Sundhedsstyrelsen har besluttet, at de 12-15-årige skal tilbydes vaccine mod coronavirus.

Det oplyser direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde torsdag.

- Når vi kigger dokumentationen fra EMA igennem, er vi overbeviste. Vaccinen er meget sikker og tordnende effektiv til børn over 12, siger han.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkendte 28. maj Pfizer-vaccinen til børn fra 12 år og opefter. Hidtil har vaccinen kun været godkendt til brug fra 16 år og op i EU.

Søren Brostrøm oplyser, at vaccination af børn over 12 år ikke overvejende er for deres egen skyld, men for at sikre epidemikontrol i Danmark.

- Den primære grund til at vaccinere de 12-15-årige er, at vi på den måde sikrer kontrol med smitten, siger Søren Brostrøm.

Mangler mere dokumentation

Planen er, at de 12-15-årige skal vaccineres som gruppe 11 til september, når alle danskere over 16 år er færdigvaccineret.

På det tidspunkt vil der forelægge endnu mere dokumentation for sikkerheden for at vaccinere børn, og det er nødvendigt, fortæller Søren Brostrøm.

- Vi vil gerne have lidt mere data, og det forventer vi at få hen over sommeren. siger Søren Brostrøm.

Det skyldes, at andre lande – eksempelvis USA – er i gang med at vaccinere børn i den alder.

Klaus Birkelund Johansen, som er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS) og overlæge på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital, oplyser på pressemødet, at han er tryg ved vaccinen, men han havde håbet på mere dokumentation, inden Sundhedsstyrelsen meldte ud, at børn skal tilbydes vaccine.

- Jeg havde håbet, at man havde ventet med at træffe beslutningen, til man vidste mere om sikkerheden. Det, synes jeg, ville være en mere naturlig rækkefølge, siger han.

Afviser brud på forsigtighedsprincipper

Søren Brostrøm afviser, at Sundhedsstyrelsen bryder med forsigtighedsprincipper ved at anbefale vaccination af børn.

- Det er ikke første gang, at andre hensyn end alene hensynet til det vaccinerede barn spiller ind, siger han.

Andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet har også et bredere hensyn, tilføjer Søren Brostrøm og nævner HPV-vaccinen til 12-årige drenge.

Han fremhæver også, at vi i Danmark vaccinerer børn for røde hunde, selvom de ikke er i særlig stor risiko.

- Der er altså også et solidaritetselement i børnevaccinationsprogrammet, siger Søren Brostrøm.

Frivillighed er afgørende

Søren Brostrøm understreger, at det bliver fuldstændigt frivilligt for de 12-15-årige, om de vil vaccineres.

Samtidig fortæller han, at Sundhedsstyrelsen vil informere både børn og forældre grundigt om tilbuddet.

For Klaus Birkelund Johansen er det helt afgørende, at der lægges vægt på frivilligheden, og at der ingen konsekvenser bliver for de børn, som ender med ikke at blive vaccineret.

Selv vil han anbefale forældre, at de afventer mere dokumentation, inden de lader deres børn vaccinere.

Søren Brostrøm understreger, at hvis Sundhedsmyndighederne får ny viden i løbet af sommeren, er man klar til at ændre indstilling.

Coronakrisen bliver ved med at holde et fast tag i det danske erhvervsliv.

Selvom genåbninger skrider frem med hastige skridt, venter der en milliardstor regning til de virksomheder, som har lånt penge af statskassen til at klare sig gennem nedlukningen.

Det skriver Finans.

Helt præcis drejer det sig om en samlet gæld på 28,9 milliarder kroner, viser tal fra Skatteministeriet. En gæld, der forventes af vokse i takt med, at de sidste låneordninger bliver opgjort.

Lånene har blandt andet gjort det muligt for økonomisk pressede virksomheder at udskyde deres A-skat og momsbetaling.

Men 1. november falder første betalingsfrist, og det store spørgsmål er derfor, hvor mange virksomheder, der er i stand til at betale pengene tilbage.

Forventer et blodbad

Hotel- og restaurationsbranchen har været særligt hårdt ramt af coronakrisen med en mistet omsætning på næsten 30 milliarder kroner.

Låneordningerne har gjort, at vi stadig er her

Sanne Færgsted, hoteldirektør på Moxy Copenhagen

På hotel Moxy Copenhagen bløder man stadig store summer penge hver måned, og med udsigten til en sommer uden mange turister kan der gå lang tid før hotellet er på økonomisk fode igen.

Derfor frygter hoteldirektør Sanne Færgsted også den dag, hvor deres udskudte A-skat og momslån skal betales tilbage.

- Låneordningerne har gjort, at vi stadig er her, men vi ved, at vi skubber en enorm gældsbyrde foran os, siger hun til TV 2

Hun fortæller, at København normalt ligger med en belægningsprocent – antal bookede hotelovernatninger – på 85-90 procent, men at den lige nu er helt nede på 13 procent.

Og hvis udviklingen ikke snart vender, river det tæpper væk under branchen, vurderer hun.

- Vi kigger ind i hjælpepakker, der stopper, indefrosne feriepenge, der skal betales, og A-skattelån og moms, der forfalder lige om lidt. Det kommer til at blive et blodbad, siger hun med henvisning til hele branchen, da Moxy Copenhagen ifølge hoteldirektøren ikke selv forventer at gå konkurs på trods af store tab.

I alt skylder hele branchen inklusiv hoteller lidt over 512 millioner kroner i A-skat og moms.

Ønsker en afdragsordning

Tilbagebetalingsfristerne for de rentefrie milliardlån er tidligere blevet udskudt.

Men for mange virksomheder, især de mindre, er fem måneder ikke nok til at nå at indhente det tabte, mener Jan Vinther Laursen, der er formand for hotel- og restaurationsbranchens organisation Horesta.

Når regeringen har opfordret virksomhederne til at optage en gæld, har de også et ansvar

Jan Vinther Laursen, formand i Horesta

Ifølge formanden kan det i værste tilfælde betyde, at flere af organisationens medlemmer går konkurs eller bliver nødt til at skifte ejerskab.

- Hvis man har gjort en investering for at sikre virksomhedernes overlevelse, skal man lige agere roligt her til sidst, så man også får en ordentlig effekt og ikke rammes af konkurser, siger han til TV 2 med reference til de hjælpepakker, som regeringen har indført for at holde hånden under de værst ramte erhverv.

Konkret foreslår Jan Vinther Larsen, at regeringen laver en udskydning af betalingsfristerne – allerhelst på tre til fem år – eller en afdragsordning.

Sanne Færgsted fra Moxy Copenhagen mener også, at det er nødvendigt med en afdragsordning. I hvert fald så længe regeringen har gjort det svært for udenlandske turister at komme ind i landet, fastslår hun.

- Regeringen har et ansvar

Selvom lånene skal betales tilbage, skønner Skatteministeriet, at statskassen vil tabe 1,3 milliarder kroner på ordningerne, ifølge Finans.

I forvejen har den danske stat optaget en stor gæld under pandemien.

Således voksede statsgælden til 23 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) i 2020, viser tal fra Nationalbanken, som blev offentliggjort i marts. Det svarer til 536 milliarder kroner.

Men det er ikke ensbetydende med, at man bare kan fjerne det sikkerhedsnet, som regeringen har spændt ud under virksomhederne, mener Jan Vinther Larsen.

- Når regeringen har opfordret virksomhederne til at optage en gæld, har de også et ansvar. Ellers skulle de fra starten af have opsagt dem og frigjort dem fra omkostninger, siger han.

Bankernes bistand bliver mødt med mistro

Men skulle regeringen afvise branchens ønsker, står flere banker klar med hjælp, skriver Finans.

Både Danske Bank og Nordea melder sig parate til at låne penge til virksomheder, som står over for en uoverskuelig regning, når første hammer falder 1. november.

- Bankerne er langt fra presset i øjeblikket. Der er masser af kapital, masser af likviditet og masser af konkurrence på renterne. Der er sult efter at låne penge ud, så vores samfund står i en god situation i forhold til at hjælpe de her virksomheder, siger Nordeas bankdirektør med ansvar for erhvervskunder, Bjørn Bøje Jensen, til Finans.

Sanne Færgsted vil dog se pengene, før hun tror det.

- Jeg har ikke hørt om mange banker, der i virkeligheden gerne vil låne penge til hotelbranchen. De vil måske gerne give det til sunde virksomheder, men der er ingen hoteller, som giver overskud lige nu, afslutter hun.

Sundhedsstyrelsen indkalder til pressemøde klokken 12 om vaccination af 12-15-årige.

Baggrunden er, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) 28. maj godkendte Pfizer-vaccinen til børn fra 12 år og opefter. Hidtil har vaccinen kun været godkendt til brug fra 16 år og op i EU.

Sundhedsstyrelsen vil nu orientere om, hvorvidt vaccinen skal tilbydes til de 12-15 årige i Danmark.

Til stede på pressemødet vil være direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Klaus Birkelund Johansen.

Ingen advarselstegn

Pfizers vaccine til børn har vist overbevisende resultater i de kliniske tests, der er gået forud for EMA's godkendelse.

Studierne blandt 2260 amerikanske børn mellem 12 og 15 år viste, at vaccinens beskyttelse var endnu bedre end den i forvejen høje effekt, som man har set blandt voksne og ældre. I den uvaccinerede kontrolgruppe var der 18 tilfælde af coronavirus, mens der ingen var blandt de vaccinerede.

EMA's chef for vaccinestrategi, Marco Cavaleri, har tidligere udtalt, at der ikke er noget i studierne, der peger på øgede risiko for bivirkninger i aldersgruppen.

- Fra et sikkerhedsperspektiv ser vi ingen advarselstegn på nuværende tidspunkt, sagde han på et pressemøde 28. maj.

Flere lande har siden besluttet sig for at vaccinere de 12-15-årige.

Stor diskussion i Danmark

Lige siden EMA godkendte og anbefalede vaccinen til børn over 12 er det blevet diskuteret heftigt herhjemme, om Danmark skal følge trop.

Flere eksperter mener, at vi bryder en forsigtigt dansk vaccinetradition, hvis vi vælger at tilbyde vaccinen til flere af de yngste.

Vacciner tilbydes nemlig primært, når de er til fordel for den vaccinerede selv, men da børn generelt ikke bliver alvorligt syge af coronavirus, vil det primære formål være at mindske smittespredningen for at beskytte ældre og sårbare.

Det har Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi, tidligere forklaret til TV 2.

- Efterhånden som vi er kommet længere i vaccinationsplanen, og særligt når vi taler om børn, er fokus på smitte snarere end på sygdom, siger han.

Grundlæggende mener Søren Riis Paludan, at det giver mening at tilbyde vaccinen til danske børn over 12, år.

- Vi skal huske, at målet er, at vi får et almindeligt samfund igen. Det kan måske godt være på bekostning af den enkeltes direkte gavn, men prisen er relativt lav, siger han.

Om det bliver en realitet, at børn over 12 år skal vaccineres med Pfizer, vil vise sig på dagens pressemøde.

Et lægemiddel mod leddegigt viser i et brasiliansk studie lovende tegn i behandlingen af alvorlig covid-19.

Studiet er offentliggjort onsdag i New England Journal of Medicine og omhandler midlet tofacitinib, som medicinalselskabet Pfizer sælger under navnet Xeljanz.

I alt 289 patienter med lungebetændelse i Brasilien er blevet undersøgt i studiet.

Hos dem viste det sig ifølge Pfizer, at Xeljanz både sænkede antallet af dødsfald og risikoen for åndedrætssvigt.

Halvdelen af patienterne fik Xeljanz i form af en pille to gange om dagen samt almindelig behandling for at modvirke et overaktivt immunsystem.

Den anden halvdel fik et placebomiddel og også den øvrige behandling.

Risikoreduktion på 63 procent

Efter 28 dage var 18,1 procent af patienterne i den gruppe, der havde fået Xeljanz, enten døde eller havde oplevet åndedrætssvigt.

Hos placebogruppen var det 29 procent.

Dermed så man en statistisk signifikant risikoreduktion på 63 procent.

Åndedrætssvigt dækker i undersøgelsen over patienter, der må have hjælp til at trække vejret enten med en iltmaske eller en respirator.

I løbet af de 28 dage døde 2,8 procent i gruppen, der havde fået midlet, mens 5,5 procent i placebogruppen døde.

Kras medicin

Det er ikke specielt overraskende, at et stof, som virker immundæmpende, også kan virke mod covid-19.

Det siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, til TV 2 torsdag morgen.

- En meget stor del af symptomerne ved covid-19 er en svær betændelse i lungerne, som lige så meget skyldes immunsystemets reaktion på virus, som virus selv, siger han.

Hans Jørn Kolmos understreger, at der er tale om "kras medicin", som skal bruges med omtanke.

- Man kan diskutere, om det nu er påvist godt nok, også i sammenligning med andre former for medicin, siger han.

Opmuntrende resultater

Der var alvorlige bivirkninger hos 14,1 procent i Xeljanz-gruppen, mens det var 12 procent i placebogruppen.

- De indledende resultater af vores randomiserede forsøg med tofacitinib hos patienter, som er indlagt med covid-19-lungebetændelse, er opmuntrende, siger Otavio Berwanger, der er hjertelæge og repræsenterer Israelita Albert Einstein-hospitalet i São Paulo.

Hospitalet var med til at koordinere forsøgene.

Xeljanz er godkendt i USA til behandling af leddegigt, psoriasisgigt og blødende tyktarmsbetændelse.

Da coronakrisen rasede på sit højeste i USA valgte ansatte hos Microsoft at tilbringe nætterne i it-virksomhedens datacentre, idet de udgjorde en yderst vigtig rolle. Mens de fleste virksomheder opfordrede deres ansatte til at arbejde hjemmefra, da pandemien hærgede i USA, var det af afgørende betydning, at Microsoft-ansatte med ansvar for virksomhedens serverrum blev hængende […]

Covid-19-vaccinen fra tyske CureVac har i et studie vist en effektivitet på blot 47 procent og opfylder dermed ikke de statistiske succeskriterier. Det skriver biotekselskabet i en pressemeddelelse.

Studiet omfatter omkring 40.000 forsøgspersoner, og vaccinen kaldet CVnCoV blev testet i sammenhæng med mindst 13 varianter af coronavirus.

Resultaterne er dog foreløbige, og undersøgelsen af vaccinen fortsætter. CureVac er i øjeblikket ved at afslutte de afgørende studier af sin vaccine og har endnu ikke ansøgt om at få den godkendt.

Vaccinationskalenderen skal opdateres

10. juni meddelte Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm på et pressemøde, at vaccinen fra den tyske virksomhed CureVac var forsinket og derfor næppe kom til at spille en rolle i det danske vaccinationsprogram.

- Vi må se i øjnene, at vi må udrulle vores vaccineprogram med de to vacciner, vi har, lød meldingen fra Søren Brostrøm med henvisning til vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

CureVac er langt fra dømt ude

Ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, får den seneste udmelding fra CureVac ingen betydning for det danske vaccinationsprogram.

Ganske enkelt fordi vaccinen ikke er medregnet i vaccineplanen.

- Det er, som det er. Det korte af det lange er, at vores plan bygger på Pfizer og Moderna og ikke CureVac, siger han.

En effekt på 47 procent er i underkanten af det acceptable, vurderer Hans Jørn Kolmos - ikke mindst i betragtning af, at Pfizer og Moderna har vist sig at være over 90 procent effektive.

- Det er da nedslående, at den ikke virker som håbet, siger Hans Jørn Kolmos.

For selvom CureVac ikke får nogen betydning for Danmark, kan dens effekt - eller mangel på samme - få konsekvenser for vaccineudrulningen på verdensplan.

- Men i de lande, hvor der i øjeblikket er meget coronavirus, er en dækning på 47 procent bedre end ingenting, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, som sammenligner CureVacs dækning med influenzavaccinens virkning blandt den ældre danske befolkning.

- Så vaccinen er ikke dømt ude på verdensplan. Slet ikke, siger han.

Plan skal opdateres

Oprindeligt regnede Sundhedsstyrelsen med, at de første CureVac-doser kunne komme i juni, men siden er tidspunktet blevet rykket, ligesom mængden af forventede doser er blevet nedjusteret.

I Sundhedsstyrelsens nuværende vaccinekalender forventes 40.000-70.000 CureVac-doser om ugen i juli. Men den plan skal ifølge Søren Brostrøm opdateres.

Sundhedsstyrelsen er derudover ved at overveje, om de skrottede Johnson & Johnson- og AstraZeneca-vaccinet skal tilbage i vaccinationsprogrammet og supplere Pfizer/BioNTech og Moderna.

Medlemmer af Statens Serum Instituts ekspertgruppe har fået nok.

Gruppen har gennem coronakrisen regnet på pandemiens udvikling og forsøgt at forudsige smittetal og indlæggelser, og løbende har der været kritik af estimaterne.

Men en artikel i Politiken fra 10. juni har fået bægeret til at flyde over. Her udtaler flere politikere fra blå blok, at tilliden til SSI er nedadgående, fordi instituttets beregninger for mange gange har ramt ved siden af.

I selvsamme avis har fem eksterne medlemmer af ekspertgruppen i SSI derfor onsdag svaret igen. I et debatindlæg skriver de, at det er ”trist”, når politikere gerne vil have eksperter til at regne på coronakrisens udvikling, når de derefter kritiserer beregningerne, ”når de ikke passer ind i deres egen politik”.

- Et skridt mod brasilianske tilstande

Troels Christian Petersen er lektor i eksperimentel partikelfysik og blandt afsenderne af debatindlægget. Han mener, at politikernes kritik virker politisk motiveret fremfor fagligt funderet.

- Det underminerer det at have og stole på eksperter. Når vi ser på lande som Brasilien og USA, der ikke har villet stole på eksperter, er coronakrisen jo gået virkelig dårligt. Det her er et skridt mod brasilianske tilstande, siger han til TV 2.

Kritikken fra blå blok i Politikens artikel lød især, at SSI's beregninger har været for pessimistiske. Som eksempel nævnes det, at instituttet i februar forudsagde, at der i midten af april ville være omkring 870 coronaindlæggelser.

Et estimat, SSI senere gik bort fra, da indlæggelsestallene landede på omkring en fjerdedel.

Ser blot vurderinger som indspark

I Politikens artikel udtalte Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, at det kunne ses som ”et afgørende brud på”, hvor meget vægt politikerne skal give vurderinger fra Statens Serum Institut.

- Efter de 870 ses det, de siger, måske mere blot som et indspark. Og nu skræller jeg det væk, når de giver udtryk for bekymring med alle de superlativer, der kommer i medierne, sagde han.

Fra Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, lød det, at SSI bør være bedre til at justere sine modeller.

- Man plejer jo at sige, at hvis der i et orienteringsløb er uoverensstemmelser mellem terræn og kort, så skal man skal følge terrænet. Det, synes jeg ikke, SSI har været gode nok til, sagde han til Politiken.

Vanskeligt at forudsige virus

Til TV 2 uddyber Per Larsen onsdag, at han mener, SSI burde lave have lavet en ny prognose, da den gamle ikke holdt stik. Hvilket han mener, man hurtigt kunne konkludere.

Han køber ikke Troels Christian Petersens bekymring om, at kritikken skulle være politisk motiveret, eller at politikerne underminerer eksperterne.

- Men prognoserne skal jo være så valide som muligt. I og med det handler om biologi og virus, er det jo vanskeligt at forudsige, men når tingene ændrer sig, så skylder man også at rette til, siger den konservative sundhedsordfører.

DMI har også svært ved månedlange forudsigelser

Troels Christian Petersen fra ekspertgruppen medgiver, at nogle af SSI's estimater har ”været mere præcise end andre”.

Men han minder om, at estimater på en pandemis udvikling indeholder uforudsigelige parametre som eksempelvis adfærd, politikernes indgriben, testniveau og nedlukninger.

- Vores forudsigelser har jo både en lav og høj margen på grund af store usikkerheder. Og i tilfældet med indlæggelserne tog politikerne nogle forholdsregler, der gjorde, at tallet heldigvis endte lavt, siger han.

Derudover hæfter han sig også ved, at forudsigelserne ofte strækker sig over flere måneder.

- I foråret blev vi bedt om at komme med forudsigelser to måneder frem. Det har DMI også problemer med, og så kommer de med noget større usikkerhed. Man spørger heller ikke Finansministeriet, hvad der er i statskassen om ti år.

Blandt de kritiske politiske røster i Politikens artikel var også Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliances Ole Birk Olesen. TV 2 har forgæves forsøgt også at få en kommentar fra dem og Martin Geertsen fra Venstre.

Velkommen til dagens nyhedsoverblik på en dag, hvor Statens Serum Institut offentliggjorde tal, der viser, at 2.838.236 personer i Danmark har fået minimum ét vaccinestik.

Det svarer til 48,5 procent af befolkningen. Senere i overblikket skal det handle om to steder, hvor man er noget højere oppe.

Men vi begynder ved den verserende EM-slutrunde.

DBU-formand støtter landsholdet efter flere dages tavshed

DBU’s formand, Jesper Møller, mener nemlig, at landskampen mellem Danmark og Finland i lørdags ikke skulle være spillet færdig, efter Christian Eriksen var faldet om med hjertestop i slutningen af første halvleg.

Han siger til dbu.dk, at det ikke burde have været op til spillerne i en sådan situation at skulle forholde sig til, hvornår kampen kunne genoptages.

Jesper Møller er udover sin rolle i DBU også medlem af den magtfulde eksekutivkomité i UEFA. Her vil han nu have kigget på regelændringer, og han er klar til at stille et beslutningsforslag i UEFA, så en lignende situation ikke kommer til at ske igen.

Biden og Putin mødtes og gav historisk håndtryk

Der blev givet et historisk håndtryk onsdag eftermiddag. På en fortrappe til slottet Villa La Grange i Geneve mødtes USA’s præsident, Joe Biden, med Ruslands ditto, Vladimir Putin, og hilste høfligt på hinanden, inden de gik ind ad porten til et timelangt møde.

Det er første gang, at de to statsledere mødes, efter Biden tiltrådte posten i januar. Og mødet har været ventet med spænding, og på forhånd har stemningen mellem de to præsidenter og lande været så elendig, at begivenheden både er blevet kaldt for akavet og særdeles højspændt.

TV 2s korrespondent i USA vurderer, at forholdet mellem amerikanerne og russerne er på et absolut lavpunkt, og at det ikke er set værre siden Den Kolde Krig.

Varmt vejr kan give lugt ved minkopgravning

Nu skal det delvist handle om det varme vejr og delvist om coronavirus. For arbejdet med at grave døde mink op i Kølvrå ved Karup bliver måske en stinkende omgang på grund af den hedebølge, der forventes at komme torsdag. Det forklarer Fødevarestyrelsens indsatschef, Kasper Klintø.

Han fortæller, at varmen kan gøre lugten mere skarp og tydelig, og at man vil gøre, hvad man kan, for at undgå lugtgener i lokalområdet. Blandt andet vil de kun åbne et lille stykke minkgrav op ad gangen, lastbilerne bliver vasket, og containerne med de døde dyr er overdækkede, når de køres til forbrændingsanlæggene.

Gravearbejdet i Kølvrå forventes at være færdigt i midten af juli.

Danske F16-fly lavede særlig manøvre for at afvise russere ved Bornholm

Der blev udført en særlig manøvre, da to danske F16-fly eskorterede to russiske kampfly ud af dansk luftrum i sidste uge. Det har chefen for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup, givet et indblik i.

Til TV 2 fortæller han, at det ene af F16-flyene lagde sig skævt foran de russiske fly og vippede med vingerne. Det signal betyder ”følg mig”.

Det forreste af de to danske fly, der vippede med vingerne, var i en mere udsat position under en manøvre af den slags, selvom der var en minimal risiko for, at det gik galt, forklarer Karsten Marrup. Derfor lå det andet fly bag ved for at passe på det forreste.

De russiske fly blev i første omgang fulgt cirka 20 kilometer væk fra Danmark, og billeder viste ifølge Forsvaret, at flyene ikke var bevæbnet.

New York og Californien fejrer stor genåbningsdag

De amerikanske delstater New York og Californien har fejret den store genåbningsdag. Her er de fleste af restriktionerne nu blevet ophævet, og det er blevet markeret.

I New York, hvor man nu har nået målet om, at 70 procent af alle voksne har fået mindst et vaccinestik mod coronavirus, blev genåbningen fejret med, at blandt andet Empire State Building og One World Trade Center var lyst op i farverne blå og guld, og der var arrangeret fyrværkeri flere steder i delstaten.

I Californien var der også fest. Delstatens guvernør, Gavin Newsom, sagde i den forbindelse, at nu bevægede man sig væk fra forsamlingsforbud og fysisk afstand, mens en restaurantejer begejstret sagde til New York Times, at ”jeg kan se lys, jeg kan se lys!”