På et bosted i Randers er det nu forbudt at få besøg efter et udbrud af coronavirus.

To ansatte og to beboere på Botilbuddet Kastanjebo er smittet med Delta-varianten af coronavirus. Det skriver TV 2 Østjylland.

Denne variant blev fundet i Indien og er markant mere smitsom end den oprindelige coronavirus.

Der bor 14 udviklingshæmmede på to afdelinger på Kastanjebo. Men alle regnes som nære kontakter, da en af de smittede beboere er meget kontaktsøgende i sin adfærd.

Alle bortset fra den ene af de smittede beboere er færdigvaccinerede.

Snart den dominerende variant

Delta-varianten er fundet flere steder i landet, og foreløbig er 235 borgere smittet med Delta-varianten herhjemme.

1. april blev den første person i Danmark testet positiv for Delta-varianten. I dag finder man den i omtrent 5,5 procent af nye smittede, men eksperter forventer, at den bliver dominerende i Danmark.

Siden april har smittekæderne været korte og rejserelaterede. Men der er også samfundssmitte. Det har man set de seneste uger, og der forventes flere udbrud hen over sommeren. Det siger direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, på et pressemøde tirsdag.

- Vores strategi er at forsinke eller forhale processen, så vi får vaccineret flest mulige danskere, siger hun.

Velvaccinerede lande sat under pres

Andre lande som eksempelvis Storbritannien oplever netop nu stigende smittetal, selvom de har vaccineret flere borgere end i Danmark.

Deres problem er netop Delta-varianten, der har nemmere ved at sno sig uden om vaccinerne og smitte selv fuldt vaccinerede borgere.

Den mere smitsomme variant er nu årsagen til 99 procent af alle smittetilfælde i Storbritannien, der har vaccineret halvdelen af borgerne med vaccinen fra Astra-Zeneca. En vaccine som ikke er en del af det danske vaccineprogram.

Israel er et af de lande i verden, hvor flest mennesker er blevet vaccineret mod covid-19. Der er størstedelen af borgerne blevet stukket med vaccinen fra Pfizer/BioNTech, men der er nu flere meldinger om, at vaccinerede også bliver syge af covid-19.

For eksempel på en skole for børn med særlige behov nord for Tel Aviv, hvor mindst 20 personer fra personalet er blevet smittet med den indiske variant. Halvdelen af dem var vaccineret.

Opfordrer danskere til at lade sig teste

Derfor opfordrer de danske myndigheder til fortsat at lade sig teste, hvis man har symptomer.

- Vi er nødt til at være over det hele tiden. Derfor er det afgørende, at man bliver testet, siger direktøren i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri.

WHO sagde lørdag, at de forventer, at Delta-varianten er på vej til at blive den dominerende variant globalt.

Når det danske fodboldlandshold på lørdag går på banen i Amsterdam mod Wales, vil de ikke blive mødt af det samme gyngende, syngende og festende stadion som under kampen mod Belgien og Rusland i Parken.

Det er sikkert.

Men det er også det eneste, der lige nu er helt sikkert.

Det burde teknisk være muligt at få en kviktest og komme ud af landet inden 12 timer

Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet

Der er nemlig flere omstændigheder, der lige nu gør det svært at vide, hvor mange danske fans, der er at finde på tribunerne på Johan Cruijff Arena i Amsterdam – Christian Eriksens tidligere hjemmebane - hvor kampen skal spilles. Og som i øvrigt skal spilles på den samme dato, som Danmark vandt EM for 29 år siden.

Årsagerne er for det første, at det lige nu er usikkert, hvor mange billetter der vil være til rådighed til danske fans. Og for det andet gør de hollandske rejserestriktioner i forbindelse med corona det vanskeligt for danske fans at komme til at se kampen på stadion.

Kraftig anbefaling om isolation i Holland

Danmark er nemlig ikke på den hollandske regerings liste over lande med lav risiko for smitte med coronavirus.

Derfor er der ved indrejse en kraftig anbefaling fra de hollandske myndigheders side om karantæne i 10 dage, medmindre man kan fremvise en negativ test på femtedagen af sin isolation. Og da kampen bliver spillet på lørdag – om fire dage – bliver det snært. Eller sagt med ordene fra direktøren for Udenrigsministeriets Borgerservice, Erik Brøgger Rasmussen:

- Hvis man kører nu, kan man teknisk set nå at få en negativ test på femtedagen på lørdag.

Den hollandske ambassade i Danmark oplyser til TV 2, at der for danskerne er tale om en kraftig anbefaling om 10 dages isolation efter ankomst, men ikke et obligatorisk krav.

Anbefalingen gælder i øvrigt også for de danskere, der er færdigvaccineret.

Én undtagelse i anbefalinger om isolation kan blive redningen

Men. Der er en undtagelse. For anbefalingen om karantæne i 10 dage gælder ikke, hvis man opholder sig i Holland i mindre end 12 timer.

- (Undtagelsen gælder, for) personer, som opholder sig i mindre end 12 timer i Holland, uanset formålet med deres ophold, fremgår det på den hollandske regerings hjemmeside.

Danskere skal dog fortsat uanset varigheden kunne fremvise en eller flere negative coronatests. Det kommer an på måden, du ankommer til Holland fra Danmark på.

Ellers er det bare at blive hjemme

Erik Brøgger Rasmussen

Samtidig skal danskere udfylde en karantæneattest, hvorpå man kan anføre, at man opholder sig i landet i mindre end 12 timer. Du kan finde karantæneattesten her. Ifølge en tjekliste fra den hollandske regering skal rejsende med fly også udfylde en sundhedsattest. Den kan du finde her.

- Det burde teknisk være muligt at få en kviktest og komme ud af landet inden 12 timer. Man kan godt komme af sted, men det skal planlægges omhyggeligt, har Erik Brøgger netop sagt til en pressebriefing om coronasituationen.

Han opfordrede samtidig alle danskere til at følge anbefalingerne fra de hollandske myndigheder - og at gå i isolation, hvis man opholder sig mere end 12 timer i landet.

- Ellers er det bedre at blive hjemme, lød det.

De hollandske myndigheder opdaterer ligesom de danske løbende rejserestriktionerne. Og da der kommer nye smittetal torsdag, kan anbefalinger og regler blive ændret.

Danske fans bliver hjulpet af EU-coronapas

Når det gælder den anden vej – altså når de danske fans skal retur på lørdag efter en forhåbentlig dansk sejr, tilsmiler heldet de danske fans.

For netop på lørdag bliver EU-coronapas indført, og det betyder, at der ikke længere er krav om isolation og test ved indrejse til Danmark fra et orangefarvet land. Hvis man altså vel at mærke kan fremvise dokumentation på en negativ test, vaccination eller tidligere smitte.

Hvis coronapasset ikke var trådt i kraft, ville Holland i Udenrigsministeriets verdenskort være farvet orange. Det kan et land være af to årsager: Enten på grund af høje smittetal eller på grund af landets rejserestriktioner for danske rejsende. Begge dele gælder for flere regioner i Holland.

Fra på lørdag med indførslen af EU-coronapas bliver alle lande imidlertid farvet grønne i forhold til indrejse i Danmark. De enkelte lande har fortsat regler for indrejse for danskere.

Nogle danskere har forkøbsret

Udover de hollandske rejserestriktioner er der også hele spørgsmålet omkring antallet af billetter.

Uefa har tirsdag eftermiddag sat billetter til salg til Danmarks kamp mod Wales, oplyser Dansk Boldunion (DBU). Indtil videre er der tale om 1400 billetter til danske fans, der har fået annulleret deres Follow My Team-billetter.

De (Uefa, red.) forventer at modtage flere billetter fra de walisiske fans

DBU

I alt 4700 danskere købte allerede i december 2019 billet til Danmarks knockoutkampe gennem programmet Follow My Team.

Men fordi en del fans har returneret deres billetter, er tallet nu nede på 3300 fans. Og de har altså nu 24 timers forkøbsret, før eventuelt overskydende billetter bliver sat offentligt til salg.

- Uefa forventer, at der stadig er en del billetter tilbage i dette vindue. De forventer at modtage flere billetter fra de walisiske fans, oplyser DBU.

Der er i alt 54.990 siddepladser på Johan Cruijff Arena, men på grund af cornarestriktioner vil der kun blive solgt billetter til maksimalt 16.000 af pladserne.

Ifølge Anders Hagen, der er DBU's fankoordinator, vil loyalitetsprogrammet blive aktiveret, hvis der ikke er nok billetter til alle med Follow My Team-billet.

Det betyder, at danskere, der gennem loyalitetsprogrammet har mange point, kommer foran i køen.

- Men mange af dem, der havde Follow My Team-billetter til gruppekampene, gjorde ikke brug af dem, siger Anders Hagen.

Fans fra Wales vil ikke blive lukket ind

Ifølge den walisiske sundhedsminister, Eluned Morgan, vil der heller ikke være mange fans til at støtte op om landsholdet fra Wales til lørdagens kamp. Faktisk næsten slet ingen, for ifølge ministeren har Wales modtaget retningslinjer fra politiet i Amsterdam, der ikke vil lukke walisiske fans ind i landet.

- Og det betyder, at vi selvfølgelig opfordrer jer til at blive her og se kampene, siger hun ifølge BBC.

Wales er ligesom Danmark heller ikke på den hollandske liste over "sikre lande", men i modsætning til Danmark spiller udbredelsen af den indiske variant ind.

Varianten er nemlig den dominerende i Storbritannien, og blandt andet derfor har Storbritannien siden 15. juni stået på en liste over "lande med meget høj risiko". Det betyder, at der her gælder et obligatorisk krav om selvisolation i 10 dage.

Flere udbrud af coronavirus vækker lige nu bekymring i Israel, hvor pandemien ellers var så godt som forsvundet.

Israel er et af de lande i verden, hvor flest mennesker er blevet vaccineret mod covid-19, men der er nu flere meldinger om, at vaccinerede også bliver syge.

Vi bliver nødt til at gå baglæns

Gabi Barbash, tidligere generaldirektør for Israels Sundhedsstyrelse

For eksempel på en skole for børn med særlige behov nord for Tel Aviv.

Her er mindst 20 personer fra personalet blevet smittet med den indiske Delta-variant, og ifølge Jerusalem Post var 10 af dem vaccineret.

Smitten på skolen blev opdaget onsdag i sidste uge, og den har spredt sig lynhurtigt, fortæller en lærer til avisen.

- Næsten alle blev testet, selvom de havde det OK, siger læreren.

Han oplyser, at flere af de unge er blevet syge.

Det oplyses ikke, hvilken vaccine skolens personale har modtaget, men størstedelen af israelerne har modtaget den fra Pfizer/BioNTech, som ifølge USA's sundhedsmyndigheder er 95 procent effektiv mod den originale coronavirus.

Men det er ikke den originale variant, der nu er årsag til bekymring i Israel, og som har spredt sig på skolen nord for Tel Aviv.

I stedet er det den såkaldte Delta-variant, som både er mere smitsom og bedre til at undvige vaccinen.

Delta-variant på skolerne

Vaccinen fra Pfizer/BioNTech er kun 88 procent effektiv mod at blive syg af Delta-varianten, viser tal fra Public Health England.

I løbet af den seneste uge har Delta-varianten spredt sig hurtigt på flere israelske skoler, hvor børn, der endnu ikke er vaccineret, smitter hinanden, skriver Times of Israel.

Som resultat af den seneste uges udbrud ramte kontakttallet i Israel i dag 1,77.

Det høje kontakttal skal dog ses i lyset af, at landet for lidt over en uge siden næsten var fri for smitte, og antallet af daglige nye tilfælde var nogle dage helt nede på fem.

Smittetallet er imidlertid steget, og søndag og mandag var antallet af nye smittede sammenlagt oppe på 98.

I begyndelsen af maj fik samtlige israelske byer grøn status i landets offentlige advarselssystem, og samtlige byer har været grønne indtil nu, hvor udbruddet har tvunget myndighederne til at gøre byen Binyamina gul, efter at smittetallet i byen pludselig steg fra 45 til 80 personer.

Også her er det Delta-varianten, der spøger.

Alt skal gøres for at forhindre den i at sprede sig, men også for at lægge en dæmper på panikken

Ran Balicer, epidemiolog, Israels sundhedsministerium

Den tidligere generaldirektør for Israels sundhedsstyrelse, Gabi Barbash, gik i dag så langt som til at kalde den nye variant for en game changer.

- Den tager over i hele verden. Vi er nødt til at leve med den. Den er langt mere smitsom og rammer også børn og unge, sagde Gabi Barbash til tv-stationen Kanal 12.

Den tidligere sundhedschef forudser også, at ansigtsmasker kommer til at vende tilbage flere steder.

- Skoler, hvor der er ikke-vaccinerede børn, bliver nødt til at vende tilbage til at bruge masker. Vi bliver nødt til at gå baglæns, siger han til tv-stationen.

Et bud på fremtiden

I alt 57 procent af Israels befolkning er i skrivende stund færdigvaccineret, men israelerne slipper altså ikke helt for, at sygdommen stadig påvirker deres dagligdag.

Situationen på de israelske skoler giver ifølge den israelske virolog Eyal Leshem en idé om, hvordan fremtiden med coronavirus bliver.

- Folk, der ikke er vaccineret, kan blive smittet, og folk, der er fuldt vaccineret, kan blive smittet, men de vil være beskyttet mod alvorlig sygdom, siger Eyal Leshem til Jerusalem Post.

De fleste israelske eksperter ser dog ud til at være enige om, at det værste af pandemien er overstået på trods af, at den indiske Delta-variant spreder sig i landet.

- En stor del af israelerne er immune, og risikoen for en bølge af alvorlig sygdom og død er ikke så høj, som den var i januar, siger epidemiolog Ran Balicer fra Israels sundhedsministerium til The Times of Israel.

Han understreger dog, at den nye variant skal tages alvorligt.

- Alt skal gøres for at forhindre den i at sprede sig, men også for at lægge en dæmper på panikken, siger han til avisen.

En af de ting, der kan gøres for at bremse smitten, er at vaccinere flere børn og unge.

Israel er allerede begyndt at vaccinere børn ned til 12 år, og ifølge Israels vaccinemyndighed, Clalit, steg antallet af unge mellem 12 og 15 år, der ønsker at blive vaccineret med 100 procent i weekenden.

Israels sundhedsministerium overvejer ifølge Jerusalem Post at ændre anbefalingerne i forhold til at vaccinere børn på mellem 12 og 15 år, og en talskvinde for ministeriet siger til avisen, at det er muligt, man vil komme med en ny og stærkere anbefaling om at lade børn vaccinere.

USA's tidligere præsident Donald Trump foreslog i februar 2020 at anbringe amerikanere med coronavirus på Guantanamobasen, der ellers har været brugt til fanger i krigen mod terror.

Har vi ikke en ø, som vi ejer. Hvad med Guantanamo?

Donad Trump, USA's præsident, ifølge bogen Nightmare Scenario

Det hævder de to amerikanske journalister Yasmeen Abutaleb og Damian Paletta i en ny bog, der analyserer Donald Trumps håndtering af coronapandemien.

De er begge ansat på avisen Washington Post og har talt med over 180 personer for at rekonstruere pandemiens første dage i Washington.

Ifølge Washington Post, der bringer uddrag af bogen, var præsidenten sammen med sin stab i John F. Kennedys konferencerum i vestfløjen på Det Hvide Hus, da han skulle forholde sig til, at flere og flere amerikanere i udlandet blev smittet med den nye sygdom.

Præsidenten ønskede at forhindre smittetallet i at stige, så han ville ikke hente syge landsmænd hjem fra et krydstogtskib i Japan.

- Har vi ikke en ø, som vi ejer. Hvad med Guantanamo?, spurgte præsidenten.

- Vi importerer varer. Vi kommer ikke til at importere en virus, fortsatte han ifølge bogen Nightmare Scenario.

Her skriver forfatterne, at den tidligere præsident nævnte Guantanamo to gange, inden hans rådgivere fik drejet emnet over på noget andet.

Ifølge bogen forsøgte Donald Trump også aktivt at få en embedsmand i USA's udenrigsministerium fyret, fordi han tillod 14 smittede amerikanere fra krydstogtskibet at vende hjem.

Modstander af tests

Forfatterne skriver, at præsidenten skældte sin sundhedsminister Alex Azar ud, fordi beslutningen fordoblede tallene på et døgn, så antallet af smittede i USA gik fra 14 til 28.

Donald Trump var ifølge bogen også indædt modstander af, at USA skulle indføre offentlige tests for coronavirus.

- De tests slår mig ihjel, skal præsidenten ifølge sundhedsministerens rådgivere have råbt i telefonen.

Han talte så højt, at rådgiverne omkring Alex Azar kunne høre det.

- Jeg taber valget på grund af tests. Hvilken idiot har fået de føderale myndigheder til at udføre tests?, råbte præsidenten ifølge bogen Nightmare Scenario.

Svaret fra Alex Azar var, at det var præsidentens egen svigersøn Jared Kushner, der stod i spidsen for testindsatsen, der fandt sted i samarbejde mellem to private firmaer og USA's sundhedsmyndigheder, CDC.

- Det var totalt inkompetent at lade CDC udvikle en test, sagde præsidenten ifølge Alex Azars rådgivere.

Jared Kushner forblev imidlertid en af præsidentens mest betroede rådgivere, og ifølge journalisterne Yasmeen Abutaleb og Damian Paletta bestod de største fejl under Trumps håndtering af pandemien af, at der ikke var et tydeligt lederskab af sygdomsbekæmpelsen.

Finalen ved det igangværende europamesterskab i fodbold bør flyttes fra London på grund af den nye smitsomme delta-variant, der på det seneste har fået coronaepidemien til at blusse op i Storbritannien med fornyet styrke.

Jeg er tilhænger af, at finalen ikke spilles i et land, hvor risikoen for smitte er høj

Mario Draghi, premierminister, Italien

Det sagde Italiens premierminister Mario Draghi ved et pressemøde tidligere mandag, ifølge nyhedsbureauet AP.

Mario Draghi, der talte med pressen efter et møde med Tysklands kansler Angela Merkel, blev spurgt om, hvorvidt finalen burde flyttes fra London til Rom på grund af den smitsomme coronavariant.

- Ja, svarede premierministeren.

- Jeg er tilhænger af, at finalen ikke spilles i et land, hvor risikoen for smitte er høj, tilføjede Mario Draghi.

Angela Merkel, der også tidligere har udtrykt bekymring over de stigende smittetal i Storbritannien, svarede ikke nær så direkte.

- Italien spiller godt, men jeg holder med Tyskland, sagde kansleren.

Siden begyndelsen af maj har den indiske deltavariant spredt sig hastigt i Storbritannien, og ifølge BBC er den nu dominerende blandt de britiske smittede.

Budapest nævnes som mulighed

Deltavarianten vurderes at være 60 procent mere smitsom end den britiske variant, der hærgede Danmark i forårsmånederne.

Og på trods af en hurtig og effektiv britisk indsats for at få borgerne vaccineret, er smittetallene nu begyndt at stige i Storbritannien.

Om fodboldforbundet UEFA vælger at flytte finalen fra London er endnu for tidligt at sige, men de italienske aviser er allerede gået i gang med at spekulere i vildskab over, hvor den kan flyttes hen.

Budapest nævnes som en mulighed, men ifølge chefen for Italiens fodboldforbund, Gabriele Gravina, som avisen Il Fatto Quotidiano har talt med, er der ingen planer om at flytte finalen.

Til gengæld arbejdes der med at placere tilskuerne hensigtsmæssigt, så de ikke smitter hinanden.

Dagens overblik er skrevet med let rystet hånd. Flere timer før det danske landsholds kamp mod Rusland i Parken og dermed også en uafklaret skæbne for den videre deltagelse i EM-slutrunden.

Mandagens helt store historie er derfor heller ikke med i en nyhedsbuket i en uge, der er på tærsklen til skolernes sommerferie.

Velkommen til.

Sygeplejersker strejker over hele landet: - De er færdige med fine ord og honninghjerter

Sygeplejersker flere steder i landet markerede mandagen ved at gå i strejke for at få mere i løn.

Strejken kommer efter et flere måneder langt forløb. Sygeplejerskerne har forkastet den overenskomst, der ellers var blevet forhandlet på plads for hele det kommunale og regionale område, som ville sikre en lønstigning på fem procent over tre år.

Ifølge TV 2s finansanalytiker Ole Krohn kan strejken komme til at strække sig over flere uger.

Camilla Weber, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Syddanmark, siger til TV 2, at det skal udmønte sig i et passende lønløft og ikke mere retorisk sminke.

- Der er ikke noget at sige til, at sygeplejerskerne nu har fået nok. De er færdige med fine ord og honninghjerter. Nu vil de have løn, siger Camilla Weber.

Med sygeplejerskernes henvisning til honninghjerter er det måske på sin plads af finde den gamle dansktop-schlager 'Hjerter af honning' med Mette (som hun slet og ret kaldte sig).

"Hjerter af honning - dem kan du købe

Men for penge vil jeg ikke sælge mit"

Delta-variant vinder frem i USA - eksperter advarer om en nation splittet i to

Den såkaldte Delta-variant af coronavirussen spreder sig hastigt mange steder i verden. Også i USA.

Det burde ikke i sig selv være alarmerende, hvis ellers vaccineprogrammet kørte som planlagt. Men det gør det ikke i USA, hvor der er forholdsvis stor skepsis fra dele af befolkningen.

Det er primært de sårbare grupper og mest vaccinevillige, som har valgt at lade sig stikke. Midt i april modtog omkring to millioner amerikanere dagligt det første vaccinestik, men det tal er nu faldet til 360.000.

En måling fra CBS News viser, at blot 52 procent af republikanerne er helt eller delvist vaccineret, mens 29 procent frabeder sig en vaccine.

Hos demokraterne har 77 procent allerede modtaget mindst et vaccinestik, og her er kun 5 procent afvisende over for at lade sig vaccinere.

TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster siger, at det ikke bare er fæstnet i politisk overbevisning og ideologier.

- Skepsissen hænger i høj grad også sammen med forskellige livssyn, værdier og mavefornemmelser, og dem får præsident Joe Biden mere end svært ved lave om på.

Sundhedsmyndighederne forventer, at Delta-varianten i løbet af få uger vil være den mest dominerende variant i USA.

Riksdagen vælter Löfven som statsminister

Et stykke politisk historie fra hinsidan.

For første gang er en svensk statsminister blevet væltet ved en mistillidsafstemning i Riksdagen. Og dermed er Stefan Löfven væltet efter at være blevet genvalgt i januar 2019.

Den politiske krise er udløst af, at regeringen har lavet en aftale med de to borgerlige partier, Centerpartiet og Liberalerna, om en delvis liberalisering af udlejningspriserne på boliger.

Vänsterpartiet truede efterfølgende med at trække sin støtte til regeringen. Og gjorde alvor af det mandag, hvor 181 af Riksdagens 349 medlemmer stemte ja til at vælte Löfven.

Den væltede statsminister har nu en uge til at beslutte, om regeringen går af, og der så skal udskrives nyvalg. Eller om der alternativt skal indledes en proces, hvor Riksdagens leder forsøger at finde et alternativ til Löfven som statsminister.

Flugtbilist mistænkt for påkørsel af betjent er anholdt

En 20-årig mand, som fredag menes at have påkørt en politibetjent i Aarhus, er blevet anholdt.

Anholdelsen skete kort før midnat søndag aften på en adresse i Aarhus-forstaden Brabrand.

Politiet mener, det var den anholdte, der sad bag rattet, da en bil fredag aften påkørte en betjent ved krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj.

Efter påkørslen fortsatte han ifølge sigtelsen med op mod 100 kilometer i timen på veje, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen.

Den 31-årige betjent fik flere hjerneblødninger og delvist sammenklappede lunger, fremgår det af sigtelsen.

Den 20-årige har tidligere optrådt i medierne som selverklæret vanvidsbilist. Men han har nægtet sig skyldig ved et grundlovsforhør ved retten i Aarhus mandag eftermiddag.

Sankthansbål kan tændes over hele landet

Kombinationen af varme og tørke har været en trussel mod midsommerens traditionsrige sankthansbål.

Men et omslag i vejret betyder, at alle kommunale beredskaber giver grønt lys for at tænde op onsdag, hvor det er sankthansaften.

Selvom heksene nu kan sendes til Bloksbjerg, skal man ikke glemme den sunde fornuft, advarer Danske Beredskaber, som minder om, at de gode råd for brug af åben ild stadig gælder.

Efter at mange danskere har været forhindret i at kunne synge igennem med fællessang under coronakrisen på grund af øget smittefare, kommer der forhåbentlig fuldt oratorisk blus på 'Midsommervisen' landet over i år.

***

Der skulle blot gå to dage, før de første konfliktramte arbejdspladser måtte afblæse den igangværende sygeplejerskestrejke.

Årsagen: Nødberedskabet vil komme til at overstige den normale bemanding uden brug af vikartimer. Det betyder, at effekten af strejken er mindre.

Derfor måtte sygeplejerskerne ansat i hjemmeplejen i Silkeborg Kommune alligevel møde på arbejde fra mandag, ligesom antallet af strejkende sygeplejersker i Odense Kommune er blevet skåret ned fra 200 til 25.

Det kan vise sig at blive en hæmsko for sygeplejerskernes strejkevåben, mener Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

- Det kan gøre det sværere for dem at køre en konflikt, og så kan det potentielt også betyde noget for konfliktens længde, siger han til TV 2.

Ligner konflikten fra 2008

Når sundhedsvæsenet strejker, skal de stille med et nødberedskab, der kan varetage de livsnødvendige opgaver.

Nødberedskabet må ikke gøre brug af vikarer, som man normalt ellers vil bruge til at dække ind ved sygdom, ferie eller generel underbemanding.

Det kan i nogle tilfælde betyde, at beredskabet stiller med en bedre normering af fastansatte sygeplejersker for at leve op til den minimumsgrænse, der er blevet fastsat af parterne.

Noget man også så under konflikten i 2008, fortæller Laust Høgedahl.

Dengang var 75.000 offentligt ansatte sygeplejersker udtaget til at nedlægge deres arbejde, men hver tredje sygeplejerske var nødt til at blive undtaget fra konflikten, fordi der ikke var nok bemanding til at stille et nødberedskab.

Samme scenarie gør sig nu gældende i Silkeborg og Odense kommune.

- Det viser lidt, hvilken tilstand sundhedsvæsenet er i, understreger Laust Høgedahl.

Stiller sygeplejerskerne i en sårbar situation

Nødberedskabet kan dog blive et problem i flere henseender, vurderer arbejdsmarkedsforskeren.

Det er den offentlige sympati, man kæmper om

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

For selvom beredskabet er sat i verden for, at strejken ikke skal få konsekvenserne for patienternes ve og vel, stiller det ifølge ham også sygeplejerskerne i en mere sårbar situation.

- Nødberedskabet sløver strejken sammenlignet med andre områder. Bare tænk på, når bagagepersonalet i lufthavnen strejker og lukker en hel lufthavn ned. Det kan mærkes, siger han.

Han forklarer, at man under en konflikt i privat regi vil prøve at ramme hinanden på pengepungen. Men når det drejer sig om den offentlige sektor, og især sundhedsvæsenet, er den strategi sat ud af spil.

- Det er den offentlige sympati, man kæmper om. Arbejdsgiverne er i sidste ende også politikere. Derfor kan de være følsomme over for at få befolkningen imod sig, fortæller han.

Konflikten er ikke kun udløst af en lønutilfredshed

Strejken, der begyndte natten til lørdag, trådte i kraft, efter at et flertal af sygeplejersken forkastede den nye overenskomst, som Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Regioner og Danske Kommuner for fire uger siden forhandlede på plads i Forligsinstitutionen.

I alt er 5000 sygeplejersker, svarende til 10 procent af alle sygeplejersker ansat i kommunalt og regionalt regi, udtaget til strejke.

Det var især utilfredsheden med lønnen, som blev afgørende for sygeplejerskernes nej.

Men selvom, at løn er det helt store konfliktpunkt, har lav bemanding og stigende arbejdspres også været en katalysator for den igangværende konflikt, lød det fra DSR's formand Grete Christensen, efter at det blev offentliggjort, at sygeplejerskerne endnu engang havde forkastet overenskomsten.

Direktør i Kommunernes Landsforening Kristian Heunicke mener dog, at det højere nødberedskab mere skal ses i lyset af den måde, som strejkevarslerne er skruet sammen på og kalder det en "naturlig" effekt i et Twitter-opslag udgivet mandag.

- Under en konflikt skal man samtidig respektere, at arbejder er konfliktramt, og det betyder, at man for eksempel ikke kan ansætte vikarer eller nye medarbejdere som normalt. På den nåde vil nødberedskabet – helt automatisk – blive større end den faste bemanding, skriver han.

Vil næppe ramme andre arbejdspladser

Om flere kommuner eller sygehusafdelinger vil blive ramt af samme problem som Odense og Silkeborg Kommune, skal man næppe regne med, mener Kjeld Møller Pedersen. Han er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- De her problemer viste sig, da man skulle gennemgå nødberedskabet, så jeg går ud fra, at den kritiske gennemgang er sket, siger han.

Han mener heller ikke, at de to kommuner kan bruges som led i en større fortælling om en generel underbemanding inden for sundhedsvæsenet.

I stedet siger han, at det er et udtryk for, at hjemmesygeplejersker er lidt af en mangelvare.

Han vil dog ikke afvise, at man kan løbe ind i de samme problemer med nødberedskabet, som man så i 2008, hvis flere sygeplejersker bliver udtaget til strejke.

Det er noget, som DSR's formand Grete Christensen tidligere har meldt ud, at de overvejer at gøre.

Den newzealandske vægtløfter Laurel Hubbard skriver sig ind i historien, når hun til sommer løfter vægtstangen til OL.

Hun er nemlig tidligere mand, og det er første gang nogensinde, at en transperson skal dyste til de traditionsrige lege, skriver The Guardian.

I LGBT-samfundet skaber nyheden begejstring, mens den modtages mere skeptisk i andre kredse.

Inklusion over fairness

Laurel Hubbard er i dag 43 år og levede som mand i 35 år, før hun i 2012 startede transformationen til kvinde. Men er det fair, at en person født i en mands krop kan kæmpe om medaljer mod personer født i kvindekroppe?

Debatten har længe været varm, og studier peger i forskellige retninger. Ifølge nogle rapporter er der endnu for lidt data til at bevise store fordele for transkønnede. Samtidig er det ikke svært at finde eksperter, der mener det modsatte.

Eksempelvis lyder det fra Ask Vest Christiansen, lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, at Laurel Hubbards deltagelse er en prioritering af "inklusion" over "fairness".

For den 43-årige vægtløfter har ifølge lektoren stadig store fysiske fordele, selvom hun har gennemgået medicinsk behandling, der har sænket hendes testosteronniveau.

Han forklarer, at det gennemsnitlige niveau for kvinder ligger mellem 0,1 og 2,0 nanomol per liter blod. Hos mænd er det mellem 7 og 30. Og ifølge IOC's retningslinjer må transkvinder deltage, hvis deres niveau er sænket til 10 i mindst et år op til en konkurrence.

Ifølge Ask Vest Christiansen har Laura Hubbard derfor stadig et langt højere testosteronniveau end gennemsnitlige, biologiske kvinder.

- Derudover har hun gennemlevet mandlig pubertet og været mand, til hun var 35 år. Det betyder, at hun stadig har fordele ved at have et større hjerte, større muskelmasse og større knogletæthed, siger han.

Lignende udmelding findes blandt en af Laurel Hubbards kommende modstandere. Ifølge BBC sagde den belgiske vægtløfter Anna Vanbellinghen i maj, at det ville være en dårlig joke, hvis Laurel Hubbard skulle deltage ved OL.

- Enhver som har trænet vægtløftning på et højt niveau ved, at denne her situation er unfair over for sporten og atleterne, sagde hun.

Ikke en mand i en kvindekonkurrence

I flere amerikanske delstater debatteres det i disse måneder, om det bør være ulovligt for transkønnede piger og kvinder at konkurrere mod andre end det køn, de biologisk er født som. Og i Danmark kæmper Dansk Idrætsforbund med samme spørgsmål.

Men hos LGBT+, der er landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, skaber dagens nyhed om Laurel Hubbard stor glæde.

- Det er et spørgsmål om synlighed og om, at transpersoner kan, hvad de vil, siger sekretariatschef Susanne Branner.

Hun mener, folk mangler viden, hvis de synes, det er uretfærdigt, at en transkvinde kan dyste mod biologiske kvinder.

- Det er ikke en mand, der deltager i en kvindekonkurrence. Det er en kvinde. Og ja, hun har gennemgået en mandlig pubertet. Men hun er i medicinsk behandling, som gør, at der fra hendes forbunds side ikke er tale om en konkurrencefordel. Ellers tror jeg simpelthen ikke, man havde ladet hende konkurrere, siger hun.

Fra New Zealands Olympiske Komite anerkender man, at "kønsidentitet i sport er et meget følsomt og komplekst emne".

Det siger direktøren i den newzealandske komite, Kereyn Smith, skriver The Guardian. Ifølge direktøren handler det om balance mellem menneskerettigheder på den ene side og fair konkurrence på den anden.

- Vi har en stærk kultur for respekt og inklusion over for alle, siger han.