Efter et hårdt slag fra coronakrisen er dansk økonomi kommet på benene igen. Det får Nationalbanken til at vente en højere vækst.

I en ny prognose fra Nationalbanken fremgår det, at banken for i år venter en vækst i bruttonationalproduktet, bnp, på 3,3 procent.

Det er en opjustering i forhold til den seneste prognose i marts på 1,4 procent.

Udviklingen i bnp siger noget om størrelsen af et lands økonomi. Stigninger eller fald i bnp viser således, om et lands økonomi vokser eller skrumper.

Tæt på niveau fra før pandemien

En af forklaringerne fra Nationalbanken på den større optimisme er, at den samlede aktivitet i dansk økonomi er tæt på at være tilbage på niveauet fra før coronapandemien.

Samtidig er dansk økonomi hjulpet på vej af et stærkt opsving i den private efterspørgsel.

- Den økonomiske politik har i høj grad bidraget til at holde hånden under virksomheder og husholdninger under nedlukningerne.

- Aktiviteten er vendt hurtigt tilbage efter genåbningen, og efterspørgslen er stærk, siger nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse.

Mens der for 2021 ventes en vækst i bnp på 3,3 procent, er der for 2022 og 2023 forventning om stigninger på henholdsvis 3,7 og 2,2 procent.

Sammenlignet med marts-prognosen er der ikke ændret på 2023-skønnet. Men til gengæld er 2022-skønnet justeret ned fra 4,5 procent.

I sin nyeste prognose advarer Nationalbanken om, at der er tegn på opbygning af flaskehalse i industri og byggeri.

Det kalder på politisk handling, vurderer nationalbankdirektøren.

- Det er tid til at tilpasse den ekstraordinære finanspolitiske støtte til økonomien, og regeringen bør være klar til at stramme finanspolitikken mere end planlagt, da økonomien er på vej mod en mild højkonjunktur, siger Lars Rohde.

Nationalbanken er Danmarks centralbank og kan ses som bank for bankerne. Den er en selvejende og uafhængig institution.

Ud over at være med til at sikre stabile priser og sikre betalinger så er Nationalbanken også med til at sikre stabilitet i det finansielle system.

Det går både lidt frem og lidt tilbage, når det gælder unges forbrug af tobaks- og nikotinprodukter.

Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor 13.530 unge i alderen 15-29 år i foråret har besvaret et spørgeskema om deres brug af tobaks- og nikotinprodukter.

Lotus Sofie Bast, seniorforsker i tobaksforebyggelse ved Statens Serum Institut, fremhæver to konklusioner fra rapporten, som sammenligner med tal fra 2020.

- De vigtigste resultater i den her rapport må være, at vi ser et fald i andelen af unge, der ryger cigaretter, på omkring to procentpoint.

- Til gengæld ser vi samtidig en stigning, når vi ser på det samlede forbrug – altså andelen af unge, som bruger mindst et tobaks- eller nikotinprodukt. Det er faktisk steget på et enkelt år fra 27 procent til 28,6 procent, siger hun.

Forbrug i den forkerte retning

Andre produkter end normale cigaretter kan for eksempel være e-cigaretter eller nikotinposer.

Hun er ærgerlig over, at det overordnede forbrug går i den forkerte retning. For der er gang i rigtig mange gode tiltag i Danmark, mener hun. Og det er svært præcist at sige, hvorfor det går den gale vej.

- Men det, vi kan se, når vi dykker nærmere ned i tallene og kigger på produkterne enkeltvis, er, at der også er en stigning på den gruppe af tobaksprodukter, vi kalder røgfritobak.

- Herunder ligger snus og sådan noget som tyggetobak, og så ligger der også de her nikotinposer, som er et forholdsvis nyt produkt på markedet, siger Lotus Sofie Bast.

Færre unge rygere

Mens udviklingen for det overordnede forbrug ikke er som håbet, understreger rapporten, at det ser ud til, at tendensen med flere unge rygere for alvor er vendt.

Lotus Sofie Bast peger på, at prisstigninger på cigaretter kan være en del af årsagen.

- Noget af det, der blandt andet er sket det seneste år, er, at per 1. april 2020 satte man prisen på cigaretter op. Og der gik, som mange sikkert ved, nogle måneder, hvor man stadig kunne købe cigaretpakker til den gamle pris.

- Men jeg tænker, at det må være noget af den effekt, der har været, siger hun.

Undersøgelsen er lavet en gang før og bliver også gentaget de kommende år. Det skal give et indblik i, hvordan det går med de unges forbrug af cigaretter og nikotinprodukter.

Derfor er forhåbningen, at den også kan sige noget om, hvilken effekt tiltag som højere cigaretpriser, standardiserede tobakspakker og tobak gemt væk under disken har.

Den snart 40-årige popstjerne Britney Spears har længe prøvet at slippe af med sin fars kontrol over penge og karriere.

Den langvarige kamp har flere gange været for retten, og onsdag skal popstjernen selv fortælle sin version af stridsspørgsmålet med sin far, der agerer juridisk værge for hende.

Det er på forhånd uvist, hvad hun vil sige, men ifølge nyhedsbureauet Reuters forventes det, at hun vil tale via video i retten.

Sidste gang, hun talte med en dommer, var i maj 2019, og der blev høringen lukket for offentligheden.

Skal hendes far fortsat være værge?

I 2008 blev sangerens far, Jamie, udpeget som hendes værge, efter at hun var blevet tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital.

Dokumenter fra retssagen viser, at en værge blandt andet regulerer, hvornår Britney Spears må se sine sønner, der er 14 og 15 år gamle. I dag er det drengenes far, Kevin Federline, der har den fulde forældremyndighed.

Domstolen i Los Angeles skal tage stilling til, om Jamie Spears fortsat skal være datterens værge.

Fra 2008 til 2019 havde faren fuld kontrol over det meste af Britney Spears' liv sammen med en advokat. I dag styrer han kun det økonomiske og forretningsmæssige i samarbejde med et forvaltningsfirma.

En anden fagperson, som er udpeget af domstolen, er i dag værge for hendes personlige anliggender.

#FreeBritney

Sangerinden har længe forsøgt at slippe af med sin far som værge. Dette har også ført til fans-bevægelsen #FreeBritney og dokumentaren "Framing Britney Spears".

Britney Spears ønsker ikke at afslutte sit værgemål generelt. I retsdokumenter siger hun ifølge nyhedsbureauet AP, at værgemålet reddede hende fra sammenbrud og fra at blive fuldstændig udnyttet og økonomisk ødelagt.

Men hun ønsker at få mere indflydelse på, hvordan værgemålet skal ledes, og hun vil således også have sin far ud af det.

Popstjernens opsigtsvækkende deroute tog fart efter hendes skilsmisse fra danseren Kevin Federline i 2006. Her fik hun frataget både forældre- og besøgsretten til sine to små sønner som følge af blandt andet et alkoholmisbrug og højlydte skænderier med familien.

Som den første aktive spiller i NFL står Carl Nassib fra Las Vegas Raiders offentligt frem og fortæller, at han er homoseksuel.

Han havde tænkt over det gennem længere tid og følte sig nu tryg ved at dele det med verden. Han siger samtidigt, at det er en lettelse at få det ud.

Der er ikke mange eliteidrætsudøvere, som er åbent homoseksuelle, og vi skal heller ikke længere tilbage end 2019, før den første danske atlet stod frem.

Velkommen til dagens overblik.

Slut med afdragsfrie lån

Det skal være sværere for boligkøbere at tage et afdragsfrit lån. Det er anbefalingen fra Det Systemiske Risikoråd, der tirsdag er kommet med deres længe ventede svar på, hvordan de mener, man skal tøjle det rødglødende boligmarked, inden det potentielt udvikler sig til en økonomisk krise.

Rådet blev nedsat i 2013 til at forebygge udfordringer på det finansielle marked, der kan sætte den økonomiske udvikling under pres.

Regeringen har nu tre måneder til enten at gennemføre henstillingen eller afgive en redegørelse, hvor de begrunder, hvorfor de i så fald ikke vil gennemføre den.

Turen går til Amsterdam...

… Eller måske ikke. Det kan nemlig allerede være for sent nå en til den hollandske hovedstad i tide til det danske fodboldlandsholds 1/8-finale mod Wales, der skal spilles lørdag.

Ikke nok med, at det er usikkert, hvor mange billetter de danske roligans får stillet til rådighed, så er der også strikse restriktioner for indrejsende danskere.

Blandt andet anbefaler myndighederne, at man isolerer sig i 10 dage, dog kan man komme ud på femtedagen, hvis der kan fremvises en negativ test. Der er dog den undtagelse, at man kan slippe, hvis man opholder sig i landet i under 12 timer. Du kan læse mere om reglerne her.

Endnu værre er det dog for de walisiske fans, der har fået et totalt forbud mod at komme til Holland.

Advokat før voldtægtsanmeldelse

Ofre for seksuelle overgreb skal have adgang til en bistandsadvokat, allerede inden de kontakter politiet for at anmelde.

Det mener et politisk flertal bestående af regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Målet er at styrke voldtægtsofres retssikkerhed og sørge for, at de oplever en større tryghed i forbindelse med straffesagen. Som det er nu, kan ofre først få beskikket en bistandsadvokat, efter de har anmeldt sagen til politiet.

UEFA forbyder regnbuefarvet stadion

Onsdag skal Tyskland og Ungarn spille den sidste kamp i EM-gruppespillet på Allianz Arena i München. Stadionet lyser op og kan ændre farverne, og planen var, at det til kampen skulle lyse op i regnbuefarver. Det kan de dog ikke få lov til af UEFA.

Bystyret i München ønskede at markere frihedsrettigheder i EU, da rettighederne for homoseksuelle aktuelt er under stort pres i Ungarn.

Ungarn har for nylig vedtaget en lov, der forbyder indhold, der kan fremme homoseksualitet for unge under 18 år. Landets udenrigsminister mener dog, at de øvrige EU-politikere og medier har misforstået loven, som blot handler om at beskytte børn mod pædofile.

Bekymring for tredje bølge

Flere udbrud af coronavirus vækker lige nu bekymring i Israel, hvor pandemien ellers var så godt som forsvundet.

Israel er et af de lande i verden, hvor flest mennesker er blevet vaccineret mod covid-19, men der er nu flere meldinger om, at vaccinerede også bliver syge. På en enkelt skole blev mindst 20 personer smittet med den indiske Delta-variant, og blandt dem var halvdelen vaccineret.

I Danmark har vi indtil nu registreret 235 tilfælde af den langt mere smitsomme Delta-variant, som sundhedsmyndighederne forventer vil blive den dominerende variant inden længe.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor der kom billeder fra en amerikansk ”tryktest” af et topmoderne hangarskib. Her detonerede de en 20 tons bombe direkte under skibet, og eksplosionen var så kraftig, at den blev registreret som et jordskælv med en styrke på 3,9 på Richterskalaen.

Vi læses ved igen i morgen. Rigtig god aften.

For lidt, for sent og for uambitiøst.

Sådan lyder det fra Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen efter tirsdagens pressemøde om regeringens plan for at nedskalere testkapaciteten i løbet af sommeren.

- Det her koster jo en hulens masse penge, og vi ved, at der i forvejen er en masse ledig testkapacitet, siger han til TV 2.

Regeringens plan betyder, at kapaciteten for hurtigtest bliver nedskaleret i takt med, at færre lader sig teste.

Helt konkret betyder det, at kapaciteten fra tirsdag bliver sænket fra 500.000 til 400.000.

- At sænke med 100.000 daglige test svarer jo lidt til et plaster på et åbent benbrud. Regeringen skylder at svare på, hvorfor vi skal have så meget ledig testkapacitet stående, siger Martin Geertsen.

Savner faglig begrundelse

Kritikken fra Venstre bliver bakket op af Peter Kamp Busk, der er lektor og forsker i molekylærbiologiske test ved Roskilde Universitet.

- Myndighederne burde lade testkapaciteten være bundet op på nogle faglige begrundelser - eksempelvis antallet af smittede eller antallet af vaccinerede. Den tilfældige hyggetestning koster jo enormt mange penge, siger han.

Peter Kamp Busk vurderer, at testkapaciteten sagtens kunne skæres endnu mere:

- Halvdelen af danskerne er blevet vaccineret nu, og derfor burde vi som minimum gå ned til en testkapacitet på 300.000 om dagen og gerne mindre, siger han.

Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, er enig i, at der skal skæres i testkapaciteten.

Han vurderer dog, at det er fornuftigt at gå langsomt frem.

- Så længe, der er et krav om fremvisning af negativ test, er antal tests nødt til at guide kapaciteten mere end smittetryk, siger han.

Bedre med overkapacitet

Professor i immunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen er slet ikke i tvivl om, at behovet for testning er dalet markant.

- I takt med at flere og flere os af bliver vaccineret, har vi jo ikke brug for lyntest længere. Kun hvis vi bliver dårlige, og så går vi jo alligevel direkte til en PCR-test, siger han.

- Det er ikke sikkert, at 400.000 daglige test er det korrekte niveau, men hellere have en overkapacitet end det modsatte, siger han.

"Stadig behov"

TV 2 har sendt en række spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup, der har det overordnede ansvar for teststrategien.

Justitsministeriet har ikke svaret på spørgsmålene, men i stedet sendt et skriftligt svar:

- Selvom mange danskere er vaccinerede og har fået coronapas, så er der stadig behov for, at man kan blive testet. Samtidig skal vi selvfølgelig heller ikke teste mere, end det er nødvendigt, i takt med at vaccinerne udrulles. Derfor justerer vi testindsatsen i den kommende tid. Men vi sikrer også fortsat, at dem, der ikke er vaccineret, nemt kan komme til et testcenter. For test er sammen med vaccinationerne vilkåret for, at vores samfund kan være åbent denne sommer, skriver ministeriet.

Solveig Felbo har flere gange oplevet, at investorer henvendte sig til hendes mandlige kollega i møder, selvom hun er direktør og tager beslutningerne.

Derfor tog hun ofte sin mandlige kollega med til møder, men nu er det slut.

- Vi rejste en investeringsrunde på 10,5 millioner kroner i efteråret, og der blev det et selektionskriterie, at jeg tog til møderne uden ham for at sikre mig, at de investorer, vi fik med, mødte mig med respekt, fortæller hun i ‘Go’ aften LIVE’.

Solveig Felbo er kvindelig iværksætter og direktør i en mindre virksomhed, der faciliterer handel med fødevarer fra små og lokale fødevareproducenter.

Som kvindelig iværksætter er hun en sjældenhed, og det har hun kunnet mærke, siden hun startede op for fire år siden.

Der findes ekstremt dygtige kvindelige iværksættere derude at spejle sig i

Solveig Felbo, Direktør i Råhandel

- Det er nogle andre ting, man bliver spurgt om som mand, viser undersøgelserne. Mænd får eksempelvis flere spørgsmål om virksomhedernes potentiale, mens kvinderne bliver spurgt om, hvilke risici der er, lyder det.

Ligesom Solveig Felbo henviser til en difference i spørgsmål til mandlige og kvindelige iværksættere, viser en ny undersøgelse fra Dansk Iværksætter Forening, der endnu ikke er offentliggjort, at hver fjerde kvindelige iværksætter har oplevet, at de bliver fravalgt på grund af deres køn.

Efterlyser rollemodeller

Solveig Felbo mener, at det er på tide at opdatere arketypen for en succesfuld iværksætter, fordi den for mange ikke svarer til virkeligheden.

- Det kan virke afskrækkende for nye iværksættere at tro, at man skal arbejde 80 timer om ugen, leve af pizza og sove på kontorets sofa for at opnå succes. Man kan sagtens lykkedes med at arbejde færre timer, og der findes ekstremt dygtige iværksættere derude at spejle sig i, forklarer hun.

Selv har Solveig Felbo i starten af iværksætteriet haft svært ved at finde frem til kvindelige rollemodeller.

Det betød blandt andet, at hun i virksomhedens opstartsfase var usikker på sig selv, og til tider var hun også i tvivl om, hvorvidt hun havde kompetencerne til at være virksomhedens direktør.

Ved at vise, at man som kvinde godt kan være iværksætter, håber hun, at flere kvinder vil gøre som hende og starte egne virksomheder.

Ikke villig til at løbe risikoen

Werner Valeur, der er serieiværksætter og investor, er skeptisk over for undersøgelsen fra Dansk Iværksætter Forening, og han kan ikke genkende myten om, at man skal arbejde 80 timer om ugen og leve af pizza og energidrik, for at en investor vil investere i ens virksomhed.

Han har selv arbejdet 80 timer om ugen, men for ham er det ikke et krav til de virksomheder, han investerer i.

Som investor kigger han efter, om iværksætterne er dygtige og brænder for deres idé, og så er kønnet underordnet, lyder det.

- Jeg tror ikke, at kvinder er bedre iværksættere, men jeg tror heller ikke, de er dårligere. De er nøjagtigt lige så gode, som mændene er.

Vi skal have alle de idéer, vi kan få, til at blive virkelighed

Peter Joakim Kofler, Direktør i Dansk Iværksætter Forening

Ifølge Werner Valeur handler undertallet af kvindelige iværksættere i højere grad om manglen på selvtillid og viljen til at løbe en risiko, og som investor kan han ikke genkende, at kvinder får andre spørgsmål end mænd til investeringsrunder, som Solveig Felbo henviser til.

- Nu investerer jeg i rigtig mange virksomheder, og det er ikke nogle af de spørgsmål, vi stiller. De går mere på, hvilken erfaring de har, om de har det rette team, og så spørger vi ind til idéen selvfølgelig, potentialet i markedet og så videre, forklarer han.

Formand: Det har fået os til at reflektere

Det er Dansk Iværksætter Forening med Peter Joakim Kofler i direktørstolen, der står bag den nye undersøgelse af iværksættermiljøet.

Han vidste ikke, at der var et problem, før han satte undersøgelsen i gang, lyder det:

- Når vi sorterer svarene efter køn, så tegner der sig to helt forskellige billeder af, hvordan man oplever hele det her økosystem, og det har fået os til at reflektere over, om der er nogle mekanismer på spil, som vi ikke er bevidste om.

For Peter Joakim Kofler er det afgørende, at flere kvinder bliver iværksættere og bidrager med deres idéer på lige fod med mænd. Antallet af kvindelige iværksættere er nemlig faldende.

- Vi lever i et land på en anden side af en pandemi, så vi skal have alle de idéer, vi kan få, til at blive virkelighed. Klimakrisen skal også løses, forklarer han og fortsætter:

Problemet er, at der bliver set ned på folk, som også gerne vil have en fritid

Solveig Felbo, Direktør i Råhandel

- Vi kan jo bare konstatere, at hver gang vi slår kvinderne i hovedet og siger ”kom nu ud af busken, tag nu nogle risici”, så er andelen af kvindelige iværksættere faldet, forklarer han.

Peter Joakim Kofler er derfor villig til at kigge på de strukturer, der er i iværksætterbranchen, for at se, om man kan vende tendensen.

Nervøs for risikoen

Solveig Felbo understreger, at det langt fra er alle investorer, som hun har følt, har fravalgt hende eller ikke taget hende seriøst, fordi hun er kvinde.

Samtidig kan hun godt forstå, hvis nogle kvinder er mindre risikovillige, når der er færre rollemodeller for kvinder, som viser, at risikoen kan føre succes med sig.

Men det mener hun ikke gør en til en dårligere direktør, tværtimod, lyder det.

- Jeg mener, det er en skrøne, at man ikke kan have en god work-life balance som iværksætter.

Se interviewet med Solveig Felbo, Werner Valeur og Peter Joakim Kofler i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Kontakttallet er i denne uge beregnet til 0,8.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag på Twitter. Det er tredje uge i træk, hvor kontakttallet er beregnet til 0,8.

Når kontakttallet - også kendt som smittetrykket - er beregnet til 0,8, vil det sige, at ti personer smittet med coronavirus i gennemsnit smitter otte andre.

Kraftigt faldende

Kontakttallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronavirusset udvikler sig i samfundet.

Tallet er bagudskuende, fordi det udregnes ved at se på smittetilfælde, der har fundet sted - helt præcist er det beregnet ud fra smittesituationen for halvanden uge siden.

Ud over kontakttal kigger myndighederne blandt andet på antallet af smittede i de daglige opgørelser og antallet af nye patienter med coronavirus på hospitalerne.

Smittetallene og indlæggelser har været kraftigt faldende på det seneste.

- Epidemien er fortsat nedadgående, skriver Magnus Heunicke i sit tweet.

- Det afspejler sig i smittetallene, der siden slutningen af sidste uge har ligget under 250 bekræftede tilfælde. Det er det laveste niveau siden september 2020, skriver ministeren.

Så sent som mandag lød det seneste antal nye smittetilfælde på 149. Det var det laveste niveau siden 6. september sidste år.

Samtidig er antallet af indlæggelser faldet til et godt stykke under 100, hvilket heller ikke er set lavere siden september sidste år.

Der er det seneste døgn registreret 155 nye coronatilfælde i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) tirsdag.

Ingen personer er døde med coronavirus det seneste døgn.

Antallet af indlagte falder med 15 til 67. Det tal har ikke været så lavt siden 20. september.

Af de indlagte er 18 på intensivafdeling. Det er én mere end mandag.

Tredje dag med under 200 smittede

Det er tredje dag i træk, at antallet af nye smittetilfælde er under 200.

Der er foretaget 71.648 PCR-test de seneste 24 timer, hvilket giver en positivprocent på 0,22.

Flere end tre millioner danskere har påbegyndt vaccination, mens over 1,6 millioner danskere er færdigvaccinerede.

402.568 personer har fået foretaget lyntest det seneste døgn. Positive lyntest indgår ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

Eskild Petersen, som er adjungeret professor i infektionssygdom ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, er ikke nervøs for, at folkefesten omkring EM i fodbold kan blive grobund for et nyt smitteudbrud med coronavirus.

- Jeg mener, at vi kan håndtere det, fordi vi har en stor testkapacitet, siger han.