Mens mange af os tæller ned til landsholdets kamp i Baku lørdag, drejer klodens nyhedshjul stille rundt.

Sommer er lig agurketid, men det er også lyden af studentervogne, der spreder liv, larm og glade dage i gaderne for langt de fleste.

Har du husket at vinke igen til en student i dag?

Coronavacciners effekt kan muligvis holde længere end ventet, viser studie

Hvor længe kan en vaccine have en effekt, inden man skal have en ny dosis?

Det spørgsmål stiller forskerne sig stadig. Men noget kunne tyde på, at effekten af vacciner fra Moderna og Pfizer holder længere end hidtil antaget.

Det skriver New York Times med henvisning til et nyt studie fra Washington University, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Ifølge de nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan færdigvaccinerede betragte sig selv som immune i mindst otte måneder. Men det nye studie viser, at effekten måske kan vare i flere år.

Undersøgelsen baserer sig på kun 14 personer, men trods det lave statistiske grundlag, glæder professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitet sig over resultatet.

Han siger til Ritzau, at kroppen formentlig er i stand til selv at danne antistoffer og "huske" vaccinernes effekt.

Studentervogne angrebet med æg – måtte flygte ud af boligområde

Flere studentervogne er de seneste dage blevet angrebet med æg i Københavns gader og på den københavnske vestegn.

I en af dem sad Sofus Silberbrandt, der fredag blev student fra Falkonergårdens Gymnasium og kørte rundt på Frederiksberg i København.

Her blev de angrebet med æg, og klassen fra Falkonergården er ikke alene. Også i Værebroparken i Bagsværd er studentervogne blevet overdænget med æg for ganske nylig.

De seneste somre har historier som denne fundet vej til spalterne, så snart studenterne springer ud.

Hen over weekenden har Københavns Vestegns Politi fået syv anmeldelser, men problemet er formentligt langt større, og politiet opfordrer studenterne til at anmelde episoderne.

Og æggekasterne? De skal først og fremmest lære at glæde sig på andres vegne. Eller bare lade være at spolere den gode stemning.

Medier får nej til at sende direkte fra rigsretssagen mod Støjberg

Det bliver ikke muligt for de danske medier at transmittere direkte fra rigsretssagen mod Inger Støjberg, når den for alvor går i gang til september.

Beslutningen er taget af Rigsretten, der tirsdag har offentliggjort den på sin hjemmeside.

Der vil kun blive tilladt optagelser fra fem minutter før retshandlingens begyndelse, og til retten er sat. Selve domsafsigelsen vil dog også blive transmitteret.

En række medier har ellers ønsket, at der skal transmitteres direkte med kamera fra den historiske sag.

Herunder også TV 2 hvor nyhedschef Jakob Kwon ærgrer sig over Rigsrettens beslutning.

Også Inger Støjberg har ønsket fuld mediedækning under processen.

35-årig kvinde dræbt i ulykke med togpåkørsel

Tirsdag formiddag rykkede Midt- og Vestjyllands Politi ud til en togulykke sydvest for Silkeborg, hvor en personbil blev påkørt.

En 35-årig kvinde i personbilen blev dræbt på stedet. Kvinden er fra Silkeborgområdet, og de pårørende er underrettet. Der var ikke andre personer i bilen, oplyser politiet.

Politiet har ikke nærmere oplysninger om, hvordan ulykken er sket.

Havarikommissionen og politiets bilinspektør er tilkaldt.

Jernbaneoverskæringen er ubevogtet, men der er opsat blinklys for at advare bilisterne om tog.

Græsk politi finder milliondyrt Picasso-maleri efter ni år

Et maleri af den spanske kunster Pablo Picasso, som blev stjålet for ni år siden, er blevet fundet nær den græske hovedstad, Athen.

Et andet maleri af den hollandske maler Piet Mondrian er også blevet fundet, oplyser græsk politi.

Begge malerier blev stjålet fra Grækenlands nationalgalleri under et nøje planlagt kup i 2012.

Picasso donerede personligt maleriet fra 1939 med titlen 'Kvindehoved' til Grækenland for at belønne modstanden over for Nazityskland under Anden Verdenskrig.

Maleriet vurderes at være omkring 16,5 millioner euro værd. Det svarer til cirka 122,7 millioner kroner.

***

Danmark har lavet en aftale med Rumænien om køb af over 1,1 million doser af Pfizer-vaccinen.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag aften til TV 2.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at flere danskere nå hurtigere kan få vaccinen i nær fremtid.

- Det betyder at flere danskere nu hurtigere kan blive vaccineret. Hvis alt går vel, forventer vi, at de første doser vil være i Danmark allerede i denne uge – ellers i næste uge.

Den endelige planlægning af pakning og transport af vaccinerne foregår stadig.

Men Statens Serum Institut, der har ansvaret for køb og logistik, venter, at de første vacciner kan komme til Danmark allerede i denne uge.

Nyjusteret vaccinationskalender på vej

Vaccinationskalenderen er skredet adskillige gange fra oprindeligt at have en slutdato sidst i juni til den seneste, hvor de sidste danskere i målgrupperne først er færdige et stykke inde i september.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) kommenterer nyheden på Twitter og bekræfter, at en nyjusteret vaccinationskalender er på vej.

- Så har vi underskriften i hus: Danmark køber 1,17 million Pfizer-BioNTech-vacciner af gode samarbejdspartnere i Rumænien, der ikke kan nå at bruge dem selv. Vi fragter dem til DK med fly hurtigst muligt. Ny vaccinationskalender på vej!

Lav vaccinationstilslutning i Rumænien

Årsagen til, at det har været muligt at overtage vaccinerne fra Rumænien, er en lav vaccinationstilslutning i landet, forklarer ministeriet.

Statens Serum Institut, der står for købet og logistikken med vaccinerne, forventer, at de første vacciner kan komme til Danmark i denne uge.

Sundhedsstyrelsen vil som følge af de ekstra vacciner opdatere sin kalender for vaccinationer i positiv retning.

Vaccinerne er ifølge TV 2s oplysninger blevet solgt til købsprisen.

Næsten 3,3 millioner danskere er påbegyndt vaccination. 32 procent af befolkningen er fuldt vaccineret.

Strømmen af vaccinenyheder kan godt være lidt nedslående læsning, når virusvarianter, forsinkelser og bivirkninger stjæler billedet.

Men der er også gode meldinger fra vaccinefronten - og mandag kom ikke bare ét, men hele tre studier, der alle tre peger i den samme retning:

Mod det, der ligger på den anden side af pandemien.

1) Veltrænet immunrespons

Hvad viser studiet?

Et lille, men lovende, studie fra Washington University publiceret i Nature, har fulgt 14 personer, som har fået en af mRNA-vaccinerne. 15 uger efter første stik fandt forskerne stadig immunceller, som udviklede sig. Og det er længere, end man først havde regnet med.

Forskerholdet har før dokumenteret, at der hos tidligere covid-19-smittede lå immunceller i ro i knoglemarven mindst otte måneder efter infektionen. De såkaldte B-celler kan genkende og bekæmpe virussen, og man ved, at de kan blive ved med at modnes i mindst et år efter smitte.

Så selvom virussen over tid udvikler sig til nye varianter, bliver vores B-celler også trænet hen ad vejen.

- Det er et godt tegn på, hvordan vores immunitet vil være for den her vaccine, lyder det fra lederen af forskningsprojektet, som håber på, at immuniteten kan vare år.

Hvad betyder det?

Ifølge de nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan færdigvaccinerede betragte sig selv som immune i mindst otte måneder.

Men hvis virussens egenskaber forbliver nogenlunde som nu, er studiet en indikator på, at raske, mRNA-vaccinerede personer i fremtiden ikke vil have behov for booster-skud med vaccinen. Sådan lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Det vil nok være en overfortolkning at konkludere, at det her studie viser livslang immunitet for alle, men det giver et håb om en lang immunitet, så vi ikke skal revaccinere alle lige med det første, siger han.

2) Stærkt vaccinemix

Hvad viser studiet?

Forskere fra Oxford Universitet har fulgt en gruppe personer siden februar og fundet frem til, at de, der har fået et mix af AstraZeneca eller Pfizer, producerer et højt antal beskyttende antistoffer og immunceller.

Når AstraZeneca-dosen blev givet før et stik med Pfizer, producerede immunforsvaret et niveau af antistoffer, der var næsten ti gange højere end blandt folk, der har fået to gange AstraZeneca. I den omvendte rækkefølge lå niveauet cirka fem gange højere end ved to AstraZeneca-stik.

Uanset rækkefølgen var antistof-responsen højere for personer, der fik et vaccinemix, end for dem, der fik to doser AstraZeneca - selvom det stadig er en anelse lavere end for folk, der har fået to Pfizer-stik.

Der skal tages højde for, at studiet er lavet med et fireugers-interval, hvilket er kortere end det mellemrum, de fleste lande har rullet vaccinerne ud med. Det er heller ikke klart præcis hvorfor, at de blandede doser beskytter bedre end to AstraZeneca-stik. Men Jan Pravsgaard Christensen har et bud.

- Det kan være mRNA-vaccinernes effekt, der smitter af, siger han.

Hvad betyder det?

Har man de danske briller på, er der cirka 150.000 personer, for hvem studiets resultater er "væsentlig viden", mener Jan Pravsgaard Christensen. Det er dem, der fik et stik med AstraZenecas vaccine, før den blev taget ud af det brede danske vaccinationsprogram. Størstedelen har fået anden dosis i form af en mRNA-vaccine.

- Hvis det her holder, er de jo ganske godt beskyttet nu, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han spår, at undersøgelserne af de blandede vacciner kan få endnu større betydning udenfor Danmarks grænser, for der har man i højere grad brugt AstraZeneca og Johnson & Johnsons vacciner. For hvis beskyttelsen er god på trods af forskellige typer vacciner, giver det en større handlefrihed.

I Storbritannien overvejer myndighederne lige nu muligheden for at kombinere vaccinetyperne hen over efteråret, og i flere lavindkomstlande kan det på sigt bane vejen for at vaccinere anden runde med en mRNA-vaccine. Det vil også kunne gavne mere vaccinedækkede lande som Danmark, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Hvis det kan give en robusthed, vil det være en fordel for alle, fordi risikoen for vaccinesvækkende varianter bliver mindre.

3) Tre doser ser ud til at beskytte

Hvad viser studiet?

Britiske forskere fra Oxford Universitet har fulgt 90 personer, som fik en tredje dosis AstraZeneca cirka 30 uger efter deres andet stik. Og resultatet er opløftende: Niveauet af antistoffer lå højere end det gjorde efter andet stik.

Studiet, der endnu ikke er bedømt af fagfæller, viser også, at mellemrummet mellem første og andet stik godt kan forlænges helt op til ti måneder, uden antistofniveauet falder.

Hvad betyder det?

Lige nu er et af de helt store vaccinespørgsmål, hvor længe immuniteten varer. Men hvis den falmer over tid, er det nye studie et pejlemærke på, at man succesfuldt vil kunne gentage vaccination flere gange.

Et tredje stik kan også vise sig at blive en fordel, hvis der opstår en vaccinesvækkende eller værre variant.

- Det her er et opløftende tegn på, at man vil kunne booste folk, så de kan holdes beskyttet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Muligheden for en tredje runde AstraZeneca er især vigtig i et globalt perspektiv - den britiske vaccine er rullet ud i 80 lande og en bærende del af Covax-programmet, der sørger for vacciner til verdens fattigste.

Erlend Høyersten er fortid som direktør på Kunstmuseet Aros, skriver Jyllands-Posten.

Direktøren valgte tirsdag at fratræde sin stilling på baggrund af en undersøgelse af arbejdsmiljøet, oplyser bestyrelsesformand for Aros Carsten Fode.

- Jeg er ked af den konkrete sag, men glad for, at han har taget konsekvensen af det, siger formanden.

Han fortæller, at konsulentfirmaet Crecea i sin undersøgelse konkluderer, at der har været organisationsmæssige og ledelsesmæssige problemer, og at der er forekommet krænkelser.

Alle medarbejdere blev informeret om direktørens fratrædelse tirsdag eftermiddag, efter at bestyrelsesformanden havde haft en møde med ledergruppen på museet.

Konsulentfirma har lavet undersøgelse

Den hidtidige overinspektør Lise Pennington bliver konstitueret leder fra dags dato, og bestyrelsen iværksætter straks rekruttering af en ny direktør, siger Carsten Fode.

Erlend Høyersten står til rådighed for museet, såfremt det bliver nødvendigt, siger bestyrelsesformanden,

Som tidligere fortalt i Jyllands-Posten iværksatte bestyrelsen for nylig en undersøgelse af arbejdsmiljøet - herunder krænkelser - på museet. Det skete på baggrund af en anonym henvendelse til bestyrelsen i april.

Bestyrelsen afsatte 250.000-300.000 kroner til at hyre konsulentfirmaet Crecea for at få undersøgt de forhold, klagerne, fortalte Carsten Fode for nylig.

- Denne klage viser, at der er uro på museet. Endnu kender vi ikke omfanget. For at finde ud, hvad der er op og ned, har vi derfor ansat Creceas erhvervspsykologer til at lave en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø og krænkelsesmiljøet, hvis der måtte være noget sådant på Aros, sagde han til Jyllands-Posten.

Aros har 220 medarbejdere, heraf 100 fastansatte og er landets næstmest besøgte kunstmuseum, kun overgået af Louisiana.

Sidste uge udgjorde Delta-varianten mere end 20,4 procent af de registrerede corona-tilfælde. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en statusrapport.

Dermed er andelen mere end tredoblet fra ugen før, hvor Delta-varianten udgjorde 6,5 procent af tilfældene.

Delta-varianten af coronavirus blev oprindeligt opdaget i Indien, men har siden spredt sig mange steder i verden.

Varianten anses for at være mere smitsom end B117-varianten, der lige nu er dominerende i Danmark. Desuden mener SSI, at varianten formentlig medfører mere alvorlig sygdom.

Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet og en del af SSI's ekspertgruppe for matematisk modellering af epidemien, mener at det er værd at holde øje med varianten - også selv om den formentlig ikke er modstandsdygtig over for vacciner.

- Man må sige, at den nye delta-variant er voldsomt smitsom. Selv om børn smitter mindre, og selv om voksne omkring dem er vaccinerede, må man regne med, at Delta-varianten kan lave store epidemier i skoler i løbet af vinteren, siger han.

Børn og unge kan blive syge

Han påpeger, at varianten af coronavirus kan give en udfordring, fordi den i højere grad end den dominerende variant i Danmark kan give alvorlige sygdomsforløb for børn og unge under 16 år, som endnu ikke er en del af det danske vaccinationsprogram.

- Der, hvor udfordringen kommer til at ligge, er, at børn og unge selv kan blive syge og få af dem måske alvorligt syge. Men de kan også komme til at smitte de af deres forældre og bedsteforældre, der ikke kan blive vaccineret, eller for hvem vaccinen ikke virker, siger han.

SSI har indtil videre fundet 66 tilfælde af varianten fra PCR-prøver i sidste uge. Seruminstituttet er dog ikke færdig med at analysere prøver, så tallet kan stadig stige.

Dermed er det indtil videre cirka hver femte af sidste uges prøver, der var inficeret med Delta-varianten.

SSI har i denne uge beregnet kontakttallet til 0,9, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi har altså fortsat en aftagende epidemi i Danmark, skriver han på Twitter.

Indtil da har kontakttallet ligget på 0,8 tre uger i træk.

Tallet er dog mere usikkert end sædvanlig på grund af skolernes sommerferie, hvorved testmønstrene også er ændret.

Et pejlemærke

Kontakttallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronavirussen udvikler sig i samfundet.

Tallet er bagudskuende, fordi det udregnes ved at se på smittetilfælde, der har fundet sted – helt præcist er det beregnet ud fra smittesituationen for halvanden uge siden.

Ud over kontakttal kigger myndighederne blandt andet på antallet af smittede i de daglige opgørelser og antallet af nye patienter med coronavirus på hospitalerne.