Alex Vanopslagh har kun været med i toppolitik i to år, men han har allerede haft overvejelser om at stoppe.

Det fortæller Liberal Alliances leder i et interview med TV 2s Søren Lippert, efter at han torsdag eftermiddag har holdt tale ved Folkemødet på Bornholm.

Baggrunden for hans overvejelser er den sygemelding med stress, som han meldte ud i januar, og som i april sendte ham på deltid.

- Jeg har frygtet, at jeg ikke kunne holde til det, og at jeg måtte give op, siger Alex Vanopslagh og fortsætter:

- Jeg har aldrig haft lyst til at give op, men frygten sad i mig. Både op til jeg var sygemeldt, men også mens jeg var sygemeldt. Jeg frygtede, at jeg ikke kunne komme tilbage.

Vil passe på sig selv

Alex Vanopslagh blev som bare 27-årig leder af Liberal Alliance, da han i juni 2019 tog over for Anders Samuelsen efter et katastrofalt folketingsvalg, hvor partiet kun lige klarede sig over spærregrænsen.

Presset for at genrejse partiet var med til at give Alex Vanopslagh stress, forklarer han.

Det, der har været svært for mig stressmæssigt, har været partilederrollen

Alex Vanopslagh

Men selvom partiet stadig ligger lavt i meningsmålingerne, og der er langt til tidligere tiders storhed, går det fremad med partilederens helbred.

- Jeg har det bedre. Jeg er jo i en form for genoptræning nu. Jeg ved ikke, hvor mange du kender, der har været ramt af stress. Men det er jo ikke noget, der går over i løbet af 14 dage, siger Alex Vanopslagh henvendt til TV 2s Søren Lippert.

- Man skal langsomt tilbage, og jeg kan godt mærke, at jeg ikke helt er i topform endnu. Men jeg kan sidde her og have en god snak med dig og holde en tale. Så helt skidt er det ikke. Men jeg ved også, at jeg skal passe på mig selv. Jeg skal holde mange år frem.

Debat om politikernes sommerferie

I den seneste tid er debatten om folketingspolitikernes arbejdsforhold blusset op igen.

Liberal Alliances tidligere folketingsmedlem Joachim B. Olsen, der i dag er politisk kommentator på Ekstra Bladet, har antændt samtalen ved at problematisere, at politikerne har "tre måneders sommerferie".

Det er faldet flere nuværende folketingsmedlemmer for brystet. For selvom der godt nok ikke er møder og afstemninger i folketingssalen mellem juni og oktober, mener mange politikere, at det er misvisende at tale om ferie, fordi der blandt andet fortsat er politiske forhandlinger.

Alex Vanopslagh siger, at han betragter Joachim B. Olsens udmelding som en provokation. Men han tilføjer dog, at folketingssalen ifølge ham godt kan være åben i længere tid, så arbejdet bliver fordelt mere ligeligt ud over året.

Svært at være partileder

Det er dog ikke selve folketingsarbejdet, der har slået Alex Vanopslagh ud, lyder det.

- Det, der har været svært for mig stressmæssigt, har været partilederrollen, siger Liberal Alliances leder.

Han forklarer, at han har haft vanskeligt ved at finde ud af, om han lever op til forventningerne som partileder.

- Hvis du er murer, ved du, hvornår huset er bygget færdigt. Og der tror jeg, at politik er anderledes. Det er en af mange brancher, hvor det kan være svært at vide, om man gør det godt nok, og om man har realiseret sig selv.

Eksperterne har kigget på to faktorer i forbindelse med beslutningen om, at børn i alderen 12-15 år nu også skal tilbydes coronavaccine.

Det fortæller professor ved Københavns Universitet og forsker i vaccinedesign og vaccinedistribution, Camilla Foged, som har været med til at rådgive Sundhedsstyrelsen omkring vaccination af børn i aldersgruppen.

Hvilken gavn det enkelte barn har af vaccinen, og den samlede smittekontrol i samfundet.

- Specielt her til efteråret, hvor vi har udsigt til den her delta-varianten overtager. Og den er svær at kontrollere, siger hun til TV 2.

Svært at opnå flokimmunitet

Uden vaccination af de 12-15-årige vil det dog være meget svært at opnå flokimmunitet med udsigt til den smitsomme delta-variant.

Camilla Foged understreger, at vaccinen skal være ekstra sikker, hvis den skal give til børn, som generelt ikke har den store risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19.

- Det er dilemmaet i beslutningen. Derfor skal risikoen ved vaccinen være tilsvarende lav, understreger hun.

De 12-15-årige bliver en ny målgruppe 11 i vaccinationsplanen. Der er cirka 250.000 af dem, og årgang 2005 bliver inviteret først. Her er en del af dem allerede vaccineret, fordi de er fyldt 16.

Venter datagrundlag fra amerikanske børn

Klokken 12 afholdt Sundhedsstyrelsen et pressemøde med beslutningen om, at coronavaccinen nu skal tilbydes 12-15-årige.

På pressemødet orienterede direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Klaus Birkelund Johansen om beslutningen.

De vacciner, Danmark har taget i brug, er ”tordnende” effektive til børn i alderen 12-15 år, lød det fra Søren Brostrøm på pressemødet.

Vaccinerne vurderes også at være sikre, men Sundhedsstyrelsen dog endnu ikke et fuldstændigt datagrundlag, hvilket Sundhedsstyrelsen dog venter at få hen over sommeren.

Det skyldes, at andre lande - særligt USA - er i gang med at vaccinere børn i den alder.

Heftigt diskuteret

Baggrunden for beslutningen er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) 28. maj godkendte vaccinen til børn fra 12 år og opefter. Hidtil har vaccinen kun været godkendt til brug fra 16 år og op i EU.

Lige siden EMA godkendte og anbefalede vaccinen til 12-15-årige, er det blevet diskuteret heftigt herhjemme, om Danmark skal følge trop.

Flere eksperter mener, at vi bryder en forsigtigt dansk vaccinetradition, hvis vi vælger at tilbyde vaccinen til flere af de yngste.

Vacciner tilbydes nemlig primært, når de er til fordel for den vaccinerede selv, men da børn generelt ikke bliver alvorligt syge af coronavirus, vil det primære formål være at mindske smittespredningen for at beskytte ældre og sårbare.

Sundhedsstyrelsen har besluttet, at de 12-15-årige skal tilbydes vaccine mod coronavirus.

Det oplyser direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde torsdag.

- Når vi kigger dokumentationen fra EMA igennem, er vi overbeviste. Vaccinen er meget sikker og tordnende effektiv til børn over 12, siger han.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkendte 28. maj Pfizer-vaccinen til børn fra 12 år og opefter. Hidtil har vaccinen kun været godkendt til brug fra 16 år og op i EU.

Søren Brostrøm oplyser, at vaccination af børn over 12 år ikke overvejende er for deres egen skyld, men for at sikre epidemikontrol i Danmark.

- Den primære grund til at vaccinere de 12-15-årige er, at vi på den måde sikrer kontrol med smitten, siger Søren Brostrøm.

Mangler mere dokumentation

Planen er, at de 12-15-årige skal vaccineres som gruppe 11 til september, når alle danskere over 16 år er færdigvaccineret.

På det tidspunkt vil der forelægge endnu mere dokumentation for sikkerheden for at vaccinere børn, og det er nødvendigt, fortæller Søren Brostrøm.

- Vi vil gerne have lidt mere data, og det forventer vi at få hen over sommeren. siger Søren Brostrøm.

Det skyldes, at andre lande – eksempelvis USA – er i gang med at vaccinere børn i den alder.

Klaus Birkelund Johansen, som er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) og overlæge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital, oplyser på pressemødet, at han er tryg ved vaccinen, men han havde håbet på mere dokumentation, inden Sundhedsstyrelsen meldte ud, at børn skal tilbydes vaccine.

- Jeg havde håbet, at man havde ventet med at træffe beslutningen, til man vidste mere om sikkerheden. Det, synes jeg, ville være en mere naturlig rækkefølge, siger han.

Afviser brud på forsigtighedsprincipper

Søren Brostrøm afviser, at Sundhedsstyrelsen bryder med forsigtighedsprincipper ved at anbefale vaccination af børn.

- Det er ikke første gang, at andre hensyn end alene hensynet til det vaccinerede barn spiller ind, siger han.

Andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet har også et bredere hensyn, tilføjer Søren Brostrøm og nævner HPV-vaccinen til 12-årige drenge.

Han fremhæver også, at vi i Danmark vaccinerer børn for røde hunde, selvom de ikke er i særlig stor risiko.

- Der er altså også et solidaritetselement i børnevaccinationsprogrammet, siger Søren Brostrøm.

Frivillighed er afgørende

Søren Brostrøm understreger, at det bliver fuldstændigt frivilligt for de 12-15-årige, om de vil vaccineres.

Samtidig fortæller han, at Sundhedsstyrelsen vil informere både børn og forældre grundigt om tilbuddet.

For Klaus Birkelund Johansen er det helt afgørende, at der lægges vægt på frivilligheden, og at der ingen konsekvenser bliver for de børn, som ender med ikke at blive vaccineret.

Selv vil han anbefale forældre, at de afventer mere dokumentation, inden de lader deres børn vaccinere.

Søren Brostrøm understreger, at hvis Sundhedsmyndighederne får ny viden i løbet af sommeren, er man klar til at ændre indstilling.

Coronakrisen bliver ved med at holde et fast tag i det danske erhvervsliv.

Selvom genåbninger skrider frem med hastige skridt, venter der en milliardstor regning til de virksomheder, som har lånt penge af statskassen til at klare sig gennem nedlukningen.

Det skriver Finans.

Helt præcis drejer det sig om en samlet gæld på 28,9 milliarder kroner, viser tal fra Skatteministeriet. En gæld, der forventes af vokse i takt med, at de sidste låneordninger bliver opgjort.

Lånene har blandt andet gjort det muligt for økonomisk pressede virksomheder at udskyde deres A-skat og momsbetaling.

Men 1. november falder første betalingsfrist, og det store spørgsmål er derfor, hvor mange virksomheder, der er i stand til at betale pengene tilbage.

Forventer et blodbad

Hotel- og restaurationsbranchen har været særligt hårdt ramt af coronakrisen med en mistet omsætning på næsten 30 milliarder kroner.

Låneordningerne har gjort, at vi stadig er her

Sanne Færgsted, hoteldirektør på Moxy Copenhagen

På hotel Moxy Copenhagen bløder man stadig store summer penge hver måned, og med udsigten til en sommer uden mange turister kan der gå lang tid før hotellet er på økonomisk fode igen.

Derfor frygter hoteldirektør Sanne Færgsted også den dag, hvor deres udskudte A-skat og momslån skal betales tilbage.

- Låneordningerne har gjort, at vi stadig er her, men vi ved, at vi skubber en enorm gældsbyrde foran os, siger hun til TV 2

Hun fortæller, at København normalt ligger med en belægningsprocent – antal bookede hotelovernatninger – på 85-90 procent, men at den lige nu er helt nede på 13 procent.

Og hvis udviklingen ikke snart vender, river det tæpper væk under branchen, vurderer hun.

- Vi kigger ind i hjælpepakker, der stopper, indefrosne feriepenge, der skal betales, og A-skattelån og moms, der forfalder lige om lidt. Det kommer til at blive et blodbad, siger hun med henvisning til hele branchen, da Moxy Copenhagen ifølge hoteldirektøren ikke selv forventer at gå konkurs på trods af store tab.

I alt skylder hele branchen inklusiv hoteller lidt over 512 millioner kroner i A-skat og moms.

Ønsker en afdragsordning

Tilbagebetalingsfristerne for de rentefrie milliardlån er tidligere blevet udskudt.

Men for mange virksomheder, især de mindre, er fem måneder ikke nok til at nå at indhente det tabte, mener Jan Vinther Laursen, der er formand for hotel- og restaurationsbranchens organisation Horesta.

Når regeringen har opfordret virksomhederne til at optage en gæld, har de også et ansvar

Jan Vinther Laursen, formand i Horesta

Ifølge formanden kan det i værste tilfælde betyde, at flere af organisationens medlemmer går konkurs eller bliver nødt til at skifte ejerskab.

- Hvis man har gjort en investering for at sikre virksomhedernes overlevelse, skal man lige agere roligt her til sidst, så man også får en ordentlig effekt og ikke rammes af konkurser, siger han til TV 2 med reference til de hjælpepakker, som regeringen har indført for at holde hånden under de værst ramte erhverv.

Konkret foreslår Jan Vinther Larsen, at regeringen laver en udskydning af betalingsfristerne – allerhelst på tre til fem år – eller en afdragsordning.

Sanne Færgsted fra Moxy Copenhagen mener også, at det er nødvendigt med en afdragsordning. I hvert fald så længe regeringen har gjort det svært for udenlandske turister at komme ind i landet, fastslår hun.

- Regeringen har et ansvar

Selvom lånene skal betales tilbage, skønner Skatteministeriet, at statskassen vil tabe 1,3 milliarder kroner på ordningerne, ifølge Finans.

I forvejen har den danske stat optaget en stor gæld under pandemien.

Således voksede statsgælden til 23 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2020, viser tal fra Nationalbanken, som blev offentliggjort i marts. Det svarer til 536 milliarder kroner.

Men det er ikke ensbetydende med, at man bare kan fjerne det sikkerhedsnet, som regeringen har spændt ud under virksomhederne, mener Jan Vinther Larsen.

- Når regeringen har opfordret virksomhederne til at optage en gæld, har de også et ansvar. Ellers skulle de fra starten af have opsagt dem og frigjort dem fra omkostninger, siger han.

Bankernes bistand bliver mødt med mistro

Men skulle regeringen afvise branchens ønsker, står flere banker klar med hjælp, skriver Finans.

Både Danske Bank og Nordea melder sig parate til at låne penge til virksomheder, som står over for en uoverskuelig regning, når første hammer falder 1. november.

- Bankerne er langt fra presset i øjeblikket. Der er masser af kapital, masser af likviditet og masser af konkurrence på renterne. Der er sult efter at låne penge ud, så vores samfund står i en god situation i forhold til at hjælpe de her virksomheder, siger Nordeas bankdirektør med ansvar for erhvervskunder, Bjørn Bøje Jensen, til Finans.

Sanne Færgsted vil dog se pengene, før hun tror det.

- Jeg har ikke hørt om mange banker, der i virkeligheden gerne vil låne penge til hotelbranchen. De vil måske gerne give det til sunde virksomheder, men der er ingen hoteller, som giver overskud lige nu, afslutter hun.

Sundhedsstyrelsen indkalder til pressemøde klokken 12 om vaccination af 12-15-årige.

Baggrunden er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) 28. maj godkendte Pfizer-vaccinen til børn fra 12 år og opefter. Hidtil har vaccinen kun været godkendt til brug fra 16 år og op i EU.

Sundhedsstyrelsen vil nu orientere om, hvorvidt vaccinen skal tilbydes til de 12-15 årige i Danmark.

Til stede på pressemødet vil være direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Klaus Birkelund Johansen.

Ingen advarselstegn

Pfizers vaccine til børn har vist overbevisende resultater i de kliniske tests, der er gået forud for EMA's godkendelse.

Studierne blandt 2260 amerikanske børn mellem 12 og 15 år viste, at vaccinens beskyttelse var endnu bedre end den i forvejen høje effekt, som man har set blandt voksne og ældre. I den uvaccinerede kontrolgruppe var der 18 tilfælde af coronavirus, mens der ingen var blandt de vaccinerede.

EMA's chef for vaccinestrategi, Marco Cavaleri, har tidligere udtalt, at der ikke er noget i studierne, der peger på øgede risiko for bivirkninger i aldersgruppen.

- Fra et sikkerhedsperspektiv ser vi ingen advarselstegn på nuværende tidspunkt, sagde han på et pressemøde 28. maj.

Flere lande har siden besluttet sig for at vaccinere de 12-15-årige.

Stor diskussion i Danmark

Lige siden EMA godkendte og anbefalede vaccinen til børn over 12 er det blevet diskuteret heftigt herhjemme, om Danmark skal følge trop.

Flere eksperter mener, at vi bryder en forsigtigt dansk vaccinetradition, hvis vi vælger at tilbyde vaccinen til flere af de yngste.

Vacciner tilbydes nemlig primært, når de er til fordel for den vaccinerede selv, men da børn generelt ikke bliver alvorligt syge af coronavirus, vil det primære formål være at mindske smittespredningen for at beskytte ældre og sårbare.

Det har Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi, tidligere forklaret til TV 2.

- Efterhånden som vi er kommet længere i vaccinationsplanen, og særligt når vi taler om børn, er fokus på smitte snarere end på sygdom, siger han.

Grundlæggende mener Søren Riis Paludan, at det giver mening at tilbyde vaccinen til danske børn over 12, år.

- Vi skal huske, at målet er, at vi får et almindeligt samfund igen. Det kan måske godt være på bekostning af den enkeltes direkte gavn, men prisen er relativt lav, siger han.

Om det bliver en realitet, at børn over 12 år skal vaccineres med Pfizer, vil vise sig på dagens pressemøde.

Et lægemiddel mod leddegigt viser i et brasiliansk studie lovende tegn i behandlingen af alvorlig covid-19.

Studiet er offentliggjort onsdag i New England Journal of Medicine og omhandler midlet tofacitinib, som medicinalselskabet Pfizer sælger under navnet Xeljanz.

I alt 289 patienter med lungebetændelse i Brasilien er blevet undersøgt i studiet.

Hos dem viste det sig ifølge Pfizer, at Xeljanz både sænkede antallet af dødsfald og risikoen for åndedrætssvigt.

Halvdelen af patienterne fik Xeljanz i form af en pille to gange om dagen samt almindelig behandling for at modvirke et overaktivt immunsystem.

Den anden halvdel fik et placebomiddel og også den øvrige behandling.

Risikoreduktion på 63 procent

Efter 28 dage var 18,1 procent af patienterne i den gruppe, der havde fået Xeljanz, enten døde eller havde oplevet åndedrætssvigt.

Hos placebogruppen var det 29 procent.

Dermed så man en statistisk signifikant risikoreduktion på 63 procent.

Åndedrætssvigt dækker i undersøgelsen over patienter, der må have hjælp til at trække vejret enten med en iltmaske eller en respirator.

I løbet af de 28 dage døde 2,8 procent i gruppen, der havde fået midlet, mens 5,5 procent i placebogruppen døde.

Kras medicin

Det er ikke specielt overraskende, at et stof, som virker immundæmpende, også kan virke mod covid-19.

Det siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til TV 2 torsdag morgen.

- En meget stor del af symptomerne ved covid-19 er en svær betændelse i lungerne, som lige så meget skyldes immunsystemets reaktion på virus, som virus selv, siger han.

Hans Jørn Kolmos understreger, at der er tale om "kras medicin", som skal bruges med omtanke.

- Man kan diskutere, om det nu er påvist godt nok, også i sammenligning med andre former for medicin, siger han.

Opmuntrende resultater

Der var alvorlige bivirkninger hos 14,1 procent i Xeljanz-gruppen, mens det var 12 procent i placebogruppen.

- De indledende resultater af vores randomiserede forsøg med tofacitinib hos patienter, som er indlagt med covid-19-lungebetændelse, er opmuntrende, siger Otavio Berwanger, der er hjertelæge og repræsenterer Israelita Albert Einstein-hospitalet i São Paulo.

Hospitalet var med til at koordinere forsøgene.

Xeljanz er godkendt i USA til behandling af leddegigt, psoriasisgigt og blødende tyktarmsbetændelse.

Da coronakrisen rasede på sit højeste i USA valgte ansatte hos Microsoft at tilbringe nætterne i it-virksomhedens datacentre, idet de udgjorde en yderst vigtig rolle. Mens de fleste virksomheder opfordrede deres ansatte til at arbejde hjemmefra, da pandemien hærgede i USA, var det af afgørende betydning, at Microsoft-ansatte med ansvar for virksomhedens serverrum blev hængende […]

Covid-19-vaccinen fra tyske CureVac har i et studie vist en effektivitet på blot 47 procent og opfylder dermed ikke de statistiske succeskriterier. Det skriver biotekselskabet i en pressemeddelelse.

Studiet omfatter omkring 40.000 forsøgspersoner, og vaccinen kaldet CVnCoV blev testet i sammenhæng med mindst 13 varianter af coronavirus.

Resultaterne er dog foreløbige, og undersøgelsen af vaccinen fortsætter. CureVac er i øjeblikket ved at afslutte de afgørende studier af sin vaccine og har endnu ikke ansøgt om at få den godkendt.

Vaccinationskalenderen skal opdateres

10. juni meddelte Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm på et pressemøde, at vaccinen fra den tyske virksomhed CureVac var forsinket og derfor næppe kom til at spille en rolle i det danske vaccinationsprogram.

- Vi må se i øjnene, at vi må udrulle vores vaccineprogram med de to vacciner, vi har, lød meldingen fra Søren Brostrøm med henvisning til vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

CureVac er langt fra dømt ude

Ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, får den seneste udmelding fra CureVac ingen betydning for det danske vaccinationsprogram.

Ganske enkelt fordi vaccinen ikke er medregnet i vaccineplanen.

- Det er, som det er. Det korte af det lange er, at vores plan bygger på Pfizer og Moderna og ikke CureVac, siger han.

En effekt på 47 procent er i underkanten af det acceptable, vurderer Hans Jørn Kolmos - ikke mindst i betragtning af, at Pfizer og Moderna har vist sig at være over 90 procent effektive.

- Det er da nedslående, at den ikke virker som håbet, siger Hans Jørn Kolmos.

For selvom CureVac ikke får nogen betydning for Danmark, kan dens effekt - eller mangel på samme - få konsekvenser for vaccineudrulningen på verdensplan.

- Men i de lande, hvor der i øjeblikket er meget coronavirus, er en dækning på 47 procent bedre end ingenting, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, som sammenligner CureVacs dækning med influenzavaccinens virkning blandt den ældre danske befolkning.

- Så vaccinen er ikke dømt ude på verdensplan. Slet ikke, siger han.

Plan skal opdateres

Oprindeligt regnede Sundhedsstyrelsen med, at de første CureVac-doser kunne komme i juni, men siden er tidspunktet blevet rykket, ligesom mængden af forventede doser er blevet nedjusteret.

I Sundhedsstyrelsens nuværende vaccinekalender forventes 40.000-70.000 CureVac-doser om ugen i juli. Men den plan skal ifølge Søren Brostrøm opdateres.

Sundhedsstyrelsen er derudover ved at overveje, om de skrottede Johnson & Johnson- og AstraZeneca-vaccinet skal tilbage i vaccinationsprogrammet og supplere Pfizer/BioNTech og Moderna.