RETTELSE: Ritzau har ændret overskriften på artiklen, hvor der tidligere stod "Studie fastslår". Det er blevet slettet, da studiet ikke har undersøgt vaccineantistoffer.

Minkmutationen cluster 5 kunne nedsætte menneskers modstandskraft mod at blive smittet igen med en anden coronavariant.

Det slår et studie fra Statens Serum Institut (SSI) fast.

Statens Serum Institut (SSI) har lavet en undersøgelse af mutationen, der blev opdaget i Danmark i efteråret 2020. Den støtter resultater fra de foreløbige undersøgelser, som blev foretaget i november sidste år.

I det nye studie konkluderes det, at coronavarianten gav "en vis signifikant øget grad af antistof-resistens" blandt en del af dem, der havde været smittet med coronavirus.

Det skyldes kombinationen af de mutationer, som cluster 5-varianten havde.

Studiet har ikke undersøgt vacccineantistoffer, men derimod beskyttende antistoffer hos personer, der er kommet sig efter tidligere infektion med cluster 5.

Dermed altså risikoen for reinfektion.

Kan tyde på resistens

Resultaterne kan dog tyde på, at resistens mod antistoffer kunne nedsætte vacciners effekt for cluster 5-smittede.

Det siger Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut.

- Man har taget blodprøver fra personer, der er kommet sig efter covid-19-infektion med cluster 5 og kigget på, hvor godt antistoffer kunne neutralisere det her virus.

- Der kan man se, at cluster 5 er mere resistent over for de her antistoffer end de andre virusvarianter, der var i omløb på det tidspunkt. Så på den baggrund kan man sige, at det giver bekymring for, om det samme kunne være gældende for vaccineantistoffer, siger hun.

Frygten for, hvad varianten kunne betyde for den senere vaccineudrulning, fik regeringen til at beslutte, at alle mink i Danmark skulle slås ned.

SSI anbefaler overvågning

Ifølge Tyra Grove Krause var udfordringen, at cluster 5 hele tiden udviklede sig, så der opstod nye mutationer.

SSI anbefaler, at coronatilfælde blandt dyr - og især flokke af produktionsdyr - bliver overvåget, kontrolleret og begrænset.

De bør ifølge seruminstituttet nøje overvåges gennem sekventering af positive coronaprøver, så eventuelle nye bekymrende virusvarianter kan blive undersøgt.

Her er det blandt andet vigtigt at se på, om nye varianter spreder sig nemmere, gør smittede mere syge, eller om de giver en øget resistens over for antistoffer ligesom cluster 5.

Mutationerne blev fundet blandt dyr på danske minkfarme, og netop de dyr er særligt modtagelige over for coronasmitte, lyder det i studiet.

Der var omkring 15 millioner mink på farmene. Størstedelen blev aflivet i løbet af de sidste måneder af 2020. I februar i år kunne Fødevarestyrelsen oplyse, at samtlige mink nu var blevet slået ned.

Folketinget har desuden vedtaget, at det er ulovligt at holde mink frem til 2022.

Resultaterne i studiet er blevet bedømt af fagfæller, og de er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Microbiology i slutningen af sidste uge.

18 millioner australiere - svarende til 70 procent af befolkningen - er nu underlagt en eller anden form for coronarestriktioner.

Det står klart mandag, hvor storbyen Sydney i delstaten New South Wales fortsat er lukket ned under et udbrud med Delta-varianten, der er oppe på 130 smittetilfælde i alt.

Også delstaterne Northern Territory, Queensland og Western Australia melder om mindre coronaudbrud.

I Northern Territorys delstatshovedstad, Darwin, er byen lukket ned i to dage på grund af fund af Delta-varianten hos en minearbejder. Smittetilfældet har ikke forbindelse til Sydney-udbruddet.

Dermed er det ifølge BBC første gang i flere måneder, at virussen på den måde dukker op i flere dele af landet.

Delta-variant kan sende Australien ind i ny fase

Mandag skal Australiens coronaresponsudvalg holde krisemøde. For bordenden sidder premierminister Scott Morrison.

Landets finansminister, Josh Frydenberg, mener, at Australien har nået et "afgørende tidspunkt" i kampen mod covid-19.

- Jeg tror, at vi er på vej ind i en ny fase af pandemien med denne mere smitsomme Delta-variant, siger Frydenberg.

En smittet limousinechauffør

I New South Wales er der mandag 18 nye smittetilfælde, hvilket er et fald i forhold til 30 smittetilfælde dagen forinden.

Det første smittetilfælde blev opdaget næsten to uge siden, da en limousinechauffør, som transporterede en flybesætning, blev testet positiv.

- Vi må være klar til, at tallene går op og ned, og vi må forberede os på, at de kan stige i betydelig grad, siger delstatsleder Gladys Berejiklian og tilføjer:

- Med denne variant ser vi næsten 100 procent smitte, når virussen er inde i husholdninger.

Australien har generelt haft succes med at håndtere pandemien. Landet med over 25 millioner indbyggere har siden sidste år registreret godt 30.000 smittede og 910 døde med covid-19, og de fleste steder har livet for det meste været vendt tilbage til normalen.

Gentagne hurtige nedlukninger, coronarestriktioner og kontaktopsporing har blandt andet spillet en rolle i at holde smitten nede.

Lige omkring halvdelen af yngre læger i Danmark, der har været smittet med coronavirus under epidemien, har eller har haft senfølger.

Det viser en undersøgelse foretaget af foreningen Yngre Læger, der repræsenterer 14.000 hospitalslæger. 3638 har besvaret et udsendt spørgeskema frem til februar i år.

Generelt har hver tiende af de læger, der indgår i undersøgelsen, været smittet med corona.

Bedre beskyttelse af personalet

Kigger man på den danske befolkning, er der 292.943 borgere, der har været smittet. Det svarer til cirka 5 procent af danskerne.

At andelen af smittede er højere end i Danmark generelt, får Yngre Lægers formand, Helga Schultz, til at overveje, om man kunne have beskyttet personalet bedre. Eksempelvis ved at have forberedt hospitalerne bedre på krisen og sikre ordentlige værnemidler fra begyndelsen.

- Jeg tænker, at det er et højt antal læger, der er blevet smittet, og jeg synes, at det er mange, der stadig har følger af sygdommen.

- Når man arbejder med coronapatienter, skal man være beskyttet så godt som overhovedet muligt for ikke at blive smittet. Med det høje antal smittede læger er det vigtigt, at man overvejer, om man kan beskytte personalet endnu bedre, hvis vi står i en lignende situation en anden gang, siger hun.

For halvdelen af dem, der i undersøgelsen har haft senfølger, har senfølgerne varet mellem 1-3 måneder. Imens har det for sammenlagt 28 procent varet i 4-10 måneder eller mere. De sidste 24 procent oplevede, at senfølgerne eller symptomerne stoppede efter en måned.

Den faglige organisation har i spørgeskemaet ikke spurgt ind til de senfølger, som medlemmerne har døjet med. Men Helga Schultz mener ikke, at de adskiller sig fra resten af befolkningen.

Læger bagatelliserer egen sygdom

Kendte senfølger er for eksempel træthed, koncentrationsbesvær, vejrtrækningsproblemer og manglende smags- og lugtesans.

- Andelen af læger, der har fået langvarige senfølger, svarer til andelen med langvarige følger i resten af befolkningen.

- Men så har vi læger en uheldig tendens til at bagatellisere egen sygdom. Altså, at man måske prøver at presse sig selv til at komme hurtigere tilbage på arbejde, end man kan holde til, siger Helga Schultz.

Alt sundhedspersonale er udsat

Ifølge formanden er der generelt mange yngre læger, der har behandlet coronapatienter under epidemien. Det har eksempelvis i flere tilfælde været dem, der er blevet flyttet rundt på afdelingerne.

Undersøgelsen viser, at 27 procent af dem, der har svaret, har haft patientkontakt med coronapatienter. De har dog ikke været i større risiko for smitte end andet personale inden for sundhedssektoren, siger Helga Schultz.

- Jeg tror, at det er det samme for alle sundhedsansatte. De læger, sygeplejersker og andre sundhedsansatte, som har behandlet de sygeste patienter, har alle været ekstra udsatte for at blive smittet.

En institution i Aarhus er lukket en uge som følge af smitte med den nye Delta-coronavariant.

Det bekræfter dagtilbudsleder Ellevang Dagtilbud Christian Thaarup over for TV2 ØSTJYLLAND.

Det er et forældrepar, der er testet positiv for den nye variant, der først blev observeret i Indien tidligere på året.

Som følge af den bekræftede smitte er 66 børn fra den integrerede institution Ellevang i Risskov nu sendt hjem med ordre om at få foretaget to PCR-tests. Det samme skal institutionens medarbejdere.

Lukningen gælder i første omgang frem til mandag den 5. juli.

- Indtil da sker der ikke noget i institutionen, andet end at der bliver gjort ekstra godt rent, og så afventer vi testresultaterne.

- Forældrene har taget det roligt, selvom der selvom der selvfølgelig er vildt mange praktiske problemer for de enkelte familier, siger Christian Thaarup og roser forældrenes samarbejdsvilje.

Vil I gøre noget anderledes, når I igen kan åbne institutionen?

- Nej, det kan vi ikke. Vi følger restriktionerne meget nøje i forhold til afstand mellem forældre og medarbejdere og med god håndhygiejne. Der er ikke andet at gøre.

- Fordi Delta-varianten er 50-60 procent mere smitsom, så må man bare være glad for de dage, man kan møde frem. Det er nok virkeligheden fremadrettet, siger Christian Thaarup.

Den integrerede institution Ellevang er en af seks institutioner under Ellevang Dagtilbud, der tidligere oplevede smitte i en af dens andre institutioner. Tidligere på året har Børnehuset Næringen nemlig to gange været lukket ned som følge af udbrud af coronasmitte.

Delta-varianten regnes som mere smitsom end den mest gængse variant herhjemme, men vaccinerne skulle ifølge de første undersøgelser være effektive imod den.

Medicinalselskabet Johnson & Johnson vil fremover ikke sælge produkter, der indeholder opioider, i USA.

Opioider indgår i stærk smertestillende medicin, der er vanedannende og årligt koster tusinder af liv i USA.

Aftalen om ikke længere at sælge opioider i hele USA er en del af et forlig.

Forliget indebærer også, at selskabet skal betale i alt 263 millioner dollar, svarende til lidt over 1,6 milliarder kroner, til delstaten New York og to af de største regioner i delstaten.

Retssag udgår

Til gengæld undgår Johnson & Johnson en retssag, der skulle være gået i gang tirsdag.

- Opioid-epidemien har forvoldt stor skade, siger New Yorks justitsminister, Letitia James, i en meddelelse.

- Johnson & Johnson har været med til at puste til denne ild, siger hun.

James tilføjer, at fokus nu er på "hurtigst muligt at få penge ud til de lokalsamfund, der er ødelagt af opioider".

Ved at indgå forliget med delstaten New York har Johnson & Johnson ikke erkendt at have gjort noget forkert eller at have et ansvar for overforbruget af opioider.

Overforbrug omtales som epidemi

I USA omtales overforbrug af smertestillende midler af typen opioider som en epidemi.

Et stort antal amerikanere menes at være blevet afhængige af midlerne.

I de seneste 20 år har overdoser af opioider kostet næsten 500.000 mennesker livet i USA. Det viser tal fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).

Flere andre selskaber og distributører er også anklaget i den sag, som Johnson & Johnson nu har indgået forlig i.

Ud over sagen i New York gør flere andre delstater - blandt andet Californien - sig klare til retsopgør mod medicinalselskaber om opioidmisbrug.

Johnson & Johnson har samtidig en appelsag kørende i Oklahoma, hvor en dommer i 2019 afgjorde, at selskabet skal betale 465 millioner dollar (2,9 milliarder kroner) i bøde til delstaten for falsk markedsføring af opioider.

/ritzau/Reuters

Der er registreret yderligere 195 coronatilfælde i den seneste udgave af Statens Serum Instituts (SSI) daglige opgørelse.

De 195 tilfælde er fundet blandt 114.836 PCR-prøver. Dermed fortsætter andelen af PCR-prøver, der er positive for coronavirus, med at falde. Positivprocenten er opgjort til 0,17.

Der er ikke registreret en lavere andel af positive prøver på noget tidspunkt siden sidste sommer. Her skal man dog have et par forbehold in mente.

Blandt andet har SSI løbende ændret opgørelsesmetoder, ligesom at antallet af daglige tests har varieret meget gennem pandemien.

Delta og Delta Plus er "den sorte hest"

Ifølge formand for Lungeforeningen og mangeårig anæstesilæge Torben Mogensen er det en meget positiv udvikling, at vi ser så få smittede. Dog mener han, at vi skal være opmærksomme på den meget smitsomme Delta-variant og den nye Delta Plus, som for nylig er kommet til landet.

- Delta-varianten og muligvis også den nye Delta Plus er den sorte hest. Men jeg tror på, at vi kan holde den i skak, fordi vi vaccinerer så hurtigt, som vi gør for tiden.

- Men det bliver spændende at se de næste par dage, om fodboldkampene i Parken har betydet noget for smitten, da der har været smittede med Delta-varianten til stede, siger han.

Ud over vaccinerne er det nemlig den meget effektive smitteopsporing, som er med til at sikre Danmark fra en ny coronabølge, som man ellers kunne frygte efter sommerferie i udlandet, mener Torben Mogensen.

- Der kommer selvfølgelig virus hjem fra udlandet, men jeg er ret tryg ved, at vi nok skal kunne holde styr på det. Særligt fordi en stor del er blevet vaccineret, og vores smitteopsporing er så god, siger han.

I alt 2531 døde med corona i Danmark

Den daglige opdatering viser også et fortsat faldende antal indlagte med covid-19.

Der er i den seneste opdatering 63 indlagte med covid-19. Det er to færre end fredagens opdatering. Af de indlagte er 17 på en intensivafdeling. 11 er i en respirator. Her er ingen ændring siden fredagens opdatering.

Opdateringen indeholder ikke nye dødsfald. 2531 er ifølge SSI's opgørelse døde med coronavirus i løbet af pandemien.

Den nyeste opdatering viser også, at der er foretaget 336.068 lyntests. Positive svar fra lyntests indgår ikke i smittetallene, da der er usikkerhed om resultatet.

Virusvarianten Delta Plus er for første gang fundet i Danmark.

Tilfældet blev fundet mandag 21. juni hos en passager i et fly fra Portugal, oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Den pågældende passager og resten af personerne på flyet holdes i isolation, og smitteopsporingen er igangsat.

Virusvarianten Delta Plus har fået benævnelsen AY.1 og er karakteriseret ved en mutation i spikeproteinet kaldet K417N.

- På nuværende tidspunkt tyder intet på, at Delta-AY.1 spreder sig mere end Delta-varianten uden mutation K417N, siger afdelingschef på SSI Troels Lillebæk til TV 2.

Vacciner menes at virke mod ny variant

Han påpeger, at der er brug for flere data for mere præcist at kunne vurdere risikoen ved Delta-AY.1.

- Generelt sker der en helt masse mutationer i virus hele tiden. Ved den her variant har bekymringen været, om den er mere smitsom, og om den kan undgå antistoffer, som vi kender det fra deltavarianten. Men det er der ikke noget i forskningen, der tyder på, siger Troels Lillebæk.

Han fastslår samtidig, at det kræver mere data, før man ved, om varianten reelt er mere smitsom og dermed farligere end den originale deltavariant.

De meget foreløbige data med serum fra vaccinerede tyder på, at vacciner virker mod den nye coronavariant, oplyser SSI.

157 tilfælde i verden

Mutationen udspringer af Delta-varianten, som er på fremmarch i en række lande verden over, hvor den har fået smittetallene til at stige.

Varianten blev første gang registreret i Indien i april, og der er i alt registreret 157 tilfælde af varianten Delta Plus på verdensplan.

Det fremgår af tal fra hjemmesiden Pango Lineages, der overvåger de forskellige coronavarianter verden over.

Langt de fleste tilfælde af Delta Plus-varianten er indtil videre fundet i Storbritannien, mens næstflest stammer fra Schweiz.

Storbritannien: 43 tilfælde Schweiz: 34 tilfælde Portugal: 27 tilfælde Japan: 15 tilfælde USA: 13 tilfælde Polen: 10 tilfælde Frankrig: 6 tilfælde Indien: 6 tilfælde Rusland: 1 tilfælde Nepal: 1 tilfælde Danmark: 1 tilfælde

​Tallene er dog usikre, da der er stor forskel på, hvor meget de enkelte lande sekventerer de positive coronaprøver.

Der er lørdag meldinger om lettelse og masser af smil i de spanske gader.

Efter 401 dage med mundbind i offentligheden er det slut. Det skriver den spanske avis El País.

Dermed kan spanierne igen mærke solskinnet på deres ansigter og trække vejret lidt nemmere, når de færdes i byernes gader og stræder.

- Jeg er glad for at slippe for det, selvom det også er med lidt frygt.

- Min far døde af coronavirus, siger 48-årige Verónica Amot til El País.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, kom med de glædelige nyheder fredag i sidste uge. Og efter en ugens venten blev de første mundbind allerede smidt, lige så snart klokken rundede midnat natten til lørdag.

Med få undtagelser har mundbind været et krav over det meste af Spanien siden sidste sommer for alle over seks år. Både indendørs og udendørs.

Men med dalende smittetal og flere vaccinerede bliver kravene til mundbind altså lempet. Næsten halvdelen af befolkningen har fået mindst et vaccinestik.

Over de seneste 14 dage har Spanien registreret 95 smittetilfælde per 100.000 indbyggere.

El País rapporterer, at der er smil fra ende til anden i gadebilledet i storbyen Barcelona. Avisen påpeger dog, at mange de seneste uger har fundet måder at omgå mundbindsreglerne på.

Det er for eksempel set i nattelivet, hvor de med drikkevarer eller mad i hånden har set deres snit til at smide mundbindet.

- Vi har vænnet os til at bære mundbind. Men jeg er meget glad for at kunne smide det, siger Teo Peiró på 42 år til El País.

Danmark får over 200.000 flere Moderna-doser end ventet de næste uger.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i et brev til regionerne ifølge Politiken.

I den kommende uge, uge 26, skulle der efter planen leveres 44.400 vaccinedoser fra Moderna. Men der kommer i stedet næsten 80.000 doser.

Og både i uge 27 og 28 bliver der leveret 150.000 doser mod de forventede 51.600 per uge.

Dermed løber det op i 200.000 ekstra Moderna-doser i løbet af de første to uger af juli.

Ekspert: - Vigtig nyhed

Det er en virkelig god nyhed, mener Mikael Olai Milhøj, der er chefanalytiker i Danske Bank. Han følger tæt med i vaccinationsplanen, fordi udrulningen af vaccinerne påvirker økonomien.

Ifølge ham betyder de større leverancer, at flere vil blive tilbudt første stik med en vaccine.

- I juli ville vi primært skulle give andet stik, og det var derfor svært at se, at der skulle komme mange første stik uden de nye Moderna-doser, siger han til Politiken.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle 25-29-årige og alle 35-39-årige får en invitation til vaccination mod coronavirus inden midten af juli. Det samme gør sig gældende for 100.000 – svarende til cirka hver fjerde – af de 30-34-årige.

De ekstra vacciner er et tiltrængt plaster på såret efter en forsinkelse af CureVac, som Danmark oprindeligt forventede at få vaccinedoser fra i juni.

Det blev rykket til juli, da det tyske selskab endnu ikke havde fået godkendt sin vaccine, og tidligere på måneden missede vaccinen fra CureVac så de statistiske succeskriterier.

Den har i et foreløbigt studie vist en effektivitet på 47 procent, hvilket er for lavt.

Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen, sagde tidligere i juni, at den danske vaccinationskalender skal opdateres, og at CureVac formentlig ikke vil spille nogen rolle i den danske indsats mod coronavirus.

- Vi må se i øjnene, at vi må udrulle vores vaccineprogram med de to vacciner, vi har, sagde han på et pressemøde med henvisning til vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

En opgørelse fra Statens Serum Institut fra fredag viser, at 54,5 procent af den danske befolkning har fået mindst et vaccinestik mod covid-19. 30,3 procent er færdigvaccineret.