhængernes færden.

Der sker farveskift på verdenskortet, når Udenrigsministeriets nye rejserestriktioner træder i kraft lørdag klokken 16.

Blandt andet vil flere lande skifte fra orange til rød som følge af høje smittetal. Det gælder blandt andet Rusland og Skotland samt flere regioner i Storbritannien. Konkret betyder det, alle rejser hertil frarådes, og at man vil blive omfattet skrappe krav om test og isolation, hvis man vælger at rejse til et af disse lande.

Inden for EU's grænser sker også en række ændringer blandt andet i Spanien, hvor mange danskere har planer om at rejse på sommerferie de kommende uger.

Regionerne Baskerlandet og Navarra bliver grønne på baggrund af lave smittetal, mens Catalonien, Melilla og Valencia hæves til gul, idet der er høje smittetal. Også Cypern ændres fra grøn til gul.

Du kan se de opdaterede rejsevejledninger for enkelte lande og regioner på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Delta-variant på fremmarch

Ifølge Frej Jackson, som er fungerende chef for Borgerservice i Udenrigsministeriet, skyldes de skærpede rejserestriktioner, at den særlige Delta-variant bliver mere udbredt i Europa.

- Vi er i et kapløb med Deltavarianten, og vi håber selvfølgelig, at vaccineudrulningen vinder, men lige nu er der nogle lande, hvor det går den gale vej, siger han til TV 2.

Særlig Storbritannien og Portugal kæmper med stigende smitte. Også herhjemme stiger smitten med Delta-varianten, der i denne uge har udgjort over 60 procent af alle smittetilfælde med coronavirus.

Bliver svært at se fodbold i London

Mange har deres øjne rettet mod netop Storbritannien, fordi EM-semifinalerne og finalen skal spilles på Wembley i London.

Ifølge Frej Jackson er det svært at forestille sig, at man som dansker vil kunne rejse til Storbritannien, som situationen er lige nu.

- Fodbold i London bliver svært. På grund af høj smitte i Storbritannien er der meget skrappe indrejseregler, siger han.

UEFA har tidligere truet med at flytte EM-finanen fra London, hvis ikke restriktionerne bliver lempet, så der kan komme tilskuere. Indtil videre ser det dog ikke ud til at ske.

Ikke kun dårlige nyheder

Selvom flere lande i denne omgang skifter farve fra enten gul til orange eller fra orange til rød, er der også gode nyheder, fortæller Frej Jackson.

Blandt andet bliver Estland, Letland, Nederlandene og Ungarn grønne, hvilket betyder, at der ikke gælder nogen restriktioner ved indrejse.

Derudover er smittetallene i Danmark så relativt lave, at flere lande lemper deres indrejserestriktioner for danskere.

Fra lørdag er det således kun i fire lande inden for EU og Schengenlandene, at der gælder særlige restriktioner for danskere.

Landene er Norge, Finland, Island og Irland. Norge og Finland kan man dog godt rejse til, hvis man er vaccineret eller tidligere smittet

Samtidig trådte det fælles EU-coronapas i kraft torsdag 1. juli, og det skal gøre det nemmere at krydse grænserne i EU-og Schengenlande.

Klumme: Kunstig intelligens er et område, der både berettiget og uberettiget er omgærdet af næsten udelt begejstring blandt nogle og med frygt eller bekymring blandt andre. Her kan vi lære noget af den måde, som vi har håndteret corona-vaccinerne på.

Det er dag to af karantænen i London. Det betyder, at den første test skal tages.

I den lille pakkeboks ligger en podepind, et lille reagensglas med skruelåg, en blanket og en vejledning.

Testen skal man selv udføre. Og hvis man synes, det er væmmeligt at besøge testere på et testcenter, værdsætter man dem mere, efter man selv har ført pinden.

Testen er en slags to i én.

Først skal pinden i munden. Helt bagerst, hvor man ifølge vejledningen skal ramme to steder bagerst i svælget, begge sine mandler og drøblen.

Efter den øvelse – og potentielt et par opkastbevægelser – skal den føres op i næsen. Tre til fem centimeter med en snurretur på fem til ti sekunder.

Papirarbejdet

Mindst to gange skal denne rutine udføres i de ti dages selvisolation, en indrejse fra et land på Storbritanniens liste over gule lande kræver. Det gælder Danmark og størstedelen af Europa.

Men inden man når så langt, og stadig befinder sig derhjemme, skal man igennem et større papirarbejde.

Efter flybilletten og hotellet er bestilt skal en Passenger Locator Form – eller PLF, som de kaldes – udfyldes. Gør man ikke det, kommer man ikke ombord på flyet.

Her opgiver man sine personlige oplysninger, rejseoplysninger, sin eventuelle færden i udlandet de seneste ti dage, hvilket hotel eller hvilken bolig man vil opholde sig i under isolationen, og sit Passenger Locator Number, som beviser, at du har købt de tests, der kræves.

Et bevis for, at man er færdigvaccineret, ændrer intet.

For gule lande skal man købe to tests; en på karantænedag to og en på dag otte. Og hvis man gerne vil halvere karantænen; en ekstra på dag fem.

Under PLF-processen bliver man automatisk taget videre til de mulige regeringsgodkendte testudbydere, hvor man kan købe det antal, man ønsker. Pakken bestilles til sin engelske karantæneadresse.

Når det er klaret, og man er besiddelse af en maksimalt 72 timer gammel negativ PCR-test, kan man sætte sig ombord på flyet med kurs mod de allersidste EM-kampe.

Intet alarmberedskab

Ankomsten til England er som normalt. Man kunne forestille sig, at den omstændige proces ville fortsætte på den anden side af kanalen, men grænsepolitiet vil bare se det rødbedefarvede pas, og så er det op til en selv at finde vej til bagagen og hotel.

På hotellet er de heller ikke i ekstraordinært alarmberedskab.

- Morgenmadsrestauranten er åben fra klokken 7 til 10, og morgenmaden kan kun indtages dér, lyder det fra receptionisten.

Men isolationsreglerne foreskriver, at man ikke må opholde sig på hotellers fællesarealer, barer og restauranter. Kun en nødsituation er grund nok til at forlade værelset.

Det lykkes at få istandsat en aftale om levering af en lille morgenmadspakke ved værelsesdøren.

Bøder på flere tusinde kroner

Samme forståelse er der dog ikke, da den første af de tre tests skal sendes med posten til laboratoriet.

Den ene receptionist er først villig til at tage imod pakken, men da kollegaen ved siden af advarer mod, at den indeholder en coronatest, bliver tilbuddet hurtigt trukket tilbage igen.

TV 2s udsendte sendes i stedet nogle hundrede meter op ad gaden for at smide boksen i en postkasse.

Afleveres testen ikke på dag to, kan det give en bøde på op til 17.000 kroner. Bliver det derimod opdaget, at man har forladt værelset – og dermed bryder isolationen - kan man få en bøde på op til 86.000 kroner.

Telefonisk overvågning

Det lykkedes at slippe afsted med det potentielle lovbrud.

Der er ikke mange, der fysisk holder øje med ens færden. Det gøres i stedet telefonisk.

En gang om dagen ringer en person fra sundhedsmyndighederne og stiller en lille håndfuld rutinespørgsmål om fødselsår, karantænested, og om man husker at teste sig selv.

Tager man ikke telefonen, slipper man afsted med det første gang. Men gør man det to gange i træk, skal man regne med at få besøg på hotellet.

Det kan dog også ske som en del af en stikprøvekontrol.

Håb for særregler

I skrivende stund er ovenstående proces stort set umulig at nå tids nok til at kunne se den semifinale, Danmark potentielt skal spille på Wembley 7. juli.

Det kræver nemlig, man rejser i dag, fredag, og flyafgangene er få for tiden, så det kræver et større detektivarbejde, hvis det skal lykkes.

Der kan dog stadig være håb.

Den britiske regering arbejder lige nu på at lave en rejseboble for det europæiske fodboldforbund UEFA’s 2000-2500 særlige VIP-gæster, så de kan se både kvartfinaler og semifinaler uden forudgående karantæne.

Skitsen af den plan indeholder særtransport, særhoteller og begrænset bevægelsesfrihed. Det er endnu ikke afgjort, om den løsning også vil blive lavet for grupper af de deltagende landsholds fans.

Tør man ikke satse på det og gerne vil se finalen på Wembley 11. juli, kræver det, at man senest ankommer i London 6. juli.

Interview: Vestas har taget en helt ny medicin, når det kommer til interne it-løsninger, som nu har ført til tusindvis af sparede timer. Det skete efter store udfordringer med de interne it-løsninger, der egentlig skulle have hjulpet medarbejderne, men som blot gjorde deres arbejde mere besværlig, fortæller direktør for Vestas Solutions, Troels Fleckenstein.

Fodboldstadioner i adskillige europæiske lande har den seneste tid været genstand for debat.

På den ene side står fodboldfans, som higer efter at komme på stadion og se EM, samt det faktum, at store dele af den europæiske befolkning efterhånden er vaccineret mod coronavirus.

På den anden side står den nye og mere smitsomme Delta-variant af coronavirus, som løbende har fået eksperter til at advare mod at åbne portene til stadion på vid gab, når kampene i fodbold-EM afvikles.

Nu frygter også Verdenssundhedsorganisationen WHO, at horder af fodboldfans på stadioner og i byernes gader kan være det pust, der risikerer at sætte gang i en ny bølge af coronavirus i Europa.

Det skriver BBC.

Overfor mediet forsikrer Hans Kluge, der er WHO’s regionale direktør for Europa, om, at der kommer en ny bølge, hvis ikke kontinentets borgere holder fast i disciplinen i forhold til smittespredning – også selvom der er fodbold-EM.

Tætpakkede barer og pubber

Netop disciplinen og den smitteforebyggende fornuft har ifølge WHO været under pres i forbindelse med EM i fodbold, siger organisationens beredskabschef Catherine Smallwood.

- Vi er nødt til at se på, hvad der sker omkring stadionerne, siger Catherine Smallwood til BBC og fortsætter:

- Hvad sker der efter kampen? Går de ind på tætpakkede barer og pubber?

Hvis for mange mennesker samles før, under eller efter kampene, risikerer Euro 2020 nemlig at udgøre en serie af supersprederbegivenheder, der kan sende smittetal på tværs af kontinentet i vejret, advarer organisationen.

Det er særligt den fortsat mere udbredte Delta-variant, der vækker bekymring hos organisationer, eksperter og politikere.

Delta-varianten, der tidligere var kendt som den indiske variant, har særligt gjort sig bemærket ved at være op til 50 procent mere smitsom end den britiske variant B117. Og den var ellers i forvejen mere smitsom, end den første udgave af coronavirus, som i foråret 2020 ramte verden.

Delta overtager

Tusindvis af smittetilfælde i Europa kan sættes i direkte forbindelse med fodboldkampe og de efterfølgende fester, og alene i Danmark kan 47 smittetilfælde med delta-varianten spores tilbage til fodboldkampe i Parken, oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag til TV 2.

I alt er omtrent 400 danskere registreret smittede med Delta-varianten.

Professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen kalder overfor TV 2 det tal for overskueligt og mener ikke, at det giver anledning til større bekymring.

Den holdning deles imidlertid ikke af alle.

Grundet den øgede smitsomhed anslår Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) nemlig, at Delta-varianten i august vil udgøre omtrent 90 procent af alle nye smittetilfælde i EU.

Statens Serum Institut vurderer, at varianten sidste uge udgjorde over 20,4 procent af de nye coronatilfælde, hvilket er mere end en tredobling fra ugen før.

Indien har fredag passeret 400.000 dødsfald, som knyttes til coronavirusset.

Det sker, bare 39 dage efter at Indiens dødstal rundede 300.000.

Siden virusudbruddet begyndte i 2020 har Indien registreret næsten 30,5 millioner smittetilfælde. Det overgås kun af USA, hvor der er konstateret omkring 33 millioner tilfælde.

USA har også det højeste antal coronarelaterede dødsfald med over 604.000. Derefter følger Brasilien med omkring 518.000 dødsfald.

Indien har dog markant flere indbyggere end både USA og Brasilien. Det kan også være vanskeligt at sammenligne coronatal mellem lande, da der rapporteres på forskellige måder, ligesom at der er forskel på, hvor meget de enkelte lande tester for virusset.

Fald i smitte

Indien er de seneste måneder blevet ramt af en ny smittebølge, som på et tidspunkt var så voldsom, at der dagligt blev meldt om flere tusinde dødsfald.

Det er siden aftaget, og det seneste døgn er der registreret 853 dødsfald. Det viser data fra landets sundhedsministerium.

Sundhedseksperter mener dog, at det reelle antal døde under pandemien er væsentligt højere og kan ligge omkring en million eller endnu højere.

I maj skyllede der adskillige lig op langs Ganges-floden i den nordlige del af landet, da krematorier arbejdede på fuld kapacitet for at håndtere de mange døde.

- Underrapportering af dødsfald er noget, der sker på tværs af delstater. Hovedsageligt på grund af forsinkelser i systemet. Så det betyder, at vi aldrig vil have en troværdig idé om, hvor mange mennesker vi mistede i den anden bølge, siger Rijo M John, professor ved Rajagiri College of Social Sciences i den sydlige by Kochi.

Hvis man får taget en såkaldt lyntest, inden man rejser til udlandet, så er det ikke sikkert, man kan regne med, at testsvaret står skrevet i EU-coronapasset.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Derfor opfordres borgere til at få foretaget en PCR-test, hvis man har behov for at kunne fremvise en negativ coronatest på sin kommende rejse.

Udbydere ikke på liste

Problemet er, at flere udbydere af lyntest ikke er optaget på EU's liste over test, der indgår i EU covid certifikatet.

Derfor vil det i visse tilfælde ikke være muligt at kunne se sit testsvar fra en lyntest i sit EU coronapas.

Problemet gør sig gældende, hvis man har fået taget en lyntest hos en af de to udbydere Falck eller Copenhagen Medical.

Hvis man derimod har fået foretaget en sådan test hos udbyderen Carelink, så vil resultatet fremgå i coronapasset, da denne udbyder findes på EU-listen.

Vælger man at følge ministeriets opfordring til at få taget en PCR-test inden afrejse, slipper man for at skulle bestille en tid på forhånd.

Ingen krav om tidsbestilling

Tidsbestillingskravet blev skrottet fra torsdag.

EU-forordningen om det europæiske coronapas trådte også i kraft torsdag. Det vil sige, at alle EU- og Schengenlande nu skal anerkende det fælles coronapas.

Her fungerer den danske coronapas-app som det europæiske covidcertifikat, hvis man er testet negativ, er vaccineret eller tidligere smittet.

Fra torsdag vil et negativt testsvar fra en PCR-test desuden gælde i 96 timer, altså fire døgn, i coronapasset, mens det for lyntestens vedkommende fortsat hedder 72 timer.

Sundhedsministeriet opfordrer borgere til at tjekke indrejsereglerne i det pågældende land, man ønsker at rejse til.

Der vil i flere lande nemlig slet ikke været et krav om at skulle fremvise, hvorvidt man har en negativ test, er færdigvaccineret eller tidligere har været smittet.