De sidste coronavacciner i handlen mellem Rumænien og Danmark forventes at lande i Danmark fredag.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

SSI forventer, at samtlige 1,17 millioner vacciner, som Danmark køber fra Rumænien, ankommer til Danmark i løbet af de kommende dage.

Tre fly skal pakkes

Rumænien har overskud af vacciner, da landet ikke har haft lige så stor succes med at få deres befolkning vaccineret som forventet. Derfor har Danmark og Rumænien indgået en aftale om, at Danmark kan købe en andel af vaccinerne.

Efter planen skal tre fly pakkes med vacciner og flyve fra Rumænien til Danmark. Det første fly skal lette torsdag morgen, det andet torsdag aften, og det tredje fly skal ankomme i Danmark fredag.

Herefter er der et arbejde i at få fordelt vaccinerne ud til regionerne, som står for vaccination af den danske befolkning.

Det vil ske over de næste par uger, oplyser SSI.

- Vi regner med, at vaccinerne vil komme ud til regionerne i løbet af de næste par uger, skriver SSI på Twitter.

Vaccinationskalender opdateres torsdag

Danmark har et eksperthold i Rumænien, der har tjekket opbevaring og frysere, der er nødvendige for, at vaccinerne kan transporteres og bruges i Danmark, oplyser SSI.

Samlet set har 56 procent af danskerne fået mindst et vaccinestik. 32 procent - næsten hver tredje dansker - er færdigvaccineret.

Ifølge den nuværende vaccinationskalender forventes de sidste stik at blive givet i midten af september 2021.

Sundhedsstyrelsen forventer dog at opdatere vaccinationskalenderen torsdag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har udtalt til TV 2, at han forventer, at kalenderen bliver rykket frem med omkring to uger.

I det danske vaccinationsprogram bruger man to vacciner mod coronavirus. Vaccinen fra Pfizer-BioNTech, som er den, der er indkøbt fra Rumænien, og vaccinen fra Moderna.

Desuden kan danskere frivilligt modtage vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, før man er immun.

Selvom der stadig er et stykke vej til en normal sommer, så er der begyndt at komme flere rejsende i terminalerne i Københavns Lufthavn.

Og de gør klogt i allerede hjemmefra at forberede sig på, hvilke regler der gælder for de flyselskaber, man flyver med, og for de destinationer, man rejser til.

Det fortæller Susanne Rose Plum, passagerchef i Københavns Lufthavn.

- Der er forskellige regler fra flyselskab til flyselskab, og også alt efter hvilken destination man skal til.

- Så det er vigtigt, at man har orienteret sig om, hvad der er af gældende regler i forhold til vaccine, men også testkrav og øvrig indrejsedokumentation, siger Susanne Rose Plum.

Husk mundbind

Noget de rejsende også skal huske, før de tager til lufthavnen, er mundbind.

Københavns Lufthavn følger nemlig anbefalinger fra EASA, der er EU's agentur for luftfartssikkerhed.

Det betyder, at alle EU-lufthavne og stort set alle flyselskaber fortsat stiller krav til de rejsende om brug af mundbind.

I Københavns Lufthavn er det dog okay at lægge mundbindet fra sig, når man spiser eller drikker på et af de genåbnede serveringssteder i lufthavnen. Lige nu er det næsten en tredjedel af stederne, der er genåbnet. Flere er på vej.

Rejsende bør også være opmærksomme på, at det tager længere tid at tjekke ind. Derfor har lufthavnen indsat ekstra personale til at stå i køen for at tjekke dokumentationen, så det kan gå så hurtigt som muligt.

- Kort sagt så skal man huske at pakke ekstra tålmodighed med på sommerrejsen, hvor der kan være ekstra ventetid.

- Så kan vi til gengæld love, at vi gør alt, hvad vi kan, for at det bliver en så god oplevelse som muligt, siger Susanne Rose Plum.

Sig farvel udendørs

Anderledes denne sommer er også afsked og velkomst for familie og venner.

Københavns Lufthavn følger retningslinjerne fra EASA om, at kun rejsende og personale må opholde sig i terminalerne.

Derfor skal der i år siges farvel udendørs ved taxaholdepladsen eller på det nye lufthavnstorv.

Denne juli forventer Københavns Lufthavn 30-45.000 rejsende dagligt. Til sammenligning var der i juli 2019 dagligt 100.000 rejsende.

Enten har du selv været der. Eller også har du højst sandsynligt set billederne. Massevis af danskere, der i tæt kropskontakt hopper, hepper og hujer foran en storskærm, mens fodboldlandsholdet kamp for kamp fortsætter i EM-slutrunden.

Men ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, bør vi genoverveje den situation.

For Delta-varianten, der er på hastig fremmarch, giver grund til bekymring, mener han.

- Hvis vi ikke griber ind nu, risikerer vi, at vi får rigtig meget af denne her variant iblandt os hen over sommeren, hvor corona ellers ikke spreder sig særlig godt. Det er et dårligt udgangspunkt for efterårets liv med corona, siger han.

Smitte på stadion

Varianten, der er omkring 50 procent mere smitsom end den britiske variant, har spredt sig under EM-slutrundens kampe i Parken.

I forbindelse med fodboldlandsholdets tre hjemmebanekampe er der registreret 47 personer, der i Parken har været eller er blevet smittet med Delta-varianten. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag til TV 2.

Vi må holde fast i, at det er omkring 400 danskere, der er registreret med denne her variant, så det er et overskueligt problem

Allan Randrup, virolog

Ifølge Viggo Andreasen har EM-kampene vist, at den smitsomme variant har gode vilkår for at sprede sig ved udendørs arrangementer med mange mennesker på lidt plads.

Han mener derfor, at politikerne bør overveje at indføre flere restriktioner ved store begivenheder.

Eksempelvis ved storskærmsarrangementer rundtomkring i landet, hvor mange mennesker stimler sammen og ser EM.

- Det kunne være krav om større afstand, mere afspritning eller mundbind. Så vi på en eller anden måde prøver at holde lidt igen på fodboldfejringen, siger han.

Fodboldfans i Skotland stilles til ansvar

I Skotland har man også et særligt blik på landets fodboldfans. Landets sundhedsminister sagde tirsdag, at skotterne, der rejste til London for at se deres landshold spille mod England, bærer et ansvar for den stigende coronasmitte i Skotland.

Mandag registrerede Skotland det højeste antal smittede på et døgn med 3285 nye tilfælde. Ifølge sundhedsministeren er det særligt mænd under 40, der den seneste tid er blevet smittet i Skotland.

Herhjemme er de generelle smittetal lave. Men op mod hver fjerde coronasmittede dansker er nu inficeret med Delta-varianten. Det er en tredobling på blot en uge, og foreløbig data tyder på, at varianten medfører mere alvorlig sygdom end tidligere varianter.

- Et overskueligt problem

Alligevel mener Allan Randrup, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, ikke, at der er grund til stor bekymring. Professoren har ellers under coronakrisen ofte stået på mål for flere restriktioner.

Allan Randrup medgiver, at Delta-variantens indtog i Danmark kan se voldsom ud, når man kigger i procenter. For mens andre varianter er aftagende, ser andelen af smittede med Delta-varianten stor ud.

- Men vi må holde fast i, at det er omkring 400 danskere, der er registreret med denne her variant, så det er et overskueligt problem, siger han.

Ikke meget fidus til mundbind

Det betyder ikke, at vi ikke skal være opmærksomme på varianten, siger han. Men han mener, vi har de rette midler til at undgå, at den løber løbsk.

Som eksempler nævner han effektiv smitteopsporing, hurtig sekventering af positive coronaprøver og udrulningen af vacciner, der netop har fået en saltvandsindsprøjtning i form af et storkøb fra Rumænien.

- Overordnet set tror jeg, vi kommer igennem sommeren med skindet på næsen, siger han.

Virologen abonnerer derfor heller ikke på Viggo Andreasens idé om at tage et ekstra kig på storskærmsarrangementerne under EM.

- Ved de her udendørsarrangementer har jeg ikke så meget fidus til mundbind. Men overordnet skal folk, så vidt det kan lade sig gøre, holde afstand. Og hvis de ikke kan undgå det, må de lade sig teste, siger han.

Hos Statens Serum Institut vil afdelingschef Troels Lillebæk ikke afvise, at der er flere restriktioner på vej. Men det er en politisk beslutning, siger han, og derudover er der mange elementer, der peger i positiv retning.

- Lige nu er vi i en forholdsvis gunstig situation med meget få positive smittede og indlagte. Samtidig har vi den glædelige nyhed med flere vacciner, årstiden er med os, og vi har meget let adgang til at blive testet, siger han.

Det vil udgøre en sundhedsrisiko for mennesker, hvis der holdes mink efter årsskiftet.

Det vurderer Statens Serum Institut (SSI) i en risikovurdering, som instituttet har lavet for Sundhedsministeriet.

Risikoen er dog af endnu ukendt størrelse, fremgår det. Den afhænger af udviklingen i smitten blandt mennesker herhjemme til den tid, samt hvordan reglerne for minkhold tilrettelægges.

Risiko for nye coronavarianter

Overordnet mener SSI, at der er tre risikofaktorer ved at genoptage minkerhvervet i Danmark fra det nye år.

Den første er en erhvervsrisko for infektioner for medarbejdere på blandt andet pelserier.

Der er også en risiko for, at det vil føre til yderligere smitte blandt personer, der enten ikke er vaccineret, ikke har responderet tilstrækkeligt på vaccinen eller personer, der har aftagende immunitet efter vaccination.

Slutteligt kan der også opstå nye varianter af coronavirus i samfundet.

Folketingets partier enige om ny risikovurdering

- Dette kan i værste tilfælde påvirke muligheden for at forebygge covid-19 med de eksisterende humane vacciner, skriver SSI i sin vurdering.

Folketingets partier er tirsdag blevet orienteret om den nye risikovurdering.

På den baggrund vil fødevareminister Rasmus Prehn (S) efter sommerferien indkalde til politiske drøftelser af, "hvordan man politisk håndterer den opdaterede vurdering".

Det oplyser Fødevareministeriet på sin hjemmeside.

Beslutningen om, at alle mink skulle aflives, blev truffet af regeringen i november sidste år.

Det skete, fordi et muteret minkvirus - cluster 5 - havde en nedsat følsomhed over for antistoffer fra tidligere infektion.

Det gav anledning til bekymring hos eksperterne i Statens Serum Institut om, at virusset kunne nedsætte effekten af kommende vacciner.

I kølvandet på beslutningen om at aflive alle mink blev der udstedt et midlertidigt forbud mod minkavl.

Det er gældende frem til årsskiftet 2021/2022.

I januar blev et bredt politisk flertal på Christiansborg enig om en aftale, der sikrer milliarderstatning til minkerhvervet.

I den forbindelse blev minkavlerne stillet over for et valg om at modtage erstatning eller benytte en dvaleordning med mulighed for at genoptage erhvervet, når forbuddet mod minkhold udløber.

Blot en person er smittet med coronavirus i Grønland i øjeblikket. Det skriver det grønlandske medie KNR.

Siden slutningen af maj har der været et stigende antal smittede, men efter at der i et stykke tid har været ni smittede i alt, er otte af dem nu raskmeldt.

Den eneste tilbageværende smittede person befinder sig i Nuuk og er stadig indlagt på hospitalet. Personen er smittet med Alpha–varianten, der første gang blev opdaget i Storbritannien.

Åbner for flere rejsende fra Danmark

Med blot en coronasmittet tilbage i Grønland bliver der lempet for flere af de coronarestriktioner, som selvstyret har været underlagt i flere måneder.

Det betyder, at der fra 1. juli igen kan komme flere rejsende ind i Grønland fra Danmark.

I alt bliver der indsat fire ugentlige afgange med op til 250 passagerer, og det betyder, at antallet af indrejsende fra Kastrup bliver op til 1000 passagerer om ugen. Indtil for kort tid siden var antallet 600, skriver KNR.

Smitte på byggeplads

Det vil stadig være et krav, at rejsende fra Danmark til Grønland skal fremvise en negativ coronatest eller dokumentation for, at de er færdigvaccinerede.

Derudover åbnes der også for ruteflyvninger fra Island.

Flere af de tidligere smittede i Grønland knyttede sig til Munck Gruppen, der er i gang med at lave en ny landingsbane i lufthavnen.

I den forbindelse blev der lavet en karantænezone rundt om byggepladsen og den lejr, hvor de ansatte bor.

Smitteudbruddet førte også til, at flytrafik og sejlads ud af den grønlandske hovedstad, Nuuk, blev standset ad to omgange.

I tre dage i slutningen af maj blev hovedstaden også lukket ned, hvor barer, restauranter og sportshaller ikke måtte åbne.

I alt har der været 50 smittede i Grønland, mens der er blevet udført omkring 30.000 test. Ingen coronapatienter har mistet livet i selvstyret.

Lidt over 26.000 - svarende til knap hver anden - har påbegyndt vaccination i Grønland. Heraf er godt 10.500 - svarende til næsten hver femte - færdigvaccineret.

Fyldt med glæde og sommerferiestemning rejste unge spaniere afsted til ferieøen Mallorca mellem 18. og 20. juni for at fejre skoleårets afslutning, men festen fik uanede konsekvenser.

Hele otte spanske regioner har nu udbrud med udgangspunkt på den spanske ferieø. Blandt andet Madrid-regionen, Baskerlandet og Valencia er hårdt ramt, skriver den Spanske TV-station RTVE.

- Det makroudbrud, vi har set på Mallorca, er et godt eksempel på, hvad der vil kunne ske denne sommer i Spanien.

Salvador Macip, forsker ved Leicester Universitetet i Storbritannien.

Den øverste ansvarlige for bekæmpelse af corona-pandemien i Spanien, Fernando Simón, kalder smittetallet for alvorligt og peger på risikoen for, at de unge kan smitte deres forældre, fordi forældrene tilhører en gruppe, der typisk ikke er færdigvaccinerede.

- Og det betyder, at de kan blive smittet, advarer Fernando Simón, direktør i den spanske sundhedsstyrelse.

Simón tilføjer desuden, at de unge selv forhåbentligt ikke udvikler et alvorligt sygdomsforløb, men at nogen desværre vil ende på hospitalet, og risikoen for at nogle få vil miste livet er også til stede. Foreløbig er en 18-årig fra Alicante blevet indlagt på en intensivafdeling efter hans tilstand blev alvorligt forværret.

Ifølge myndighederne i den nordspanske region Baskerlandet, er der både tale om alfa-varianten og delta-varianten (også kendt som henholdsvis den britiske- og indiske variant, red.), men der gives pt ikke noget overblik over, hvor mange der er smittet med hvilken variant, skriver det spanske dagblad El Mundo.

Koncert i tyrefægterarena arnested

Alene på Mallorca, hvor udbruddet begyndte, er knap 250 unge isoleret på hoteller, ni er indlagt på hospital og med de seneste tal fra den regionale regering i Madrid er antallet af smittede nu oppe på i alt 1167 smittetilfælde.

Grupperne af gymnasieelever, der rejste til Mallorca fra mange forskellige regioner, er indsnævret til lidt over 5000 personer, hvoraf de fleste er rejst hjem. Og derfor bliver de isoleret, sendt i karantæne og så videre i deres respektive regioner.

Ifølge de lokale myndigheder på Mallorca er det særligt en reggae-koncert gennemført i tyrefægter-arenaen i Palma de Mallorca, der kan være kilde til, at mange blev smittet. Men også nattelivet i det hele taget er i søgelyset. Ture i både med fester på vandet kan også have været med til at sprede smitten, som myndighederne tror kommer fra få asymptomatiske.

Men også rejsen til Mallorca kan have været en smittespreder. Flere grupper rejste eksempelvis med færger til øen, og her har de socialiseret, og covid-19 kan have spredt sig.

Advarer om femte bølge

Det spanske sundhedsministerium opfordrer nu til, at de unge dropper fællesrejser som dem til Mallorca, fordi situationen endnu ikke er til det. I Spanien er gruppen fra 16-21 år endnu ikke vaccineret.

Flere eksperter advarer da også om, at man med de mange lempelser af corona-restriktionerne i Spanien risikerer en femte bølge efter sommerferien.

- Det makroudbrud, vi har set på Mallorca, er et godt eksempel på, hvad der vil kunne ske denne sommer i Spanien, siger Salvador Macip, der er forsker ved Leicester Universitetet i Storbritannien til avisen 20minutos.

Og forskeren peger på, at hvad der er sket i Storbritannien, hvor den såkaldte Delta-variant er blevet stadig mere dominerende, også vil ske i Spanien.

Efter i en periode at have været for nedadgående er smittetallet i Spanien igen begyndt at stige og igen oppe på lidt over 100 smittede per 100.000 indbyggere de seneste 14 dage.

Vaccinekalenderen står over for en justering.

Det er konklusionen, efter at Danmark tirsdag har indgået aftale om indkøb af 1,17 millioner Pfizer-vacciner fra Rumænien.

Ifølge sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er det især den yngre gruppe, som vil opleve at blive vaccineret hurtigere.

Ifølge Sundhedsministeren bliver vaccinationskalenderen rykket mellem to til tre uger.

- De 30-34-årige vil blive inviteret til vaccination i denne uge og næste uge, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Kalenderen vil rykkes "et par uger"

Ministeren vurderer, at tilgangen er mere end en million vacciner nu vil rykke kalenderen "et par uger".

Ifølge den senest offentliggjorte vaccinationskalender stod aldersgruppen fra 30-34 år til at påbegynde deres del af vaccinerne allerede fra begyndelsen af juli.

Den plan var baseret på Sundhedsstyrelsens seneste estimat over tilgangen af vacciner.

Sundhedsstyrelsen har senest opdateret sin vaccinationskalender 1. juni. I den står sidste målgruppe, de 30-34-årige, til at skulle modtage første stik i uge 33 og andet stik i uge 36.

Ny kalender på vej

Derfor kan vaccinerne fra Rumænien enten betyde, at flere i gruppen 30-34 år nu bliver hurtigere vaccineret. Eller at slutdatoen for de sidst vaccinerede ændrer sig, når den nuværende plan for udrulningen er justeret, hvis man skal tage ministerens ord for pålydende.

- Der vil nu blive udarbejdet en helt ny vaccinationskalender, der bliver offentliggjort en af de kommende dage, siger Magnus Heunicke, der gennem længere tid har sonderet mulighederne for at købe overskydende vacciner.

Det blev fra Rumænien, som har lav vaccinetilslutning og derfor masser af doser i overskud.

- Vi har haft dansker eksperter i noget tid i Rumænien for at tjekke op på de her vacciner. Rumænerne står i en situation, hvor de ikke kunne bruge vaccinerne, så de skulle af med dem. Vi kunne virkelig godt bruge dem, derfor tager vi nu action på det og får fragtet dem til Danmark indenfor få dage, siger Heunicke.

Vacciner kommer i denne uge

Statens Serum Institut, der står for købet og logistikken med vaccinerne, forventer, at de første vacciner kan komme til Danmark i denne uge.

Vaccinerne er ifølge TV 2s oplysninger blevet solgt til indkøbsprisen.

Næsten 3,3 millioner danskere er påbegyndt vaccination. 32 procent af befolkningen er fuldt vaccineret.

Fremkomsten af den smitsomme Delta-variant gør det vigtigt, at så stor en del af befolkningen som muligt er vaccineret.

Det siger Troels Lillebæk, afdelingschef i Statens Serum Institut.

- I og med at alle i risikogrupperne er vaccineret, og vi hastigt bevæger os nedad, så hvis vi ser øget smitte, er det i den yngre befolkning, som ikke bliver alvorligt syge, siger Lillebæk til TV 2.

Sidste uge udgjorde Delta-varianten mere end 20,4 procent af de registrerede corona-tilfælde. Til gengæld er antallet af smittede danskere 29. juni på 243 nye tilfælde med 62, hvilket er det laveste siden 19. september.

Fødevarestyrelsens laboratorie har færdiganalyseret i alt fire prøver af græs fra Korsør Nor.

Græsset viser sig at have stærkt forhøjede grænseværdier af stoffet PFOS.

Dermed bekræfter undersøgelsen også en mistanke om, at kød fra kalve på det naturskønne område i det østlige Sjælland, efter alt at dømme er kontamineret på grund af forurening i området.

- Vi kan konstatere, at kalvene med stor sandsynlighed både har fået PFOS via vand fra vandløbet og via græsset. Der bør derfor ikke afgræsses på arealet fremadrettet, skriver Fødevarestyrelsen i en mail til TV 2.

Børn med forhøjede kolesterol- og nyretal

PFOS øger blandt andet risikoen for kræft, hormonforstyrrelser, lavere fødselsvægt og kan give et dårligere immunforsvar. Stoffet har været stort set forbudt i EU siden 2006 og er kategoriseret som et "prioriteret farligt stof".

En række borgere, herunder ti børn, i Korsør Kommune har forhøjede kolesterol- og nyretal.

I alt 187 er blevet testet ved hjælp af blodprøver og afventer svar. To gravide, som er i risikogruppen, har fået et nedslående svar.

Det fortæller Kenneth Nielsen, der er formand for den lokale Kogræsser- og Naturplejeforening, hvis kalve har gået på området med det forurenede græs.

- Min datter var højgravid og fået konstateret forhøjede værdier. Hun er blevet frarådet amning og har valgt ikke at gøre det efter sin fødsel for nylig, fortæller Kenneth Nielsen til TV 2.

Forurening stiger voldsomt nær afløbsrende

Han er "ikke overrasket" over, at der er bekræftet store mængder PFOS i græsserne fra Korsør Nor og kødet fra de kalve, som har gået der.

- Vi forventede, at tallene i undersøgelsen ville pege i den retning. Kvæget har jo gået i området, men det er også tydeligt, at forureningen stiger voldsomt, jo nærmere man kommer afløbsrenden med vand, siger Kenneth Nielsen.

Forekomsten af PFOS kommer fra et afløb på en tidligere brandskole i området.

Frem til omkring år 2008 blev der i årtier anvendt skum til brandøvelser, som indeholdt PFOS.

Mængden af PFOS er så stor, at borgerne bør blive undersøgt, lød det allerede i marts måned fra professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean.

Ifølge Fødevarestyrelsens analyse overskrides grænseværdien for PFOS i slagtekvæget i en sådan grad, at "der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at spise det pågældende kød".

Vil sagsøge kommunen

Kenneth Nielsen siger til Jyllands-Posten, at man vil vil sagsøge kommunen, så snart man har et samlet overblik over borgernes PFOS-tal.

- For os handler det først og fremmest om at få placeret et ansvar. I første omgang vil vi lave et søgsmål mod kommunen, sagde Kenneth Nielsen søndag til Jyllands-Posten.

Det er kommunen, der har stillet jord til rådighed for Kogræsser- og Naturplejeforeningen, men spørgsmålet er, om den har ansvarspligt.

- Det kommer til at bero enormt meget på, hvad kommunen vidste og hvornår, siger professor med speciale i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh til avisen.

Både i USA og i Sverige har der været sager om borgere, der er blevet forgiftet med fluorstoffer, men sagen fra Korsør er den første af sin art i Danmark.

Når Danmark køber en million doser Pfizer-vacciner fra Rumænien, så bør der være en hjælpende hånd til Rumænien i den anden ende, lyder det fra en professor i Global Sundhed.

Ifølge Sundhedsminister Magnus Heunicke, så sælger Rumænien vaccinerne til Danmark, da landet ikke selv kan nå at få dem brugt.

I den nuværende situation kan det være fornuftigt for begge lande at indgå en handel, vurderer professor i Global Sundhed på Københavns Universitet Flemming Konradsen.

- Det giver mening at sørge for, at de bliver brugt, fremfor at de står på et lager. Men der er ingen tvivl om, at Rumænien får brug for dem på et senere tidspunkt, lyder det fra Flemming Konradsen.

Derfor burde vi give Rumænien mulighed for at købe doser tilbage til efteråret som tak.

- Det vil klæde Danmark, hvis man har doser klar til Rumænien på et senere tidspunkt. For de får brug for det, siger professoren og refererer til, at Rumænien er dårligt rustet til en ny smittebølge i efteråret.

Skepsis og dårlig infrastruktur sætter Rumænien i stå

Da Rumænien i første omgang begyndte udrulningen af landets vaccinationsprogram var det med lange køer. Men siden er udrulningen gået i stå med flere årsagsgrunde, forklarer professor i Global Sundhed på Københavns Universitet Flemming Konradsen.

- Rumæniens situation er ret interessant, fordi det startede så godt, men nu har ramt muren, mens vi andre kører videre, siger han til TV 2.

Rumænien er i øjeblikket blandt de lande med den laveste vaccinationstilslutning i EU. I øjeblikket er godt 25 procent af den rumænske befolkning vaccineret med mindst ét stik. Til sammenligning ligger gennemsnittet af EU-landenes tilslutning på godt 50 procent. Dog er mere end 20 procent færdigvaccineret.

- Det er et land med en udpræget vaccineskepsis. Samtidig er de udfordret af en dårlig infrastruktur, mens store dele af befolkningen bor på landet.

Rumænere skal ligesom herhjemme bruge internettet til at tilmelde sig vaccinationer, men er blandt de lande med lavest internettilslutning. Samtidig er Rumænien blandt de EU-lande, hvor den største del af befolkningen lever i landområder, lyder det fra Flemming Konradsen som en delforklaring.

- Hvis mange borgere skal to timer med offentlig transport eller mere for at blive vaccineret, giver det måske god mening bare at lade være for mange, siger Flemming Konradsen.

Vil stille spørgsmål til ministeren

Sundhedsordførerne for Folketingets partier blev tirsdag orienteret om i en mail fra Sundhedsministeriet om den forestående handel.

- Efter aftale med sundhedsministeren orienteres I hermed om, at Danmark forventes at indgå en købsaftale om covid-vacciner med Rumænien. Købet vil bestå af en væsentlig mængde covid-vacciner fra Pfizer, som vil kunne indgå i det generelle vaccinationsprogram i Danmark, står der i mailen, som TV 2 er i besiddelse af.

Og hos Enhedslisten kan man godt se mening i indkøbet, hvis ikke rumænerne når at bruge alle doserne. Men ligesom Flemming Konradsen foreslår det, ser partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, gerne, at man hjælper Rumænien i den anden ende. Derfor vil han nu spørge sundhedsministeren til de nærmere detaljer i aftalen.

- Hvad kan vi gøre for at hjælpe i Rumænien? Har man gjort en indsats for at støtte den rumænske indsats, og kan vaccinerne gøre mere gavn andre steder? Det er nogle af de ting, vi gerne vil vide, siger Peder Hvelplund til TV 2.

Rammer alle, hvis Rumænien ikke er vaccineret

Rumænien er EU's næstfattigste medlemsland mål på BNP per indbygger. Store dele af landets økonomi er bygget om migrerende arbejdskraft, hvor rumænere arbejder i andre EU-lande og sender penge hjem.

Og netop fordi så mange rumænere tager arbejde i andre EU-lande, deriblandt Danmark, så bliver det vigtigt at hjælpe Rumænien for at have epidemikontrol i Europa, siger Flemming Konradsen.

- Med de varianter der breder sig, så kan mobiliteten fra rumænske landbrugsarbejdere og andre arbejdstagere potentielt bringe nye varianter ind fra Rumænien.

Derfor er Danmark sammen med resten af EU nødt til at gøre mere for at støtte de fattigste lande med it-infrastruktur og planlægning, der kan hjælpe distributionen, så de rigeste lande ikke strander med ubrugte vacciner.

- Vi kan på tværs af verden se vaccinelagre blive opbygget, men det er et sygdomstegn, som vi skal undgå. Vacciner skal så vidt som muligt direkte fra fabrikker og ind i kanyler, siger Flemming Konradsen.