Udenrigsministeriet udvider nu definitionerne af i ministeriets rejsevejledninger, mens farvekoderne for flere lande ændres.

Indtil videre har myndighederne arbejdet ud fra farvekoderne grøn, gul, orange og rød. Nu indføres en femte mulighed - skraveret orange.

Den nye farve indikerer, at landet "har betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, uafhængigt af landets smittetal," skriver Udenrigsministeriet

Her er oversigt over grønne lande per 26/6:

Grønne lande:

Ved et grønt land fraråder Udenrigsministeriet ikke noget i forhold til rejser, men opfordrer til, at man bruger sin sunde fornuft.

Belgien Bulgarien Cypern Frankrig (undtagen Guyane, Martinique, Mayotte og Guadeloupe) Grækenland Italien Kroatien Litauen Luxembourg Malta Polen Madeira (Portugal) Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien (Galicia, Principado de Asturias, Aragón, Comunidad de Madrid, Castilla y León, Castilla-La Mancha, Extremadura, Cataluña, Comunitat Valenciana, Illes Balears, Región de Murcia, Ciudad de Ceuta og Ciudad deMelilla) Sverige Tjekkiet Tyskland Østrig

Gule lande:

Ved et gult land skal man være ekstra forsigtig i forhold til smitterisiko og holde sig opdateret om smitten i landet.

Andorra Liechtenstein Monaco Portual San Marino Spanien Vatikanstaten

Skraveret orange lande:

Har betydelige indrejserestriktioner over for rejsende fra Danmark, uafhængigt af landets smittetal.

Estland Finland Martinique, Mayotte, Guyane og Guadeloupe (oversøiske franske territorier) Irland Island Letland Nederlandene Norge Ungarn Europæisk coronapas på trapperne

Mens rejsevejledningerne ændres, så er det fælles europæiske coronapas også vej - også kaldet EU's digitale covidcertifikat.

Fra 1. juli bliver certifikatet indført i alle EU-medlemslande.

Mange lande er allerede begynde at udstede og anvende det - deriblandt Danmark. På Europakommissionens hjemmeside kan du få et overblik over, hvilket lande der allerede nu er til tilkoblet den fælles løsning og klar til at tage imod et dansk coronapas ved grænsen.

Sundhedsmyndighederne fastholder beslutningen om at holde Johnson & Johnson og AstraZeneca ude af det danske vaccinationsprogram.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsen tog AstraZeneca ud af vaccinationsprogrammet 14. april, efter at den havde været på pause siden 11. marts.

3.maj tog styrelsen også Johnson & Johnson ud af vaccinationsprogrammet 3. maj. I modsætning til AstraZeneca nåede den ikke at blive taget i brug i Danmark.

Men 31. maj bad regeringen styrelsen om at revurdere beslutningerne, efter at vaccineplanen endnu engang var blevet forsinket. Det har altså ikke ændret noget.

Fordele opvejer ikke risiko

Vaccinerne blev taget ud af det officielle program på grund af risiko for sjældne, men alvorlige tilfælde blodpropper, blødning og et lavt antal blodplader. Den tilstand, der kaldes VITT.

Efter den nye vurdering mener Sundhedsstyrelsen stadig ikke, at fordelen ved de to vacciner opvejer risikoen for VITT.

Det skyldes også, at det er aldersgruppen 30-34 år, der mangler at blive indkaldt til vaccination, forklarer vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

- Vi har revurderet brugen af AstraZeneca og Johnson & Johnson én gang til og kigget det grundigt efter. Og den overordnede begrundelse er, at risikoen for bivirkninger er større end risikoen for at blive alvorligt syg i den aldersgruppe, som kunne blive tilbudt den her fremrykkede vaccine, siger hun til TV 2.

Mindre effektive

Samtidig har det også betydning, at de to vacciner er mindre effektive mod de nye, mere smitsomme coronavarianter end de såkaldte mRNA-vacciner fra Moderna og Pfizer/Biontech.

- I vores opdaterede vurdering indgår også, at de mRNA-vacciner, som vi anbefaler, også har vist sig at være en del mere effektive i forhold til at forebygge sygdom og smitte, også i forhold til nye varianter, siger Helene Probst i pressemeddelelsen fra Sundhedsstyrelsen.

Selvom vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca ikke er en del af det officielle vaccinationsprogram, er det stadig muligt at få vaccinerne via den frivillige tilvalgsordning.

Større risiko hos yngre

Baseret på opdaterede data og vurderinger fra både USA og EU kan det med sikkerhed fastslås, at begge vacciner forårsager VITT, skriver Sundhedsstyrelsen.

Det må generelt antages, at risikoen er større hos yngre end ældre. Til gengæld kan Sundhedsstyrelsen ikke se, at der er kønsforskel i forhold til risikoen.

Det bygger styrelsen på data fra Storbritannien. De viser, at 53 procent af dem, der har fået alvorlige blodpropper, er kvinder, mens 47 procent er mænd.

- Så vi vurderer, at der ikke er nogen kønsforskel hverken for AstraZenca eller Johnson & Johnson. Så man har en lige stor risiko, uanset om man mand eller kvinde, hvis man bliver vaccineret med de her vacciner, siger Helene Probst til TV 2.

Stibo Systems lander rekordhøj omsætning på over 700 millioner kroner. CEO Jesper Ejlersen forklarer, at coronakrisen har været katalysator for forretningen. "Under pandemien har flere og flere virksomheder erkendt vigtigheden af organiserede og præcise master data," fortæller han.

Smitte- og indlæggelsestallene er så lave i Danmark, at genåbningsplanen bør fremrykkes markant.

Det mener SMV Danmark, der er en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder.

- Vores mening er, at vi bør fjerne samtlige restriktioner per 1. juli. Og så kan man vende bøtten og sige, at man skal argumentere for, hvad der skal være lukket, i stedet for hvad der kan åbne en lille smule, siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMV Danmark, til TV 2.

Lavere smitte end ventet

Den seneste genåbningsaftale blev indgået tidligt om morgenen 10. juni mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.

Aftalen blev indgået på baggrund af en faglig vurdering af udviklingen i pandemien fra Statens Serum Institut.

Vurderingen bygger blandt andet på en prognose over udviklingen i smittetal, som viste, at der på nuværende tidspunkt burde være et godt stykke over 500 nye smittede dagligt – i det mest optimistiske scenarie.

Reelt har der ikke været flere end 500 dagligt smittede siden 8. juni. Torsdag var der 173.

Det tyder på, at smittetallene såvel som tallene for nye indlæggelser i øjeblikket ligger på det niveau, som de skulle ligge på i midten af juli ifølge prognoserne.

Derfor er den nuværende genåbningsplan heller ikke holdbar, mener SMV Danmark.

- Det må være helt naturligt, at når smitten er noget, der svarer til tre uger lavere, end man troede, så må man også kunne flytte den her tidsplan tre uger længere frem, siger Jakob Brandt.

Fremryk lempelser af restriktioner

SMV Danmark så helst, at alle restriktioner blev fjernet, men at man som minimum rykker de aftalte lempelser for 1. august frem til 1. juli.

Det vil blandt andet sige, at kravet om coronapas ophæves for museer og forlystelsesparker, ligesom fitnesscentre kan nøjes med at udføre stikprøvekontrol.

Selv de delvist ubemandede fitnesscentre skal ansætte en mand til at sidde og tjekke coronapas i døren

Jakob Brandt, administrerende direktør, SMV Danmark

Sidstnævnte er et af de tre vigtigste punkter på SMV Danmarks ønskeliste.

- Hvis du tager fitnesscentre, så er der stadig krav om, at selv de delvist ubemandede fitnesscentre skal ansætte en mand til at sidde og tjekke coronapas i døren. Det betyder de facto, at de er lukkede eller taber afsindigt mange penge på at holde åbent, siger Jakob Brandt.

De næste punkter i toppen af hans ønskeliste handler om øget åbningstid for serveringsteder og et løft af forsamlingsforbuddet, så der kan holdes flere store arrangementer.

Og der er hjælp at hente, hvis det står til de blå partier på Christiansborg.

Kræver regeringen til forhandlingsbordet

En samlet blå blok vil fjerne flere af restriktionerne, og Venstre kræver regeringen til forhandlingsbordet før 4. juli. Det skriver Berlingske.

- Vi har så lave smittetal, og vi kan se så mange danskere nærmest hoppe oven på hinanden i Parken til fodboldkampe, uden at smitten stiger. Vi er altså nået til et punkt, hvor det må stoppe med alle de restriktioner. Vi må tilbage til normale tider, siger Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, til avisen.

De næste planlagte lempelser af restriktionerne indebærer, at en PCR-test bliver gyldig i 96 timer frem for 72, og det indendørs forsamlingsloft hæves fra 100 til 250. Desuden ophæves areal- og afstandskrav for serveringssteder, hvor gæster "i det væsentlige" sidder ned.

Den nye Delta-variant af coronavirus går i øjeblikket sin sejrsgang over store af verden - ikke mindst i Europa.

Mutationen har for nylig lukket den portugisiske hovedstad Lissabon ned efter virusudbrud, og i Moskva og Sankt Petersborg oplever russerne i øjeblikket en eksplosiv smittestigning.

Delta-varianten hastige fremmarch og udvikling i Europa rimer umiddelbart dårligt med danskernes sommerferieplaner.

Men de danskere, der snart står overfor at pakke kufferten, skal ikke frygte for deres sommerferieplaner.

Det siger fire eksperter, som TV 2 har talt med.

Som udgangspunkt kan man fint tage på sommerferie i udlandet

Henrik Nielsen, klinisk professor i infektionsmedicin og ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital Faldende smittetal i Europa

Henrik Nielsen, der er klinisk professor i infektionsmedicin og ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, mener ikke, at Delta-variantens udvikling vil påvirke danskernes sommerferieplaner i Europa i nævneværdig grad.

- Set over en bred kam er der faldende smittetal i Europa. Som udgangspunkt kan man fint tage på sommerferie i udlandet, siger han.

Særligt danskere med et coronapas er professoren ikke bekymret for. Det skyldes, at disse personer enten er færdigvaccineret eller allerede har haft sygdommen og dermed dannet antistoffer mod virussen.

Henrik Nielsen påpeger, at rejser til eksempelvis Spanien eller Portugal, hvor Delta-varianten er meget udbredt, vil indeholde en risiko for at blive smittet og dermed potentielt importere den uønskede mutation til Danmark.

- Det vil ikke være så heldigt. Man bør derfor ikke søge til områder med høj, aktiv smittespredning i udlandet, lyder det fra Henrik Nielsen.

Ikke i mål med vacciner

Delta-mutationen bør give årsag til bekymring, siger overlæge og professor ved Nordsjællands Hospital Thea Kølsen Fischer.

Hun mener dog ikke, at Delta-varianten vil spænde ben for, at danskerne kan smøre kroppen ind i solcreme under sydlige himmelstrøg i Europa denne sommer.

Vaccinerne fra både PfizerBioNTech og Moderna ser nemlig ud til at yde god beskytte mod Delta-varianten, og det er primært disse to vacciner, som danskerne har fået stukket i overarmen.

Man behøver ikke at rejse til et område fyldt med virus

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet

Men der er dog behov for ekstra omtanke. Det skyldes, at nogle befolkningsgrupper enten ikke kan tåle at blive vaccineret eller ikke får den fulde effekt af vaccinerne på grund af deres immunforsvar.

Samtidig understreger hun, at Danmark er kommet langt med vaccineudrulningen, men at vi endnu ikke er kommet i mål med at vaccinere alle.

- Rejser man ud, bør man være god til at holde afstand og følge hygiejnerådene om at spritte af. Disse gode rutiner gælder stadigvæk, pointerer Thea Kølsen Fischer.

Bør tænke sig godt om

Hans Jørn Kolmos er heller ikke bekymret for danskernes sommerferie.

Professoren i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet mener ikke, det skaber problemer, så længe danskerne husker at følge og orientere sig om Udenrigsministeriets rejseanbefalinger i Europa.

- Men man behøver ikke at rejse til et område fyldt med virus. Man må godt tænke sig godt om, og rejser til eksempelvis Lissabon er nok ikke så smart i øjeblikket, siger Hans Jørn Kolmos.

Et globalt problem

Professor Lone Simonsen mener ikke, det isoleret set er et problem, at danskerne inden længe tager på sommerferie i Europa.

Det skyldes ikke mindst, at det europæiske kontinent - sammenlignet med andre - har klaret sig godt med hensyn til udrulningen af vacciner.

Håndteringen af coronapandemien og de enkelte coronamutationer skal ses i et langt større perspektiv, mener hun.

- Vi får de nye varianter af coronavirus fra kontinenter, hvor der er store udbrud. Den store problemstilling er, hvordan vi håndterer situationen på globalt plan - og ikke i vores eget land alene, siger Lone Simonsen.

Dele af Australiens mest folkerige by, Sydney, bliver fra fredag aften lokal tid lukket ned, og borgerne bliver bedt om at blive hjemme.

Det oplyser delstatslederen i New South Wales, hvor Sydney ligger, Gladys Berejiklian, fredag formiddag lokal tid.

Nedlukningen vil i første omgang vare i syv dage og sker for at få kontrol over en udbrud med Delta-varianten af coronavirus. Det er den variant, der også er kendt som den indiske variant.

- Vi ønsker ikke at dvæle ved denne situation i flere uger. Vi ser gerne, at situationen slutter, og det kan kun gå for langsomt, siger Gladys Berejiklian.

Ingen smittede i lang tid - nu er der 60 tilfælde

I alt er der blevet registreret 60 smittetilfælde i Sydney de seneste dage. Det er sket, efter at storbyen i lang tid slet ikke har registreret nogen smittede.

Smitteudbruddet er det seneste i en række af mindre udbrud i Australiens delstater de seneste måneder, som myndighederne har haft travlt med at slå ned. I storbyen Melbourne blev der i sidste måned ligeledes indført en kort nedlukning.

Den netop annoncerede nedlukning gælder i fire områder af Sydney, herunder den centrale del og den østlige del af byen, hvor der samlet bor omkring fem millioner mennesker.

Tidligere denne uge blev der indført et rejseforbud ud af Sydney for at dæmme op for smitteudbruddet.

Udbrud forbundet med en limousinechauffør

Det blev samtidig påkrævet at bruge mundbind indendørs, herunder i supermarkedet, i offentlig transport og i fitnesscentre.

Det seneste udbrud i Sydney er blevet forbundet til en limousinechauffør, der har haft til opgave at køre internationale flybesætninger til og fra byens karantænehoteller.

Australien har generelt haft succes med at håndtere pandemien. Landet med over 25 millioner indbyggere har siden sidste år registreret godt 30.000 smittede og 910 døde med covid-19, og de fleste steder er livet for det meste vendt tilbage til normalen.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) anbefaler nu i lyset af den stigende smitte med Delta-varianten, at alle europæiske lande ændrer vaccinestrategi.

Fremover bør der ifølge centeret gå højst tre uger mellem første og andet stik med coronavaccinen.

I Danmark går der lige nu op til seks uger.

Det er en melding, Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF, mener, de danske sundhedsmyndigheder bør tage stilling til ECDC's melding.

- Det er en alvorlig udmelding, og jeg synes det er meget bekymrende. Jeg synes vores sundhedsmyndigheder bliver nødt til at forholde sig til, om folk skal vaccineres med det andet stik tidligere, siger Kirsten Normann Andersen.

Anbefalingen kommer, samtidig med at den nye variant af coronavirussen - Delta-varianten - er på fremmarch i Europa. ECDC frygter, at varianten kommer til at stå for 90 procent af alle nye smittetilfælde i Europa sidst i august.

Varianten, som stammer fra Indien, vurderes at være 40-60 procent mere smitsom end Alpha-varianten, som tidligere var kendt som den britiske variant eller B117.

Første stik beskytter 33,5 procent

Delta-varianten regnes for særlig problematisk, fordi den er mere smitsom og forbundet med større risiko for indlæggelse.

Meget tyder også på, at personer, der kun har modtaget første dosis af coronavaccinen, er mindre beskyttet mod Delta-varianten, end de er mod de andre varianter.

Ifølge Public Health England beskytter første stik med Pfizers vaccine 33,5 procent mod Delta-varianten, mens en person, der har modtaget andet stik, er 87,9 procent sikret mod varianten.

Det er blandt andet derfor, ECDC nu anbefaler de europæiske lande at ændre strategi.

- Lad os ikke glemme, at lige nu har vi en europæisk befolkning, hvor mere end 40 procent af de, der er over 60 år, endnu ikke er fuldt vaccineret, siger Bruno Ciancio, chef for overvågningssektionen hos ECDC, til TV 2.

Liselotte Blixt, sundhedsordfører hos Dansk Folkeparti (DF), mener også, at de danske sundhedsmyndigheder bør forholde sig til udmeldingen og regne på, om perioden mellem første og andet stik skal forkortes.

- Men jeg er glad for, vi ikke gør som i nogle andre lande, hvor der er 12 uger mellem første og andet stik. Og jeg tror i højere grad, udmeldingen fra ECDC er rettet mod de lande, siger Liselotte Blixt.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afviser torsdag at kommentere udmeldingen fra ECDC overfor TV 2.