Den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi er død. Han blev 86 år.

Det skriver de italienske aviser Corriere della Sera og La Gazzetta dello Sport.

Silvio Berlusconi har i længere tid lidt af leukæmi og sov ind på San Raffaele-hospitalet i Milano mandag morgen. Her havde han været indlagt siden fredag.

Berlusconi har de seneste år flere gange været indlagt på hospitalet med alvorlige sygdomme. Han har blandt andet haft prostatakræft.

Berlusconi er stifter af partiet Forza Italia. Han var ad tre omgange premierminister i Italien. Seneste embedsperiode var fra 2008 til 2011.

Da der sidste år var præsidentvalg i Italien, havde Berlusconi egentlig meddelt, at han ville stille op som kandidat. Men få dage inden valgkampen formelt begyndte, trak han sit kandidatur tilbage på grund af sit helbred.

Berlusconi var kendt som en kontroversiel politiker, der delte vandene blandt vælgerne i Italien. Berlusconi har været involveret i flere tidligere sexskandaler og blev i 2013 dømt fire års fængsel for skattesnyd.

Berlusconi ankede dommen om skattesnyd og blev i stedet idømt et års samfundstjeneste. Han afsonede ved at hjælpe på et ældrecenter i Milano.

Silvio Berlusconi har også været ejer af fodboldklubben AC Milan og var en af Italiens rigeste mænd.

Selv om Berlusconi delte vandene blandt befolkningen, så er der ingen tvivl om, at han har sat sit dybe aftryk på Italien. Det fortæller TV 2s korrespondent, Eva Ravnbøll.

- Berlusconi var måske den allermest markante italienske politikere i nyere tid. Det er en æra, der slutter med ham, fortæller hun.

Berlusconi blev af mange set som en "firstmover" inden for populismen, fordi han som politiker lovede guld og grønne skove, men ikke kunne leve op til det hele.

- Han var allerede en meget vigtig og indflydelsesrig forretningmand, da han i 1994 trådte ind på den politiske scene.

Dengang lovede han, at han ville gøre Italien til verdens bedste land, ville give skattelettelser og rette op på den skrantende økonomi.

Mange italienere kunne ikke kunne døje Berlusconis person, men godt kunne lide hans politik, fortæller Eva Ravnbøll.

- Han var også lidt moralsk anløben, for han havde nogle andre værdier end nogle andre italienere havde. Selv da han var allermest populær, var der mange, der elskede ham og mange, der foragtede ham, fordi de syntes, han var lidt for smart og langt fremme i skoene, siger hun.

Berlusconi fik en stor betydning for den italienske kultur både igennem fodbold og med hans mange tv-kanaler.

Berlusconi var sammenlagt premierminister i ni år. Det gør ham til den længst siddende regeringsleder i Italien efter 2. verdenskrig.

Inflationen i Danmark styrtdykker.

I maj lå priserne på varer og tjenester således kun 2,9 procent højere end på samme tidspunkt sidste år. Det er første gang i 20 måneder, at inflationen kommer under 3 procent.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik mandag morgen.

I april lød stigningen på 5,3 procent, og der er inflationen dykket med hele 2,4 procentpoint.

Det især er faldende priser på elektricitet og brændstof, der har fået inflationen til at falde for syvende måned i træk. Og det er rigtig godt nyt for danskerne, lyder det fra Palle Sørensen, der er cheføkonom i Nykredit.

Men vi skal ikke aflyse inflationsbekymringerne fuldstændig, understreger han.

- For selvom benzin-, diesel-, el- og gaspriserne – modsat sidste år – trækker inflationen ned, så stiger priserne på mange andre varer og tjenester. Særligt fødevarepriserne trækker op, men også huslejen og tjenesteydelser er blevet markant dyrere, oplyser han.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, giver ham ret.

- Det store fald i inflationen er ikke det samme som, at nu er problemet løst, mener han.

Det skyldes ifølge Las Olsen, at mange priser fortsat stiger, fordi virksomhederne er i færd med at sende tidligere stigninger i deres omkostninger videre til forbrugerne.

Samtidig giver den stærke danske økonomi en mangel på arbejdskraft, der også presser priserne opad.

- Der er formentlig brug for mere afmatning for rigtig at få has på inflationen, og processen kommer formentlig til at tage flere år, vurderer cheføkonomen.

Det store fald i inflationen betyder, at priserne ikke længere løber fra lønningerne, vurderer Palle Sørensen, der forventer, at lønningerne fremadrettet kommer til at stige mere end priserne.

Las Olsen er enig.

- Det hører med i billedet, at lønningerne også stiger, og for de fleste lønmodtagere er lønvæksten nu igen mærkbart højere end prisstigningerne efter vores vurdering, siger han.

Ifølge Palle Sørensen ventes inflationen at falde over det næste halve år, men i starten af 2024 vil den stige igen som følge af de stigende lønninger og genindførte elafgifter.

Det er især fødevarer, som trækker inflationen op, mens billigere benzin og olie trækker inflationen ned.

Inflationen herhjemme toppede sidste efterår år i godt 10 procent.

En Gucci-taske til 100 kroner. Det er næsten for godt til at være sandt. Og "hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også!"

Det skriver Patent- og Varemærkestyrelsen i en pressemeddelelse, efter en ny undersøgelse viser, at en stor andel af unge danskere køber kopivarer.

Næsten hver tredje unge dansker har helt bevidst købt falske varer.

Det er højere end gennemsnittet blandt EU's unge.

Det fremgår af en ny rapport fra den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO.

Der er en række risici forbundet med køb af kopivarer, hvorfor Patent- og Varemærkestyrelsen mener, det er bekymrende nye tal.

- De risikerer at udsætte sig selv for sundheds- og sikkerhedsmæssige farer.

- Vi ved, at forfalsket kosmetik kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, ligesom forfalsket elektronik kan risikere at bryde i brand siger sektionschef Barbara Suhr Jensen.

Det omhandler alt fra tøj, kosmetik og sko til elektronik, hvor det tidligere primært har været luksusvarer, der er blevet kopieret og solgt, siger sektionschefen.

Det er ikke blot faren ved selve produktet, der er relevant at have for øje.

Barbara Suhr Jessen siger, at det ofte er organiserede kriminelle grupper, der står bag handlen med kopivarer, som også kan være involveret i handel med narkotika, ulovlige våben eller menneskehandel.

77 procent af de unge i undersøgelsen er helt eller delvist enige i, at man kan risikere at støtte organiseret kriminalitet i købet af kopivarer.

Derudover mener over halvdelen af de unge danskere mellem 15 og 24 år i undersøgelsen, at det er acceptabelt at købe kopivarer, hvis prisen på originalproduktet er for højt.

Hvis man vil spotte kopivarer, når man handler på nettet, siger Barbara Suhr Jessen, at man skal være opmærksom på, om der er sprogfejl på hjemmesiden eller underlige, skæve priser.

Derudover om prisen for varen er mistænkelig lav.

Der er delte meninger om krigen i det russiske militær.

Nogle støtter krigen i Ukraine, andre er lodret imod den. Men meget få tror rent faktisk på, at russiske soldater kæmper og dør for at beskytte deres hjemland.

Det fortæller den russiske desertør Dmitrij Misjov i et interview med BBC.

- I militæret tror ingen på myndighederne. De kan godt se, hvad der sker i virkeligheden. De er ikke civile foran fjernsynet. Militæret stoler ikke på offentlige meldinger, for de er simpelthen ikke korrekte, siger han blandt andet.

26-årige Dmitrij Misjov var som kamphelikopternavigatør stationeret i det nordvestlige Rusland.

Her kunne han mærke, at noget var i gærde, allerede inden russiske tropper krydsede den ukrainske grænse i februar sidste år.

I januar forsøgte han første gang at forlade det russiske militær, men det var en langsommelig proces. Og da krigen brød ud, blev han sendt til Hviderusland, hvor han fløj fragthelikoptere med militært isenkram.

Misjov siger selv, at han aldrig nåede at kæmpe i Ukraine. Hverken BBC eller TV 2 har nemlig haft mulighed for at efterprøve den del af hans historie.

Ifølge BBC befinder den 26-årige soldat sig dog ikke længere i Rusland.

I januar i år fik Dmitrij Misjov at vide, at han skulle sendes på ”en mission”, hvilket ifølge ham selv kun kunne betyde én ting:

Ukraine.

- Jeg er en militærofficer, min pligt er at beskytte mit land mod aggression. Jeg behøver ikke at blive medskyldig i en forbrydelse. Ingen forklarede os, hvorfor denne krig startede, hvorfor vi var nødt til at angribe ukrainere og ødelægge deres byer, fortæller han.

Først tyede han til selvmordsforsøg i håbet om at blive hjemsendt af helbredsgrunde. Men uden held.

Så til sidst besluttede han at flygte gennem de russiske skove, indtil han med kun en lille rygsæk på ryggen lykkedes med at krydse grænsen ind i Litauen, hvor han har søgt politisk asyl.

- Var jeg gået ombord på den helikopter, ville jeg have taget livet af mindst flere dusin mennesker. Det havde jeg ikke lyst til. Ukrainerne er ikke vores fjende.

Fra Litauen tegner Dmitrij Misjov et billede af russiske soldater, der er slemt utilfredse med blandt andet deres løn.

Samtidig tror ingen ifølge den tidligere soldat på myndighedernes fortælling om, at krigen går godt.

Blandt andet kendte han selv flere af dem, der mistede livet i krigens første dage. Til trods for at Ruslands officielle forklaring lød, at ingen russiske soldater var blevet dræbt.

I sin seneste opgørelse anslår BBC selv, at mindst 25.000 russiske soldater har mistet livet i Ukraine.

Spørger man Dmitrij Misjov, er tabene også høje blandt piloter og navigatører som ham selv, hvilket ifølge mediet stemmer overens med en tidligere undersøgelse som viste store tab blandt højtuddannede russiske soldater.

- Hvis vi sammenligner dette med krigen i Afghanistan i 1980'erne, ved vi, at Sovjetunionen mistede 333 helikoptere der. Jeg tror, ​​at vi har oplevet de samme tab på et år, siger han.

Dmitrij Misjov er en af få kendte russiske officerer, der er flygtet fra sit hjemland.

Men allerede i januar fik det stor mediebevågenhed, da en tidligere befalingsmand i Wagner-gruppen, Andrej Medvedev, lykkedes med at flygte til Norge fra det nordligste Rusland.

Inden da havde han fortalt om henrettelser af tidligere straffefanger fra russiske fængsler, der deserterede, da det gik op for dem, at Wagner-gruppen brugte dem som kanonføde.

- Vores deling blev fyldt op igen hver eneste uge, afhængig af hvor store tab vi havde lidt, forklarer han.

- Straffefangerne begyndte at ankomme i august. Vi dannede Fjerde Deling. Vi var selvmordsgruppen. Alle forbryderne og galningene blev indskrevet i Fjerde Deling. Og efter nogle få dage var der kun 3 ud af 30 mænd tilbage i delingen, siger han.

Sundhedsstyrelsen ændrer de officielle retningslinjer for fysisk aktivitet, så styrketræning nu kommer i fokus.

Det skriver Jyllands-Posten, der har set de nye retningslinjer, der udkommer mandag.

Man bør lave øvelser, der styrker de store muskelgrupper – det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme, lyder det i retningslinjerne.

Det gælder både børn, voksne og ældre. Træningen kan både foregå ved brug af kroppens egen vægt eller ved brug af vægte.

Ernæringsøkonom Martin Kreutzer, der tidligere har været ansat ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, kalder de nye retningslinjer for "noget af et nybrud".

- Hidtil har de officielle anbefalinger til motion nærmest udelukkende handlet om kredsløbstræning. Nu tager man et vigtigt skridt og siger, at styrketræning også er helt afgørende, siger han til Jyllands-Posten.

Han understreger, at det for ældre er helt afgørende at styrketræne, fordi "kroppen går i stå, hvis musklerne forsvinder".

Han fortæller også, at en øget muskelmasse øger forbrændingen, og at styrketræning derfor modvirker overvægt.

I de nye retningslinjer fremgår det specifikt, at børn og unge bør styrketræne mindst tre gange om ugen.

Fysisk aktivitet, som styrker musklerne, giver nemlig stærkere knogler og er vigtig for kroppens udvikling, skriver styrelsen ifølge Jyllands-Posten.

Voksne mellem 18 og 64 år anbefales fremover at styrketræne mindst to gange om ugen.

I de nye retningslinjer fremgår det også, at personer over 65 år bør styrketræne, fordi det vedligeholder kroppen, så aldersgruppen bedre kan klare hverdagens fysiske udfordringer.

Det er ligesom i de tidligere retningslinjer fra 2010 stadig anbefalingen, at børn skal være aktive mindst 60 minutter om dagen. Det samme gør sig gældende for voksne 30 minutter om dagen.

Inden for den ramme er der dog sket ændringer.

I de tidligere retningslinjer lød det nemlig, at børn mindst tre gange om ugen af 30 minutters varighed burde træne med høj intensitet.

De samme anbefalinger gjorde sig gældende for voksne to gange om ugen af 20 minutters varighed.

Mandag begynder retssagen mod den 23-årige mand, der i juli dræbte tre og sårede fire personer i shoppingcenteret Fields på Amager.

I samme anledning udtaler mandens mor sig nu for første gang i et længere interview med TV 2. Det gør hun for at gøre opmærksom på, hvor svært det kan være at få den rette hjælp i psykiatrien.

Hun fortæller blandt andet, hvordan hun som pårørende ofte oplevede at blive efterladt på sidelinjen uden at vide, hvordan det stod til med hendes søn.

For når psykisk syge er over 18 år og myndige, ophører den løbende information fra sundhedsvæsenet til pårørende.

Og manglen på inddragelse af de pårørende kan ifølge to psykiatriorganisationer have afgørende betydning for, hvordan den psykiske sygdom udvikler sig.

Selvom patienter kan give tilladelse til, at pårørende kan få følge med i deres forløb, så sker det sjældent.

Det fortæller Jane Alrø Sørensen – generalsekretær i Bedre Psykiatri, en organisation for pårørende til personer med psykisk sygdom.

- Det klassiske problem er, at de pårørende – typisk forældre, som jo tit er nogle af dem, der er tættest på – simpelthen ikke ved, hvad der foregår og dermed heller ikke kan hjælpe den syge med at navigere i sundhedsvæsenet, siger hun til TV 2.

Derfor kan de heller ikke være bisidder og hjælpe med at forstå, hvad der bliver sagt til møder eller hjælpe med at viderebringe informationer.

Og det kan have afgørende betydning for sygdomsforløbet:

- Al evidens viser, at når de pårørende er tæt på og inddraget, så er der større sandsynlighed for, at man har effekt af behandlingen, at man kommer sig, at der ikke bliver tilbagefald i sygdommen, og at man ikke har brug for en genindlæggelse, fremhæver Jane Alrø Sørensen.

Derfor mener både Bedre Psykiatri og landsforeningen for psykisk sundhed (SIND), at der skal være mere fokus på, hvordan pårørende kan blive inddraget.

Det vil nemlig både være godt for patienten og for samfundet, fortæller generalsekretæren i Bedre Psykatri:

- Det er en virkelig god idé i et samfundsøkonomisk perspektiv i forhold til at spare på sundhedsvæsenets ressourcer.

Ingen af de to foreninger mener dog, at der er brug for at ændre reglerne på området.

Det er nemlig vigtigt, at myndige personer fortsat har retten til at sige nej til, at deres personlige oplysninger bliver delt.

I stedet kan sundhedspersonale gøre noget helt lavpraktisk, der kan være en stor hjælp: At motivere patienten til at inddrage de pårørende ved at fremhæve, hvorfor det kan være en god ide.

Som pårørende til en person med psykisk sygdom kan man også selv tage initiativet, påpeger Jane Alrø Sørensen.

Hun opfordrer til, at pårørende ringer ind til den afdeling, patienten er tilknyttet, og fortæller, hvad man ved og observerer.

De pårørende kan bede om at deres informationer bliver ført ind i patientens journal. Det skal dog ske på en god og ordentlig måde, hvor patienten involveres, understreger hun.

Men skal man forstyrre et i forvejen presset personale med oplysninger, de måske ikke har brug for?

- Vi ved, at de pårørende tit sidder med værdifuld viden, og vi ved, at personalet typisk er rigtig glade for den viden, siger Jane Alrø Sørensen.

Især fordi personalet ofte er i berøring med rigtig mange patienter, og fordi en patient typisk er i forbindelse med flere forskellige sundhedspersoner.

Ligesom det var tilfældet med den 23-årige gerningsmand i Fields-skyderiet.

- I det her tilfælde, hvor han har set 13 forskellige behandlere i tiden op til tragedien i Fields, ville hans pårørende have været nøglen i forhold til at bygge bro mellem ham og sundhedsvæsenet, mener hun.

Selvom pårørende kan være nøglen, kan det være svært for dem at blive ved med at presse på, fortæller formanden for SIND, Mia Kristina Hansen.

Det gælder særligt forældre til nyligt myndiggjorte unge mennesker, som pludseligt går fra at være meget involveret i barnets sygdom til at stå på sidelinjen.

For selvom personalet ofte værdsætter den information, de kan få, så kan kontakten til de pårørende også være tidskrævende for et presset sundhedssystem.

- Forældre bliver misforstået og mistænkeliggjort i stedet for at blive inddraget. Mødre oplever i nogle tilfælde at blive stemplet som curlingmor, overbeskyttende og irriterende, mener Mia Kristina Hansen til TV 2.

Men det er vigtigt, at forældrene bliver involveret for at unge får vigtig støtte. Og derfor har Mia Kristina Hansen en vigtig opfordring til forældre til psykisk syge unge:

- Lad være med at tænke, at det er mig, der er noget galt med, og mig som mor, der er lidt pylret. Bliv ved med at kæmpe for dit barn, siger Mia Kristina Hansen.

Det fortryder moren til den 23-årige mand, der nu står anklaget for drab, at hun ikke gjorde:

- Hvor ville jeg ønske, at jeg havde været mere insisterende, siger moren, der er anonymiseret på grund af navneforbudet i sagen, til TV 2.

Efter 18 dage uden en dråbe regn, er Danmark knastør.

Det har gjort skove, græsplæner og grøftekanter brandbare, og gennem de seneste dage har de danske beredskaber kørt ud til cirka dobbelt så mange naturbrande som i en normal juni.

Det fortæller sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, til TV 2.

- Stort set alt det, vi kører til lige nu, er på baggrund af uforsigtig menneskelig adfærd. Topscorerne er det klassiske som cigaretskodder og gnister fra grill eller bål.

Og så er der stadig husejere, der på trods af det knastørre vejr finder ukrudtsbrænderen frem, fortæller Bjarne Nigaard:

- Der må jeg bare sige, at det kan jeg ikke begribe. Det er simpelthen for farligt.

Hos Københavns Beredskab advarer operationschef Michael Jonsen også på det kraftigste mod at fjerne ukrudt med ild.

- Problemet med ukrudtsbrændere er, at folk tit bruger dem tæt på vegetation som hække eller græsplæner, der er meget tørre i øjeblikket. Går der ild i det, er det svært at nå at slukke det selv, siger han til TV 2.

Bruger man dem tæt på bygninger, er der samtidig en risiko for, at ilden får fat bag facaden og bevæger sig opdad.

- Så opdager man det først, når den når op til tagkonstruktionen, og så er det for sent, siger Michael Jonsen.

Men det er ikke kun ukrudtsbrændere, der giver de danske brandfolk panderynker for tiden.

I Nykøbing Falster måtte Lolland-Falster Brandvæsen for eksempel så sent som lørdag bruge et kvarter på at slukke ilden, efter en bilist smed et cigaretskod ud ad vinduet.

En lignende episode har ellers allerede fået brandvæsenet til at opfordre folk til at tænke sig om, inden de smider deres cigaretskodder.

Fortsætter det tørre vejr, forventer beredskabet at komme under pres. Og så kan der blive brug for at indføre forbud mod åben ild.

Ifølge Bjarne Nigaard passer de seneste ugers vejr og tørke ”næsten på decimalen” med udviklingen på samme tidspunkt i 2018.

Dengang udløste det knastørrevejr et landsdækkende afbrændingsforbud i hele landet fra 4. juli, som først blev løftet helt 20. august.

Men ifølge sekretariatschefen er Danmarks brandstationer klar til kamp mod ilden.

- Det betyder, at mine dygtige kolleger rundt omkring forbereder sig, som de kan. Vi spidser pennen, pudser støvlerne, og udskyder service på bilerne, for vi vil hellere have dem stående klar.

Men fortsætter tørken, kan brandfolkene få brug for hjælp fra almindelige mennesker.

Opstår der mange brande over længere tid, slider det nemlig på både mandskab og ressourcer, fortæller Bjarne Nigaard.

- Selvfølgelig vil vi da komme under pres. Og det er her, vi så bliver nødt til at tage med i vores overvejelser, om vi skal tage afbrændingsforbud i brug flere steder, siger han.

Det er de 29 danske beredskabsenheder der bestemmer, om der for eksempel skal indføres afbrændingsforbud alt efter brandfaren og de tilgængelige ressourcer.

Men Bjarne Nigaard tvivler på, at sankshans om to uger kan fejres helt uden begrænsninger.

- Mit bud lige nu i forhold til sankthans er, at der nok kommer et behov for at regulere, hvis det her fortsætter, siger han.

Hovedstadens Beredskab vil 19. juni tage stilling til, om der skal indføres afbrændingsforbud til sankthans i hovedstadsområdet, fortæller Michael Jonsen til TV 2.

Dermed ikke sagt, at bål forbydes alle steder.

For eksempel kan antallet af bål begrænses til steder med lav risiko. Samtidig kan der lægges begrænsninger specifikt på eksempelvis kulgrill eller fyrværkeri.

- Der er én ting, der vejer højere end risikoen for at irritere folks muligheder for at grille pølser. Det er vores alle sammens sikkerhed og tryghed.

Et cigaretskod var skyld i en mindre brand lørdag middag i Nykøbing Falster.

Det oplyser Brian Midjord Petersen, som er indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen, til Folketidende.

Branden opstod, efter at en bilist smed et cigaretskod ud af vinduet.

Skoddet antændte flammer i et stykke græs og pollen.

To kvinder, som ventede på en bus i nærheden, forsøgte at stampe flammerne ud - men uden held.

- Det kan de ikke på grund af vinden, der fører gløderne videre til det næste stykke og igen videre til det næste stykke, forklarer Brian Midjord Petersen til Folketidende.

Brandvæsenet blev tilkaldt og fik slukket branden i løbet af et kvarter.

Ifølge indsatslederen var den ikke så stor, men meget tæt på buske.

Også tidligere på ugen måtte Lolland-Falster Brandvæsen rykke ud til en brand i samme område.

I den forbindelse anbefalede Brian Midjord Petersen, at man tænker sig om, inden man kaster cigaretter ud af vinduet.

Der er nemlig meget tørt i Danmark, og derfor er der øget risiko for brand.

Siden den 24. maj er der ikke faldet regn i Danmark. Det er den længste tørkeperiode siden 2008.