De tre danske fodboldtilskuere, der blev testet positive for Delta-varianten af coronavirus efter landskampen mellem Danmark og Belgien, blev smittet uafhængigt af hinanden. Formentlig i Parken.

Det siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri til TV 2.

- De har ikke været smitsomme under kampen, de har først fået symptomer tre til fire dage efter kampen. Men de peger uafhængigt af hinanden alle på, at smittestedet formentlig har været Parken og under fodboldkampen, siger hun.

Det vil sige, at de tre personer ikke har smittet andre tilskuere i forbindelse med kampen, men at der sandsynligvis har været en eller flere andre til stede, som har smittet dem.

De tre personer kender ikke hinanden og har siddet forskellige steder i Parken til kampen, men dog alle på C-tribunen.

- Det er det, der gør, at vi siger: Så må der være en eller anden form for smittekilde i relation til den sektion, siger Anette Lykke Petri.

Derfor vil styrelsen gerne have screenet alle tilskuere fra den sektion, tilføjer hun.

Opfordrer 4000 til PCR-test

Styrelsen for Patientsikkerhed har været i kontakt med de tre personers nære kontakter og de nære kontakters nære kontakter, som alle er sendt i isolation.

Men da styrelsen formoder, at de er blevet smittet under fodboldkampen i Parken, har den opfordret samtlige 4000 tilskuere, der var i samme sektion, til at lade sig PCR-teste. Opfordringen gælder tilskuere i sektion C 1-4 og C 6-7.

Delta-varianten betragtes som en bekymrende variant, da den er mere smitsom end de tidligere kendte varianter i Danmark.

Derfor forventes den også at blive den dominerende variant i Danmark og resten af Europa, ligesom det allerede er sket i Storbritannien, hvor den er årsag til 99 procent af alle smittetilfælde.

29 tilfælde til fodbold

Styrelsen for Patientsikkerhed forventer også flere udbrud i Danmark henover sommeren. Men strategien er at forhale processen, så flest muligt danskere kan nå at blive vaccineret. Det sagde Anette Lykke Petri tirsdag på et pressemøde.

Her fortalte hun også, at der havde været 29 tilfælde i forbindelse med EM-kampene på dansk grund. Det var før, man kendte til de tre tilfælde af smitte med Delta-varianten.

Det danske fodboldlandshold har spillet tre kampe i Parken under EM, men resten af holdets kampe ved slutrunden kommer til at foregå i udlandet. Dog skal der spilles én ottendedelsfinale i Parken på mandag, inden Københavns tjans som værtsby er helt ovre. Den kamp står mellem Kroatien og Spanien.

I USA vil man advare om risikoen for sjældne tilfælde af hjertebetændelse i forbindelse med mRNA-coronavacciner.

Det oplyser USA's lægemiddelstyrelse, FDA, onsdag.

Styrelsen understreger samtidig, at fordelene ved mRNA-vaccinerne "klart" opvejer risikoen.

I pjecer om Modernas og Pfizer/BioNTechs coronavacciner vil myndighederne nu hurtigt sørge for at få tilføjet information om den sjældne tilstand, som ifølge et ekspertråd sandsynligvis har en forbindelse til vaccinerne og er blevet observeret hos få personer under 30 år.

- Heldigvis sker det usædvanligt sjældent, og når det sker, er det generelt set ikke så alvorligt, siger Henry Bernstein, som er børnelæge hos Cohen Children's Medical Center i New York.

Han tilføjer, at han fortsat på det stærkeste vil opfordre forældre til at få vaccineret deres teenagere.

Det er desværre nok noget, vi må leve med

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Rammer oftest mænd

Bernstein var med i et ekspertudvalg, som var med til at gennemgå 323 tilfælde af betændelse i hjertemusklen og hjertesækken hos teenagere og yngre voksne efter vaccination.

Ud af de 323 tilfælde blev 309 indlagt og 295 udskrevet igen. Ni er fortsat indlagt, herunder to på intensivafdelingen. For fem personer er der ikke noget data om, hvordan det er gået. 14 blev slet ikke indlagt.

Tilstanden er hovedsageligt observeret hos mænd og i de fleste tilfælde efter anden dosis. Der er ingen bekræftede dødsfald.

Meget få tilfælde

Ifølge Allan Randrup Thomsen, som er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, giver den mulige bivirkning ikke anledning til at genoverveje den danske vaccinestrategi.

Alligevel er det dog vigtigt, at læger er bevidste om risikoen for hjertebetændelse i kølvandet på vaccinestik.

- Danske læger skal også være klar til at forbinde de to ting. Det er relativt sjældne sygdomme, så det er ikke den første diagnose, man tænker på, når man får de her patienter, siger han til TV 2.

Han peger samtidig på, at der er tale om meget sjældne tilfælde. Da de 323 tilfælde blev registreret 11. juni, var der i USA administreret flere end 50 millioner af Pfizer- og Moderna-vaccinedoser til personer i alderen 12-29 år.

Selvom tilfældene af hjertebetændelse er ganske få, er de stadig højere, end hvad man ville forvente i de undersøgte aldersgrupper.

- Men det er ikke mit indtryk, at vi har et faretruende antal diagnoser i Danmark, siger Allan Randrup Thomsen.

Forventer ikke mange nye bivirkninger

Ifølge virologen er det ganske normalt, at en vaccine har nogle uheldige bagsider.

- Det er meget, meget sjældent, at man får nogen effekt uden også at få nogle bivirkninger. Det er desværre nok noget, vi må leve med, forklarer Allan Randrup Thomsen.

Derfor er han også fortsat overbevist om, at mRNA-vaccinerne er sikre at bruge.

Fordi vaccinerne fortsat er relativt nye, er der dog ingen garanti for, at endnu flere bivirkninger ikke opdages på sigt.

- Men normalt kommer de her bivirkninger relativt kort tid efter vaccinationen, så man forventer ikke, at der kommer det store. Men vi kan selvfølgelig aldrig vide os helt sikre, siger han.

USA råder ramte til at udskyde andet stik

Forskere undersøger nu blandt andet, om der er biologiske faktorer, som er en medvirkende årsag til hjertebetændelsen - og også om virusser kan være en faktor.

Hvis man får betændelse i hjertesækken efter første vaccinedosis, anbefaler myndighederne i USA, at man venter til symptomerne er overstået og konsulterer en læge, inden man får anden dosis.

Hvis en person derimod udvikler betændelse i hjertemusklen, vil man i USA blive rådgivet til helt at vente med anden dosis, indtil yderligere information er tilgængelig.

En 72-årig mand fra Bristol i England havde coronavirus i mere end ti måneder, før han endelig blev testet negativ for covid-19.

Det anses af eksperter for at være det længstvarende smittetilfælde, der er blevet registreret siden pandemiens begyndelse.

Den pensionerede kørelærer, der af The Guardian bliver omtalt som Dave Smith, blev kontinuerligt testet positiv for coronavirus i 305 dage.

Jeg ringede til hele min familie og sluttede fred med dem. Jeg ville ønske nu, at jeg ikke havde gjort det

Dave Smith, pensioneret kørelærer

Smith, der døjer med et svækket immunforsvar, lever i dag og har det godt, efter at han er sluppet af med virussen.

Planlagde begravelse

Han fortæller, at hver gang hans tilstand blev forværret, fik han det så dårligt, at han var på randen af døden.

- Min kone begyndte at planlægge min begravelse fem gange, fortæller han og tilføjer kækt:

- Jeg ringede til hele min familie og sluttede fred med dem. Jeg ville ønske nu, at jeg ikke havde gjort det.

Hans sygdomstilfælde skal præsenteres for den europæiske kongres for klinisk mikrobiologi og infektionssygdomme (ECCMID) i juli.

Et udkast, der skal fremlægges på konferencen, beskriver, hvordan Smiths smitte menes at være "den længstvarende registrerede smitte".

Her fremgår det, at den 72-årige pensionist blev indlagt på hospitalet i maj 2020 med hoste og feber. Efterfølgende bekræftede en PCR-test, at han havde covid-19.

Udskrevet efter otte dage

Han blev udskrevet efter otte dage, men havde fortsat åndenød og høj feber, der krævede yderligere indlæggelse i august, september, oktober og december.

Eksperter bemærker, hvordan et 17 dage langt forsøg med remdesivirbehandling i december 2020 ikke havde nogen effekt.

I stedet havde Smiths behandlere succes med forskellige laboratorieudviklede antistoffer, melder University of Bristol.

Ifølge universitetet blev Smiths helbred forbedret markant, og virussen blev ikke påvist 45 dage efter den kombinerede behandling.

Det lyder også, at Dave Smith havde symptomer allerede seks uger før sin første indlæggelse, hvilket kan betyde, at han næsten var smittet i et år med coronavirus.

Lægemiddelstyrelsen har i første halvdel af 2021 modtaget tusindvis af indberetninger om milde, kendte bivirkninger ved coronavaccinerne. Det skriver Politiken.

Derfor opfordrer styrelsen til at undlade at kontakte læge ved for eksempel let feber, hovedpine, kulderystelser og ømhed ved stedet, hvor man har fået et stik.

Lægerne har nemlig pligt til at sende indberetninger, når patienter kontakter dem.

Men hvor Lægemiddelstyrelsen normalt får omkring 7000 indberetninger om bivirkninger ved brug af forskellige former for lægemidler, har de alene i årets første del fået over 44.000 formodede bivirkninger indrapporteret.

Omkring to tredjedele af indberetninger efter coronavacciner handler om almindelige, kendte og ufarlige symptomer.

Håndterer alvorlige indberetninger først

Det kan forventes at få symptomer, der ligner influenza efter coronavaccination. Det siger Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, til Politiken.

- Det er helt normalt og tegn på, at dit immunforsvar virker. Det bør du hverken indberette til os eller kontakte egen læge om. For vi er ved at sande lidt til i i tusindvis af indberetninger om milde, forbigående bivirkninger, som vi kender.

Hun forklarer, at styrelsen håndterer de alvorlige indberetninger først. Dem er der styr på, lyder det.

Men løbende undersøger styrelsen også, om der er mindre alvorlige, men ikke kendte bivirkninger, som de skal være opmærksomme på. Det er dét arbejde, der kan drukne i indberetninger om helt almindelige bivirkninger.

Politiken har også talt med Doris Stenver. Hun var i over 20 år overlæge i Lægemiddelstyrelsen med ansvar for bivirkninger.

Ifølge hende "drukner styrelsen i sin egen succes". Det skyldes, at vaccinationerne mod covid-19 har været den største kampagne for massevaccination nogensinde.

Samtidig har styrelsen været meget gennemsigtig, siger hun. De har blandt andet offentliggjort ugentlige data om bivirkninger.

Alvorlige, sjældne bivirkninger tæller blandt andet vejrtrækningsbesvær og hududslæt. Oplever man dem, skal man kontakte læge.

Kært barn har mange navne. De fleste vacciner mod coronavirus har to.

Seneste navneforandring i vaccineviften er Modernas vaccine, der skifter navn til Spikevax, skriver Lægemiddelstyrelsen på Twitter.

Indholdet af doserne er det samme som altid, men nu bliver navnet på vaccinens indlægsseddel ændret. Hidtil har den været kaldt Covid-19 Vaccine Moderna.

WuhanVax

Navneforandringen skyldes, at vaccinen skal have et officielt navn, inden den kan få en formel godkendelse. Lige nu har alle coronavaccinerne betingede godkendelser.

Valget er faldet på Spikevax, men Moderna har haft andre potentielle navne i spil. Blandt andet har MrnaVax, CovidVax og SpykeVax været mulige kandidater.

I januar tog Moderna patent på navnet WuhanVax og Wuhan Corona MVax, men de faldt hurtigt ud af feltet af potentielle navne.

Vaccinen er den ene af to i det brede danske vaccinationsprogram, og 198.000 danskere har fået mindst et stik med vaccinen.

Opskriften på det gode navn

Moderna - eller SpikeVax - er ikke den første vaccine mod coronavirus, der har været igennem en navneforandring.

Den vaccine, som størstedelen af danskere er blevet vaccineret med, har også flere navne. Pfizers vaccine har det officielle navn Corminaty, og det navn har vaccinen båret, siden den blev godkendt. Men inden da overvejede medicinalgiganten Covuity, RnaxCovi, Kovimerna og RNXtract.

Navnet Corminaty er en kombination af covid-immunitet, vaccinens mRNA-teknologi og det engelske ord for fælleskab, community, har manden bag Pfizers navn, Scott Piergrossi, forklaret.

Han kalder det en balancegang at finde det perfekte navn til et lægemiddel, fordi det både skal være sagligt, dækkende og vække følelser i os.

- Når man navngiver lægemidler, handler det om at få idéer og mening ind i navnet, lyder det fra Piergrossi.

Påfaldende timing?

AstraZeneca-vaccinen, som ikke er en del af det brede, danske vaccinationsprogram blev i slutningen af marts døbt Vaxzevria.

Det nye navn kom kort efter flere uheldige sager for den svensk-britiske vaccine. Blandt andet at man fandt en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Timingen for det nye navn kunne være bevidst, lød det dengang fra David Budtz Pedersen, der er professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

- Navneskiftet virker som et udtryk for, at opbakningen til vaccinen er faldende, og at man er bekymret om tilliden til sit varemærke, sagde han.

AstraZeneca selv kaldte navneskiftet "udramatisk" og afviste, at det hang sammen med den negative omtale:

- Der er ikke noget specielt i det her. Det er bare, at den nu får et produktnavn, lød det fra Jacob Lund, som er AstraZenecas kommunikationsdirektør i Norden.

Det er ikke, fordi de så kampen mellem Danmark og Rusland i mandags og har fået EM-feber, men Dannebrog er udsolgt i Japan.

Årsagen er den tidligere AGF-spiller Kasper Junker, der ikke kan holde op med at score mål. Ti mål er det blevet til i de første ti kampe, siden han skiftede norske Bodø/Glimt ud med Urawa Red Diamonds.

Vi starter dog lidt tættere på hjem, hvor danskere angribes med sten.

Velkommen til dagens overblik.

Mystiske stenkast i Sverige

Den seneste måned er mindst 45 bilister blevet ramt af flyvende sten og store metalbolte, der i flere tilfælde har knust forruder og bulet kølerhjelme.

Angrebene sker på strækningen E65 mellem Malmø og færgelejet i Ystad, der er hovedpulsåren for rejsende mellem Bornholm og resten af Danmark.

Ifølge svensk politi er det nærmest udelukkende dansk indregistrerede biler, det går ud over, men udover det er de fortsat på bar bund. I området, hvor de fleste sten kastes, er der ingen broer over motorvejen. Derfor mener politiet, at gerningspersonerne gemmer sig i vejkanten.

Delta Plus-varianten

Knap en tredjedel af Danmarks befolkning er færdigvaccineret, men nu kommer der endnu engang dårlige nyheder fra Indien. Det er ikke mange dage siden, at de danske sundhedsmyndigheder var ude at sige, at de forsøgte at forsinke den indiske Delta-variant, men at den snart ville være den dominerende variant herhjemme også.

Nu lyder det fra inderne, at de også har en Delta Plus-variant, der spredes endnu lettere, der lettere binder sig til lungernes celler, og som muligvis er resistent overfor særlige antistofbehandlinger, der bruges i nogle lande. Amerikanske og britiske forskere understreger dog, at de endnu ikke har set nok data til, at de kan vurdere, om Plus-varianten er værre end den nuværende.

Den oprindelige Delta-variant, der er stærkt smitsom, har spredt sig til 80 lande. I Danmark udgør omtrent 5,5 procent af nye smittede.

Fald i antallet af unge rygere, men…

En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor 13.530 unge mellem 15-29 år deltog, slår fast, at der siden 2020 er sket et fald i antallet af unge, der ryger cigaretter.

Men ikke alt er lutter lagkage, for selvom faldet på to procent er positivt, så er der samtidigt sket en stigning i antallet af unge, der bruger mindst et tobaks- eller nikotinprodukt. Det kan eksempelvis være e-cigaretter eller nikotinposer.

Forskerne bag rapporten mener dog, at tendensen med flere unge rygere for alvor er vendt, og at prisstigningerne på cigaretter i høj grad har været en medvirkende faktor.

Græsk flygtningebrutalitet

Vold, støjkanoner, trusler og kummerlige detentionscentre. Det er, hvad Grækenlands myndigheder gør brug af for at sende flygtninge og migranter, der er på vej ind eller allerede befinder sig i landet, tilbage over grænsen til Tyrkiet. Det konkluderer menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i en ny rapport.

Derudover er der eksempler på, at flygtning får frataget deres ejendele, id-papirer, og at forældre har fået frataget bleer og mælkepulver til børnene.

Tilbagesendelserne er ulovlige, da alle mennesker ifølge Grækenlands og EU's internationale forpligtelser har ret til at søge asyl og få deres sag vurderet ved en uafhængig instans.

Bedre rettigheder for fødende

Forholdene på landets fødegange er blevet så kritisable, at det er på tide med nogle grundlæggende rettigheder som fødende. Det mener SF og Enhedslisten, der er klar med en række krav til regeringen forud for dagens forhandlinger om netop fødselsområdet.

Der skal være bedre fødselsforberedelse, mere tid i barselssengen og flere jordemødre – og der er brug for flere penge.

Forhandlingerne kommer i kølvandet på et vedtaget borgerforslag, der netop skal give en række rettigheder til de fødende og deres familier. Borgerforslaget kom, efter en række kvinder stod frem i medierne med dårlige fødselsoplevelser.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor fire advokater fra bureauet Bech-Bruun tabte en sag i Østre Landsret. De fire blev erklæret inhabile, da de påtog sig opgaven med at udføre en undersøgelse i skandalen om udbytteskat. Firmaet går derfor glip af millionhonorar.

Problemet opstod, fordi Bech-Bruun forinden havde rådgivet tyske North Channel Bank, der havde medvirket til milliardsvindlen mod Danmark.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Delta-varianten, som først blev opdaget i Indien, vil i løbet af de kommende måneder udgøre op mod 90 procent af nye coronatilfælde i EU.

Det vurderer Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC).

- Det er meget sandsynligt, at Delta-varianten vil cirkulere betydeligt i løbet af sommeren. Særligt blandt unge, som ikke er blevet vaccineret.

- Delta-varianten er mere smitsom end andre varianter i omløb. Og vi vurderer, at den ved udgangen af august vil udgøre 90 procent af nye tilfælde i EU, siger ECDC-direktør Andrea Ammon i en erklæring.

ECDC vurderer, at Delta-varianten er 40 til 60 procent mere smitsom end Alpha-varianten, som først blev opdaget i Storbritannien.

Vacciner er nøglen

Det er i øjeblikket Alpha-varianten, som er den dominerende variant i EU.

Ifølge EU-agenturet er der særligt ét afgørende våben i kampen mod varianterne: vacciner.

- Det er meget vigtigt at fortsætte med udrulningen af vacciner i et meget højt tempo, lyder det.

Tal fra ECDC viser, at omkring 30 procent af EU-borgere over 80 år og 40 procent af dem over 60 år endnu ikke er færdigvaccinerede.

I Danmark har Statens Serum Institut tidligere fremhævet, at det tyder på, at man har lidt lavere beskyttelse mod Delta-varianten, hvis man kun har fået ét vaccinestik. Har man fået to stik, er man derimod godt beskyttet.

Ifølge ECDC-direktør Ammon er det afgørende, at anden dose nu bliver givet efter det kortest mulige interval for at sikre høj beskyttelse hurtigst muligt.

Agenturet advarer også lande mod at lempe for meget på coronarestriktioner i sommermånederne. Det kan føre til en "betydelig" stigning i antallet af daglige smittetilfælde.

Og sådan en stigning kan føre til flere indlæggelser og dødsfald.

I Danmark er 1,7 millioner borgere færdigvaccinerede. Det svarer til 29,1 procent af befolkningen.