USA's tidligere præsident Donald Trump foreslog i februar 2020 at anbringe amerikanere med coronavirus på Guantanamobasen, der ellers har været brugt til fanger i krigen mod terror.

Har vi ikke en ø, som vi ejer. Hvad med Guantanamo?

Donad Trump, USA's præsident, ifølge bogen Nightmare Scenario

Det hævder de to amerikanske journalister Yasmeen Abutaleb og Damian Paletta i en ny bog, der analyserer Donald Trumps håndtering af coronapandemien.

De er begge ansat på avisen Washington Post og har talt med over 180 personer for at rekonstruere pandemiens første dage i Washington.

Ifølge Washington Post, der bringer uddrag af bogen, var præsidenten sammen med sin stab i John F. Kennedys konferencerum i vestfløjen på Det Hvide Hus, da han skulle forholde sig til, at flere og flere amerikanere i udlandet blev smittet med den nye sygdom.

Præsidenten ønskede at forhindre smittetallet i at stige, så han ville ikke hente syge landsmænd hjem fra et krydstogtskib i Japan.

- Har vi ikke en ø, som vi ejer. Hvad med Guantanamo?, spurgte præsidenten.

- Vi importerer varer. Vi kommer ikke til at importere en virus, fortsatte han ifølge bogen Nightmare Scenario.

Her skriver forfatterne, at den tidligere præsident nævnte Guantanamo to gange, inden hans rådgivere fik drejet emnet over på noget andet.

Ifølge bogen forsøgte Donald Trump også aktivt at få en embedsmand i USA's udenrigsministerium fyret, fordi han tillod 14 smittede amerikanere fra krydstogtskibet at vende hjem.

Modstander af tests

Forfatterne skriver, at præsidenten skældte sin sundhedsminister Alex Azar ud, fordi beslutningen fordoblede tallene på et døgn, så antallet af smittede i USA gik fra 14 til 28.

Donald Trump var ifølge bogen også indædt modstander af, at USA skulle indføre offentlige tests for coronavirus.

- De tests slår mig ihjel, skal præsidenten ifølge sundhedsministerens rådgivere have råbt i telefonen.

Han talte så højt, at rådgiverne omkring Alex Azar kunne høre det.

- Jeg taber valget på grund af tests. Hvilken idiot har fået de føderale myndigheder til at udføre tests?, råbte præsidenten ifølge bogen Nightmare Scenario.

Svaret fra Alex Azar var, at det var præsidentens egen svigersøn Jared Kushner, der stod i spidsen for testindsatsen, der fandt sted i samarbejde mellem to private firmaer og USA's sundhedsmyndigheder, CDC.

- Det var totalt inkompetent at lade CDC udvikle en test, sagde præsidenten ifølge Alex Azars rådgivere.

Jared Kushner forblev imidlertid en af præsidentens mest betroede rådgivere, og ifølge journalisterne Yasmeen Abutaleb og Damian Paletta bestod de største fejl under Trumps håndtering af pandemien af, at der ikke var et tydeligt lederskab af sygdomsbekæmpelsen.

Finalen ved det igangværende europamesterskab i fodbold bør flyttes fra London på grund af den nye smitsomme delta-variant, der på det seneste har fået coronaepidemien til at blusse op i Storbritannien med fornyet styrke.

Jeg er tilhænger af, at finalen ikke spilles i et land, hvor risikoen for smitte er høj

Mario Draghi, premierminister, Italien

Det sagde Italiens premierminister Mario Draghi ved et pressemøde tidligere mandag, ifølge nyhedsbureauet AP.

Mario Draghi, der talte med pressen efter et møde med Tysklands kansler Angela Merkel, blev spurgt om, hvorvidt finalen burde flyttes fra London til Rom på grund af den smitsomme coronavariant.

- Ja, svarede premierministeren.

- Jeg er tilhænger af, at finalen ikke spilles i et land, hvor risikoen for smitte er høj, tilføjede Mario Draghi.

Angela Merkel, der også tidligere har udtrykt bekymring over de stigende smittetal i Storbritannien, svarede ikke nær så direkte.

- Italien spiller godt, men jeg holder med Tyskland, sagde kansleren.

Siden begyndelsen af maj har den indiske deltavariant spredt sig hastigt i Storbritannien, og ifølge BBC er den nu dominerende blandt de britiske smittede.

Budapest nævnes som mulighed

Deltavarianten vurderes at være 60 procent mere smitsom end den britiske variant, der hærgede Danmark i forårsmånederne.

Og på trods af en hurtig og effektiv britisk indsats for at få borgerne vaccineret, er smittetallene nu begyndt at stige i Storbritannien.

Om fodboldforbundet UEFA vælger at flytte finalen fra London er endnu for tidligt at sige, men de italienske aviser er allerede gået i gang med at spekulere i vildskab over, hvor den kan flyttes hen.

Budapest nævnes som en mulighed, men ifølge chefen for Italiens fodboldforbund, Gabriele Gravina, som avisen Il Fatto Quotidiano har talt med, er der ingen planer om at flytte finalen.

Til gengæld arbejdes der med at placere tilskuerne hensigtsmæssigt, så de ikke smitter hinanden.

Dagens overblik er skrevet med let rystet hånd. Flere timer før det danske landsholds kamp mod Rusland i Parken og dermed også en uafklaret skæbne for den videre deltagelse i EM-slutrunden.

Mandagens helt store historie er derfor heller ikke med i en nyhedsbuket i en uge, der er på tærsklen til skolernes sommerferie.

Velkommen til.

Sygeplejersker strejker over hele landet: - De er færdige med fine ord og honninghjerter

Sygeplejersker flere steder i landet markerede mandagen ved at gå i strejke for at få mere i løn.

Strejken kommer efter et flere måneder langt forløb. Sygeplejerskerne har forkastet den overenskomst, der ellers var blevet forhandlet på plads for hele det kommunale og regionale område, som ville sikre en lønstigning på fem procent over tre år.

Ifølge TV 2s finansanalytiker Ole Krohn kan strejken komme til at strække sig over flere uger.

Camilla Weber, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Syddanmark, siger til TV 2, at det skal udmønte sig i et passende lønløft og ikke mere retorisk sminke.

- Der er ikke noget at sige til, at sygeplejerskerne nu har fået nok. De er færdige med fine ord og honninghjerter. Nu vil de have løn, siger Camilla Weber.

Med sygeplejerskernes henvisning til honninghjerter er det måske på sin plads af finde den gamle dansktop-schlager 'Hjerter af honning' med Mette (som hun slet og ret kaldte sig).

"Hjerter af honning - dem kan du købe

Men for penge vil jeg ikke sælge mit"

Delta-variant vinder frem i USA - eksperter advarer om en nation splittet i to

Den såkaldte Delta-variant af coronavirussen spreder sig hastigt mange steder i verden. Også i USA.

Det burde ikke i sig selv være alarmerende, hvis ellers vaccineprogrammet kørte som planlagt. Men det gør det ikke i USA, hvor der er forholdsvis stor skepsis fra dele af befolkningen.

Det er primært de sårbare grupper og mest vaccinevillige, som har valgt at lade sig stikke. Midt i april modtog omkring to millioner amerikanere dagligt det første vaccinestik, men det tal er nu faldet til 360.000.

En måling fra CBS News viser, at blot 52 procent af republikanerne er helt eller delvist vaccineret, mens 29 procent frabeder sig en vaccine.

Hos demokraterne har 77 procent allerede modtaget mindst et vaccinestik, og her er kun 5 procent afvisende over for at lade sig vaccinere.

TV 2s USA-analytiker Mirco Reimer-Elster siger, at det ikke bare er fæstnet i politisk overbevisning og ideologier.

- Skepsissen hænger i høj grad også sammen med forskellige livssyn, værdier og mavefornemmelser, og dem får præsident Joe Biden mere end svært ved lave om på.

Sundhedsmyndighederne forventer, at Delta-varianten i løbet af få uger vil være den mest dominerende variant i USA.

Riksdagen vælter Löfven som statsminister

Et stykke politisk historie fra hinsidan.

For første gang er en svensk statsminister blevet væltet ved en mistillidsafstemning i Riksdagen. Og dermed er Stefan Löfven væltet efter at være blevet genvalgt i januar 2019.

Den politiske krise er udløst af, at regeringen har lavet en aftale med de to borgerlige partier, Centerpartiet og Liberalerna, om en delvis liberalisering af udlejningspriserne på boliger.

Vänsterpartiet truede efterfølgende med at trække sin støtte til regeringen. Og gjorde alvor af det mandag, hvor 181 af Riksdagens 349 medlemmer stemte ja til at vælte Löfven.

Den væltede statsminister har nu en uge til at beslutte, om regeringen går af, og der så skal udskrives nyvalg. Eller om der alternativt skal indledes en proces, hvor Riksdagens leder forsøger at finde et alternativ til Löfven som statsminister.

Flugtbilist mistænkt for påkørsel af betjent er anholdt

En 20-årig mand, som fredag menes at have påkørt en politibetjent i Aarhus, er blevet anholdt.

Anholdelsen skete kort før midnat søndag aften på en adresse i Aarhus-forstaden Brabrand.

Politiet mener, det var den anholdte, der sad bag rattet, da en bil fredag aften påkørte en betjent ved krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj.

Efter påkørslen fortsatte han ifølge sigtelsen med op mod 100 kilometer i timen på veje, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen.

Den 31-årige betjent fik flere hjerneblødninger og delvist sammenklappede lunger, fremgår det af sigtelsen.

Den 20-årige har tidligere optrådt i medierne som selverklæret vanvidsbilist. Men han har nægtet sig skyldig ved et grundlovsforhør ved retten i Aarhus mandag eftermiddag.

Sankthansbål kan tændes over hele landet

Kombinationen af varme og tørke har været en trussel mod midsommerens traditionsrige sankthansbål.

Men et omslag i vejret betyder, at alle kommunale beredskaber giver grønt lys for at tænde op onsdag, hvor det er sankthansaften.

Selvom heksene nu kan sendes til Bloksbjerg, skal man ikke glemme den sunde fornuft, advarer Danske Beredskaber, som minder om, at de gode råd for brug af åben ild stadig gælder.

Efter at mange danskere har været forhindret i at kunne synge igennem med fællessang under coronakrisen på grund af øget smittefare, kommer der forhåbentlig fuldt oratorisk blus på 'Midsommervisen' landet over i år.

***

Der skulle blot gå to dage, før de første konfliktramte arbejdspladser måtte afblæse den igangværende sygeplejerskestrejke.

Årsagen: Nødberedskabet vil komme til at overstige den normale bemanding uden brug af vikartimer. Det betyder, at effekten af strejken er mindre.

Derfor måtte sygeplejerskerne ansat i hjemmeplejen i Silkeborg Kommune alligevel møde på arbejde fra mandag, ligesom antallet af strejkende sygeplejersker i Odense Kommune er blevet skåret ned fra 200 til 25.

Det kan vise sig at blive en hæmsko for sygeplejerskernes strejkevåben, mener Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

- Det kan gøre det sværere for dem at køre en konflikt, og så kan det potentielt også betyde noget for konfliktens længde, siger han til TV 2.

Ligner konflikten fra 2008

Når sundhedsvæsenet strejker, skal de stille med et nødberedskab, der kan varetage de livsnødvendige opgaver.

Nødberedskabet må ikke gøre brug af vikarer, som man normalt ellers vil bruge til at dække ind ved sygdom, ferie eller generel underbemanding.

Det kan i nogle tilfælde betyde, at beredskabet stiller med en bedre normering af fastansatte sygeplejersker for at leve op til den minimumsgrænse, der er blevet fastsat af parterne.

Noget man også så under konflikten i 2008, fortæller Laust Høgedahl.

Dengang var 75.000 offentligt ansatte sygeplejersker udtaget til at nedlægge deres arbejde, men hver tredje sygeplejerske var nødt til at blive undtaget fra konflikten, fordi der ikke var nok bemanding til at stille et nødberedskab.

Samme scenarie gør sig nu gældende i Silkeborg og Odense kommune.

- Det viser lidt, hvilken tilstand sundhedsvæsenet er i, understreger Laust Høgedahl.

Stiller sygeplejerskerne i en sårbar situation

Nødberedskabet kan dog blive et problem i flere henseender, vurderer arbejdsmarkedsforskeren.

Det er den offentlige sympati, man kæmper om

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

For selvom beredskabet er sat i verden for, at strejken ikke skal få konsekvenserne for patienternes ve og vel, stiller det ifølge ham også sygeplejerskerne i en mere sårbar situation.

- Nødberedskabet sløver strejken sammenlignet med andre områder. Bare tænk på, når bagagepersonalet i lufthavnen strejker og lukker en hel lufthavn ned. Det kan mærkes, siger han.

Han forklarer, at man under en konflikt i privat regi vil prøve at ramme hinanden på pengepungen. Men når det drejer sig om den offentlige sektor, og især sundhedsvæsenet, er den strategi sat ud af spil.

- Det er den offentlige sympati, man kæmper om. Arbejdsgiverne er i sidste ende også politikere. Derfor kan de være følsomme over for at få befolkningen imod sig, fortæller han.

Konflikten er ikke kun udløst af en lønutilfredshed

Strejken, der begyndte natten til lørdag, trådte i kraft, efter at et flertal af sygeplejersken forkastede den nye overenskomst, som Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Regioner og Danske Kommuner for fire uger siden forhandlede på plads i Forligsinstitutionen.

I alt er 5000 sygeplejersker, svarende til 10 procent af alle sygeplejersker ansat i kommunalt og regionalt regi, udtaget til strejke.

Det var især utilfredsheden med lønnen, som blev afgørende for sygeplejerskernes nej.

Men selvom, at løn er det helt store konfliktpunkt, har lav bemanding og stigende arbejdspres også været en katalysator for den igangværende konflikt, lød det fra DSR's formand Grete Christensen, efter at det blev offentliggjort, at sygeplejerskerne endnu engang havde forkastet overenskomsten.

Direktør i Kommunernes Landsforening Kristian Heunicke mener dog, at det højere nødberedskab mere skal ses i lyset af den måde, som strejkevarslerne er skruet sammen på og kalder det en "naturlig" effekt i et Twitter-opslag udgivet mandag.

- Under en konflikt skal man samtidig respektere, at arbejder er konfliktramt, og det betyder, at man for eksempel ikke kan ansætte vikarer eller nye medarbejdere som normalt. På den nåde vil nødberedskabet – helt automatisk – blive større end den faste bemanding, skriver han.

Vil næppe ramme andre arbejdspladser

Om flere kommuner eller sygehusafdelinger vil blive ramt af samme problem som Odense og Silkeborg Kommune, skal man næppe regne med, mener Kjeld Møller Pedersen. Han er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- De her problemer viste sig, da man skulle gennemgå nødberedskabet, så jeg går ud fra, at den kritiske gennemgang er sket, siger han.

Han mener heller ikke, at de to kommuner kan bruges som led i en større fortælling om en generel underbemanding inden for sundhedsvæsenet.

I stedet siger han, at det er et udtryk for, at hjemmesygeplejersker er lidt af en mangelvare.

Han vil dog ikke afvise, at man kan løbe ind i de samme problemer med nødberedskabet, som man så i 2008, hvis flere sygeplejersker bliver udtaget til strejke.

Det er noget, som DSR's formand Grete Christensen tidligere har meldt ud, at de overvejer at gøre.

Den newzealandske vægtløfter Laurel Hubbard skriver sig ind i historien, når hun til sommer løfter vægtstangen til OL.

Hun er nemlig tidligere mand, og det er første gang nogensinde, at en transperson skal dyste til de traditionsrige lege, skriver The Guardian.

I LGBT-samfundet skaber nyheden begejstring, mens den modtages mere skeptisk i andre kredse.

Inklusion over fairness

Laurel Hubbard er i dag 43 år og levede som mand i 35 år, før hun i 2012 startede transformationen til kvinde. Men er det fair, at en person født i en mands krop kan kæmpe om medaljer mod personer født i kvindekroppe?

Debatten har længe været varm, og studier peger i forskellige retninger. Ifølge nogle rapporter er der endnu for lidt data til at bevise store fordele for transkønnede. Samtidig er det ikke svært at finde eksperter, der mener det modsatte.

Eksempelvis lyder det fra Ask Vest Christiansen, lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, at Laurel Hubbards deltagelse er en prioritering af "inklusion" over "fairness".

For den 43-årige vægtløfter har ifølge lektoren stadig store fysiske fordele, selvom hun har gennemgået medicinsk behandling, der har sænket hendes testosteronniveau.

Han forklarer, at det gennemsnitlige niveau for kvinder ligger mellem 0,1 og 2,0 nanomol per liter blod. Hos mænd er det mellem 7 og 30. Og ifølge IOC's retningslinjer må transkvinder deltage, hvis deres niveau er sænket til 10 i mindst et år op til en konkurrence.

Ifølge Ask Vest Christiansen har Laura Hubbard derfor stadig et langt højere testosteronniveau end gennemsnitlige, biologiske kvinder.

- Derudover har hun gennemlevet mandlig pubertet og været mand, til hun var 35 år. Det betyder, at hun stadig har fordele ved at have et større hjerte, større muskelmasse og større knogletæthed, siger han.

Lignende udmelding findes blandt en af Laurel Hubbards kommende modstandere. Ifølge BBC sagde den belgiske vægtløfter Anna Vanbellinghen i maj, at det ville være en dårlig joke, hvis Laurel Hubbard skulle deltage ved OL.

- Enhver som har trænet vægtløftning på et højt niveau ved, at denne her situation er unfair over for sporten og atleterne, sagde hun.

Ikke en mand i en kvindekonkurrence

I flere amerikanske delstater debatteres det i disse måneder, om det bør være ulovligt for transkønnede piger og kvinder at konkurrere mod andre end det køn, de biologisk er født som. Og i Danmark kæmper Dansk Idrætsforbund med samme spørgsmål.

Men hos LGBT+, der er landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, skaber dagens nyhed om Laurel Hubbard stor glæde.

- Det er et spørgsmål om synlighed og om, at transpersoner kan, hvad de vil, siger sekretariatschef Susanne Branner.

Hun mener, folk mangler viden, hvis de synes, det er uretfærdigt, at en transkvinde kan dyste mod biologiske kvinder.

- Det er ikke en mand, der deltager i en kvindekonkurrence. Det er en kvinde. Og ja, hun har gennemgået en mandlig pubertet. Men hun er i medicinsk behandling, som gør, at der fra hendes forbunds side ikke er tale om en konkurrencefordel. Ellers tror jeg simpelthen ikke, man havde ladet hende konkurrere, siger hun.

Fra New Zealands Olympiske Komite anerkender man, at "kønsidentitet i sport er et meget følsomt og komplekst emne".

Det siger direktøren i den newzealandske komite, Kereyn Smith, skriver The Guardian. Ifølge direktøren handler det om balance mellem menneskerettigheder på den ene side og fair konkurrence på den anden.

- Vi har en stærk kultur for respekt og inklusion over for alle, siger han.

Snart vil det igen blive muligt at købe en kontantbillet i de sjællandske busser og i Flextrafik.

Movia forventer nemlig at genindføre muligheden for at betale med kontanter i busser og i Flextrafik 1. september, når alle restriktioner i den offentlige transport ophæves.

Det skriver Movia i en pressemeddelelse.

- Som det er udmeldingen nu, kan vi fra 1. september byde velkommen i vores busser, lokaltog og Flextrafik uden restriktioner, og det forventer vi også gælder kontanterne. At vi kan køre uden restriktioner, er en festdag for os i Movia, og jo også en milepæl i pandemien, siger Camilla Struckmann, der er direktør for Kommerciel og Kunder i Movia i pressemeddelelsen.

For at undgå unødig smitterisiko mellem passagerer og chauffører valgte Movia sidste år at sløjfe muligheden for at betale med kontanter.

Det skete på opfordring fra Benny Engelbrecht (S), der er transportminister.

Har været udfordrende for kunderne

Movias busser har derfor siden foråret sidste år været ubemandede selvbetjeningsmiljøer. Inden da udgjorde kontanter godt fem procent af Movias omsætning.

Camilla Struckmann siger, at Movia har været "smerteligt bevidste" om, at det kunne blive en udfordring for kunderne, efter at salget af kontantbilletter stoppede.

- Vi har taget mange tiltag undervejs i coronakrisen for at hjælpe de berørte kunder, både med at komme i gang med de digitale løsninger og ved at udvikle nye betalingsløsninger for flexturkunderne, siger hun.

Grunden til, at muligheden for at købe billetter med kontanter stadig er udskudt til 1. september, er de regionale forskelle i smittetrykket, skriver Movia.

I Region Hovedstaden er der ifølge Statens Serum Institut (SSI) mandag et incidenstal på 804. Det betyder, at der for hver 100.000 indbyggere i regionen er bekræftet 804 smittede med coronavirus.

I Region Sjælland er tallet betydeligt mindre: 220. Landsgennemsnittet er 359 smittede per 100.000 indbyggere.

Blot få timer efter Christian Eriksen faldt om på græsset i Parken med hjertestop, spredte rygterne sig.

Måske var den danske fodboldspiller blevet vaccineret mod coronavirus - måske havde hans kollaps en sammenhæng med vaccinen, mente nogen.

Men Christian Eriksen er slet ikke blevet vaccineret, lyder det fra Eriksens fodboldklub.

Så hvordan gik det egentlig til, at vaccinen blev blandet sammen med fodboldspillerens kollaps, og hvad har en tjekkisk Twitter-profil og en amerikansk journalist at gøre med det hele?

Michael Bang Petersen, der er forskningsleder og professor på Institut for Statskundskab hos Aarhus Universitet, hvor han blandt andet har forsket i misinformation, guider dig her igennem, hvad der skete.

Opslag blev misforstået

Mai Manniche undskyldte onsdag på en Facebook-story og slettede opslaget. TV 2 har spurgt Mai Manniche hvorfor.

- Jeg tog kritikken til efterretning og har på intet tidspunkt ønsket at støde nogen eller bruge en frygtelig situation til at fremme egne holdninger. Mit opslag blev misforstået, og det beklager jeg selvfølgelig, lyder det fra smykkedesigneren.

Mai Manniche svarer ikke klart på, om hun er bekymret for, at folk deler information, som er afkræftet. Men hun siger, at hun "ikke er anti-vax og er taknemmelig for alle de vacciner, vi har mod alvorlige sygdomme".

Spørgsmålet om, hvorvidt Christian Eriksen er vaccineret, mener hun er "rent faktuelt baseret" og stadig er "højrelevant". Hun peger på, at blandt andet Lægemiddelstyrelsen undersøger, om der er en mulig sammenhæng mellem vaccinerne og hjertemuskelbetændelse (myokarditis, red.).

- Det er der absolut intet konspirationsteori over. Det forbliver fortsat uvist, om Christian Eriksen er vaccineret, da vi endnu ikke har fået et ærligt svar fra DBU og Christian Eriksen, skriver hun.

"Dobbeltsjældent"

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at EMA ikke har påvist en sammenhæng mellem vaccinen og myokarditis, men at det er noget som lægemiddelmyndighederne undersøger nærmere - EMA har for nylig bedt vaccineproducenterne om at levere yderligere data.

I Danmark har man vurderet 11 indberetninger om myokarditis efter vaccinen, heraf tre tilfælde, hvor en sammenhæng med vaccinerne ikke kan udelukkes, mens det i de resterende tilfælde er mindre sandsynligt.

Jacob Thorsted Sørensen, der er overlæge med speciale i akut hjertesygdom og hjertestop, behandler jævnligt patienter for myokarditis. Betændelsen opstår tit i forbindelse med en virusinfektion i kroppen, og i mere end 95 procent af tilfældene er forløbene milde, fortæller han.

- Lige nu er det svært at adskille, om de tilfælde af hjertemuskelbetændelse, der har vist sig efter vaccinen, faktisk skyldes den. Uanset om hjertemuskelbetændelsen er fremkaldt af en virus eller, helt spekulativt, en vaccine, så er det meget sjældent, at det er alvorligt og kræver behandling, siger Jacob Thorsted Sørensen.

- Så man kan sige, at det er dobbeltsjældent.

Alle fodrer konspirationerne

Misinformation og konspirationsteorier lever af reaktioner, fortæller Michael Bang Petersen. Og ifølge ham er vi alle sammen med til at fodre misinformationen.

Dem, der i uenighed deler, tagger og kommenterer. De, der deler, tagger og kommenterer, fordi de er enige. Eksperter, der taler om det, og journalister, der dækker det. Alle sammen giver næring til det, der driver en rigtig god konspirationsteori:

Opmærksomhed, forargelse og bekymring.

Det største problem ved misinformationen er ikke, at den spreder usandheder, mener Michael Bang Petersen. De fleste af os skifter ikke holdning, hvis vi læser skeptiske opslag, fordi vi reagerer ud fra vores forudindtagelser.

- Men det centrale er, at misinformationen suger opmærksomhed og tid, siger han.

Ifølge ham er det også opmærksomheden, som er forklaringen på, at Christian Eriksens hjertestop startede en bølge af misinformation.

- Eriksens kollaps satte meget i gang i os alle sammen, og derfor var det en helt perfekt ramme. For det giver ingen mening at lave teorier ud fra ligegyldigheder, siger Michael Bang Petersen.

Der er det seneste døgn registreret 149 nye coronatilfælde i Danmark, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er foretaget 56.270 PCR-prøver i løbet af de sidste 24 timer. Med de 149 smittetilfælde giver det en positivprocent på 0,26.

Det er det laveste antal smittede siden starten af september.

- Ser lovende ud

I begyndelsen af juni lå smittetallet omkring 900, og de seneste to dage har der været under 200 smittede om dagen.

De faldende smittetal tegner godt. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Det er nogle dejligt lave smittetal. Det har stået på i noget tid, så det ser lovende ud, siger Allan Randrup Thomsen.

Han mener, at de lave smittetal skyldes, at en efterhånden høj andel af befolkningen er gået i gang med et vaccinationsforløb mod coronavirus.

Over tre millioner er vaccineret

Udover de 149 smittede er yderligere en person død med coronavirus det seneste døgn. 82 er indlagt med coronavirus. 17 af dem er på en intensivafdeling.

242.221 har fået foretaget en lyntest de seneste 24 timer.

Positive prøvesvar fra lyntest indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

Mandag har flere end tre millioner borgere påbegyndt vaccination. Lidt over 1,6 millioner er færdigvaccineret. Det svarer til 28,1 procent af befolkningen.

Mens den indiske variant af coronavirus, også kaldet Delta-varianten, spreder sig hurtigt i USA, har udrulningen af vaccinerne tabt pusten.

Nu advarer eksperter om, at det kan skabe, hvad de kalder et delt USA: de vaccinerede og de ikke-vaccinerede. Det skriver flere amerikanske medier.

Præsident Biden satte 4. maj et mål om, at 70 procent af den voksne amerikanske befolkning skulle have modtaget mindst et vaccinestik inden USA’s uafhængighedsdag 4. juli.

Et mål, der nu ser ud til at blive meget svært at nå.

Lokkende tilbud uden effekt

Og det er, selvom flere stater har lokket med alt fra gratis øl og joints til store lottogevinster, hvis amerikanerne lader sig vaccinere.

Tiltagene viser sig dog at have haft en meget lille effekt, fortæller Irwin Redlener, der er pandemiekspert ved Columbia University.

- Det har bare ikke virket, folk køber den ikke - om det så er en gratis bil, en gratis donut eller en million dollars, siger Redlener til mediet Politico.

Delta-variant vinder frem

Sundhedsmyndighederne i USA havde forudset, at luften ville gå ud af vaccinationsprogrammet, i takt med at de mest sårbare og vaccinevillige fik deres stik.

Men truslen fra den mere alvorlige Delta-variant får nu eksperterne til at råbe vagt i gevær.

Delta-varianten menes for nuværende at udgøre omkring 10 procent af smittetilfældene i USA, og den er langt mere smitsom end den oprindelige variant. Varianten har allerede ført til nye, alvorlige smittebølger i blandt andet Indien og Storbritannien.

- Jeg kan slet ikke se, at situationen vil blive bedre, medmindre vaccinationsraten stiger, siger Scott Allen fra sundhedsmyndighederne i delstaten Missouri, der er en af de stater, der halter alvorligt efter i vaccineudrulningen.

Missouri har de seneste to uger oplevet en fordobling i antallet af smittetilfælde og hospitalsindlæggelser.

"To Amerikaer"

På landsplan har smittetallene i USA de seneste uger ligget på omkring 15.000 nye daglige smittede, men samtidig er antallet af vaccinerede faldet markant.

Midt i april modtog omkring to millioner amerikanere dagligt det første vaccinestik, men det tal er nu faldet til 360.000.

Derfor advarer sundhedseksperter nu om det, de kalder "to Amerikaer" – dem som er vaccineret, og dem som ikke er.

Og billedet over vaccinerede afspejler det politiske landkort i USA.

En måling fra CBS News viser, at blot 52 procent af republikanerne er helt eller delvist vaccineret, mens 29 procent frabeder sig en vaccine.

Hos demokraterne har 77 procent allerede modtaget mindst et vaccinestik, og her er kun 5 procent afvisende over for at lade sig vaccinere.

- Det er det, jeg kalder to covid-nationer, siger vaccineforsker Peter Hotez fra Baylor College of Medicine i Houston til det digitale medie BuzzFeed.

Bidens bøn

Fredag kom præsident Biden med en bøn til sine landsmænd om at lade sig vaccinere hurtigst muligt.

- Selvom vi gør fantastiske fremskridt, er det stadig en seriøs og dødsensfarlig trussel, sagde Biden på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Præsidenten tilføjede, at Delta-varianten betyder, at ikke-vaccinerede personer er “endnu mere sårbare nu end for en måned siden”.

Sundhedsmyndighederne forventer, at Delta-varianten i løbet af få uger vil være den mest dominerende variant i USA.