Tirsdag vendte de sidste danske soldater fra Afghanistan hjem til Københavns Lufthavn. Dermed var 20 års militært engagement i landet forbi for Danmarks vedkommende.

Præcis samme dag kom FN’s særlige udsending i Afghanistan med en advarsel om, at Taliban har taget kontrol med stadig større dele af landet.

Siden begyndelsen af maj er mere end 50 af Afghanistans 370 distrikter faldet i Talibans hænder. Det forklarede den særlige udsending, canadiske Deborah Lyons, tirsdag, da hun orienterede FN’s Sikkerhedsråd om situationen i landet.

- De fleste af de distrikter, der er blevet overtaget, ligger rundt om provinshovedstæder. Det tyder på, at Taliban vil forsøge at tage kontrol med disse hovedstæder, så snart de udenlandske styrker er trukket helt ud, vurderede hun.

Hurtigere end forventet

Det har længe stået klart, at de udenlandske styrker havde besluttet sig for at forlade landet.

Mens for eksempel de danske styrker nu er ude, så har den amerikanske regering sagt, at de sidste amerikanske soldater vil være ude af Afghanistan senest 11. september - på 20-årsdagen for al-Qaedas angreb på World Trade Center i New York og Pentagon i Virginia.

Ifølge FN’s særlige udsending har beslutningen sendt "en seismisk rystelse gennem Afghanistans politiske system og hele samfundet":

- Beslutningen om tilbagetrækningen var forventet, men hastigheden – hvor størstedelen af soldaterne allerede er trukket ud – var det ikke, siger Deborah Lyons.

Offensiv ude i landet

Mens de udenlandske soldater er i gang med at trække sig ud, har Taliban iværksat en offensiv, der truer regeringens kontrol med flere provinser.

For eksempel har Taliban nu kontrol med seks ud af syv distrikter i den nordlige provins Kunduz og har omringet provinshovedstaden, som også hedder Kunduz, fortalte FN-udsendingen Deborah Lyons.

Kampen om kontrollen over denne provinshovedstad har stået på i årevis. Både i 2015 og 2016 lykkedes det kortvarigt Taliban at indtage byen - men begge gange blev Taliban trængt ud igen af afghanske regeringsstyrker, støttet af amerikanske specialstyrker og kampfly.

Nu står de afghanske regeringsstyrker snart alene med den opgave.

Den afghanske præsident Ashraf Ghani har gentagne gange forsikret omverdenen om, at man er i stand til at klare sig.

Og general Ajmal Shinwari, der er talsmand for de afghanske sikkerhedsstyrker, har netop været ude og sige, at regeringsstyrkerne er på vej med en modoffensiv:

- I vil snart se os trænge frem over hele landet, siger han til BBC.

På vej til Washington

Ifølge Nanna Muus Steffensen, der er Weekendavisens korrespondent i Afghanistan, dækker de officielle udmeldinger fra regeringen dog over, at man reelt er meget bekymrede over fremtiden.

- Ashraf Ghani og hans regering siger officielt, at man respekterer denne beslutning, og nu må man forsøge at finde den bedste måde at gennemføre tilbagetrækningen. Men vi kan godt regne med, at præsident Ghani er nervøs i disse dage, siger hun til TV 2.

Fredag rejser præsidenten til Washington for at mødes med den amerikanske præsident Joe Biden.

- Her vil Ashraf Ghani forsøge at få nogle garantier for, hvordan USA har tænkt sig at opføre sig, når man officielt har trukket alle sine soldater ud, og hvilken amerikansk støtte der så vil være til den afghanske regering og militær, forklarer Nanna Muus Steffensen.

Taliban bliver stærkere

De seneste måneder har vist, at den afghanske præsident har god grund til bekymring - sådan som FN’s særlige udsending også advarer om.

Den amerikanske tænketank Foundation for Defence of Democracies (FDD) har i årevis fulgt udviklingen i Afghanistan, distrikt for distrikt.

FDD vurderer nu, at Taliban har kontrol med 22 procent af Afghanistans distrikter, mens kontrollen i andre 53 procent af distrikterne er uafklaret. Det kan for eksempel dække over, at Taliban kontrollerer landdistrikterne, mens regeringsstyrker kontrollerer distriktets hovedby. Eller at Taliban kontrollerer hele distriktet, bortset fra en militærbase, bemandet med regeringsstyrker.

Det betyder, at 8-9 millioner afghanere bor i områder, der er under Talibans kontrol. 13-14 millioner bor i områder, hvor kontrollen er uafklaret, og 11-12 millioner bor i områder, der er under regeringens kontrol, viser FDD's opgørelse.

Ifølge Nanna Muus Steffensen står Taliban nu stærkere i landet end på noget andet tidspunkt siden invasionen i 2001, og de føler sig meget selvsikre:

- Det kører i Nyhederne hver eneste dag, hver eneste time, hvilke distrikter, de nu har indtaget rundt omkring. Og samtidigt med at Taliban gør det, så bliver de endnu stærkere. For når de indtager militærbaser, så tager de også en masse våben og militære køretøjer, fortæller hun.

Sult og civile tab

FN’s særlige Afghanistan-udsending fremlagde tirsdag dystre tal for, hvordan de øgede kampe påvirker den afghanske civilbefolkning:

De civile tab er i første kvartal i år 29 procent højere end i den tilsvarende periode sidste år. Blandt kvinder ligger dødstallet 37 procent højere, og blandt børn ligger det 23 procent højere.

Samtidigt trues civilbefolkningen også af sult og fattigdom på grund af tørke og covid-19.

- Næsten en tredjedel af den afghanske befolkning står overfor en alarmerende stor usikkerhed med hensyn til fødevarer, fortalte Deborah Lyons.

I starten af maj havde Billund Kommune det højeste incidenstal i hele landet, men nu ser det helt anderledes ud for kommunen.

Over de seneste syv dage var der i starten af maj 305 smittede per 100.000 indbyggere, men i dag er det helt andre tal.

Der er nemlig for anden dag i streg nul smittede.

Det viser dagens coronatal fra Statens Serum Institut

53,2 procent har påbegyndt vaccination

Med de seneste vaccinationer har mere end 3,1 millioner personer i Danmark nu påbegyndt vaccination, og over 1,7 millioner er færdigvaccinerede.

Det vil sige, at 53,2 procent af befolkningen har påbegyndt vaccination, og at 29,1 procent er færdigvaccinerede.

Varde Kommune er en af de kommuner, der er godt med på vaccinationsfronten. Her har 28.109 personer påbegyndt vaccination (56,5 procent), og 15.300 er færdigvaccinerede (30,8 procent).

Varde Kommune er kun overgået af Fanø Kommune, der indtager en national femteplads. 2.248 (65,2 procent) har påbegyndt vaccination, mens 1.456 (42.2 procent) er færdigvaccinerede.

Vejle, Haderslev, Vejen, Horsens og Kolding kommuner er i en kedelig top-ti over kommuner, hvor der er vaccineret færrest borgere første gang.

På landsplan

Hen over det seneste døgn er der foretaget 79.595 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Når antallet af prøver sættes op imod antallet af positive smittetilfælde, svarer det til, at 0,28 procent af prøverne har vist et positivt svar for coronavirus.

Det seneste døgn er der også foretaget 298.775 lyntest. Det er test, hvor man podes i næsen.

Positive svar for coronavirus via lyntest fremgår dog ikke af tallene fra SSI. Det skyldes større usikkerhed med resultatet fra lyntest.

På landets hospitaler er der nu 64 personer, som er indlagt med coronavirus. Det er det laveste antal siden 19. september sidste år.

Af de 64 indlagte er 15 personer indlagt på en intensivafdeling, og af dem får 11 hjælp af en respirator.

Der er ikke registreret dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn. Det betyder, at det samlede antal coronarelaterede dødsfald under epidemien fortsat er 2531.

Et anonymt brev, som bestyrelsen på kunstmuseet Aros i april modtog underskrevet af 'flere medarbejdere', har nu ført til, at museet bruger mellem 250.000 og 300.000 kroner på en intern medarbejderundersøgelse.

En undersøgelse, som blandt andet skal afdække, om der har fundet krænkelser sted på Aros.

Det bekræfter bestyrelsesformand for kunstmuseet Carsten Fode overfor TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi har fået en anonym klage, og den bruger vi som anledning til at få lavet en dybdegående undersøgelse af arbejdsmiljøet, forklarer han.

Carsten Fode hverken kan eller vil oplyse nærmere om, hvad klagen drejer sig om.

- Jeg kan ikke gå ind i klagen, da det er en personalesag, og jeg heller ikke ved, hvem det er, som har sendt den, siger han.

Hvor alvorlig er den?

- Jeg må ikke udtale mig om alvoren i den, siger han og fortsætter:

- Den giver anledning til, at vi må undersøge, om der er noget her.

Undersøgelsen handler om flere ting

Han påpeger, at undersøgelsen ikke kun drejer sig om klagen, men at det er den, som har sat skub i tingene.

- Vi er i en situation, hvor der har været meget ubehag for medarbejderne både i forhold til corona og frygt for jobbet, da vi har været meget økonomisk påvirket af det på indtjeningen, så der er mange ting, der gør, at vi laver en undersøgelse.

- Det er klart, at det tidsmæssigt hænger sammen (med klagen, red.), men undersøgelsen drejer sig ikke kun om denne, siger Carsten Fode.

I et brev til medarbejderne på Aros, som TV2 ØSTJYLLAND har fået indsigt i, skriver bestyrelsen blandt andet nedenstående til medarbejderne:

- Det ligger bestyrelsen meget på sinde, at Aros står skarpt udadtil, og at der indadtil er en sund kultur med et godt arbejdsmiljø. Derfor har bestyrelsen besluttet at benytte denne overgang fra coronarestriktioner til genåbning og realisering af 'Next Level' til at iværksætte en grundig dialog vedrørende arbejdsforholdene på Aros.

Krænkelser er ét af punkterne

Bestyrelsen har hyret konsulentfirmaet Crecea til at lave undersøgelsen, som skal afdække det psykiske arbejdsmiljø på Aros, og et eventuelt krænkelsesmiljø.

I den forbindelse udvalgte Crecea i maj 30 ansatte til interviews af halvanden times varighed. De resterende medarbejdere kunne kontakte Crecea for at få en interviewaftale, hvis de ville.

I interviewene er følgende otte emner blevet gennemgået, oplyser Carsten Fode.

Kerneopgaven Organisering af arbejdet Kommunikation, feedback og omgangstone Samarbejde og håndtering af konflikter Krænkende handlinger Stress og krav i arbejdet Ledelse Udviklingsønsker

Det fremgår også af det interne brev til medarbejderne, som TV2 ØSTJYLLAND har fået tilsendt.

- Der er aldrig kommet nogen til mig med henvendelser

TV2 ØSTJYLLAND ville gerne talt med medarbejdernes tillidsrepræsentant, Thomas Rasmussen, men det har ikke været muligt.

- Så længe medarbejderundersøgelsen er under udarbejdelse, har vi ikke mulighed for at udtale os. Mens processen er i gang, henviser vi til bestyrelsesformand Carsten Fode, skriver presse- og kommunikationsmedarbejder, Jens Henrik Daugaard, til TV2 ØSTJYLLAND som svar på vores henvendelse om et interview med Thomas Rasmussen.

Med samme begrundelse har det heller ikke været muligt at få et interview med muserumsdirektør Erlend G. Høyersten, der har været direktør for museet siden januar 2014.

Til JP Aarhus har tillidsrepræsentanten dog tidligere udtalt, at han hverken har oplevet 'krænkelser, mobning eller 'andre ting i den dur'.

- Der er aldrig kommet nogen til mig med henvendelser, siger han til avisen.

Carsten Fode forventer, at undersøgelsen, som blev igangsat i april, vil være færdig engang efter sommerferien.

Bedre fødselsforberedelse, mere tid i barselssengen og flere jordemødre.

Det er nogle af de krav, som regeringens støttepartier vil fremlægge for sundhedsminister Magnus Heunicke (S), når der i dag indledes forhandlinger på fødselsområdet.

Forhandlingerne kommer i kølvandet på et vedtaget borgerforslag, der netop skal give en række rettigheder til de fødende og deres familier.

Borgerforslaget blev stillet, efter flere kvinder tidligere på året stod frem i blandt andet Politiken og DR og fortalte om deres dårlige fødselsoplevelser på landets hospitaler.

Nogle fortalte, hvordan de akut måtte overflyttes på grund af pladsmangel, andre beskrev timelange forsinkelser på kejsersnit, og flere har oplevet at blive fejlmedicineret.

De dårlige forhold vil politikerne nu gøre op med, men de er ikke helt enige om hvordan.

Skal være nye penge

Enhedslisten vil gøre det til en ret, at man kan være indlagt i to døgn efter fødslen, ligesom fødselsforberedelserne skal foregå i små grupper.

Men for overhovedet at kunne håndtere flere rettigheder, vil det være tvingende nødvendigt med flere jordemødre, påpeger Enhedslistens politiske leder Mai Villadsen, Hun mener, at det vil koste 300 millioner kroner.

- De penge skal simpelthen findes. Jordemødrene flygter fra det offentlige på grund af dårlige forhold, og vi hører om grelle forhold, fordi de fødende ikke får hjælp og støtte nok, siger Mai Villadsen til TV 2.

Hun fortæller, at det er afgørende for Enhedslisten, at pengene ikke bare findes et andet sted i sundhedssystemet, som allerede er økonomisk presset.

- Det er vigtigt, at vi en gang for alle sikrer nogle minimumsrettigheder for de fødende. Rettighederne skal skrives ind i sundhedsloven, så det forpligter regionerne, så de ikke bare kan spare på året efter igen, siger Mai Villadsen.

Antallet af sengepladser må ikke være afgørende

Også SF vil sikre rettigheder som mindst to døgns indlæggelse, og det skal ske ved blandt andet at sikre flere jordemødre.

- Det kan ikke nytte noget, at det er antallet af sengepladser, der skal bestemme kvaliteten på området. Jeg fik også mulighed for at vælge, om jeg ville blive eller sendes hjem, og det gav en stor tryghed, siger Kirsten Normann Andersen om da hun selv fødte.

Selv om det tredje støtteparti, Radikale Venstre, også mener, at der skal ske noget på fødselsområdet, og at det blandt andet betyder, at der skal ansættes flere jordemødre, er partiet imod rettigheder som to døgns indlæggelse.

- Det er for rigid en ordning med to døgn til alle. Vi skal hellere se på, hvilke individuelle behov, der er. Nogle behøver ikke at blive, mens andre har behov for tre eller fire døgn, efter fødslen, siger den radikale sundhedsordfører Stinus Lindgreen til TV 2.

For firkantet

Også Venstre støtter en garanti på to døgn, ligesom partiet blandt andet vil have en langt bedre koordinering, så man har en fast tilknytning til den samme jordemoder igennem forløbet.

Men det er for firkantet at ville løse problemerne blot ved at ansætte flere jordemødre, påpeger venstres sundhedsordfører Martin Geertsen.

- Der er klart et problem på fødegange, særligt i hovedstaden. Der skal flere til, men det handler i høj grad også om at bruge ressourcerne ordentligt.

Hos regeringspartiet er man grundlæggende enig i, at området trænger til at blive set efter i sømmene.

- Det er helt centralt, at vi får nogle bedre forhold for de fødende og deres familie. Vi er simpelthen nødt til at sikre bedre forhold, siger Socialdemokratiets familieordfører Camilla Fabricius til TV 2.

Hun vil dog ikke forholde sig til kravet om to døgns indlæggelse, men på et samråd i marts sagde Magnus Heunicke:

- De to døgn er ikke kun noget, som er smart at tale om i en valgkamp, for det har faktisk en betydning, hvordan man som familie kommer hjem igen efter en fødsel.

Forhandlingerne forventes at begynde ved frokosttid i dag, hvor Sundhedsstyrelsen vil fremlægge dens anbefalinger på området.

Det begyndte som en konspirationsteori.

Kunne udbruddet af coronavirus have forbindelse til et laboratorium i den kinesiske storby Wuhan?

De HAR IKKE levende eller døde flagermus

Peter Daszak, medlem af WHO's ekspertgruppe i Wuhan i 2021

Et laboratorium, hvor forskere arbejder med netop den type flagermus, som kan have startet pandemien.

Flagermus af familien hesteskonæser bærer coronavirus, og forskerne er ret sikre på, at den oprindelige virus kom fra sådan en.

Dyrene lever ikke naturligt i Wuhan, hvor sygdommen først blev opdaget.

I pandemiens første måneder var det primært USA's daværende præsident, Donald Trump, der nævnte laboratorierne i Wuhan som en mulig kilde til sygdommen, men hos den etablerede videnskab var der ikke megen opbakning til Trump.

Tværtimod.

I stedet forsøgte en række forskere at lukke diskussionen om en eventuel forbindelse til et laboratorium meget hurtigt.

Det skete blandt andet, efter 27 forskere skrev under på et brev i det anerkendte medicinaltidsskrift The Lancet i februar 2020.

- Den hurtige, åbne og transparente deling af data om udbruddet trues nu af rygter og misinformation omkring oprindelsen. Vi står sammen og fordømmer på det kraftigste konspirationsteorier om, at covid-19 ikke har en naturlig oprindelse, skrev forskerne.

Manden, der fik idéen til artiklen og formulerede ordlyden i The Lancet, hedder Peter Daszak.

Som TV 2 tidligere har dokumenteret, var det hans organisation Eco Health Alliance, der kontaktede de øvrige medunderskrivere, og siden har han været en af de forskere, som er mest kritisk over for enhver sammenhæng mellem Wuhans laboratorier og sygdomsudbruddet.

Men Eco Health Alliance har i en årrække arbejdet tæt sammen med videnskabsfolkene på Wuhans Virologiske Institut.

Peter Daszak er zoolog og har gentagne gange besøgt instituttet, og så har han i løbet af det seneste år brugt sin unikke indsigt i arbejdet i Wuhan til at påvirke debatten om virussens oprindelse.

Benægtelserne

For eksempel gik han i offensiven på Twitter i december 2020, da laboratoriet i Wuhan igen var i medierne.

- Jeg har samarbejdet med dem i 15 år. De HAR IKKE levende eller døde flagermus. Der er ingen beviser for, at dette er sket. Det er en fejl, jeg håber bliver rettet, skrev Peter Daszak i et tweet.

- Ingen flagermus blev sendt til laboratoriet i Wuhan for at foretage genetiske analyser af virusser indsamlet i felten. Det er ikke sådan, denne form for videnskab fungerer. Vi sætter dem fri, hvor vi fanger dem, skrev han i et andet nu slettet tweet.

Men internettet glemmer som bekendt aldrig.

Som du skal se, gælder det i øvrigt også i Kina.

Da det topsikrede laboratorium på Wuhans Virologiske Institut åbnede i foråret 2017, var det nemlig en stor begivenhed.

Så stor, at Kinas Videnskabsakademi besøgte laboratoriet for at producere en propagandafilm om alle instituttets fortræffeligheder.

Filmen på 10 minutter og 53 sekunder blev lagt på internettet og giver offentligheden et sjældent indblik i laboratoriets arbejde.

Flagermus i bure

Den er siden forsvundet fra videnskabsakademiets hjemmeside, men internetkollektivet Drastic, der efterforsker pandemiens oprindelse, fandt den på internetarkivet Waybackmachine.

Filmen viser bure med levende flagermus i Wuhans Virologiske Institut.

Og laboratoriepersonale der fodrer flagermus.

Og forskere med flagermus på ansigtet.

Da Verdenssundhedsorganisationen WHO sendte et hold af eksperter til Wuhan i foråret 2021 for at finde ud af mere om sygdommens oprindelse, var Peter Daszak også med.

Undersøgelsen slog fast, at det var "ekstremt usandsynligt", at coronavirus var undsluppet fra et laboratorium i Wuhan.

At Peter Daszak havde arbejdet tæt sammen med kineserne og havde et personligt forhold til forskere på Wuhans Virologiske Institut, var han ganske offentlig omkring.

Karaoke og baiju

For eksempel instituttets topforsker Shi Zhengli, der er kendt under navnet Batwoman på grund af hendes forskning i flagermus - og hendes kollega Wang Linfa.

- Jeg glæder mig til det specielle øjeblik, når vi går i gang med at drikke baiju (kinesisk likør, red.) og synge karaoke med Zhengli og Linfa, skrev Peter Daszak på Twitter i efteråret 2020.

I samme tråd skrev Peter Daszak:

- Lige nu lyder en fest i en flagermusegrotte, som det helt rigtige for mig.

Man kan spørge sig selv, om en mand som Peter Daszak eventuelt kan have en interessekonflikt, når det kommer til at foretage upartiske undersøgelser af sygdommens oprindelse.

Det har medicinaltidsskriftet The Lancet netop gjort.

Et spørgsmål om habilitet

Peter Daszak var ind til 22. juni 2021 med i en komité, der skulle undersøge sygdommens oprindelse for tidsskriftet.

Komitéen er organiseret med støtte fra FN, og på dens hjemmeside kan man se samtlige medlemmer.

Men under Peter Daszaks profil står der nu:

- Erklæret inhabil i forhold til komitéens arbejde med pandemiens oprindelse.

The Lancet har desuden offentliggjort et længere tillæg til det brev, som 27 forskere skrev om laboratorieteorien i februar 2020.

Her står der, at de 27 forskere havde erklæret, at der ikke var nogen interessekonflikter, men at det er nødvendigt at komme med en opdatering for Peter Daszaks vedkommende.

Som chef for organisationen Eco Health Alliance har Peter Daszak selv skrevet opdateringen, der fylder cirka en A4-side.

Her skriver han blandt andet, at organisationens arbejde i Wuhan blandt andet har handlet om at manipulere arvemateriale fra coronavirus, der oprindeligt kommer fra flagermus. Han skriver desuden, at der kun blev arbejdet på gensekvenser - altså ikke levende flagermus.

Men i modsætning til i foråret 2020 oplyser Peter Daszak altså nu, at han har samarbejdet med kineserne i Wuhan om coronavirus fra flagermus.

Og teorien om, at pandemien måske har forbindelse til et af Wuhans laboratorier, er ikke længere en konspirationsteori.

Kinesiske hemmeligheder

Så sent som 14. maj 2021 skrev en gruppe på 18 fremtrædende forskere i det ansete videnskabelige tidsskrift Science, at udbruddets oprindelse bør undersøges igen.

- Teorierne om et laboratorieudslip, og om at et dyr har smittet et menneske, er begge fortsat levedygtige, skrev forskerne, der blandt andet er ansat ved Harvard University, Stanford University og Massachusetts Institute of Technology.

Men derfor behøver laboratorieteorien ikke nødvendigvis at være den rigtige.

Det giver dog teorien næring, at styret i Kina ikke er specielt åbne omkring sagen.

Hvad, der præcis er foregået på laboratorierne, er derfor ikke offentligt kendt.

Da eksperterne fra WHO besøgte Kina i foråret 2021, var det kun som videnskabsfolk og ikke som efterforskere.

Derfor kunne de også kun se de ting og tale med de mennesker, som styret gik med til.

Og der er formentlig en række ting, de kinesiske videnskabsfolk ikke kan tale om.

Ifølge Washington Post udførte forskerne på Wuhans Institut for Virologi nemlig hemmelig forskning, mens videnskabsfolkene skulle underskrive fortrolighedserklæringer.

En nu slettet nyhed fra Kinas Videnskabsakademi viser videnskabsfolk på instituttet underskrive fortrolighedserklæringer i 2019.

Hos Wuhans Institut for Virologi afviser topforskeren Shi Zhengli hårdnakket enhver snak om en mulig laboratorieforbindelse.

- Dette er ikke længere et spørgsmål om videnskab. Det er spekulationer med rødder i komplet mistillid, sagde hun til New York Times 14. juni.

Hos styret i Kina er der i øvrigt fuld opbakning til flagermuseforskeren og et ønske om at få snakken om laboratorieudslip til at forstumme.

Ifølge den regimevenlige kinesiske avis Global Times sagde en talsmand for landets udenrigsministerium i sidste uge, at forskerne på Wuhans Institut for Virologi bør tildeles Nobelprisen i medicin for at kortlægge alt genmateriale på den nye virus så hurtigt, at det allerede kunne offentliggøres 11. januar 2020.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Peter Daszak, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Tidligere nyhedsdirektør Mikkel Hertz forlader TV 2.

Dermed bliver han ikke TV 2-korrespondent i Berlin, som det ellers var planlagt.

- TV 2 er en fantastisk arbejdsplads. Jeg har gennem alle årene – med glæde – brugt de fleste af mine vågne timer på TV 2 Nyhederne og NEWS, og jeg troede, jeg var klar til en ny æra i Tyskland. Jeg havde i 1990’erne nogle arbejdsmæssigt fantastiske år i Tyskland og Østeuropa, men tiden er nu en anden, siger Mikkel Hertz.

- Samtidig har den kolbøtte, jeg helbredsmæssigt tog i efteråret, sat gang i en masse tanker om, hvordan jeg skal bruge mit liv fremover.

Mikkel Hertz blev i oktober 2020 opereret for to blodpropper i hjertet, og 1. december vendte han tilbage til TV 2.

Snart blev det planen, at Mikkel Hertz til august skulle være Europakorrespondent for TV 2 med bopæl i Berlin. Men den plan er nu revet i stykker, efter han har besluttet, at det er tid for ham at lave noget andet – uden for TV 2.

Lang karriere som korrespondent

Mikkel Hertz har været på TV 2 i næsten 20 år.

I 2015 blev han stationens nyhedsdirektør og har siden da haft ansvaret for nyhedsudsendelserne på TV 2s hovedkanal, for TV 2 NEWS og for hjemmesiden TV2.DK.

Inden ankomsten til TV 2 var Mikkel Hertz korrespondent i Berlin og New York for Morgenavisen Jyllands-Posten.

I 1993 modtog han Cavlingprisen for sin dækning af de samfundsmæssige omvæltninger i Østeuropa og på Balkan.

TV 2s nyhedsdirektør, Ulla Pors, er ked af Mikkel Hertz’ farvel, men forstår hans ønske om at lave noget andet i de kommende år.

- Jeg havde glædet mig til at se korrespondenten Mikkel Hertz tilbage i Tyskland, men Mikkel har nu taget en beslutning, som er rigtig for ham. Vi siger fra Nyhederne farvel til en stærk journalist og chef. Og vi siger tak for den store indsats og de fremragende resultater, siger Ulla Pors.

Vodkaflasker, juicekartoner, plastikkrus og pizzabakker.

Knapt har de første vandhunde kastet sig i bølgerne - og de første strandløver taget plads - ved den helt nye badestrand i Valbyparken i København, før de første problemer har meldt sig.

Stranden åbnede for under en uge siden, fredag, men allerede nu ligger der affald fra badegæster spredt ud over området.

Valby Lokaludvalg lagde dagen efter strandens åbning et billede ud på deres Facebook-side. Billedet viser en overfyldt container, og på jorden omkring containeren ligger affaldet spredt.

Af opslaget fremgår det, at der længere nede af stranden stod flere containere, der slet ikke var blevet fyldt, hvilket fik udvalget til at opfordre gæsterne til ikke bare at smide deres skrald ved siden af propfyldte containere, men i stedet tage det med sig til en ny, ledig container.

I kommentarsporet til Valby Lokaludvalgs opslag skriver flere, at der har ligget skrald flere steder på stranden de fleste dage efter strandens åbning.

Kommune vil "se på det"

Ironisk nok er stranden blevet placeret i et område, hvor der tidligere var en stor industrilosseplads, og TV 2 LORRY har derfor spurgt Københavns Teknik- og Miljøforvaltning, hvad de vil gøre for at undgå, at stranden ikke forvandler sig tilbage.

I en mail svarer Morten Hjortgaard Christiansen, der er enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen:

- Stranden i Valbyparken er på rekordtid blevet et stort hit for københavnerne. Der var rigtig mange, der nød vejret og vandet i den forgange weekend. Vi rengør både stranden og resten af Valbyparken så hurtigt, som vi kan, lyder det.

Enhedschefen påpeger ligesom Valby Lokaludvalg, at der står flere containere til skrald ved stranden, men at man vil se på, om der skal andre løsninger til:

- Vi vil se på, om vi skal gøre det lettere at komme af med affaldet ved at placere vores containere smartere eller ved at øge kapaciteten yderligere i form af flere containere andre steder ved stranden.

Den helt nye strand i Valbyparken har været ni år undervejs, og gæsternes skrald efter åbningen har nærmest været det mindste problem.

Før stranden kunne åbne, blev der nemlig lavet undersøgelser af badevandskvaliteten, som da blev betegnet som decideret 'dårlig', hvor kommunen ikke kunne give nogen garantier for, at man ville kunne bade, når stranden åbnede.

Den dårlige badevandskvalitet skyldtes udledning af urenset spildevand fra de to nærliggende vandløb Harrestrup Å og Gåsebækrenden, der begge løber ud i Kalveboderne, som farvandet ud for stranden i Valbyparken hedder.

I dag er badekvaliteten heldigvis betegnet som 'tilfredsstillende'.

I Indien ses nu en ny variant af covid-19. Varianten kaldes Delta Plus og er ifølge regeringen "en bekymrende variant".

Delta Plus spredes lettere, binder sig lettere til lungernes celler og er muligvis resistent over for immunbehandlinger.

Det siger den indiske sundhedsminister Rajesh Bhushan, skriver Reuters.

I forvejen har den originale Delta-variant spredt sig til Danmark og det meste af verden. Det er blandt andet den variant, der holder Storbritannien i et jerngreb trods en omfattende vaccineindsats.

Delta er mere smitsom end tidligere versioner af covid-19 og er på vej til at blive dominerende i verden, mener WHO.

Det samme er den i Danmark, hvor man i dag finder den i omtrent 5,5 procent af nye smittede.

Delta med ekstra mutation

Delta Plus, som altså er en helt ny variant, blev kortvarigt kaldt for Nepal-varianten, da den først blev fundet i 13 mennesker, der rejste fra Nepal til Japan.

Om den opstod i Nepal er stadig uklart, skriver the Guardian.

Delta Plus er i grove træk Delta-varianten med en ekstra mutation i spike-proteinet kaldet K417N.

Der er mindst to versioner af Delta Plus kaldet Delta-AY.1 og Delta-AY.2.

Delta AY.1 ser ud til at være den mest udbredte.

K417M-mutationen ses også i coronavirus-varianten fra Sydafrika og menes at være en del af årsagen til, at den sydafrikanske variant er delvist resistent over for vacciner.

Spreder sig verden over

Delta-varianten vurderes at have drevet den anden bølge af covid-19 i Indien i april og maj, som kostede mange indere livet.

Indiens sundhedsministerium opdagede Delta Plus i april og har siden da fundet den i 40 tests fra tre delstater - deriblandt Maharashtra der er en af de hårdest ramte i Indien.

Imens er den allerede blevet opdaget i en stribe lande såsom Storbritannien, USA, Canada, Portugal, Polen, Schweiz, Rusland, Tyrkiet, Japan og Nepal.

- Vi ser ikke noget bekymrende

I USA og Storbritannien mener flere virologer, at det er for tidligt at kalde Delta Plus for en bekymrende variant.

- Jeg ville bevare roen. Jeg mener ikke, at hverken Indien eller nogen andre i verden har frigivet elle akkumuleret nok data til at kalde Delta Plus-varianten mere farlig eller bekymrende end den oprindelige Delta-variant, siger Jeremy Kamil, der er virolog på Louisiana State University Health Sciences Center, til BBC.

Det samme mener Anurag Agarwa, der er direktør for et af de 28 laboratorier, der arbejder med gensekventering i Indiens hovedstad Delhi.

- Vi ser ikke noget bekymrende endnu. Vi holder nøje øje med den og styrker vores folkesundhedsforanstaltninger, siger han til BBC.

Den oprindelige Delta-variant, der er stærkt smitsom, har spredt sig til 80 lande.

Den amerikanske ekspert i smitsomme sygdomme Anthony Fauci, der arbejder tæt sammen med præsident Joe Bidens regering, sagde på et pressemøde tirsdag, at Delta-varianten er den største trussel mod det arbejde, der foregår for at udrydde covid-19 i USA.

De danske huspriser kommer til at stige med en tocifret procentsats i 2021.

Det er i hvert fald forventningen i Nationalbanken i bankens nyeste prognose.

I prognosen regner Nationalbanken med, at huspriserne i år kommer til at stige med hele 14,2 procent.

Forventningen er samtidig noget over de 9,7 procent, som Nationalbanken skønnede årets stigning til i marts.

Lave renter og stigende indkomst

I sin prognose konstaterer Nationalbanken, at de generelle boligpriser er steget kraftigt siden sidste sommer.

Stigningerne har været understøttet af stigende indkomster under pandemien - blandt andet som følge af hjælpepakker.

Samtidig har renterne været lave. Men prisstigningerne har været kraftigere, end indkomst- og renteudviklingen tilsiger, vurderer Nationalbanken.

Derfor anbefaler banken tiltag, der kan øge robustheden på boligmarkedet.

- Krav om afdrag for de mest gældsatte boligejere og en reduktion af rentefradrag kan mindske sårbarheden ved store udsving på boligmarkedet og forebygge en uholdbar risikoopbygning.

- Det vil styrke robustheden af dansk økonomi.

- Det er et godt tidspunkt nu at indføre sådanne strukturelle tiltag, siger nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse.

En treårig pige, der for over en uge siden blev fundet livløs i en sø ved Sejs-Svejbæk, er vågnet af koma og ser ud til at slippe uden mén.

Det skriver Herning Folkeblad, som har talt med pigens bedstefar Jørn Mikkelsen.

- Det er klart, at vi er meget lettede. Det er man jo, når sådan noget sker, og det ser ud til at ende godt, siger han til avisen.

Den treårige pige var søndag 13. juni ude at sejle med sin familie, da hun faldt i vandet.

Overført til Herning Sygehus

Få dage senere om tirsdagen vækkede lægerne på Rigshospitalet pigen af koma. Hun er siden blevet overført til Herning Sygehus, fortæller Jørn Mikkelsen.

- Som det ser ud nu, så regner vi med, at hun slipper uden mén, siger han.

Søen ved Sejs-Svejbæk er en indmunding til Gudenåen og ligger nær Silkeborg.

Jørn Mikkelsen fortæller, at familien stadig ikke ved, hvad der gjorde, at pigen faldt i vandet.