Igennem to årtier er det primært blevet ved snakken om elektroniske patientjournaler i landets fængsler. Men en løsning er mulig, lyder det i et svar fra sundhedsministeren, og gevinsterne er store, vurderer flere organisationer, der kræver forholdene ændret.

Først var der B117, senere kom den sydafrikanske, så den brasilianske. Og nu taler forskere, politikere og myndigheder igen om en variant, der er et bump på vejen ud af coronavirus: Delta-varianten.

Men Danmark står faktisk bedre end de fleste lande, når Delta-varianten bliver dominerende, lyder det fra flere eksperter.

De peger på flere årsager til, at en bølge af deltasmitte vil ramme Danmark noget mildere end mange andre steder:

1) Vaccinerne

Vores første fordel er den type vacciner, størstedelen af danskerne har fået, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Det er langt størstedelen af danskerne, der har fået en Pfizer-vaccine. Og vaccinerne fra både Pfizer og Moderna har vist, at de kan håndtere mange forskellige mutationer - og mere effektivt end både Johnson & Johnson og AstraZeneca har kunnet dokumentere, siger han.

Jan Pravsgaard kalder mRNA-vaccinerne for "mere robuste" og mener, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson kommer til kort i sammenligning med de nyeste coronavarianter.

- Samlet set viser det, at vi er bedre stillet i Danmark. Det skyldes, at vi har anvendt vacciner, der er mere effektive, og hvis man skulle blive smittet, så vil det typisk være et mildere sygdomsforløb, siger han.

2) Sekventering

Danmark har en af verdens bedste overvågninger af de positive prøver.

På den måde opdager vi hurtigere, hvis en variant er på fremmarch, og så kan vi tilpasse restriktioner, smitteopsporing og hvad der ellers er i værktøjskassen efter det, fortæller Mads Albertsen, der er er biostatistiker på Aalborg Universitet og leder af sekventeringsholdet.

- Så behøver vi ikke finde den store hammer frem hver gang og kan i stedet nøjes med at lave et nålestik, siger han.

Sekventeringen gør, at vi kan reagere hurtigere, og fart er essentielt, når man skal tilpasse sig en virusvariant, lyder det.

- Problemet er tit, at vi først opdager en variant, når den har skabt problemer. Men på den her måde kan vi komme hurtigere på banen og skubbe den foran os, siger Mads Albertsen.

3) Afstanden mellem stikkene

Vores sidste styrke er, at vi har holdt fast i en vaccinestrategi om, at der maksimalt skal være seks uger mellem det første og andet vaccinestik. I Storbritannien har man derimod valgt, at der kan gå op til 12 uger mellem de to stik.

Meget tyder dog på, at personer, der kun har modtaget første dose af coronavaccinen, er mindre beskyttet mod Delta-varianten, end de er mod de andre coronavarianter.

Pfizers vaccine har i et studie publiceret i tidsskriftet Public Health England vist sig at give en beskyttelse på 33,5 procent imod Delta-varianten, mens beskyttelsen steg betragteligt efter andet stik til 87,9 procent.

- De britiske myndigheder har prioriteret at få så mange vaccineret så hurtigt som muligt. Det kan nu vise sig at være ris til egen røv, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Umulige at undgå

Ifølge eksperterne bliver Delta-varianten ikke den sidste variant, der trækker overskrifter, for det ligger i virussens natur at mutere.

Når virussen kopierer sig selv for at sprede sig, sker der en gang i mellem en fejl i processen. Som regel er mutationerne helt ufarlige.

Men indimellem opstår en variant, der er anderledes på en måde, som vi skal være ekstra opmærksomme på.

Mads Albertsen kalder det "en ny gren i virussens stamtræ", når en vellykket variant opstår. Og coronavirussens stamtræ er allerede ret omfattende:

Vaccinerne er væsentlige

Selvom vi ikke undgår at støde på nye varianter af coronavirussen, kan vi sørge for, at dens skader bliver så små som muligt.

- Tricket er at begrænse smitten. Jo flere der er smittede, jo flere varianter kan der opstå, siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Her bliver vaccinerne vigtige, for hvert stik mindsker den pøl, som varianterne kan udvikle og sprede sig i. På den front er Danmark også ret godt med. 3,1 millioner danskere har fået mindst et vaccinestik, og planen er, at alle voksne er tilbudt en vaccine til september.

Den vestlige verden har bredt vaccinerne ud til de mest udsatte og er godt i gang med at vaccinere resten af befolkningen, men de fattigere lande sakker bagud.

De kan vise sig at blive de helt store tabere, når fremtidens varianter rammer.

Kan skabe nye epidemier

For varianterne rammer hårdest der, hvor få er vaccineret. Det har man allerede set i Indien, hvor døds- og indlæggelsestal stak af i takt med Delta-variantens udbredelse.

- Kombinationen af en skæv udrulning og nye varianter peger på endnu større epidemier i tredjeverdenslande. Med det følger desværre også en større risiko for, at der opstår en ny variant, siger Viggo Andreasen.

Herhjemme vil den dominerende Delta-variant også kunne få konsekvenser af den "trælse" slags, mener Mads Albertsen og peger for eksempel på skolelukninger hen over efteråret.

Derfor er det endnu vigtigere at få rullet vaccinerne bredt og hurtigt ud, lyder det. Stik for stik er det en vej tilbage til det normale.

- Man kan sige, at vi sagtens kan tilpasse os varianterne ved skiftevis at lukke ned og åbne. Men den model er der ingen, der ønsker at leve med for evigt, siger Mads Albertsen.

Retten i Hennepin County har besluttet, at den tidligere politibetjent Derek Chauvin skal 22 år og seks måneder i fængsel for drabet på George Floyd.

Det var dommer Peter Cahill, der afsagde dommen.

Den almindelige strafferamme ville normalt være 12 år og seks måneder, men dommeren gav ti år oveni for skærpende omstændigheder. Han påpegede, at han ikke lagde vægt på den offentlige mening eller følelser, men på fakta og den individuelle sag.

Allerede 21. april blev Derek Chauvin kendt skyldig, men det er altså først nu, at strafudmålingen har fundet sted.

Uanset om strafudmålingen bliver appelleret eller ej, så venter der endnu en retssag for Derek Chauvin i det føderale system, hvor der skal tages stilling til, om George Floyds borgerrettigheder blev krænket.

Sidste punktum er næppe sat

Den kommende periode vil diskussionen i USA i høj grad komme til at handle om, hvorvidt straffen er hård nok. Det mener TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz, der har talt med flere juridiske eksperter, der er specialiseret i Minnesotas retssystem.

- Folk er overraskede over, at dommen ikke var hårdere. At Chauvin kun kommer til at sidde i fængsel i 15 år. Så de synes ikke, at dommen statuerer det eksempel, den burde, siger han.

Grunden til, at Derek Chauvin med stor sandsynlighed kun kommer til at sidde 15 år, er, at det er kutyme, at indsatte kun sidder totredjedele af dommen.

Jesper Steinmetz understreger, at der dog næppe er sat sidste punktum i sagen.

- Denne her sag har for længst bevæget sig væk fra det juridiske. Alene det vi var vidne til inden dommen, det var følelser, og det er tragisk, men det er dybest set ikke noget, der har noget med jura at gøre, siger Jesper Steinmetz.

Han henviser til, at før dommen blev afsagt, fik flere af både George Floyds og Derek Chauvins familiemedlemmer lov at tale.

Her hørte man blandt andet fra Floyds datter, der konstant spørger efter ham, og fra hans bror, der håbede på hårdest mulig straf. Chauvins mor talte omvendt om, at han havde et godt hjerte, og at hun altid ville støtte ham.

Anholdelsen blev filmet

Den sorte amerikaner George Floyd døde 25. maj sidste år, da betjenten Derek Chauvin pressede sit knæ mod hans hals og nakke i omkring ni minutter under en anholdelse på åben gade i Minneapolis i delstaten Minnesota.

Floyd var mistænkt for at have brugt en falsk 20-dollarseddel til at købe en pakke cigaretter i en kiosk.

Anklagemyndigheden gik efter en straf på 30 års fængsel. Strafferammen for de i alt tre lovbrud, Chauvin blev kendt skyldig for, kunne give henholdsvis 45, 25 eller 10 års fængsel.

Udover Derek Chauvin deltog tre andre betjente i den fatale anholdelse af George Floyd, men retssagerne mod dem starter først på et senere tidspunkt. Alle betjentene er blevet fyret.

En forbipasserende optog en video af episoden, hvor man kan høre, hvordan George Floyd bede for sit liv og siger, at han ikke kan trække vejret.

Nogle peger på vaccinerne. For andre handler det om de lettede restriktioner, eller måske er det bare et opsparet behov.

Uanset årsagen nærmer danskernes rejselyst sig niveauet inden coronakrisen.

Det viser tal fra rejseportalen Momondo, der løbende holder øje med antallet af flysøgninger på deres hjemmeside og sammenligner interessen med samme tidspunkt i 2019.

På grafen kan man se, at der stadig bliver søgt mindre på flyrejser end før coronakrisen. Men søndag var søgeinteressen kun 12 procent lavere, end den var på samme tidspunkt for to år siden.

Det er første gang i næsten halvandet år, at danskernes rejselyst er så tæt på normalen. Samtidig banker skolernes sommerferie på døren, og flere steder er der fortsat rekordbillige rejser at købe.

- På nogle destinationer er vi faktisk allerede over det niveau, vi så før corona. Så det er en hurtig udvikling, der viser, at danskerne er klar til at tage på ferie, fortæller marketingdirektør hos Momondo Per Christiansen.

Priserne er "helt uhørte"

Selvom den danske sommer allerede har slået varmerekorder, har danskerne tilsyneladende mod på endnu mere sol.

Ifølge Per Christiansen er rejser til Mallorca og Malaga nemlig særligt eftertragtede lige nu. Og efter rejserestriktionerne senest blev lempet, er interessen for ferier i Grækenland og Italien også skudt i vejret.

- De lange ruter er ikke kommet tilbage endnu, så i øjeblikket ser vi primært søgninger inden for Europa. Og når vi om kort tid får coronapas i Europa, giver det mulighed for at rejse endnu mere frit, siger han.

Og spørger man Ole Stouby, der er administrerende direktør hos rejsesøgemaskinen Travelmarket, skyldes det først og fremmest prisen.

Rejser til Grækenland og Spanien er nemlig lige nu helt ekstraordinært billige, fortæller han. Eksempelvis kan man 30. juni komme otte dage til Gran Canaria inklusiv hotel for 1395 kroner.

- Der er flere pakkerejser under 2000 kroner. Det er faktisk helt vildt. Jeg har ikke tidligere set noget lignende i skolernes sommerferie, og det er helt uhørt her op til den absolutte højsæson.

Herunder kan du se, hvor meget priserne på flybilletter er faldet siden 2019 ifølge Travelmarkets tal:

Rejseaktivitet kan komme højere op end før corona

Faktisk kan danskernes samlede rejseaktivitet ifølge Per Christiansen ende med at komme endnu højere op, end før coronavirus første gang satte en prop i feriebranchen.

Det kræver dog, at det europæiske coronapas rent faktisk bliver indført efter planen, understreger han:

- Det er svært at spå om. Men hvis det fortsætter som nu, når vi over niveauet fra før corona.

Hos flyselskabet SAS, der har været hårdt ramt af nedlukningerne, forventer man dog ikke at nå et normalt niveau før næste år. Det fortæller pressechef Alexandra Lindgren.

Men bare inden for den seneste måned er antallet af bookinger hos SAS fordoblet. Og derfor begynder flyselskabet at skimte lys i horisonten.

- Vi har lang vej tilbage, men vi ser en kraftig forøgelse nu. Som vi alle ved, findes der et stort opsparet behov for at rejse, så når et land åbner, kommer der også bookninger til det land, siger Alexandra Lindgren.

Rejsevaner ændres efter corona

Alligevel forventer SAS ikke at kunne vende tilbage til en helt normal hverdag lige foreløbig.

Mens flere flyselskaber er gået konkurs eller har skåret gevaldigt ned på deres afgange fra Danmark, er danskerne også mere forsigtige, når de bestiller.

- Vi ser helt klart et nyt marked og en ny konkurrencesituation efter pandemien. Rejsemønstre ændres, og vi ser, at folk booker meget tættere på afgangen, fortæller pressechefen.

Samtidig har flere eksperter spået, at blandt andet flybranchens enorme underskud i kølvandet på coronakrisen vil få billetpriserne til at skyde i vejret.

Men ifølge Ole Stouby fra Travelmarket kommer det ikke til at ske lige foreløbigt.

- Der står 3500 fly klar på jorden til at flyve, og derfor vil priserne fortsat være under pres.

Når kampen mellem Danmark og Wales lørdag aften bliver fløjtet af i Amsterdam, er der meget, der tyder på, at der bliver fest i gaderne i den hollandske hovedstad.

Fredag til midnat bliver flere måneder med restriktioner nemlig til et næsten-som-før liv i Holland, når stort set de fleste coronarestriktioner bliver afskaffet.

Mundbindene bliver i det store hele lagt på hylden, hjemmearbejdsdagene er talte, og barer og restauranter må igen holde åbent uden begrænsninger for åbningstiden.

Og lempelserne er godt nyt for de mange danske fodboldfans, der i disse timer er på vej til Amsterdam for at bakke op om det danske landshold lørdag i Johan Cruijff Arena.

Isolation ved mere end 12 timer

Anbefalingen lyder ellers, at danskere, der opholder sig længere end 12 timer i Holland, går i isolation efter ankomst.

Der er dog ikke tale om et krav, og det har skabt forvirring hos nogle af de fodboldfans, TV 2 møder i Amsterdam fredag.

For Daniel Kristensen, Aksel Friberg, Carl Emil Nielsen og Niclas Fyenbo, der er taget til Holland for at se kampen mellem Danmark og Wales, bliver turen til Amsterdam noget længere end de anbefalede 12 timer.

De bliver nemlig i byen weekenden over og glæder sig til forhåbentlig at kunne feste med andre danske fans ved pladsen på Rembrandtplein, der danner rammen for den danske fodboldfest.

Alligevel har de ikke planer om at lade sig isolere i de anbefalede ti dage.

I bliver her længere end de anbefalede 12 timer. Har I tænkt jer at gå i isolation?

- Nej, det har vi nok ikke, lyder det fra de fire danskere.

Det skyldes blandt andet, at anbefalingen netop ikke er et krav - og desuden er to af dem færdigvaccinerede mod covid-19, lyder forklaringen fra de danske fans.

Flere får vaccinen

Sidst, restriktionerne i Holland lettede en smule, var i begyndelsen af juni.

Da måtte museer og lignende genåbne, ligesom antallet af gæster, man måtte have på besøg derhjemme, lød på fire personer.

Nu rykkes planen altså frem, og ifølge den hollandske regering skyldes det, at næsten fem millioner hollændere nu er fuldt vaccinerede, ligesom knap fire millioner har fået deres første stik.

Regeringen forventer, at alle, der ønsker at blive vaccineret, kan have modtaget mindst et vaccinestik i midten af juli. Det bliver dog først i midten af august, at næste og afgørende genåbningsfase bliver besluttet.

Den britiske sundhedsminister Matt Hancock er ude at undskylde, efter et overvågningskamera i parlamentet har fanget ham og hans assistent i et hedt kys.

Begge er gift, men det er ikke utroskaben, han undskylder for. Det er i stedet, at han ikke har overholdt sine egne coronarestriktioner om at holde god afstand.

- Jeg har svigtet, siger han. Oppositionen kræver hans afgang, men det er usikkert, om det får videre konsekvenser.

Til gengæld er det sikkert, at de skrottede vacciner ikke kommer tilbage i det danske vaccinationsprogram.

Velkommen til dagens overblik.

Danmark vil stadig ikke bruge Johnson & Johnson og AstraZeneca

Når danskerne modtager en invitation til vaccination mod covid-19, så vil der stadig ikke være vaccine fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca i sprøjten. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i dag.

De to vacciner blev i foråret taget ud af det generelle vaccinationsprogram på grund af sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper, blødning og et lavt antal blodplader.

Siden maj har det været muligt at tilvælge vaccinerne frivilligt.

Herefter bad regeringen Sundhedsstyrelsen om at revurdere brugen af de to vacciner - og det er den vurdering, der nu har ført til, at de to vacciner ikke geninddrages i vaccinationsprogrammet.

Mand død på rådhus

En dramatisk dag i Middelfart fik fredag eftermiddag en tragisk afslutning.

Her er en 60-årig mand fundet død, efter at han om morgenen brød ind i rådhuset i Middelfart.

Politiet fik anmeldelsen om, at manden var brudt ind i rådhuset tidligt om morgenen. Da de ankom, var der røg fra bygningen, og Forsvarets sprængstofeksperter blev tilkaldt, mens området omkring rådhuset blev afspærret.

Bomberydderrobotten rullemarie sprængte dørene til rådhuset, så bombehunde og efterfølgende politiet kunne gennemgå bygningen. Her konstaterede de, at den formodede gerningsmand var afgået ved døden.

Den afdøde er fra Nordvestfyn, og politiet er bekendte med hans identitet. De pårørende er underrettede.

Første dag i rigsretssag

Folketinget har taget hul på rigsretssagen mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

I dag fandt det indledende retsmøde i rigsretssagen mod Støjberg sted i Landstingsalen på Christiansborg. Sagen genoptages med første reelle retsmøde 2. september.

Selvom medierne var talrigt til stede, så blev det besluttet, at de ikke fik lov til at lave video eller lydoptagelser fra mødet i dag.

Begrundelsen var ifølge formanden for Rigsretten, højesteretsdommer Thomas Rørdam, at retten i dag ikke ville foregribe beslutningen om optagelser senere i forløbet.

Efter mødet blev Støjberg spurgt ind til sin politiske fremtid. Her fortalte hun, at hun fortsætter i politik, men at beslutningen om indmeldelse i et nyt parti venter til efter rigsretssagen.

Udflytning af studiepladser

1000 studiepladser skal flyttes fra de store byer ud til provinsen, hvor der også skal oprettes 1000 nye studiepladser. Det er resultatet af en ny bred aftale på uddannelsesområdet.

Der er tale om studiepladser på velfærdsuddannelser som SOSU, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere.

I aftalen udarbejdes en plan for, hvordan man kan nedskalere optagelserne i de største byer på op til 10 procent frem mod 2030.

Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, DF, SF, Enhedslisten, de konservative, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne. Dermed står støttepartiet Radikale Venstre uden for aftalen.

Du kan læse meget mere om detaljerne i aftalen her.

Dagen før dagen

Det danske herrelandshold satte i dag kurs mod Amsterdam før morgendagens ottendedelsfinale mod Wales.

Med et enormt bifald og hundredvis af flag blev landsholdet sendt flot af sted fra spillernes hotel i Helsingør.

På et pressemøde efter at være landet i Amsterdam fortalte landstræner Kasper Hjulmand, hvorfor Danmark vinder kampen.

- Vi mærker en fantastisk opbakning. Vi har hørt om så mange mennesker, som drøner til Amsterdam for at følge os. Hele den opbakning, støtte og kærlighed vil vi forsøge at omsætte og få ned i benene.

Kampen mod Wales spilles lørdag klokken 18. Cirka 4400 danskere har sikret sig billet til opgøret, hvor der på grund af coronarestriktioner kun er plads til 16.000 tilskuere.

***

Det var dagens overblik. Tak for i dag. Vi læses ved igen mandag.

Vi bruger det, når vi skal på restaurant, i fitnesscenteret og på bar. Coronapasset.

Lige nu får vi passet udstedt 14 dage efter første stik med coronavaccinen. Det er blandt andet på baggrund af, at vi er ganske godt beskyttet mod virussen allerede efter første stik. Men sådan forholder det sig ikke, hvis man kigger på den nyeste corona-variant - Delta-varianten, som er i hastig fremmarch i hele verden. Her viser forskning, at personer, der kun har modtaget første dosis af coronavaccinen, er mindre beskyttet mod netop Delta-varianten, end de er mod de andre varianter.

Ifølge Public Health England beskytter første stik med Pfizers vaccine 33,5 procent mod Delta-varianten, mens en person, der har modtaget andet stik, er 87,9 procent sikret mod varianten.

På den baggrund har TV 2 spurgt en række eksperter, om de danske myndigheder dermed burde ændre præmisserne for coronapasset, så man først får udstedt passet 14 dage efter andet stik, for at holde delta-varianten stangen?

Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

- Nej. Som smittesituationen ser ud i Danmark lige nu, ser jeg ingen grund til at ændre på de regler. Hvis man kigger på tallene, så går det den rette vej.

- Men det drejer sig om at holde smitten ude af Danmark og derfor kan man sige, at der er tale om to situationer – den ene internt i Danmark og så den anden, når man rejser uden for Danmark. Her kunne det give god mening, at man skal have to stik. Jeg ser ingen grund til, at man ligefrem skal begynde at importere delta-smitten til Danmark. Det ville være pivdumt. Men præcis hvordan man holder den ude, må være op til myndighederne.

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut.

- Ja, det ville bestemt give god mening at kigge på reglerne for coronapasset igen. Der er evidens for, at første vaccinestik ikke beskytter så godt mod delta-varianten, derfor synes jeg godt, at man kunne overveje at omgøre reglerne til, at man først får sit coronapas 14 dage efter andet stik.

- Vi er i en fase, hvor vi ikke ved, hvor meget delta-varianten spreder sig. Selv om det går godt i Danmark, så er der alligevel kun 30 procent af befolkningen, der indtil videre har fået andet stik, så der er god grobund for, at varianten breder sig.

- Hvis delta-varianten spreder sig, så ville jeg helt sikkert få lavet reglerne for, hvornår coronapasset gælder fra, om.

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi, Københanvns Universitet.

- Vi har generelt et meget lav smittetryk herhjemme, og samtidig relativt få tilfælde herhjemme af Delta-varianten - endnu. Derfor synes jeg ikke, at det giver mening at ændre i coronapasset herhjemme.

- Selv om Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol vurderer, at Delta-varianten vil være den dominerende i Danmark sidst i august, mener jeg heller ikke, at det giver anledning til at ændre i reglerne for coronapasset. På det tidspunkt vil næsten alle være vaccinerede i Danmark.

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi, Roskilde Universitet.

- Lige nu ser jeg ingen grund til at ændre i reglerne for coronapasset. Men det kunne være en mulighed, at genindføre coronapasset efter andet stik, hvis vi ser en stigning i delta-varianten.

- Efter min mening skal vi helst ikke op på mere end 500-1000 positive prøver om ugen med Delta-varianten, inden vi laver indgreb. Og det kunne jo for eksempel være en ændring af coronapasset, som er en stramning i den mildere ende, hvis man holder det op i mod at genindføre en række restriktioner.

Delta-variant forventes at blive dominerende i efteråret

Delta-varianten har på nuværende tidspunkt spredt sig til mere end 60 lande verden over.

Lige nu er den skyld i mere end 90 procent af nye coronatilfælde i Storbritannien, hvor varianten har startet en ny bølge af smittetilfælde på trods af en høj vaccinationsrate.

Den nye bølge har tvunget den britiske regering til at udsætte en yderligere genåbning med fire uger.

Siden 1. april har der været 266 tilfælde af varianten herhjemme. Forventningen er, at også herhjemme vil varianten blive dominerende i løbet af efteråret.

Den britiske sundhedsminister Matt Hancock er røget ud i et voldsomt politisk stormvejr, efter billeder fra et overvågningskamera har afsløret ham i dybt kysseri med en assistent i ministeriet.

De britiske tabloidaviser havde fredag en fest med billedet af ministeren i tæt omfavnelse med assistenten – og den ene hånd på hendes bagdel.

Ikke mindst fordi ministeren og assistenten begge er gift.

Matt Hancock har været ude og beklage dybt.

Ikke kysseriet som sådan, som han kalder ”en personlig sag”.

Mere at han - i den grad - har overtrådt de regler om ”social afstand”, som han selv har været med til at indføre i kampen mod corona.

- Jeg erkender, at jeg har brudt reglerne om social afstand i dette tilfælde. Jeg har svigtet, og det beklager jeg dybt, siger han ifølge Sky News.

Regler om omfavnelser

Billedet, der blev offentliggjort fredag i avisen The Sun, er tilsyneladende taget af et CCTV-kamera i ministeriet 6. maj.

Dengang gjaldt skrappe coronaregler, der betød, at det var forbudt at omfavne nogen, der ikke hørte til ens egen nærmeste husstand. De regler om ”sociale bobler” blev først lempet 17. maj.

Det har fået oppositionen i det britiske parlament til at kræve ministeren fyret.

- Hvis Matt Hancock har haft et hemmeligt forhold til en rådgiver i sit ministerium – som han personligt har udpeget til en position, betalt af skatteyderne – så er det groft magtmisbrug og en klar interessekonflikt, siger formanden for arbejderpartiet Labour, Anneliese Dodds.

- Hans position er håbløst uholdbar. Boris Johnson burde fyre ham, tilføjer hun.

"Hykleri"

Og lederen af Det Liberale Parti, Ed Davey, er lige så klar i mælet:

- Matt Hancock er en forfærdelig sundhedsminister, der burde være fyret for længst. Det seneste tilfælde af hykleri vil ødelægge tilliden i den britiske offentlighed. Han opfordrede alle familier til ikke at omfavne hinanden, samtidigt med, at han gjorde, lige som det passede ham på arbejde, siger Ed Davey.

Selv har Matt Hancock afvist at træde tilbage.

- Jeg vil fortsat fokusere på at bringe landet ud af denne pandemi, og jeg vil være taknemmelig for, at man respekterer min families privatliv i denne personlige sag, siger han ifølge Sky News.