- Det var i fuldskab og total eufori, at vi købte billetter til Baku.

Sådan lyder svaret fra Niclas Danny Fyenbo, når man spørger ham til, hvorfor han lige nu befinder sig i Aserbajdsjans hovedstad Baku.

Impulskøbet blev foretaget, da den 28-årige aarhusianer var med fire venner til Danmarks ottendedelsfinale mod Wales i Amsterdam.

Her er nærmest ingen turister, og vi er nok de eneste danskere i gadebilledet.

Niclas Danny Fyenbo, fodboldturist, Aarhus

Den blev, som de fleste ved, vundet sikkert, og så skulle Danmark spille kvartfinale i den for mange ret ukendte hovedstad Baku.

- Vi havde egentlig på forhånd planlagt, at vi ikke skulle derned, fordi vi syntes, at der var for mange rejseomkostninger forbundet med turen. Og Aserbajdsjan er lidt et spøjst land, fortæller Niclas Danny Fyenbo til TV2 ØSTJYLLAND.

Nærmest ingen turister

Men i kådhedens stund efter slutfløjtet i Amsterdam besluttede tre af dem alligevel at købe flybilletter til Baku, og nu er de der så.

Fire dage før Danmarks kvartfinale.

- Her er nærmest ingen turister, og vi er nok de eneste danskere i gadebilledet. Men selvom de lokale ikke er særligt gode til engelsk, så er de imødekommende, og det er billigt at være her, siger Niclas Danny Fyenbo.

Den unge aarhusianer er studerende og har fri for tiden. Flere af rejsekammeraterne har valgt at holde ferie for at følge de danske fodbolddrenge på tætteste hold.

Har ingen returbillet

Nogen vil nok ikke kunne forstå, at de bruger ferien i et land som Aserbajdsjan, imens andre – formentlig fodboldelskere – er misundelige.

- Vi lever og ånder for den her tur, og det vil være så fedt at se tilbage på bagefter, hvis nu vi kommer rigtig langt. At vi var til stede i Baku til kvartfinalen, siger Niclas Danny Fyenbo.

Det viser sig, at vandet i Baku er meget forurenet, så man må ikke bade der.

Niclas Danny Fyenbo, fodboldturist, Aarhus

De tre kammerater har givet 2.000 kroner for en flybillet, og de har ingen returbillet.

Drømmen er nemlig, at Danmark vinder på lørdag, og de kan komme til London og Wembley Arena for at se semifinalen.

Kan ikke bade i vandet

- Det ser dog sort ud i forhold til det lige nu, for vi skal i isolation i 10 dage, før vi kan komme ind i England. Og det er sådan set lige meget, om vi kommer fra Aserbajdsjan eller Danmark.

Tre af dem er dog færdigvaccinerede, så de klynger sig til håbet om, at det kan være en fordel.

Indtil da nyder de livet i Baku. Her er der for tiden 35 grader, og derfor kunne man fristes til at gå på stranden og få en dukkert.

- Vi har en lejlighed med havudsigt, så det troede vi egentlig, at vi skulle. Men det viser sig, at vandet i Baku er meget forurenet, så man må ikke bade der.

I stedet har de været på et resort med pool, og resten af dagene skal så formentlig bruges på at udforske den ukendte hovedstad nærmere.

I øvrigt tror Niclas Danny Fyenbo på en 3-0 sejr til Danmark lørdag.

Alene, i bar mave, med hænderne beskyttende oppe ved ansigtet og omringet af skrald på en vejside.

Sådan fandt de mexicanske myndigheder mandag en efterladt dreng, som menes at være to år, skriver Reuters.

Forud for fundet udspillede sig en scene, som ikke er uvant i landet. En lastbil med over 100 migranter blev bragt til stop på en landevej i den mexicanske delstat Veracruz.

Migranterne havde fået chaufføren til stoppe, efter flere passagerer var besvimet af dehydrering og mangel på luft, har de mexicanske myndigheder siden beskrevet.

De fleste migranter nåede at flygte, før myndighederne ankom til stedet, og de få, der var tilbage, ville ikke kendes ved drengen.

Hvor drengen kommer fra, og hvad hans skæbne bliver, er endnu uvist. Men billederne af ham går verden rundt og sætter ubekvemt fokus på en af USA's præsident Joe Bidens store politiske udfordringer.

Bidens akilleshæl

Tusindvis af børn fra centralamerikanske lande krydser illegalt den mexicanske grænse til USA uden deres forældre, ifølge de amerikanske grænsemyndigheder.

I det hele taget er antallet af illegale migranter ved USA's sydlige grænse eksploderet og har de seneste måneder nået det højeste niveau i 20 år. Alene i maj forsøgte over 180.000 mennesker at krydse grænsen, viser tal fra de amerikanske myndigheder.

Og migrantsituationen er Joe Bidens akilleshæl i øjeblikket. For i målingerne er det det eneste område, hvor præsidenten er i minus, lyder det fra TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

- Bidens migrationspolitik har været zigzag. Han gjorde meget for at være en kontrast til Trump på området, men han har også måttet erkende, at systemet er kuldsejlet, siger han.

- Lad være med at komme

Tidligere på måneden var vicepræsident Kamala Harris på sit første officielle internationale besøg. Turen gik til Guatemala og Mexico, hvor hun, ud over at mødes med landenes respektive præsidenter, udtrykkeligt bad migranter om at holde sig væk fra USA.

- Lad være med at komme. Lad være med at komme. USA vil fortsætte med at håndhæve vores love og sikre vores grænser. Hvis du kommer til vores grænse, så vil du blive afvist, sagde Kamala Harris på et pressemøde.

Bidens administration har identificeret korruption som en underliggende årsag til den fattigdom og vold, der får rekordmange centralamerikanere til at søge mod USA. Derfor har USA planer om at oprette en antikorruptionsgruppe, der skal arbejde med lokale anklagere om at straffe korrupte aktører i regionen.

Grædende toårig endte på forsiden

Tidligere har et billede af en toårig pige fra Honduras, som grædende ser på, mens hendes mor bliver kropsvisiteret af amerikansk politi, sat fokus på migrationsproblematikken. Ikke mindst da Time Magazine i 2018 udkom med en forside, hvor pigen var redigeret sammen med Trump på et foto med overskriften "Welcome to America".

Billederne af den lille forladte dreng på vejen i Mexico, får dog næppe samme betydning for Bidens embedsperiode, som den grædende pige gjorde for Trumps, mener Mirco Reimer-Elster.

Dels fordi medierne ikke længere dækker migrantkrisen i samme omfang. Og dels fordi befolkningen og medierne ikke kobler migrantsituationen med Biden i samme grad, som det var tilfældet for Trumps regering, der adskilte illegale migrantbørn fra deres forældre ved grænsen.

- Der er bare ikke det samme fokus nu. Det bliver højst til et ekkokammer til højre for midten. Det lyder kynisk, men der vil altid være skæbner, hvor folk har taget chancen, siger han.

Trump besøger grænsen i dag

Donald Trump besøger i dag grænsen mellem USA og Mexico. Han har sammen med andre republikanere kritiseret Joe Biden for at rulle flere af Trumps restriktioner på immigrationsområdet tilbage.

En at Trumps mærkesager var konstruktionen af en grænsemur mellem USA og Mexico. I løbet af hans embedsperiode blev der opført 128 kilometer helt ny grænsemur, mens der blev renoveret og forstærket 643 kilometer af den eksisterende grænsemur.

Joe Biden underskrev på sin første dag som præsident et dekret om at standse opførelsen af muren.

Sandhed med modifikationer

Trump kommer med et klokkeklart budskab: At han efterlod grænsen i god stand og var ved at få styr på situationen, men nu falder det fra hinanden under Biden, lyder det fra Mirco Reimer-Elster.

- Det er en sandhed med modifikationer. Dele af grænsemuren er ikke bygget færdig, men antallet af migranter er meget stigende, fortæller Mirco Reimer-Elster og uddyber:

- Men undersøgelser viser, at de høje migranttal til dels skyldes, at mange ikke tog turen sidste år på grund af pandemien, og derfor er der i et vist omfang tale om et kunstigt hop.

Trumps markering ved grænsen får dog ikke nogen politisk betydning foreløbig, vurderer USA-analytikeren. For vælgerne har først mulighed for at fælle dom ved midtvejsvalget i november 2022.

- Det her handler mere om kampen om fortællingen og kontrasten mellem demokraterne og republikanerne. Trump vil sige: Jeg sagde det jo, jeg advarede jer, siger Mirco Reimer-Elster.

Efter krav fra 1,4 millioner europæiske borgere har EU-Kommissionen onsdag meddelt, at der bliver fremsat et forslag om forbud mod bure til opdræt af dyr i landbruget.

Det er et paradigmeskift for EU's landbrug

Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection Danmark

Det følger borgerinitiativet "Slut med opdræt i bure", der blev igangsat i 2018.

- Jeg er glad for at kunne meddele, at vi i slutningen af 2023 vil fremsætte et lovforslag om at indlede udfasningen af bure, siger EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Stella Kyriakides på et pressemøde.

Idéen med borgerinitiativer blev søsat for omkring ti år siden. EU-Kommissionen skal overveje at fremsætte et egentligt lovforslag, når et borgerforslag får flere end en million underskrifter fordelt over mindst en fjerdedel af medlemslandene. Kommissionen er dog ikke forpligtet til rent faktisk at fremsætte det.

Opbakning i 18 medlemslande

Det aktuelle forslag om bure havde skriftlig opbakning i 18 medlemslande og har altså indhentet 1,4 millioner underskrifter.

Tidligere i juni stemte Europa-Parlamentet med 558 medlemmer for og blot 37 imod en betænkning, som støtter forslaget. Heri hedder det blandt andet, at det bør være implementeret i 2027.

Det er ifølge den socialdemokratiske parlamentariker Niels Fuglsang (S) en realistisk tidsplan.

- Vi skal selvfølgelig give landmændene tid til at få det gjort. Vi skal lytte til landmændene og til dyrevelfærdsorganisationerne for at udarbejde en tidsplan for, hvordan det kan ske på en måde, så landmændene også kan overskue det økonomisk, siger Niels Fuglsang.

Målrettet landbrugsstøtte

I dag lever 300 millioner dyr hele eller dele af deres liv i bure. Det gælder høns og gæs, men også fiksering af svin i stalde.

- Dyr er sansende væsner. Det har vi også skrevet i vores EU-traktat. Når vi siger det, må vi også behandle dyrene ordentligt. Der er for mig at se ingen tvivl om, at er man høne og sidder hele livet i et bur, så er det ikke et godt liv, siger Fuglsang.

Socialdemokraten foreslår at kanalisere noget af landbrugsstøtten til landmændene, så de får økonomisk hjælp til omstillingen. Det antyder Kyriakides på pressemødet også som en løsning.

Niels Fuglsang, skal vi som forbrugere vænne os til, at varerne bliver dyrere?

- Det tror jeg ikke nødvendigvis. Jeg tror, at der er masser af måder at gøre det på, så det ikke bliver dyrere. Men vi giver så mange milliarder til landbruget, og der skal vi så målrette de penge, synes jeg, til de landmænd, der gør en indsats for at få burene ud, siger Fuglsang.

Et europæisk paradigmeskift

World Animal Protection Danmark kalder EU-Kommissionens afgørelse for en "historisk sejr" for både dyrevelfærd og borgerdemokrati, og kampagnechef Esben Sloth håber, at en EU-lov vil få betydning for hele verden.

- Det er et paradigmeskift for EU's landbrug, siger han.

Landmændenes internationale interesseorganisation har sagt, at det kommer til at koste for forbrugerne, hvis forslaget bliver til virkelighed. Men herhjemme tager interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer positivt imod forslaget.

Danmark ligger nemlig ifølge sektordirektør for svineproduktion, Christian Fink Hansen, foran en lang række andre EU-medlemslande, når det gælder dyrevelfærd og udfasning af bure i produktionen.

- Man sparker på mange måder en åben dør ind, hvis man ser forslaget i en dansk kontekst, siger han til TV 2.

Må ikke ske på bekostning af pattegrise

Stemmes forslaget igennem i 2023, er implementeringen sat til at begynde i 2027. Indtil da vil der ligge et arbejde i at udvikle metoder, hvorpå så få smågrise som overhovedet muligt dør ved, at soen lægger sig på dem. Et problem, som i dag er årsag til fikseringen af søer, efter de har faret.

- I Danmark er vi allerede langt med løsdrift hos grisene, og det er vores sektors strategi, at alle grise i Danmark skal være løse hele livet. Derfor er det kun dejligt, hvis der nu kommer ens konkurrencevilkår, siger Christian Fink Hansen.

Har I sat et mål for, hvornår den strategi skulle være fuld implementeret?

- Vi havde ikke sat et årstal på, fordi det er forbundet med ganske store omkostninger at gøre det her, siger Christian Fink Hansen og forklarer, at stort set alle farestalde i Danmark skal bygges om for at leve op til en eventuel ny lov.

Er det bedre dyrevelfærd, hvis det resulterer i, at flere smågrise lægges ihjel?

- Det må ikke være sådan, at man forbedrer soens velfærd på bekostning af pattegrisene. De to ting skal gå hånd i hånd, og arbejdet med at blive klogere på den balance fortsætter, siger han.

Der var masser af spørgsmål til den russiske præsident Vladimir Putin om Covid-19 og vacciner, da han onsdag gennemførte sin årlige spørgetime med befolkningen.

Præsidenten besvarede spørgsmål for åben skærm på tv-stationen Rossiya 24, der heldigvis for Putin havde valgt ud i de mange spørgsmål på forhånd.

Der var sendt mere end en million spørgsmål ind fra befolkningen, hvoraf omkring 80 efter planen skulle nå at blive besvaret af præsidenten.

Ifølge TV 2s Ruslands-korrespondent Claus Borg Reinholdt afspejler de mange spørgsmål om corona, at smitten har rigtig godt fat i Rusland i øjeblikket.

Faktisk satte Rusland rekord med 669 registrerede døde netop på dagen for Vladimir Putins pressemøde.

- Antallet af smittede stiger og det gør antallet af døde også. Så det ser ikke godt ud lige nu, siger Claus Borg Reinholdt.

Vil ikke vaccineres

Et af de første emner, som Putin tog fat på i sin spørgetime, var da også problemerne med at få vaccineret den russiske befolkning.

På trods af, at Rusland selv har udviklet fire forskellige vacciner, så er der kun givet omkring 40 millioner vaccinestik til en befolkning på omkring 146 millioner mennesker.

- Problemet er, at befolkningen ikke vil vaccineres. Jeg kender rigtigt mange, der ikke vil have stikket. Nogle siger til mig, at de allerede har været syge og derfor har naturlige antistoffer i blodet. Andre siger, at de ikke tror på vaccinerne, fortæller Claus Borg Reinholdt.

I sine svar talte Vladimir Putin entydigt for, at disse skeptiske borgere skulle overvinde deres frygt og lade sig vaccinere.

- Den eneste måde at stoppe spredningen af denne pandemi er ved hjælp af vaccinationer. Vi har fire vacciner, der er højteknologiske, sikre og effektive. Så jeg håber, at den tøven, som en del af vores befolkningen føler, vil gå over, sagde Putin.

Tvang eller ikke tvang

Flere regioner i Rusland – blandt andet hovedstaden Moskva – har reageret på befolkningens tøven ved at indføre tvungen vaccination for dele af befolkningen. For eksempel har Moskva-regionen lagt en plan for tvangsvaccination, der kræver, at 60 procent af alle ansatte i servicesektoren skal vaccineres indenfor syv uger.

I spørgetimen understregede Putin dog, at han ikke var tilhænger af en tvangsvaccinering af befolkningen.

Ifølge Claus Borg Reinholdt er det en balancegang på et spørgsmål, der har betydning af historiske grunde.

- I det gamle Sovjetunionen havde folk ikke noget valg. I dag har man et frit valg, og Putin lægger vægt på, at man ikke kan vende tilbage til det sovjetrussiske system. Man er nødt til at give indbyggerne et reelt valg. Men når det så er sagt, så er der altså mange regioner, der er begyndt at tvinge folk til at blive vaccineret. Så det er lidt ord mod ord, siger han.

Det danskstiftede konsulenthus Globeteam fortsætter grønne tal på top- og bundlinje. Globeteam, der netop er blevet solgt til norsk kapitalfond, har hævet omsætningen med 14,5 procent og fået 50 nye kunder. "Vi er lykkedes med at gennemføre komplekse projekter hos både eksisterende og nye kunder midt i en global pandemi," lyder det fra direktør Claus Moldow.

Færdigvaccinerede mod coronavirus er immune i mindst 12 måneder.

Det vurderer Sundhedsstyrelsen på baggrund af nye studier, som viser, at man har immunitet i mindst et år, efter at man har været syg med covid-19.

Studierne peger desuden på, at immuniteten efter vaccination er endnu bedre end efter overstået sygdom.

- Vores nye vurdering er derfor, at effekten af vaccination er 12 måneder, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg i en pressemeddelelse.

Udskyder behov for revaccination

Tidligere vurderede Sundhedsstyrelsen, at infektion med coronavirus og vaccination gav immunitet i mindst otte måneder.

Den nye vurdering betyder, at det ikke er relevant med en generel revaccinationsindsats før tidligst ved årsskiftet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Sundhedsstyrelsen vil dog løbende vurdere, om der er behov for en revaccinationsindsats af særlige grupper.

Meget optimistiske

Den første vaccinerede dansker fik sit første stik 27. december 2020.

- Vi følger nøje med i, hvad der sker i udviklingen i epidemien i ind- og udland, og særligt om der opstår tegn på, at immuniteten mod covid-19 bliver mindre. Men ud fra de nuværende studier er vi meget optimistiske vedrørende tidspunktet for revaccination, siger Bolette Søborg.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at coronapassets gyldighed forlænges, så det gælder fra 14 dage efter første vaccination og 12 måneder frem, hvis man også får andet stik. Det fremgår af et notat, styrelsen har udarbejdet.

Der har været travlt i landets fem regioner onsdag morgen.

Efter sundhedsminister Magnus Heunickes (S) udmelding om at Danmark har købt 1,17 millioner Pfizer-doser fra Rumænien, er alt nu sat ind for at få vaccinekabalen til at gå op og tempoet skruet i vejret.

Nogle steder skal man vaccinere dobbelt så mange som planlagt, mens det i dele af landet kan det betyde ekstra ansættelser og inddraget sommerferie.

Det bliver en stor og besværlig opgave

Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark

Sommervagtplanerne er nemlig lagt ud fra en lavere forventning til leverancerne, siger Danske Regioner til TV 2. Derfor arbejder de enkelte regioner lige nu på at opskalere:

- En af de store udfordringer er, at mange af dem, der har vaccineret hele foråret, helt forståeligt har planlagt ferie, og derfor er fokus lige nu på bemandingen over sommeren, herunder rekruttering og oplæring af nye medarbejdere, oplyser Danske Regioner i et skriftligt svar:

- Vi skal nok få opgaven løst, men regionerne skal have planlægningen helt på plads, før vi kan give en mere præcis melding (om fordelingen, red.).

Få overblikket over den foreløbige status og kapacitet i de enkelte regioner herunder.

Region Nordjylland

I det nordjyske vaccineres der lige nu omtrent 7000 personer om dagen. Et antal, der efter købet af de rumænske Pfizer-vacciner gerne skal op på regionens makskapacitet på 10.000.

- Det er en stor mundfuld og en udfordring, siger Anders Cinicola, chefkonsulent i regionens sundhedsplanlægning.

Han er overbevist om, at det nok skal lykkes. Men det vil betyde, at der skal kaldes ekstra personale ind, hvilket kan blive svært, siger han, fordi folk er på vej på sommerferie.

Målet er, at regionen i løbet af halvanden uges tid vil være oppe på at kunne vaccinere de 10.000 om dagen.

Region Midtjylland

Hos Region Midtjylland bliver man "virkelig udfordret" af de ekstra vacciner, lyder det fra koncerndirektør Ole Thomsen. Han fortæller til DR, at den midtjyske region netop har skruet kapaciteten op til 100.000 ugentlige vaccinationer om ugen. Så endnu en opskalering vil kunne mærkes.

- Måske skal vi også frigøre medarbejdere på hospitalerne. Og de er i forvejen pressede på grund af sommerferie og sygeplejerskestrejken, siger Ole Thomsen.

- At komme om på 150.000 vil presse os helt vildt.

Region Sjælland

Region Sjællands seks vaccinationscentre har den seneste uge vaccineret 8.400 borgere om dagen, men det tal skal op på mellem 10.500 og 14.500 resten af juli. 3000 af stikkene er med rumænske doser.

- Vi er overbeviste om, at vi kan løfte opgaven, men lige nu er der en del logistik og rugbrødsarbejde, der skal falde på plads, siger Anne Dahlhoff, der er funktionschef i Region Sjælland.

Blandt andet undersøger regionen, om personale, der lige nu arbejder som podere, kan indgå i vaccinationsindsatsen.

Region Syddanmark

I det sydlige kan nyheden om de 1,1 millioner ekstra vacciner få stor betydning for sundhedspersonalets ferieplaner. Nogle vil blive bedt om at flytte deres ferie eller komme ind nogle ekstra dage, siger koncerndirektør Kurt Espersen til TV 2.

Regionen havde henover sommerferien planlagt med at vaccinere omtrent 10.000 borgere om dagen, men skal nu op på det dobbelte.

- Det bliver en stor og besværlig opgave, siger koncerndirektøren og tilføjer, at det kan resultere i nye rekrutteringer:

- At få inddraget ferie er aldrig nemt, men jeg håber, at vi kan finde de mennesker, der skal til, så alle har fået første stik, når vi går ud af uge 29.

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden kalder det en "rigtig god nyhed", at der kommer flere vacciner over grænsen.

- Vi er forberedt og klar til at vaccinere 25.000 om dagen i Region Hovedstaden. Det betyder, at vi har en planlagt overkapacitet på godt 200.000 vaccinationer i juli, siger formand for Region Hovedstadens Vaccine-taskforce og vicedirektør på Nordsjællands Hospital Jonas Egebart.

Han forventer, at de 200.000 ugentlige vaccinationer vil dække over Regionens andel af de rumænske Pfizer-vacciner.

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at de forventer, at der kommer en opdateret vaccinationskalender torsdag.

Det seneste døgn er 340 personer registreret smittet med coronavirus i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte falder med 7 til 55, mens der ikke er registreret nogen dødsfald det seneste døgn.

Smittetallet har ikke været over 300 de seneste 13 dage, og dagens smittetal er dermed det højeste i to uger.

Det seneste døgn er der foretaget 78.728 PCR-tests. Med de 340 smittede giver det en positivprocent på 0,43.

Antallet af indlagte er det laveste siden september.

Vacciner på vej fra Rumænien

Det seneste døgn har også budt på en god nyhed for den danske vaccinationskalender. Danmark køber nemlig over 1,1 million vacciner fra Rumænien, som ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke betyder, at kalenderen fremrykkes flere uger.

Første fly letter torsdag morgen.

I alt 3.311.390 danskere har fået første stik, mens 1.926.335 er fuldt vaccineret.

Se flere vaccinetal i stort overblik her.