Vaccinekalenderen står over for en justering.

Det er konklusionen, efter at Danmark tirsdag har indgået aftale om indkøb af 1,17 millioner Pfizer-vacciner fra Rumænien.

Ifølge sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er det især den yngre gruppe, som vil opleve at blive vaccineret hurtigere.

Ifølge Sundhedsministeren bliver vaccinationskalenderen rykket mellem to til tre uger.

- De 30-34-årige vil blive inviteret til vaccination i denne uge og næste uge, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Kalenderen vil rykkes "et par uger"

Ministeren vurderer, at tilgangen er mere end en million vacciner nu vil rykke kalenderen "et par uger".

Ifølge den senest offentliggjorte vaccinationskalender stod aldersgruppen fra 30-34 år til at påbegynde deres del af vaccinerne allerede fra begyndelsen af juli.

Den plan var baseret på Sundhedsstyrelsens seneste estimat over tilgangen af vacciner.

Sundhedsstyrelsen har senest opdateret sin vaccinationskalender 1. juni. I den står sidste målgruppe, de 30-34-årige, til at skulle modtage første stik i uge 33 og andet stik i uge 36.

Ny kalender på vej

Derfor kan vaccinerne fra Rumænien enten betyde, at flere i gruppen 30-34 år nu bliver hurtigere vaccineret. Eller at slutdatoen for de sidst vaccinerede ændrer sig, når den nuværende plan for udrulningen er justeret, hvis man skal tage ministerens ord for pålydende.

- Der vil nu blive udarbejdet en helt ny vaccinationskalender, der bliver offentliggjort en af de kommende dage, siger Magnus Heunicke, der gennem længere tid har sonderet mulighederne for at købe overskydende vacciner.

Det blev fra Rumænien, som har lav vaccinetilslutning og derfor masser af doser i overskud.

- Vi har haft dansker eksperter i noget tid i Rumænien for at tjekke op på de her vacciner. Rumænerne står i en situation, hvor de ikke kunne bruge vaccinerne, så de skulle af med dem. Vi kunne virkelig godt bruge dem, derfor tager vi nu action på det og får fragtet dem til Danmark indenfor få dage, siger Heunicke.

Vacciner kommer i denne uge

Statens Serum Institut, der står for købet og logistikken med vaccinerne, forventer, at de første vacciner kan komme til Danmark i denne uge.

Vaccinerne er ifølge TV 2s oplysninger blevet solgt til indkøbsprisen.

Næsten 3,3 millioner danskere er påbegyndt vaccination. 32 procent af befolkningen er fuldt vaccineret.

Fremkomsten af den smitsomme Delta-variant gør det vigtigt, at så stor en del af befolkningen som muligt er vaccineret.

Det siger Troels Lillebæk, afdelingschef i Statens Serum Institut.

- I og med at alle i risikogrupperne er vaccineret, og vi hastigt bevæger os nedad, så hvis vi ser øget smitte, er det i den yngre befolkning, som ikke bliver alvorligt syge, siger Lillebæk til TV 2.

Sidste uge udgjorde Delta-varianten mere end 20,4 procent af de registrerede corona-tilfælde. Til gengæld er antallet af smittede danskere 29. juni på 243 nye tilfælde med 62, hvilket er det laveste siden 19. september.

Fødevarestyrelsens laboratorie har færdiganalyseret i alt fire prøver af græs fra Korsør Nor.

Græsset viser sig at have stærkt forhøjede grænseværdier af stoffet PFOS.

Dermed bekræfter undersøgelsen også en mistanke om, at kød fra kalve på det naturskønne område i det østlige Sjælland, efter alt at dømme er kontamineret på grund af forurening i området.

- Vi kan konstatere, at kalvene med stor sandsynlighed både har fået PFOS via vand fra vandløbet og via græsset. Der bør derfor ikke afgræsses på arealet fremadrettet, skriver Fødevarestyrelsen i en mail til TV 2.

Børn med forhøjede kolesterol- og nyretal

PFOS øger blandt andet risikoen for kræft, hormonforstyrrelser, lavere fødselsvægt og kan give et dårligere immunforsvar. Stoffet har været stort set forbudt i EU siden 2006 og er kategoriseret som et "prioriteret farligt stof".

En række borgere, herunder ti børn, i Korsør Kommune har forhøjede kolesterol- og nyretal.

I alt 187 er blevet testet ved hjælp af blodprøver og afventer svar. To gravide, som er i risikogruppen, har fået et nedslående svar.

Det fortæller Kenneth Nielsen, der er formand for den lokale Kogræsser- og Naturplejeforening, hvis kalve har gået på området med det forurenede græs.

- Min datter var højgravid og fået konstateret forhøjede værdier. Hun er blevet frarådet amning og har valgt ikke at gøre det efter sin fødsel for nylig, fortæller Kenneth Nielsen til TV 2.

Forurening stiger voldsomt nær afløbsrende

Han er "ikke overrasket" over, at der er bekræftet store mængder PFOS i græsserne fra Korsør Nor og kødet fra de kalve, som har gået der.

- Vi forventede, at tallene i undersøgelsen ville pege i den retning. Kvæget har jo gået i området, men det er også tydeligt, at forureningen stiger voldsomt, jo nærmere man kommer afløbsrenden med vand, siger Kenneth Nielsen.

Forekomsten af PFOS kommer fra et afløb på en tidligere brandskole i området.

Frem til omkring år 2008 blev der i årtier anvendt skum til brandøvelser, som indeholdt PFOS.

Mængden af PFOS er så stor, at borgerne bør blive undersøgt, lød det allerede i marts måned fra professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean.

Ifølge Fødevarestyrelsens analyse overskrides grænseværdien for PFOS i slagtekvæget i en sådan grad, at "der er en væsentlig sundhedsmæssig risiko ved at spise det pågældende kød".

Vil sagsøge kommunen

Kenneth Nielsen siger til Jyllands-Posten, at man vil vil sagsøge kommunen, så snart man har et samlet overblik over borgernes PFOS-tal.

- For os handler det først og fremmest om at få placeret et ansvar. I første omgang vil vi lave et søgsmål mod kommunen, sagde Kenneth Nielsen søndag til Jyllands-Posten.

Det er kommunen, der har stillet jord til rådighed for Kogræsser- og Naturplejeforeningen, men spørgsmålet er, om den har ansvarspligt.

- Det kommer til at bero enormt meget på, hvad kommunen vidste og hvornår, siger professor med speciale i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh til avisen.

Både i USA og i Sverige har der været sager om borgere, der er blevet forgiftet med fluorstoffer, men sagen fra Korsør er den første af sin art i Danmark.

Når Danmark køber en million doser Pfizer-vacciner fra Rumænien, så bør der være en hjælpende hånd til Rumænien i den anden ende, lyder det fra en professor i Global Sundhed.

Ifølge Sundhedsminister Magnus Heunicke, så sælger Rumænien vaccinerne til Danmark, da landet ikke selv kan nå at få dem brugt.

I den nuværende situation kan det være fornuftigt for begge lande at indgå en handel, vurderer professor i Global Sundhed på Københavns Universitet Flemming Konradsen.

- Det giver mening at sørge for, at de bliver brugt, fremfor at de står på et lager. Men der er ingen tvivl om, at Rumænien får brug for dem på et senere tidspunkt, lyder det fra Flemming Konradsen.

Derfor burde vi give Rumænien mulighed for at købe doser tilbage til efteråret som tak.

- Det vil klæde Danmark, hvis man har doser klar til Rumænien på et senere tidspunkt. For de får brug for det, siger professoren og refererer til, at Rumænien er dårligt rustet til en ny smittebølge i efteråret.

Skepsis og dårlig infrastruktur sætter Rumænien i stå

Da Rumænien i første omgang begyndte udrulningen af landets vaccinationsprogram var det med lange køer. Men siden er udrulningen gået i stå med flere årsagsgrunde, forklarer professor i Global Sundhed på Københavns Universitet Flemming Konradsen.

- Rumæniens situation er ret interessant, fordi det startede så godt, men nu har ramt muren, mens vi andre kører videre, siger han til TV 2.

Rumænien er i øjeblikket blandt de lande med den laveste vaccinationstilslutning i EU. I øjeblikket er godt 25 procent af den rumænske befolkning vaccineret med mindst ét stik. Til sammenligning ligger gennemsnittet af EU-landenes tilslutning på godt 50 procent. Dog er mere end 20 procent færdigvaccineret.

- Det er et land med en udpræget vaccineskepsis. Samtidig er de udfordret af en dårlig infrastruktur, mens store dele af befolkningen bor på landet.

Rumænere skal ligesom herhjemme bruge internettet til at tilmelde sig vaccinationer, men er blandt de lande med lavest internettilslutning. Samtidig er Rumænien blandt de EU-lande, hvor den største del af befolkningen lever i landområder, lyder det fra Flemming Konradsen som en delforklaring.

- Hvis mange borgere skal to timer med offentlig transport eller mere for at blive vaccineret, giver det måske god mening bare at lade være for mange, siger Flemming Konradsen.

Vil stille spørgsmål til ministeren

Sundhedsordførerne for Folketingets partier blev tirsdag orienteret om i en mail fra Sundhedsministeriet om den forestående handel.

- Efter aftale med sundhedsministeren orienteres I hermed om, at Danmark forventes at indgå en købsaftale om covid-vacciner med Rumænien. Købet vil bestå af en væsentlig mængde covid-vacciner fra Pfizer, som vil kunne indgå i det generelle vaccinationsprogram i Danmark, står der i mailen, som TV 2 er i besiddelse af.

Og hos Enhedslisten kan man godt se mening i indkøbet, hvis ikke rumænerne når at bruge alle doserne. Men ligesom Flemming Konradsen foreslår det, ser partiets sundhedsordfører, Peder Hvelplund, gerne, at man hjælper Rumænien i den anden ende. Derfor vil han nu spørge sundhedsministeren til de nærmere detaljer i aftalen.

- Hvad kan vi gøre for at hjælpe i Rumænien? Har man gjort en indsats for at støtte den rumænske indsats, og kan vaccinerne gøre mere gavn andre steder? Det er nogle af de ting, vi gerne vil vide, siger Peder Hvelplund til TV 2.

Rammer alle, hvis Rumænien ikke er vaccineret

Rumænien er EU's næstfattigste medlemsland mål på BNP per indbygger. Store dele af landets økonomi er bygget om migrerende arbejdskraft, hvor rumænere arbejder i andre EU-lande og sender penge hjem.

Og netop fordi så mange rumænere tager arbejde i andre EU-lande, deriblandt Danmark, så bliver det vigtigt at hjælpe Rumænien for at have epidemikontrol i Europa, siger Flemming Konradsen.

- Med de varianter der breder sig, så kan mobiliteten fra rumænske landbrugsarbejdere og andre arbejdstagere potentielt bringe nye varianter ind fra Rumænien.

Derfor er Danmark sammen med resten af EU nødt til at gøre mere for at støtte de fattigste lande med it-infrastruktur og planlægning, der kan hjælpe distributionen, så de rigeste lande ikke strander med ubrugte vacciner.

- Vi kan på tværs af verden se vaccinelagre blive opbygget, men det er et sygdomstegn, som vi skal undgå. Vacciner skal så vidt som muligt direkte fra fabrikker og ind i kanyler, siger Flemming Konradsen.

Mens mange af os tæller ned til landsholdets kamp i Baku lørdag, drejer klodens nyhedshjul stille rundt.

Sommer er lig agurketid, men det er også lyden af studentervogne, der spreder liv, larm og glade dage i gaderne for langt de fleste.

Har du husket at vinke igen til en student i dag?

Coronavacciners effekt kan muligvis holde længere end ventet, viser studie

Hvor længe kan en vaccine have en effekt, inden man skal have en ny dosis?

Det spørgsmål stiller forskerne sig stadig. Men noget kunne tyde på, at effekten af vacciner fra Moderna og Pfizer holder længere end hidtil antaget.

Det skriver New York Times med henvisning til et nyt studie fra Washington University, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Ifølge de nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan færdigvaccinerede betragte sig selv som immune i mindst otte måneder. Men det nye studie viser, at effekten måske kan vare i flere år.

Undersøgelsen baserer sig på kun 14 personer, men trods det lave statistiske grundlag, glæder professor Lars Østergaard fra Aarhus Universitet sig over resultatet.

Han siger til Ritzau, at kroppen formentlig er i stand til selv at danne antistoffer og "huske" vaccinernes effekt.

Studentervogne angrebet med æg – måtte flygte ud af boligområde

Flere studentervogne er de seneste dage blevet angrebet med æg i Københavns gader og på den københavnske vestegn.

I en af dem sad Sofus Silberbrandt, der fredag blev student fra Falkonergårdens Gymnasium og kørte rundt på Frederiksberg i København.

Her blev de angrebet med æg, og klassen fra Falkonergården er ikke alene. Også i Værebroparken i Bagsværd er studentervogne blevet overdænget med æg for ganske nylig.

De seneste somre har historier som denne fundet vej til spalterne, så snart studenterne springer ud.

Hen over weekenden har Københavns Vestegns Politi fået syv anmeldelser, men problemet er formentligt langt større, og politiet opfordrer studenterne til at anmelde episoderne.

Og æggekasterne? De skal først og fremmest lære at glæde sig på andres vegne. Eller bare lade være at spolere den gode stemning.

Medier får nej til at sende direkte fra rigsretssagen mod Støjberg

Det bliver ikke muligt for de danske medier at transmittere direkte fra rigsretssagen mod Inger Støjberg, når den for alvor går i gang til september.

Beslutningen er taget af Rigsretten, der tirsdag har offentliggjort den på sin hjemmeside.

Der vil kun blive tilladt optagelser fra fem minutter før retshandlingens begyndelse, og til retten er sat. Selve domsafsigelsen vil dog også blive transmitteret.

En række medier har ellers ønsket, at der skal transmitteres direkte med kamera fra den historiske sag.

Herunder også TV 2 hvor nyhedschef Jakob Kwon ærgrer sig over Rigsrettens beslutning.

Også Inger Støjberg har ønsket fuld mediedækning under processen.

35-årig kvinde dræbt i ulykke med togpåkørsel

Tirsdag formiddag rykkede Midt- og Vestjyllands Politi ud til en togulykke sydvest for Silkeborg, hvor en personbil blev påkørt.

En 35-årig kvinde i personbilen blev dræbt på stedet. Kvinden er fra Silkeborgområdet, og de pårørende er underrettet. Der var ikke andre personer i bilen, oplyser politiet.

Politiet har ikke nærmere oplysninger om, hvordan ulykken er sket.

Havarikommissionen og politiets bilinspektør er tilkaldt.

Jernbaneoverskæringen er ubevogtet, men der er opsat blinklys for at advare bilisterne om tog.

Græsk politi finder milliondyrt Picasso-maleri efter ni år

Et maleri af den spanske kunster Pablo Picasso, som blev stjålet for ni år siden, er blevet fundet nær den græske hovedstad, Athen.

Et andet maleri af den hollandske maler Piet Mondrian er også blevet fundet, oplyser græsk politi.

Begge malerier blev stjålet fra Grækenlands nationalgalleri under et nøje planlagt kup i 2012.

Picasso donerede personligt maleriet fra 1939 med titlen 'Kvindehoved' til Grækenland for at belønne modstanden over for Nazityskland under Anden Verdenskrig.

Maleriet vurderes at være omkring 16,5 millioner euro værd. Det svarer til cirka 122,7 millioner kroner.

***

Danmark har lavet en aftale med Rumænien om køb af over 1,1 million doser af Pfizer-vaccinen.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse tirsdag aften til TV 2.

Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at flere danskere nå hurtigere kan få vaccinen i nær fremtid.

- Det betyder at flere danskere nu hurtigere kan blive vaccineret. Hvis alt går vel, forventer vi, at de første doser vil være i Danmark allerede i denne uge – ellers i næste uge.

Den endelige planlægning af pakning og transport af vaccinerne foregår stadig.

Men Statens Serum Institut, der har ansvaret for køb og logistik, venter, at de første vacciner kan komme til Danmark allerede i denne uge.

Nyjusteret vaccinationskalender på vej

Vaccinationskalenderen er skredet adskillige gange fra oprindeligt at have en slutdato sidst i juni til den seneste, hvor de sidste danskere i målgrupperne først er færdige et stykke inde i september.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) kommenterer nyheden på Twitter og bekræfter, at en nyjusteret vaccinationskalender er på vej.

- Så har vi underskriften i hus: Danmark køber 1,17 million Pfizer-BioNTech-vacciner af gode samarbejdspartnere i Rumænien, der ikke kan nå at bruge dem selv. Vi fragter dem til DK med fly hurtigst muligt. Ny vaccinationskalender på vej!

Lav vaccinationstilslutning i Rumænien

Årsagen til, at det har været muligt at overtage vaccinerne fra Rumænien, er en lav vaccinationstilslutning i landet, forklarer ministeriet.

Statens Serum Institut, der står for købet og logistikken med vaccinerne, forventer, at de første vacciner kan komme til Danmark i denne uge.

Sundhedsstyrelsen vil som følge af de ekstra vacciner opdatere sin kalender for vaccinationer i positiv retning.

Vaccinerne er ifølge TV 2s oplysninger blevet solgt til købsprisen.

Næsten 3,3 millioner danskere er påbegyndt vaccination. 32 procent af befolkningen er fuldt vaccineret.

Strømmen af vaccinenyheder kan godt være lidt nedslående læsning, når virusvarianter, forsinkelser og bivirkninger stjæler billedet.

Men der er også gode meldinger fra vaccinefronten - og mandag kom ikke bare ét, men hele tre studier, der alle tre peger i den samme retning:

Mod det, der ligger på den anden side af pandemien.

1) Veltrænet immunrespons

Hvad viser studiet?

Et lille, men lovende, studie fra Washington University publiceret i Nature, har fulgt 14 personer, som har fået en af mRNA-vaccinerne. 15 uger efter første stik fandt forskerne stadig immunceller, som udviklede sig. Og det er længere, end man først havde regnet med.

Forskerholdet har før dokumenteret, at der hos tidligere covid-19-smittede lå immunceller i ro i knoglemarven mindst otte måneder efter infektionen. De såkaldte B-celler kan genkende og bekæmpe virussen, og man ved, at de kan blive ved med at modnes i mindst et år efter smitte.

Så selvom virussen over tid udvikler sig til nye varianter, bliver vores B-celler også trænet hen ad vejen.

- Det er et godt tegn på, hvordan vores immunitet vil være for den her vaccine, lyder det fra lederen af forskningsprojektet, som håber på, at immuniteten kan vare år.

Hvad betyder det?

Ifølge de nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan færdigvaccinerede betragte sig selv som immune i mindst otte måneder.

Men hvis virussens egenskaber forbliver nogenlunde som nu, er studiet en indikator på, at raske, mRNA-vaccinerede personer i fremtiden ikke vil have behov for booster-skud med vaccinen. Sådan lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Det vil nok være en overfortolkning at konkludere, at det her studie viser livslang immunitet for alle, men det giver et håb om en lang immunitet, så vi ikke skal revaccinere alle lige med det første, siger han.

2) Stærkt vaccinemix

Hvad viser studiet?

Forskere fra Oxford Universitet har fulgt en gruppe personer siden februar og fundet frem til, at de, der har fået et mix af AstraZeneca eller Pfizer, producerer et højt antal beskyttende antistoffer og immunceller.

Når AstraZeneca-dosen blev givet før et stik med Pfizer, producerede immunforsvaret et niveau af antistoffer, der var næsten ti gange højere end blandt folk, der har fået to gange AstraZeneca. I den omvendte rækkefølge lå niveauet cirka fem gange højere end ved to AstraZeneca-stik.

Uanset rækkefølgen var antistof-responsen højere for personer, der fik et vaccinemix, end for dem, der fik to doser AstraZeneca - selvom det stadig er en anelse lavere end for folk, der har fået to Pfizer-stik.

Der skal tages højde for, at studiet er lavet med et fireugers-interval, hvilket er kortere end det mellemrum, de fleste lande har rullet vaccinerne ud med. Det er heller ikke klart præcis hvorfor, at de blandede doser beskytter bedre end to AstraZeneca-stik. Men Jan Pravsgaard Christensen har et bud.

- Det kan være mRNA-vaccinernes effekt, der smitter af, siger han.

Hvad betyder det?

Har man de danske briller på, er der cirka 150.000 personer, for hvem studiets resultater er "væsentlig viden", mener Jan Pravsgaard Christensen. Det er dem, der fik et stik med AstraZenecas vaccine, før den blev taget ud af det brede danske vaccinationsprogram. Størstedelen har fået anden dosis i form af en mRNA-vaccine.

- Hvis det her holder, er de jo ganske godt beskyttet nu, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han spår, at undersøgelserne af de blandede vacciner kan få endnu større betydning udenfor Danmarks grænser, for der har man i højere grad brugt AstraZeneca og Johnson & Johnsons vacciner. For hvis beskyttelsen er god på trods af forskellige typer vacciner, giver det en større handlefrihed.

I Storbritannien overvejer myndighederne lige nu muligheden for at kombinere vaccinetyperne hen over efteråret, og i flere lavindkomstlande kan det på sigt bane vejen for at vaccinere anden runde med en mRNA-vaccine. Det vil også kunne gavne mere vaccinedækkede lande som Danmark, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Hvis det kan give en robusthed, vil det være en fordel for alle, fordi risikoen for vaccinesvækkende varianter bliver mindre.

3) Tre doser ser ud til at beskytte

Hvad viser studiet?

Britiske forskere fra Oxford Universitet har fulgt 90 personer, som fik en tredje dosis AstraZeneca cirka 30 uger efter deres andet stik. Og resultatet er opløftende: Niveauet af antistoffer lå højere end det gjorde efter andet stik.

Studiet, der endnu ikke er bedømt af fagfæller, viser også, at mellemrummet mellem første og andet stik godt kan forlænges helt op til ti måneder, uden antistofniveauet falder.

Hvad betyder det?

Lige nu er et af de helt store vaccinespørgsmål, hvor længe immuniteten varer. Men hvis den falmer over tid, er det nye studie et pejlemærke på, at man succesfuldt vil kunne gentage vaccination flere gange.

Et tredje stik kan også vise sig at blive en fordel, hvis der opstår en vaccinesvækkende eller værre variant.

- Det her er et opløftende tegn på, at man vil kunne booste folk, så de kan holdes beskyttet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Muligheden for en tredje runde AstraZeneca er især vigtig i et globalt perspektiv - den britiske vaccine er rullet ud i 80 lande og en bærende del af Covax-programmet, der sørger for vacciner til verdens fattigste.