Er man sportsinteresseret, er det nok EM i fodbold, som de fleste, inklusiv undertegnede, har på hjernen for tiden.

Men om blot en måned er det fortsat planen at afvikle OL i Tokyo, og torsdag blev det afsløret, at Danmarks OL-fanebærere bliver hækkeløberen Sara Slott Petersen og sejleren Jonas Warrer.

Tillykke til de to fanebærere og velkommen til dagens overblik.

Fodboldfans formentlig smittet med Delta-variant

De tre danske fodboldtilskuere, der blev testet positive for Delta-varianten af coronavirus efter landskampen mellem Danmark og Belgien, blev smittet uafhængigt af hinanden. Formentlig i Parken. Det siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri til TV 2.

Det vil sige, at de tre personer ikke har smittet andre tilskuere i forbindelse med kampen, men at der sandsynligvis har været en eller flere andre til stede, som har smittet dem.

De tre personer kender ikke hinanden og har siddet forskellige steder i Parken til kampen, men dog alle på C-tribunen. Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor opfordret 4000 tilskuere på tribunen til at lade sig PCR-teste.

Nye stenkast mod danske biler i Sverige

Nu til den mystiske stenkastsag fra Sverige. Svensk politi kender fortsat ikke motivet bag, at danske bilister er blevet ramt af sten på strækningen fra Ystad til Malmø.

I alt har 60 bilister nu anmeldt stenkast på strækningen siden slutningen af april. Langt de fleste anmeldelser kommer fra danskere, og derfor rettede den danske justitsminister Nick Hækkerup (S) onsdag henvendelse til sin svenske kollega.

Det er et udtryk for, at den danske regering tager sagen alvorligt, men ikke et udtryk for, at den er utilfreds med det svenske politis arbejde, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Ungarnsk anti-homolov på dagsordenen

EU's ledere er torsdag samlet til topmøde i Bruxelles, og her er en ungarnsk anti-homolov kommet øverst på dagsordenen.

Loven forbyder formidling af indhold, der menes at fremme homoseksualitet til unge under 18 år.

Forud for topmødet har 17 lande, herunder Danmark, skrevet under på en fælles erklæring, der tager kraftigt afstand fra "diskrimination mod LGBTQ-personer" og "krænkelse af ytringsfriheden under påskud af at beskytte børn" i Ungarn.

Den ungarske regering med premierminister Viktor Orbán i spidsen hævder, at den kontroversielle lov primært er rettet mod pædofile og er beregnet til at beskytte netop børn.

Kommune når milepæl

Læsø er den første af landets kommuner, hvor alle borgere, der ønsker det, er blevet færdigvaccineret.

De sidste vaccinestik blev givet torsdag eftermiddag, og 86 procent af Læsøboerne er nu vaccineret.

Det sker, længe før landets øvrige kommuner er i mål. I maj besluttede Sundhedsstyrelsen at fremrykke vaccinationerne på øen, blandt andet for at spare transport.

Britney Spears bryder tavsheden

Natten til torsdag dansk tid brød sangeren Britney Spears tavsheden, da hun i retten i Los Angeles udtalte sig om den kontroversielle formynderordning, som hun siden 2008 har været under.

Formynderordning betyder, at hendes far, Jamie Spears, blandt andet har fuldmagt til at varetage både dele af hendes formue og karriere.

Sagen er blevet vældig eksponeret, og bekymrede fans har ført kampagne med hashtagget #Freebritney i et forsøg på at få Britney Spears "fri" af værgeaftalen.

Ved retsmødet lagde Britney Spears ikke fingre imellem, da hun skulle forklare værgeordningens betydning for hende.

- Jeg mener helt oprigtigt, at denne formynderordning er voldelig. Jeg føler ikke, at jeg kan leve et fuldt liv, forklarede Britney Spears blandt andet.

***

Det var alt fra dagens overblik denne torsdag. Husk at du kan se dokumentaren om Britney Spears på TV 2 PLAY. Vi læses ved.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol (ECDC) anbefaler, at alle europæiske lande ændrer vaccinestrategi.

Det siger chef for overvågningssektionen hos ECDC, Bruno Ciancio, til TV 2.

Fremover bør der ifølge centeret gå højst tre uger mellem første og andet stik med coronavaccinen. I Danmark går der lige nu op til seks uger.

Anbefalingen kommer samtidig med, at en ny variant af coronavirussen - Delta-varianten - er på fremmarch i Europa.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol (ECDC) frygter, at varianten kommer til at stå for 90 procent af alle nye smittetilfælde i Europa sidst i august.

Første stik beskytter kun begrænset mod Delta-varianten

Varianten, som stammer fra Indien, vurderes at være 40-60 procent mere smitsom end Alpha-varianten, som tidligere var kendt som den britiske variant eller B117.

Delta-varianten regnes for særlig problematisk, fordi den er mere smitsom og forbundet med større risiko for indlæggelse.

Meget tyder også på, at personer, der kun har modtaget første dose af coronavaccinen, er mindre beskyttet mod Delta-varianten, end de er mod de andre varianter.

Ifølge Public Health England beskytter første stik med Pfizers vaccine 33,5 procent mod Delta-varianten, mens en person, der har modtaget andet stik, er 87,9 procent sikret mod varianten.

Det er blandt andet derfor, ECDC nu anbefaler de europæiske lande at ændre strategi.

- Lad os ikke glemme, at lige nu har vi en europæisk befolkning, hvor mere end 40 procent af de, der er over 60 år, endnu ikke er fuldt vaccineret, siger Bruno Ciancio.

Danmark lagde ud med at vaccinere med tre ugers mellemrum i december, men ændrede i januar strategi til, at der kunne gå seks uger.

Bruno Ciancio understreger, at det dengang var det rigtige at gøre.

- Men nu er der en ny trussel i horisonten, og på den baggrund anbefaler vi, at man ændrer vaccinestrategien, så alle over 50 år og i de sårbare grupper bliver færdigvaccineret så hurtigt som muligt.

Advarer mod yderligere genåbning

På grund af indtoget af Delta-varianten advarer ECDC mod, at man løfter restriktionerne yderligere hen over sommeren.

- Vi skal ikke lave de samme fejl, som vi har gjort tidligere. Vi skal gå den ekstra mil og opretholde restriktionerne og sætte farten på vaccinationerne op for at komme Delta-varianten til livs. Først når alle er vaccinerede, kan vi ophæve restriktionerne.

Delta-varianten har på nuværende tidspunkt spredt sig til mere end 60 lande verden over.

Lige nu er den skyld i mere end 90 procent af nye coronatilfælde i Storbritannien, hvor varianten har startet en ny bølge af smittetilfælde på trods af en høj vaccinationsrate.

Den nye bølge har tvunget den britiske regering til at udsætte en yderligere genåbning med fire uger.

Variant var ubuden gæst i Parken

Delta-varianten er også i fremmarch i Danmark, hvor den nu udgør 5,5 procent af alle positive tilfælde.

Senest er tre tilskuere konstateret smittet med Delta-varianten efter fodboldkampen mellem Danmark og Belgien i Parken 17. juni. Det fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed til TV 2.

I alt 4000 tilskuere til fodboldkampen i Parken er efterfølgende blevet opfordret til at lade sig teste for coronavirus.

Siden 1. april har der været 266 tilfælde af varianten herhjemme. Forventningen er, at også herhjemme vil varianten blive dominerende i løbet af efteråret.

TV 2 har tidligere torsdag forsøgt at få en kommentar fra Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedsminister Magnus Heunicke om den danske vaccinestrategi. Det har ikke været muligt.

Målt på livskvalitet er København verdens bedste by at bo i. I hvert fald ifølge det internationale livstils-, kultur- og rejsemagasin med mere Monocle.

For fjerde gang topper København magasinets årlige Liveable Cities Index.

Den danske hovedstad bliver fremhævet for, at børn kan rende frit omkring, at den er tilgængelig for personer med lav indkomst, at den har effektiv offentlig transport, god luftkvalitet og en havn så ren, at man kan svømme i den.

- København er en af de byer, hvor der er en ægte ambition om at levere bedre livskvalitet til alle, siger Monocles chefredaktør, Andrew Tuck, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tilbage fra corona

Monocle har eksisteret siden 2007 og har lavet listen ligeså længe.

I år var kriterierne dog lidt anderledes på grund af coronapandemien. For eksempel vejer antallet af nyåbnede virksomheder ikke nær så tungt. Antallet af museer giver heller ikke mange point i et coronaår, fordi mange af dem alligevel er eller har været lukkede.

Til gengæld tæller evner og ambitioner højt i forhold til at fastholde en høj livskvalitet under pandemien ligesom potentialet til at rejse sig igen efter coronaen.

Her scorer København mange point på, at den danske stat var hurtig med hjælpepakker til de fleste virksomheder, og at man kan blive coronatestet gratis og få svar på telefonen i løbet af 15 minutter.

Som resultat heraf har mange restauranter gang i forretningen igen, teatre er åbne, og livet er på vej tilbage mod normalen, konkluderer Monocle.

Sidste gang, København toppede Monocles liste, var i 2014.

Se hele listen København (Danmark) Zürich (Schweiz) Helsinki (Finland) Stockholm (Sverige) Tokyo (Japan) Wien (Østrig) Lissabon (Portugal) Auckland (New Zealand) Taipei, (Taiwan) Sydney (Australien) Seoul (Sydkorea) Vancouver (Canada) München (Tyskland) Berlin (Tyskland) Amsterdam (Holland) Madrid (Spanien) Melbourne (Australien) Kyoto (Japan) Brisbane (Australien) Los Angeles (USA)

Onsdag aften vandt Sverige 3-2 over Polen ved EM i fodbold. Kampen blev spillet på Gazprom Arena i Sankt Petersborg med flere end 14.000 tilskuere på lægterne.

Samme dag døde 93 indbyggere med covid-19 i Sankt Petersborg, hvilket er rekordmange i byen.

Også i den russiske hovedstad, Moskva, satte man en kedelig personlig rekord med 88 dødsfald med covid-19 på et døgn.

- Dødsraten er virkelig skidt. To dage i træk har vi haft rekordhøje dødsrater. Og alderen på nysmittede er også usædvanlig. 77 procent er i den arbejdsdygtige alder. Det er også den højeste rate under pandemien, siger Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Delta-variant udfordrer

Det seneste døgn er flere end 20.000 russere blevet testet positive. I maj måned var det daglige tal omkring 8000.

Forklaringen skal især findes i udbredelsen af den meget smitsomme Delta-variant, der ifølge borgmesteren i Moskva udgør 90 procent af de nye smittetilfælde i byen.

- Situationen er blevet eksplosiv, lyder det fra Sergej Sobjanin.

Varianten blev første gang opdaget i Indien og vurderes at være 40-50 procent mere smitsom end Alpha-varianten (tidligere kendt som den britiske variant), der i forvejen var markant mere smitsom end den oprindelige virusvariant.

I Moskva frygter man, at den voldsomme stigning i smittetilfælde kan føre til en overbelastning af sundhedsvæsenet.

Byen har omkring 20.000 sengepladser til coronapatienter. På nuværende tidspunkt er cirka halvdelen af de pladser optaget, oplyser Sergej Sobjanin.

Allerede nu florerer der dog billeder på de sociale medier af covid-19-patienter i Sankt Petersborg, der må ligge på gangen på et hospital i byen. Det siger TV 2s korrespondent i Rusland, Claus Borg Reinholdt.

- Da pandemien var på sit højeste sidste år, blev der også flittigt delt videoer og billeder af coronapatienter, som lå på madrasser på gulvene på sygehuse rundt om i Rusland. Nu er smittetallet så eksploderet på ny, og derfor ser vi igen nye optagelser af overfyldte sygehuse, siger han.

Udbredt vaccineskepsis

Men det er ikke kun udbredelsen af Delta-varianten, der skaber udfordringer i Rusland.

Selvom landet har vaccineret med deres egenudviklede vacciner siden august sidste år, så har kun omkring 20 millioner ud af landets knap 146 millioner indbyggere fået et stik med en vaccine.

- Grunden til, at det ikke går så godt med at få russerne vaccineret, er mistillid over for magten. Mange russere gør det modsatte af, hvad myndighederne beder dem om, fortæller TV 2s korrespondent i Rusland, Claus Borg Reinholdt.

- Og så spiller det også ind, at mange russere har haft virussen og dermed antistoffer i blodet, så de ser ikke noget behov for at tage vaccinen. For det tredje, og det hører jeg tit fra de russere, som jeg taler med, så er holdningen, at de har prøvet det, der er værre. Altså en coronapandemi slår dem ikke ud, siger han.

Tvangsvaccinering

Den træge udrulning af vacciner har ført til, at mere håndfaste midler er blevet taget i brug.

Flere medier beretter om, at folk er blevet truet med lønnedgang og fyringer, hvis de ikke lader sig vaccinere.

Eksempelvis fik ansatte på kaffebarskæden Skuratov besked på at lade sig vaccinere, hvis de ville beholde deres job, siger en ansat.

- Vi fik en besked fra ledelsen om, at vi skulle bestille en tid til vaccination, fortæller Masha Zubrilina til det russiske medie The Moscow Times.

- Det er ikke ideelt. Jeg ville ønske, at valget var vores, siger hun.

Flere regioner, herunder Moskva, også indført tvangsvaccinering af folk med kritiske funktioner, som eksempelvis ansatte inden for sundhedsvæsenet og transportsektoren.

Der er dog ingen planer om at indføre tvangsvaccination på nationalt plan, fortæller talsmanden for den russiske præsident, Vladimir Putin.

Selvom russerne altså kæmper med corona-situationen, er der fortsat lagt op til, at Sankt Petersborg skal lægge græstæppe til en af kvartfinalerne 2. juli.

Efter planen kan 50 procent af Gazprom Arena fyldes ud, hvor der normalt er plads til 68.000 tilskuere.

Smitteopsporingen af coronavirus skifter gear i Danmark og kommer ind på landets toiletter. Bogstavelig talt.

Torsdag eftermiddag har et flertal i Folketinget stemt for et lovforslag, så myndigheder - herunder Statens Serum Institut (SSI) og kommuner - fra 1. juli via spildevandet kan overvåge smitsomme sygdomme.

Der er tale om en ændring af epidemiloven.

Er ikke lige så sikker som screening af mennesker

Metoden med test af spildevand er allerede kendt fra flere andre lande.

Ved spildevandstest kan man opdage coronasmitte, inden symptomerne kommer hos en person. Dermed kan metoden bruges til at forudse et smitteudbrud i et bestemt område af landet.

Til gengæld er testmetoden ikke lige så sikker som normal screening af mennesker.

Via spildevandet kan man altså ikke konkludere, hvilken konkret person der er smittet. Spildevandstest bliver blandt andet brugt i Storbritannien og Sverige.

Test viste "nogenlunde" sammenfald

Test af spildevandet er blevet afprøvet på forsøgsbasis forskellige steder i Danmark i de seneste måneder. Eksempelvis på Bornholm.

Her fandt genåbningen af samfundet sted hurtigere end i andre dele af landet. Der er også foretaget test i hovedstadsområdet.

Erfaringerne fra Bornholm tidligere i år viste ifølge SSI et "nogenlunde" sammenfald mellem forekomst af smitte i spildevandet og positive coronatest hos beboere.

Efter måneder med nogle af landets højeste smittetryk fik Ishøj Kommune nedbragt smitten markant. Og det skete ved at teste spildevandet for coronavirus. Det sagde borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) tidligere på måneden.

Han henviste til, at man i kommunen var begyndt at teste spildevandet to til tre gange om ugen.

- Da det var rigtigt kørt ind, var det dét, der gjorde forskellen, sagde han.

Bredt flertal stemte for

Der er med loven sikret hjemmel til, at kommunerne kan tage initiativ til at foretage lokal overvågning af spildevand i samarbejde med eksterne aktører. Det kan være spildevandsforsyningsselskaber.

Ifølge Ole Bjørstorp har Ishøj Kommune eksempelvis besluttet at gøre overvågning via spildevandet til en fast del af kommunens indsats mod coronavirus indtil efter sommer.

Af partierne i Folketinget stemte Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative og Liberal Alliance for loven. Nye Borgerlige stemte hverken for eller imod.

Landet over står operationsstuer tomme, fordi operationer på stribe er aflyst på grund af den igangværende strejke blandt sygeplejerskerne.

I alt er over 16.500 operationer, behandlinger og lignende på landsplan udskudt indtil videre.

En af de ramte patienter er 34-årige Pernilla Vad.

Da hun i sidste uge vendte hjem til Esbjerg efter en forundersøgelse på Odense Universitetshospital, lå der en nedslående besked i hendes e-Boks: Den længe ventede operation var udskudt på ubestemt tid.

- Jeg brød sammen og havde svært ved at være på arbejde den dag. Følelsesmæssigt var det en rigtig lang dag, siger hun til TV 2.

En hverdag med smerter

I denne uge skulle Pernilla Vad endelig have haft den sidste tarmoperation efter et ni år langt sygdomsforløb.

Konkret betyder lidelsen, der stammer fra en fejloperation i 2011 for en tarmsygdom, at hun er træt og har mange smerter i hverdagen. Desuden har hun svært ved at spise, og der er meget lidt overskud til familie og arbejdsliv.

Det betyder blandt andet, at Pernilla Vad, der selv arbejder som sygeplejerske, kun kan arbejde to dage om ugen.

For Pernilla Vad har det været en lang mental proces at holde modet oppe i de mange år, hun har kæmpet med sygdommen. For hende var operationen, som hun har kæmpet længe for at få, et lys for enden af tunnellen.

- Da jeg så fik at vide, at det ikke kom til at ske alligevel, var der bare ikke noget at holde fast i. Efter alt det, jeg har været igennem, var bægeret bare fyldt op, siger hun og tilføjer:

- I forvejen gør sygdommen, at jeg har svært ved at være der for min familie og passe mit arbejde. Det er nogle store konsekvenser.

Konsekvenser, som hun havde håbet, at operationen ville befri hende for.

- Jeg synes ikke, strejken er det værd

Pernilla Vad arbejder som sygeplejerske, men er ikke medlem af Dansk Sygeplejeråd, hvis medlemmer lige nu strejker. Og selvom sygeplejerskestrejken nu går ud over hende selv, kan hun godt forstå, at hendes kolleger er utilfredse med Tjenestemandsreformen og vil have mere i løn.

Alligevel bakker hun ikke op om strejken.

- For mig kan lønnen ikke gøres op med de helbredsmæssige konsekvenser, strejken har for mange mennesker. Jeg synes ikke, at det er det værd – og slet ikke efter en pandemi, siger hun.

Hos Dansk Sygeplejeråd er man kede af, at strejken går ud over borgere som Pernilla Vad.

- Men vi bliver bare nødt til at sige, vi kæmper for fremtidens sundhedsvæsen, siger Anni Pilgaard, som er første næstformand i Dansk Sygeplejeråd og tilføjer:

- Kroner og ører kommer før patienter i denne her situation, fordi det er det eneste middel, vi har tilbage. Vi har forhandlet, vi har været i Forligsinstitutionen, vi har virkelig ønsket en fredelig lønaftale. Men arbejdsgiverne har bare siddet på hænderne og sagt, at det ikke kan lade sig gøre.

Pernilla Vad går nu en usikkerhed tid i møde.

- Mit håb det er, at regeringen griber ind, og at strejken ophører så hurtigt som muligt. Så kan jeg få en ny tid til en operation, så mit liv kan blive lidt mere normalt igen, og jeg kan være der for min familie.

Regeringen har dog foreløbig afvist at gribe ind i konflikten.

For et år siden kappedes Donald Trump og Tesla-milliardæren Elon Musk om at smide milliarder efter en vaccine, der blev spået til at blive et af de stærkeste våben mod coronavirus.

Men siden er det gået ned ad bakke for CureVac-vaccinen.

Den er blevet forsinket ad flere omgange, overhalet af en vifte af konkurrenter, og i sidste uge kom endnu et slag for den tyske vaccine.

De kliniske tests viste, at dens effekt lå på 47 procent – langt lavere end Modernas og Pfizers vacciner, som er lavet på samme teknologi. Måske endda så lavt, at den ikke kan blive godkendt.

- Jeg tvivler faktisk på, at den bliver taget i brug, siger Aneesh Thakur, der er lektor i vaccineudvikling på Københavns Universitet.

Han forsker blandt andet i mRNA-teknologien, som det for første gang er lykkedes at få til at fungere i coronavaccinerne. Men CureVacs fiasko blotter, at ikke alle mRNA-vacciner virker lige effektivt, og at den nye teknologi i sig selv ikke er en garanti for ekstraordinære resultater.

Alligevel kan det vise sig at blive en nøgle til at forstå og fintune fremtidens vacciner.

To strategier, én foreløbig vinder

Der kan være flere forklaringer på de ringe resultater, lyder det fra både CureVac, udenlandske eksperter og Aneesh Thakur.

- Men det første, jeg ville pege på, er teknikken, siger den danske lektor.

Ifølge ham kan forskellen skyldes den vigtigste ingrediens i vaccinen: mRNA-sekvensen. mRNA-koden er en computerskabt udgave af coronavirussen, der får kroppen til at danne beskyttende antistoffer.

Immunsystemet vil hurtigt prøve at angribe fritflydende mRNA, og derfor har Moderna, Pfizer og CureVac valgt forskellige tilgange. Moderna og Pfizer 'maskerer' mRNA'et ved at lave kemiske modificeringer, mens CureVac lader mRNA'et beholde sin naturlige form.

CureVacs løsning gør det muligt at opbevare vaccinerne ved højere temperaturer end de ultrakolde, som Pfizer og Modernas vacciner kræver.

Allerede i nogle af de første tests af CureVacs vaccine var antistofreaktionen ret lav, og de nye resultater får fremtiden til at se mørkere ud for den umodificerede mRNA.

- Hvis det havde fungeret, havde det været en fordel. Men det ser simpelthen ikke ud til at virke her, siger Aneesh Thakur.

Samme holdning har en del udenlandske forskere, blandt andet Rein Verbeke, der forsker i mRNA-vacciner på Ghent Universitet i Belgien.

- Modificeret mRNA har vundet det her slag, siger han til Nature.

Varianter får skylden

CureVacs eget bud er, at deres vaccine er blevet testet på et tidspunkt, hvor forskellige virusvarianter har vundet indtog.

Det ser også ud til at være varianterne, som er sluppet gennem vaccinens skjold. Ud af de 124 tilfælde af coronavirus, som CureVacs forskere sekventerede, var det kun et enkelt, der var af den 'originale' coronavirus.

Ifølge Franz-Werner Haas, der er chef i CureVac, viser det, at varianterne har skabt en "ny coronavirkelighed" med hårdere odds for vaccinerne.

Men Aneesh Thakur tvivler på, at varianterne er den fulde forklaring på den lave effekt.

- Vaccinerne fra Moderna og Pfizer har jo været udsat for varianterne i virkeligheden, og deres resultater har været bedre, siger han.

Hvis varianterne forringer effekten af CureVacs vaccine, så bliver det ikke et mindre problem, spår Aneesh Thakur.

- Varianterne kommer til at fylde mere, så i fremtiden vil det blive endnu sværere for CureVac, siger han.

Kan ramme langsomme lande

For Danmark bliver det ikke den store omvæltning, hvis CureVac-vaccinen bliver yderligere forsinket, har en ringe effekt eller ikke bliver blåstemplet.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, meldte 17. juni ud, at man selv uden den tyske vaccine vil have tilbudt alle voksne danskere de to stik i slutningen af september i år.

Men i udlandet, hvor man er længere bagud i vaccineudrulningen, kan CureVacs skæbne få stor betydning, fordi vaccinen på grund af den umodificerede mRNA er lettere at håndtere.

Aneesh Thakur mener, at det er for tidligt at dømme de ikke-modificerede vacciner helt ude.

Det samme gør CureVac selv, som er i gang med at udvikle næste generation af sin vaccine. Indtil videre ser det ud til, at teknologien skal være den samme, men doseringen er anderledes.

Fremtidens mRNA

Den danske vaccinelektor har hele tiden set mRNA-teknologien som et vendepunkt i vores vaccineudrulning – og det gør han stadig, selv efter en mRNA-vaccine har skuffet.

- Teknologien er helt sikkert en gamechanger, siger han og peger på særligt én ting, som gør teknologien unik: farten.

Når først man har fundet mRNA-koden – Moderna havde RNA-koden for coronavirus, to dage efter at den var opdaget – designer man den i en computer. Derfor skal der for eksempel ikke bruges tid på at dyrke en virus i et laboratorium, og hvis den ændrer sig, kan vaccinen lynhurtigt tilpasses.

- Det kan de andre vaccineteknologier ikke matche, siger Anees Thakur.

Ifølge ham har pandemien skabt et videnskabeligt gennembrud, og mRNA-vaccinerne er allerede smittet af på udviklingen af behandlingen af andre sygdomme. Blandt andet er flere firmaer i gang med at teste mRNA-baserede behandlinger mod blandt andet kræft, sklerose, cystisk fibrose og hjertesygdomme.

Og nøglen til at forfine fremtidens mRNA-teknologi ligger i både succeserne fra Pfizer og Moderna, men også i erfaringerne fra CureVac, lyder det.

CureVacs kliniske tests fortsætter et par uger endnu, men Anees Thakur forventer ikke, at resultaterne kommer til at rykke sig synderligt.

Torsdag klokken 16.20 sker det. Når den sidste borger på Læsø torsdag får sit andet vaccinestik mod coronavirus, har økommunen rundet en milepæl. Som den første kommune i Danmark er alle, der har taget imod tilbuddet, færdigvaccineret.

- Det betyder rigtig meget, for det giver os frihed, siger Helle Christensen, der er forvaltningschef i Ældre og Sundhed i Læsø Kommune.

Det sker, længe før landets øvrige kommuner når i mål. I maj måned blev det bestemt af Sundhedsstyrelsen at fremrykke vaccinationerne på øen blandt andet for at spare transport.

Kæmpe betydning

At milepælen bliver nået lige op til sommerferien er af stor betydning for øen.

- Vi er en ø, der lever af at servicere turister og gæster i sommerperioden. Så det giver os sikkerhed både for gæster og turister, at vi nu har flokimmunitet, siger Helle Christensen.

Sidste år i højsæsonen havde Læsø besøg af 110.000 gæster, og i alt har der blot været 20 coronatilfælde i løbet af epidemien - og ingen coronadødsfald.

- At vi har formået det, siger noget om, at vi har passet på borgerne, og at de har været gode til at følge henstillingerne. Det er rigtig flot, særligt med tanke på turistsæsonen, hvor der kom rigtig mange.

Også Læsøs borgmester, Karsten Nielsen (V), er glad - og lettet - over, at øen allerede nu er i mål.

- Det er ikke så ringe endda. Det er dejligt, og det passer perfekt med tidspunktet, fordi vi forventer et stort rykind af turister snart.

Om blot en til to uger bliver indbyggertallet mangedoblet, hvor man regner med 10.000 besøgende på øen ad gangen, oplyser borgmesteren.

Perfekt timing

Ud over turismen betyder det også meget for øboerne, der har landets højeste gennemsnitsalder.

- Det betyder rigtig meget, at vi har formået at beskytte lokalbefolkningen. Vi er jo mange gamle på øen, lyder det fra Karsten Nielsen.

- Vores gennemsnitsalder er knap 57 år, og det ville være katastrofalt, hvis de ældre var blevet syge, siger Helle Christensen og sender roser af sted til personalet.

- De har været helt forbilledlige. Det er jo personale, der også i dagligdagen arbejder med eksempelvis pleje, som ved siden af har trukket læsset.

Og personalet bliver der brug for til andre ting lige om lidt.

- Det passer som fod i hose, at vi når milepælen, nu når vi går over i højsæsonen, hvor mange af vores gæster også skal have hjælp, siger forvaltningschefen i Ældre og Sundhed i Læsø Kommune og oplyser, at vaccinetilslutningen ligger på 86 procent.

Læsø Kommunes indbyggertal er 1776. I hele Region Nordjylland bor der 590.439.