Danmark forventer at købe "en væsentlig mængde" Pfizer-vacciner af Rumænien.

Det er sundhedsordførerne for Folketingets partier blevet orienteret om i en mail fra Sundhedsministeriet tirsdag middag.

- Efter aftale med sundhedsministeren orienteres I hermed om, at Danmark forventes at indgå en købsaftale om COVID-vacciner med Rumænien. Købet vil bestå af en væsentlig mængde COVID-vacciner fra Pfizer, som vil kunne indgå i det generelle vaccinationsprogram i Danmark, står der i mailen, som TV 2 er i besiddelse af.

- Det er endnu uvist, hvornår vaccinerne vil kunne ankomme til landet, og hvor stor mængden er. Muligheden for købet foranlediges af, at Rumænien oplever en lav vaccinationstilslutning, og derfor har landet overskydende vaccinedoser, som de ønsker at sælge, står der videre.

Rumænsk premierminister tror på salg af en million doser

Den rumænske premierminister, Florin Citu, sagde mandag ifølge flere rumænske medier – heriblandt det nationale nyhedsbureau Agerpres – at han "tror", Danmark køber en million doser.

Det tal har TV 2 dog ikke kunnet få bekræftet.

Florin Citu sagde ifølge Agerpres mandag, at Rumænien vil sælge vacciner til mange lande. Det skyldes ifølge premierministeren, at der er rigtig godt styr på pandemien i det østeuropæiske land, selvom vaccinationstilslutningen er lav.

- Vi har nået vores vigtigste mål. I ved udmærket, at der i går i Bukarest (søndag, red.) var nul smittede inden for 24 timer. Målet med vaccinen er at eliminere pandemien, og det mål er nået, sagde Florin Ciru.

Han tilføjede, at vaccinerne vil blive solgt til købsprisen.

Færdigvaccineret i september

Vaccinationskalenderen er skredet adskillige gange fra oprindeligt at have en slutdato sidst i juni til den seneste, hvor de sidste danskere i målgrupperne først er færdige et stykke inde i september.

Hvilken betydning en kommende aftale med Rumænien får for vaccinationskalenderen, fremgår ikke af mailen til sundhedsordførerne.

Sundhedsstyrelsen, der står for vaccinationskalenderen, og Statens Serum Institut, der modtager vacciner, vil over for TV 2 ikke kommentere sagen.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Effekten af coronavacciner fra selskaberne Pfizer og Moderna kan vare længere end først antaget.

Det skriver New York Times med henvisning til et nyt studie fra Washington University, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Den danske professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitetshospital vurderer, at studiet er godt nyt.

Ifølge de nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan færdigvaccinerede betragte sig selv som immune i mindst otte måneder, men det nye studie viser, at effekten kan vare i adskillige år.

Studiet viser, at vaccinerede personer, i modsætning til tidligere antaget, ikke behøver at få endnu et stik til at booste immunsystemet – under den forudsætning, at virussen og dens varianter ikke ændrer eller udvikler sig i større grad. Det er dog uvist, om det vil ske.

- Det er godt at se, at vaccinerne rekapitulerer, som vi også har set ved naturlig infektion, siger Marion Pepper, immunolog ved University of Washington.

Delta-variant gør sit indtog

Senest rykker den smitsomme Delta-variant frem i store dele af verden og truer med at vende udsigterne til at komme ud af pandemien.

Varianten har blandt andet gjort sit indtog i verdens mest vaccinerede land, Israel, og i Danmark ventes Delta-varianten snart at have overtaget størstedelen af de danske smittetilfælde.

Resultaterne er dog baseret på et mindre studie, da de kun bygger på data fra 14 personer, der har modtaget vaccinen fra enten Pfizer eller Moderna.

Mangler at se effekten i praksis

På Aarhus Universitetshospital glæder professor Lars Østergaard sig over resultatet.

- Det er gode og positive resultater, der tyder på, at kroppen er i stand til at danne antistoffer og huske vaccinernes effekt. Det, man ikke ved, er, hvor mange antistoffer, man skal have i blodet for ikke at blive smittet igen, selvom man er vaccineret, siger han til Ritzau.

- Det vil være dejligt, hvis vi ikke skal vaccineres så hyppigt og måske endda kun én gang. Men det er stadig kun laboratorieforsøg, der er lavet. Vi mangler at se, hvad effekten af vaccinerne er i praksis, og hvor lang tid effekten varer, lyder det fra den danske professor.

Han er selv en af forskerne bag studiet Enforce, der undersøger vaccinernes effekt hos 10.000 danskere.

- Vi har et nationalt forskningsprojekt, der sigter på at finde ud af, hvor mange antistoffer og hukommelsesceller der skal til, for at man ikke bliver smittet, når man er vaccineret, siger Lars Østergaard.

- Det kan bruges til at se, hvor hyppigt man skal vaccineres, og om der er en særlig grund til at vaccinere hyppigere, når der er forskellige mutationer af virus i omløb.

Omkring ti millioner australiere er under coronanedlukning, efter at Brisbane som den fjerde større by i landet tirsdag har udstedt påbud om, at borgere skal blive hjemme.

Lignende regler er de seneste dage blevet indført i Sydney, Darwin og Perth på tværs af landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Smittetallene er ikke i nærheden af at være så høje, som de har været i smittehotspots verden over - eller blot i Danmark i øjeblikket.

Men de australske myndigheder har et mål om at få smitten helt i bund, og den særligt smitsomme Delta-variant skaber store bekymringer.

Nedlukningen i Brisbane og dele af delstaten Queensland kommer, efter at der i delstaten er registreret to nye tilfælde af smitte i samfundet tirsdag.

- Det her er svære beslutninger, siger delstatsleder Annastacia Palaszczuk.

- Vi ser nedlukninger i større byer, fordi folk ankommer fra udlandet til Australien og bringer virusset hertil.

Generel succes

Australien har generelt haft succes med at håndtere pandemien.

Landet med over 25 millioner indbyggere har siden sidste år registreret godt 30.500 smittede og 910 døde med covid-19, og de fleste steder har livet for det meste været vendt tilbage til normalen.

Nu er cirka 80 procent af befolkningen under coronarestriktioner ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Gentagne hurtige nedlukninger og kontaktopsporing har blandt andet spillet en rolle i forhold til at holde smitten nede.

Tre brasilianske senatorer beskylder i en strafferetlig klage præsident Jair Bolsonaro for embedsmisbrug.

Klagen er indgivet mandag til den brasilianske højesteret.

Senatorerne mener, at Bolsonaro har svigtet sit ansvar ved ikke at indlede en sag mod en allieret, der er mistænkt for omfattende korruption i forbindelse med en milliardaftale om indkøb af coronavacciner.

Farlig sag for Bolsonaro

Det sker, efter at en kommission i det brasilianske senat sidste uge afdækkede eksplosive beskyldninger om, at Bolsonaro angiveligt kendte til den påståede korruption.

- Jeg har i dag indgivet en officiel klage til højesteretten på grund af alvorlige anklager om, at præsidenten undlod at handle efter at være blevet gjort opmærksom på gigantiske korruptionsplaner i sundhedsministeriet, siger oppositionssenatoren Randolfe Rodrigues.

Sagen kan blive sprængfarlig for præsidenten.

Dels er opbakningen til Bolsonaro i befolkningen svigtende for tiden. Meningsmålinger giver ham således mindre vælgerstøtte end den tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva før valget næste år.

Samtidig kunne en strafferetlig sag potentielt fjerne ham fra embedet.

Det vides dog endnu ikke, om den brasilianske rigsadvokat vil tage sagen op.

Udsat for stort pres

I korruptionssagen undersøger føderale anklagere, om der har været fusk med en kontrakt til knap to milliarder kroner om 20 millioner doser af den indiske coronavaccine fra Bharat Biotech.

Beskyldningerne mod Bolsonaro kommer, efter at en embedsmand i det brasilianske sundhedsministerium fattede mistanke til en vaccineregning på 280 millioner kroner udskrevet til sundhedsministeriet.

Embedsmanden afviste at underskrive regningen, blandt andet fordi vaccinen endnu ikke var godkendt i Brasilien.

Men han fortalte i forbindelse med undersøgelsen i senatet, at overordnede udøvede et "atypisk, overdrevent" pres på ham for at få ham til at godkende den.

De bekymringer blev bragt op på et møde 20. marts, hvor Bolsonaro ifølge en vidneforklaring fortalte, at han også havde mistanke om korruption og ville få politiet til at undersøge sagen. Det skete imidlertid aldrig.

Med sagen står Bolsonaro nu ikke kun over for beskyldninger om en utilstrækkelig pandemirespons, men også ulovligheder.

I forbindelse med senatsundersøgelsen har vidner i månedsvis fortalt, hvordan præsidenten har tilsidesat ekspertudsagn og underspillet coronapandemiens alvorlighed.

Over en halv million mennesker er døde med virusset i Brasilien.

Mens den nye smitsomme deltavariant er på vej til at blive den dominerende i coronapandemien, er der bekymrende nyt fra Israel.

Israel er det land i verden med flest færdigvaccinerede borgere - i alt 60 procent af israelerne har modtaget to stik af vaccinen fra Pfizer/BioNTech, der også er den, der uddeles flest af herhjemme.

Derfor kan udviklingen i Israel give et varsel om, hvad der er i vente i Danmark.

I begyndelsen af juni var der dage, hvor antallet af daglige nye smittede i Israel var nede på nul.

Store forsamlinger blev atter en del af hverdagen, krav om coronapas blev droppet, og påbuddet om brug af mundbind indendørs blev afskaffet 15. juni.

Men så kom deltavarianten til landet.

Smittetallet er nu oppe på mellem 100 og 200 nye tilfælde om dagen, og i den forgangne weekend blev påbuddet om mundbind genindført - også for fuldt vaccinerede borgere.

Årsagen er, at deltavarianten smitter blandt de israelere, der har modtaget vaccinen.

Chezy Levy, der er generaldirektør hos Israels sundhedsministerium og chef for coronaindsatsen, sagde i sidste uge til tv-kanalen Kan Bet, at mellem 40 og 50 procent af de nye smittetilfælde er blandt folk, der er blevet vaccineret.

Han bakkes op af chefen for Israels sundhedsstyrelse, Sharon Alroy-Preis, der i onsdags sagde til Jerusalem Post, at halvdelen af 891 smittede israelere i juni måned var fuldt vaccineret.

Nye restriktioner overvejes

Ifølge generaldirektør Chezy Levy er udviklingen bekymrende.

- Selvom tallene er lave, betyder det faktum, at varianten når vaccinerede mennesker, at vi stadig undersøger, hvor mange vaccinerede mennesker der også er blevet smittet, siger Chezy Levy ifølge avisen Haaretz.

Det nye udbrud med deltavarianten fik i weekenden Israels coronakabinet til at overveje yderligere restriktioner.

Der blev blandt andet talt om at genindføre testkrav, coronapas og elektroniske fodlænker til personer i karantæne, men myndighederne besluttede at afvente situationen.

Årsagen er blandt andet, at vaccinen stadig ser ud til at beskytte godt mod alvorlig sygdom, selvom den ikke er helt så effektiv mod smittespredning.

Alvorlig sygdom undgås

Torsdag sagde en talsmand for Pfizer i Israel til avisen Haaretz, at medicinalfirmaets vaccine stadig er 90 procent effektiv mod at udvikle symptomer på covid-19 og 95 procent effektiv mod at udvikle indlæggelseskrævende symptomer.

Men det forhindrer ikke de vaccinerede i at sprede sygdommen til den store befolkningsgruppe i Israel, der stadig ikke er blevet vaccineret.

Nemlig landets børn og unge.

Søndag sagde Israels premierminister, Naftali Bennett, at han håber, vacciner til Israels ungdom kan gøre flere restriktioner unødvendige.

- Der er en stigning i smittetallet, men i øjeblikket er der ikke en stigning i antallet af indlæggelser. Vores strategi er maksimal beskyttelse af Israels borgere med færrest mulige indgreb i dagligdagen. Mundbind i stedet for restriktioner og vacciner i stedet for nedlukninger, sagde han ifølge avisen The Times of Israel.

De unge er i farezonen

Premierministeren kom også med en direkte opfordring til landets unge.

- Jeg appellerer direkte til de unge mennesker: Jeg ved, hvor meget I ønsker at nyde sommeren, og det vil I også komme til, sagde Naftali Bennett.

- Vi ønsker ikke at indføre nogen grænser. Ikke på fester, rejser eller noget andet. Men hvis I ikke ønsker grænser, så bliv vaccineret i dag. Tal med jeres forældre om at blive vaccineret, lød det fra premierministeren.

Myndighederne i Israel har åbnet for, at børn helt ned til 12 år kan blive vaccineret, men der er ikke kommet en direkte anbefaling fra myndighederne om, at 12-årige bør vaccineres.

Ifølge The Times of Israel kan det dog ændre sig i de kommende dage eller uger.

Søndag var kun seks procent af landets 12-årige vaccineret, mens ni procent af landets 12- til 15-årige var blevet stukket.

De fleste børn har udsigt til et mildt forløb med covid-19, men Israel har dog registreret en del indlæggelser blandt landets yngste, skriver The Times of Israel.

I løbet af hele pandemien har er været 1417 indlæggelser af børn i Israel, hvoraf 226 bliver beskrevet som alvorligt syge.

Sommeren er over os. Det samme er EM-feberen. Men hvis nogen skulle gå rundt og været ramt af overophedning, er der tegn på omslag i vejret med faldende temperaturer og mulighed for regn.

Dagens overblik er en blandet buket af historier om både trafikal infrastruktur og et rivegilde mellem landstræner Kasper Hjulmand og UEFAs mangeårige danske mediedirektør.

Ny aftale sikrer tredje Limfjordsforbindelse og flere nye motorveje

En tredje Limfjordsforbindelse, motorveje til Kalundborg og Hillerød og flere nye jernbaneprojekter.

Det er tre af ingredienserne i en ny aftale, der blev præsenteret mandag.

Samlet indeholder aftalen investeringer for cirka 160 milliarder kroner. 106 milliarder er møntet på nye projekter, mens de resterende allerede er besluttet. Lidt over halvdelen af pengene er adresseret nye jernbaneprojekter.

Transport er lig med udledning af drivhusgasser. Og derfor har den nye aftale også fået kritik fra blandt andet Enhedslisten for ikke at rykke Danmark i en markant grønnere og mere klimavenlig retning.

Uventet opbakning til udskældte danske asylplaner

Både EU og FN har kritiseret danske planer om at sende migranter og flygtninge til asylbehandling i tredjelande.

Men at vælge eksempelvis Rwanda som destination for asylansøgere, møder nu uventet opbakning fra Norges største oppositionsparti Arbeiderpartiet.

Det norske forslag adskiller sig dog fra det danske ved, at de kun vil sende mennesker tilbage til lande, som de allerede har været i.

Det siger det socialdemokratiske partis ordfører på indvandringsområdet, Masud Gharahkhani, til mediet Dagens Næringsliv.

Mattias Tesfaye, der er udlændinge- og integrationsminister, siger til TV 2, at Danmark stadig er i dialog med en håndfuld lande om partnerskab.

Og selv om det støder imod EU's regler på området, har Danmark et retsforbehold, som gør det muligt at arbejde videre med planer om fjerne asyllande.

Hjulmand raser mod landsmand: - Det er en direkte usand påstand

Den mangeårige danske mediedirektør i UEFA, Frits Ahlstrøm hævder, at Danmarks kamp mod Finland kunne genoptages dagen efter klokken 20 eller 21.

Men den påstand strider imod det danske landshold og DBU's opfattelse af forløbet fra aftenen med Eriksens ulykkelige kollaps. Og nu tager Kasper Hjulmand til genmæle.

Hjulmand kalder overfor Ekstra Bladet Ahlstrøms oplysninger for "direkte usande".

Udmeldingen fra DBU, landstræner Kasper Hjulmand og de danske spillere har hele tiden været, at de fik to muligheder den juniaften i Parken: Enten - imod eget ønske - at spille kampen mod Finland færdig samme aften eller spille de sidste 50 minutter dagen efter (13. juni) klokken 12.

Deltavarianten smitter så meget hos vaccinerede, at mundbind er tilbage i verdens mest vaccinerede land

I begyndelsen af juni var der dage, hvor antallet af daglige nye smittede i Israel var nede på nul.

Men den nye smitsomme deltavariant er på vej til at blive den dominerende i coronapandemien og det har fået smitten til at stige.

Smittetallet er nu oppe på mellem 100 og 200 nye tilfælde om dagen, og i den forgangne weekend blev påbuddet om mundbind genindført - også for fuldt vaccinerede borgere.

Årsagen er, at deltavarianten smitter blandt de israelere, der har modtaget vaccinen.

Og de smitter den del af befolkningen - de helt unge - som ikke er vaccinerede.

Foreløbig ser vaccinen ser ud til at beskytte godt mod alvorlig sygdom, selvom den ikke er helt så effektiv mod smittespredning.

Israel er det land i verden med flest færdigvaccinerede borgere.

Trods løfte om sol og sommer, tager vejret nu en våd drejning

Det var meningen, at det solrige vejr mandag bare skulle fortsætte og blive gradvist varmere i løbet af ugen.

Varmen og solen vil være vedholdende tirsdagen igennem, men så slår vejret om med et lavtryk fra syd og mulighed for byger.

De lune temperaturer vil dog stadig ligge over landet, så der er ingen grund til at finde overgangstøjet frem endnu. Faktisk er der så stor usikkerhed i prognoserne, at TV 2s vejrværter opfordrer til, at man følger meget med på TV 2 VEJRET de kommende dage.

***

Da 11 millioner mink blev lagt i graven af frygt for en ny virusvariant, var et foreløbigt dansk studie et af de afgørende argumenter for beslutningen.

Nu er studiet publiceret, bedømt af fagfæller og publiceret i et videnskabeligt tidsskrift og på SSIs hjemmeside.

Men selvom den færdige undersøgelse underbygger det, der kom frem i november, lider det under de samme problemer som i efteråret, lyder det fra flere eksperter.

- Det viser, at der var kød på benet, men det var et meget lille ben, siger Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Så set i bakspejlet løb det jo totalt af sporet, fordi vi var for overfølsomme, siger han.

Ingen vaccinerede er med

De danske mink blev blandt andet slået ned, fordi myndighederne var bekymrede for, at den nye variant kunne svække vaccinerne.

- Regeringen er nødt til at handle så resolut. Det er det rigtige at gøre i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er lyset for enden af en meget mørk tunnel, er i fare, lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet 4. november, hvor minkenes skæbne blev beseglet.

Frygten stammede blandt andet fra det nu afsluttede studie.

Men studiet er ikke belæg for, at vaccinernes effekt vil blive svækket, lyder det fra Søren Riis Paludan. En kollega i immunologi, Jan Pravsgaard Christensen, der er professor på Københavns Universitet, er enig.

Ifølge ham er vaccinespørgsmålet et af studiets store svagheder. For det er kun tidligere smittede, som er med i undersøgelsen - ikke vaccinerede personer, for vaccinerne var stadig undervejs dengang.

- Man var bange for, at vaccinerne ikke ville virke, men det er umuligt at sige ud fra det her studie, siger han.

Ud fra et videnskabeligt synspunkt er det et møgstudie

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi Viste anderledes mønster

Har man tidligere været smittet med coronavirus, opstår en naturlig beskyttelse i form af antistoffer. Da forskerne undersøgte otte blodprøver fra danskere, der havde været smittet med den originale coronavirus, og siden udsatte dem for minkvarianten, viste de en lavere antistof-respons end normalt.

Men om de ville være blevet mere syge, er ikke til at sige ud fra studiet, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Der er tale om så små reduktioner, at det i princippet kan være tilfældigt. Hvis de var bombet tilbage til start, så var det en anden snak, siger han.

SSI anerkender i et skriftligt svar til TV 2, at udsvingene er "relativt få", men også "næppe tilfældige" og "biologisk velbegrundede".

Søren Riis Paludan ser rent faktisk den ret lille reduktion af antistoffernes effekt som et tegn på, at de vacciner, der lige nu bliver rullet ud, ville virke.

- Vi kan tolerere meget større reduktion i virkning, uden at det har effekt på beskyttelse, end det, der findes i studiet, fordi vaccinerne er så effektive. Det er dem, der driver kampen mod virusvarianterne lige nu og får os ud af pandemien, siger Søren Riis Paludan.

Kunne være blevet værre

Studiet viser, at cluster 5-varianten formerede sig lidt langsommere end den oprindelige virus. Det skyldes formentlig, at den var vokset frem i mink og derfor passer dårligere på mennesker, lyder det fra eksperterne.

Derfor ville Cluster 5-varianten sandsynligvis ikke nå at sprede sig særlig meget, før en anden og stærkere variant ville overtage.

- Det var ikke en Delta Plus-variant, vi så ind i, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Men han vil ikke udelukke, at varianten kunne være blevet mere problematisk, hvis den havde fået lov at sprede sig.

Studiet viser fem mutationer på den del af virussen, spike-proteinet, som vaccinerne reagerer på. Ifølge Jan Pravsgaard Christensen tyder det på, at der på sigt godt kunne være vokset en værre og vaccinesvækkende variant frem.

- Du kan kalde det rettidig omhu, at der blev reageret så voldsomt. Det vil jeg mene, at det var. Men på den anden side kan man sige, at der ikke var noget direkte data, som berettigede beslutningen, da den blev truffet, siger han.

- Et møgstudie

Niels Høiby, der er professor i klinisk mikrobiologi, var en af de mere kritiske røster, da det tidlige studie blev offentliggjort i november.

Det er han stadigvæk.

- Ud fra et videnskabeligt synspunkt er det et møgstudie, siger han og kalder SSIs nyhed på studiet for "en oppustet pressemeddelelse".

Niels Høiby peger på at blodprøver fra otte personer i antistof-undersøgelserne er for småt. Han mener også, at det burde fremgå tydeligere, hvornår blodprøverne var taget, og hvor syge de smittede var.

Epidemien blandt mink var ude af kontrol

Statens Serum Institut

Det var i Niels Høibys optik fornuftigt at slå smittede de dyr ned, men både ude af proportioner og uden fagligt belæg at udrydde hele den danske minkbestand ud fra undersøgelsen.

- Beslutningen blev taget på et dårligt grundlag, og det færdige studie viser, at grundlaget ikke er blevet bedre siden, siger han.

En epidemi ude af kontrol

I et skriftligt svar til TV 2 afviser Statens Serum Institut Niels Høibys kritik af pressemeddelelsen. Derudover peger SSI på, at hovedargumentet i risikovurderingen ikke udelukkende var cluster 5-varianten, men den generelle smitte blandt pelsdyrene.

- Epidemien blandt mink var ude af kontrol, lyder det.

Studiet siger intet om vacciner, bekræfter SSI og understreger, at man "på intet tidspunkt har påstået, at vacciner ikke ville virke over for cluster 5, eller at cluster 5 i sig selv var et alarmerende fund."

I stedet var bekymringen, at varianten var et skridt på vejen mod noget mere alvorligt. Og jo mere smitten spredte sig, des større risiko for at der opstod en Cluster 6, 7 eller 8, som kunne svække vaccinerne, siger styrelsen.

- Så kunne det være for sent at handle, lyder det.

En lille brik i et kæmpe puslespil

Resultaterne fra de cluster 5-smittede bidrager hverken med særlig meget ny viden om beslutningen om at slå mink ned eller til, hvordan vaccinerne virker mod varianterne, mener Søren Riis Paludan. Ifølge SSI var formålet med studiet også at bekræfte de foreløbige forsøg snarere end "at teste alt muligt andet".

Uanset hvad er det alligevel en lille brik i et stort puslespil, vi er ved at samle, mener Søren Riis Paludan.

- Det her skal ses som en perle på den snor, vi opbygger af viden, siger han.

Minkene er væk, men vi kan godt lære noget af det her forløb og det færdige studie. Der peger Niels Høiby på to ting, han ser som fornuftige at tage med:

- Ingen kan være uenige i, at vi skal holde øje med dyr i forbindelse med virussen. Og så bør man i fremtiden være mere lydhør for kritik, siger han.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, går af.

Det siger han selv på et pressemøde mandag.

Den socialdemokratiske partileder havde valget mellem at gå af eller sende svenskerne til valg, efter at han tabte en mistillidsafstemning i Riksdagen sidste mandag.

Men et valg er ikke det bedste for Sverige, mens vi stadig er midt i en coronapandemi, mener han.

Derfor har han i stedet valgt at gå af og bede Riksdagens leder om lov til at gøre et forsøg på at skaffe et nyt mandat bag regeringen.

- Det er den sværeste politiske beslutning, jeg har taget, siger Stefan Löfven.

- Det er meget kompliceret, men i løbet af weekenden stod det klart, at dette var det bedste.

Selvom Stefan Löfven mandag er gået af, kan han sagtens blive Sveriges statsminister igen, hvis Riksdagens formand lader ham prøve at danne en ny regering med det samme.

Chance for at blive statsminister igen

Den svenske regeringskrise brød løs for en uge siden, da socialistiske Vänsterpartiet trak sin støtte til Stefan Löfvens regering.

Det skete, efter at regeringen lavede en aftale med de to borgerlige partier Centerpartiet og Liberalerna om en delvis liberalisering af udlejningspriserne på boliger.

Det hele endte i en mistillidsafstemning i Riksdagen sidste mandag, som Stefan Löfven tabte, og det gav ham en uge til at gå af eller trykke på valgknappen.

Samarbejdet smuldrede i weekenden

Den seneste uge har Socialdemokraterne holdt intensive møder med de forskellige partier i Riksdagen.

Det mest afgørende for Stefan Löfven er, at Vänsterpartiet og Centerpartiet finder fælles fodslag. Men de to partier er ikke glade for at danse i politisk takt med hinanden.

Det stod klart i weekenden, hvor partierne kom med hvert sit forslag på en løsning, men det lykkedes ikke at nå til enighed. Og da tog statsministeren sin beslutning.

- Jeg havde funderet hele ugen, men i går afgjorde jeg det, siger Stefan Löfven.

Gentagne gange siger han, at det svenske folk ikke ønsker et ekstravalg netop nu. I Sverige har man nemlig faste valgrunder, og derfor skal der uanset hvad afholdes valg i september 2022.

- Det bedste argument for et valg var at afprøve det parlamentariske landskab, siger Stefan Löfven.

- Men vi er fortsat i en pandemi, og vi kan ikke udelukke, at der kommer et negativ udslag igen i efteråret. Derfor vil jeg hellere forsøge at få en hurtig løsning på denne situation.

Mens der forhandles om hvem i Riksdagen, som kan samle de nødvendige 175 mandaters opbakning, vil den nuværende regering fortsætte som et forretningsministerium.

En dom på seks års fængsel for blandt andet at have kørt en femårig pige ihjel på Peter Bangs Vej i København bliver ikke anket og står dermed ved magt. Det oplyser Retten på Frederiksberg mandag.

21-årige Helmi Mossa Hameed blev i sagen dømt for den 28. oktober under påvirkning af lattergas at have kørt direkte ind i pigen og hendes mor. Retten fandt, at der var tale om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Dommen blev afsagt 11. juni, og parterne har haft to uger til at overveje, om den skulle ankes til Østre Landsret. Den frist udløb fredag aften klokken 23.59.

Hans advokat Christian Bjerrehuus bekræfter over for Ritzau, at hans klient ikke har anket dommen. Men derudover har han ingen kommentarer.

Påvirket af lattergas

Klokken var cirka fire om eftermiddagen, da Helmi Mossa Hameed i sin kærestes sorte VW Passat pludseligt accellererede og fra sidevejen Sæbyholmsvej kørte frem trods ubetinget vigepligt.

Han var påvirket af lattergas, og uden at dreje på rattet eller træde på bremsen bragede han tværs over kørebane og cykelstien på den modsatte side og op på fortovet.

Ulykkeligvis skete det, på samme tid som en mor og hendes femårige datter passerede forbi med deres cykler. De var på vej hjem fra pigens børnehave.

Både mor og datter blev ramt. Moren væltede ind i væggen, men kunne rejse sig efterfølgende. Den lille pige blev klemt fast mellem den tonstunge Passat og husmuren. Hun blev dræbt på stedet.

Flygtede fra stedet

Den 21-årige mand, som var skyld i det hele, valgte derefter at flygte fra stedet. Politiet gik samme aften ud og efterlyste ham med navn og billede i offentligheden. Dagen efter blev han anholdt.

På det tidspunkt var det ikke længere muligt at måle, hvorvidt han havde været påvirket. Men anklagemyndigheden fik under sagen overbevist retten op, at manden havde indåndet lattergas i betydelige mængder inden ulykken.

Derfor var der tale om det, der i lovens forstand betegnes som særlig hensynsløs kørsel. Og det gør, at der bliver tale om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Straffen på seks års fængsel er dog ikke alene givet for det uagtsomme drab på den femårige. Helmi Mossa Hameed blev dømt for 33 anklagepunkter i alt.

Blandt andet blev han dømt for i en ulykke tilbage i 2019 at have kvæstet to kvinder. Han er også dømt for et røveri mod en tankstation i Hellerup samme år.

Derudover blev han dømt for at være i besiddelse 51 falske tusindkronesedler, et kvart kilo kokain og halvandet kilo hash samt flere overtrædelser af færdselsloven.

I straffen indår desuden en reststraf på 167 dage. Det skyldes, at han er prøveløsladt fra afsoning for en tidligere dom. Og det knap halve års fængsel bliver lagt ind i den nye straf.

Ud over fængselsstraffen er Helmi Mossa Hameed blevet frakendt retten til at køre bil for bestandigt.