Først var der én. Så kom flere til. Og så flere endnu.

Lykkejægere i hobetal strømmer i disse dage til en lille landsby i det østlige Sydafrika.

Årsagen er, at der muligvis er fundet diamanter i området, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mindst 1000 tilrejsende fra hele landet er allerede ankommet til landsbyen KwaHlathi, hvor de lokale landsbyboere siden lørdag har gravet efter de potentielt dyrebare sten. Og der kommer stadig nye til.

Det første fund blev gjort, da en landmand gravede en sten frem på en mark. Stenen blev af flere af de lokale vurderet til at være kvartskrystal.

Da flere sten dukkede op, spredte ordet sig hurtigt, og siden er folk strømmet til marken for at lede efter sten.

- Det her vil ændre vores liv, for ingen af os havde et ordentligt arbejde. Da jeg vendte hjem med dem, var min familie virkelig overlykkelige, siger Mendo Sabelo til Reuters, mens han fremviser en håndfuld af de små sten.

Den arbejdsløse Skhumbuzo Mbhele er også kommet til i håbet om at finde ædelsten, som kan give ham et bedre liv.

- Jeg havde aldrig før set eller rørt en diamant i mit liv. Det her er første gang, jeg rører ved en. Jeg håber virkelig, at det vil gøre en forskel derhjemme, fordi vi virkelig kæmper, så forhåbentlig bliver tingene bedre nu, siger han.

Spørgsmålet er nu, om stenene er så værdifulde, som mange håber.

Det sydafrikanske ministerium for mineraler og energi sendte mandag et hold bestående af geologi- og mineeksperter til stedet for at indsamle prøver og lave en analyse af de uidentificerede sten.

De vil hurtigst muligt udforme en teknisk rapport, lyder det.

At der endnu ikke er klarhed om stenenes art eller værdi afholder dog ikke de mange lykkejægere, som målrettet arbejder sig gennem den støvede jord i håb om at finde diamanter.

- De er ægte, siger Lihle Magudulela, der er mor til tre, til nyhedsbureauet AFP.

- Jeg har tænkt mig at købe en bil, et hus og at sende mine børn på privatskole, siger hun.

Nogle er endda begyndt at sælge stenene for priser mellem 45 og 130 kroner, rapporterer Reuters.

Priserne lyder måske ikke af meget, men det kan være vigtige penge for mange i Sydafrika.

Landets økonomi har længe været præget af ekstrem høj arbejdsløshed, hvilket ifølge Reuters har sendt millioner af sydafrikanere ud i fattigdom og skabt øget ulighed i samfundet.

Coronapandemien og dens økonomiske konsekvenser har gjort situationen endnu værre.

Viruspandemien er også grund til, at diamantfeberen har ført til bekymring hos myndighederne.

Ifølge den lokale regeringsleder i KwaZulu-Natal-provinsen, Sihle Zikalala, kan det blive svært at opretholde kravene om social afstand, når så mange mennesker samler sig på et lille område. Det skriver det sydafrikanske medie The Citizen.

Landet står over for en potentiel tredje smittebølge, og diamantgraverne på marken udgør sammen en potentiel superspreder-begivenhed.

Myndighederne i Ruslands hovedstad, Moskva, indfører krav om, at virksomheder skal have vaccineret mindst 60 procent af arbejdsstyrken mod covid-19.

Det skal ske inden midten af august.

Bestemmelsen kommer på et tidspunkt, hvor smitten er stigende igen.

De nye regler gælder blandt andet i almindelige virksomheder og i butikker. Desuden gælder det i offentlige og statslige institutioner.

Sergej Sobjanin, Moskvas borgmester, har i forvejen beordret arbejdspladser lukket i hele denne her uge for at bremse smittespredningen. Også legepladser er lukket.

Det samme er restauranter og klubber fra klokken 23.00 til klokken 06.00.

Rusland har ellers sine egne vacciner, herunder Sputnik V. Der er blevet vaccineret i omkring et halvt år.

Men mange russere er stadig forsigtige og tøvende med at blive vaccineret med en af de russiske doser.

Borgmester Sobijanin siger, at kun 1,8 millioner indbyggere i Moskva er blevet vaccineret indtil nu.

Det svarer til omkring 15 procent af storbyens 15 millioner indbyggere.

Onsdag er arbejdet med at opgrave døde mink færdigt i Nørre Felding syd for Holstebro, og turen er nu kommet til minkgraven ved Kølvrå tæt på Karup.

Det er dog ikke sikkert, at borgerne i Kølvrå er lige så heldige som beboerne i Nørre Felding, når der kommer til lugten under arbejdet.

På grund af det varme vejr kan Fødevarestyrelsens indsatschef Kasper Klintø ikke garantere, at luftgenerne ikke bliver værre denne gang.

Ifølge DMI bliver der torsdag op mod 30 grader i Kølvrå, mens det fredag, lørdag og søndag bliver op til mellem 22 og 25 grader.

- Varmen kan forårsage, at lugten bliver mere skarp og tydelig. Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå lugt, men kan ikke garantere, at der ikke kommer luftgener i lokalområdet, siger han.

Han fortæller, at der kun vil blive åbnet et lille stykke minkgrav ad gangen.

- Vi blotter kun den minkmasse, der skal med den enkelte transport, så vi har ikke et større lager af mink, der ligger og dunster, siger Kasper Klintø.

Blandt andet bliver lastbiler vasket, hvis der er behov for det, og containerne er overdækkede, når de køres til forbrændingsanlæggene.

I slutningen af sidste år blev der begravet omkring 13.000 ton mink, efter at regeringen besluttede, at alle danske mink skulle aflives.

Cirka 15,4 millioner mink blev aflivet på grund af frygt for, at et muteret coronavirus, der blev set i mink, kunne udgøre en trussel mod coronavaccinerne, som var ved at blive udviklet.

Nogle mink blev brændt, mens andre blev begravet på grund af manglede kapacitet til afbrænding.

Det vakte dog stor modstand i nærområderne, og i december blev det besluttet, at minkene skulle graves op igen.

I maj begyndte arbejdet i Nørre Felding, og fredag begynder arbejdet ved det andet begravelsessted - den midtjyske by Kølvrå. Her forventes arbejdet at være færdigt i midten af juli.

Ifølge Kasper Klintø tages der erfaringer med videre fra alle led i arbejdet.

- Da vi startede med at opgrave mink, var det nyt for alle parter, men både med opgravning, transport og afbrænding er der opnået erfaringer.

- Den erfaring gør, at vi kommer stærkt videre herfra. Så vi er klar til at opgrave minkene i Karup, siger indsatschefen.

Selvom mange danskere har smidt mundbindet, efter at myndighederne i mandags gjorde det lovligt at droppe det, er det ikke tilfældet i Rødekro Blomster- og Havecenter i Sønderjylland.

Her opfordrer Dorte og Mogens Clausen deres kunder til fortsat at bære mundbind og holde afstand.

Det skriver parret på butikkens Facebook-side.

- Vi opfordrer folk til at holde de gode takter og vise hensyn, fordi vi ikke er vaccineret endnu, uddyber Dorte Clausen overfor TV 2 onsdag.

Parret følte sig nødsaget til at skrive opfordringen, efter at de i weekenden havde en episode med en kunde, der ville ind i kølerummet med afskårne blomster, selvom det cirka 40 kvadratmeter store kølerum er lukket for kunder for at undgå coronasmitte.

- Jeg blev svinet til af kunden, som mente, at jeg ikke havde ret til at bestemme. Jeg fik hele omgangen af ham, fortæller Dorte Clausen, som efterfølgende også modtog en negativ Google-anmeldelse fra kunden, der endte med at købe en buket blomster.

- Det, synes jeg, er lige groft nok. Vi prøver jo på at beskytte os alle.

Parret efterlyser, at kunderne fortsat viser respekt for dem som erhvervsdrivende og deres fire medarbejdere.

- Jeg kan ikke bare lukke min forretning, hvis jeg får corona, og så få dækning af staten. Hvis jeg bliver syg, får det konsekvenser. Så har jeg ikke noget at leve af, siger Dorte Clausen, som har fire børn.

Hverken den 42-årige kvinde eller hendes 46-årige mand har endnu modtaget vaccinen - og indtil det sker, tør de ikke tage nogen chancer.

Dorte Clausen medgiver, at opslaget på Facebook kan tolkes, som at havecentret forlanger, at kunder fortsat skal bære mundbind.

- Det skal man selvfølgelig ikke. Men vi beder folk om at holde afstand på én meter og spritte af. Det er folk ikke altid lige gode til. Så der er tale om frivillig tvang, når du kommer hos os, siger Dorte Clausen.

Siden weekendens opslag har hun kun modtaget positiv respons i butikken for opråbet. Og hun kan også mærke, at kunderne tænker over at tage hensyn.

- Vi bestræber os altid på at yde en god service, efter hvad vi kan overkomme. Men vi beder bare folk vise lidt respekt til gengæld.

Butiksindehavere har ret til at kræve, at deres kunder fortsat bærer bundbind, så længe opfordringen gælder samtlige kunder, oplyser Dansk Erhverv til Jydske Vestkysten.

- Det svarer til at bede folk om at tage blå plastikfutter på, når man er ude og se på hus, siger pressechef i Dansk Erhverv, Lars Ohlsen.

Om lidt over en uge har Hørby Efterskole den helt store afslutning på et skoleår udover det sædvanlige, men her kort før lukketid og de store grådfyldte krammere har efterskolen sendt alle elever hjem.

En elev på efterskolen er blevet smittet med coronavirus, og en række nærkontakter skal nu hjem i isolation og testes, men også resten af efterskolens elever er blevet sendt hjem, fordi skolen vil være sikker på, at der ikke sker yderligere smitte her kort inden den store afslutning.

- Med de beregninger, vi har lavet, kan vi få mest muligt tid sammen efterfølgende ved at sende alle eleverne hjem nu. Lader vi dem blive på skolen, og der opstår et nyt smittetilfælde, så starter vi fra nul igen. Hvis vi gør som nu og sender alle hjem, vil hovedparten af eleverne være tilbage på efterskolen på tirsdag, så vi kan få en god afslutning på skoleåret, siger forstander på Hørby Efterskole, Mogens Vestergård, og fortsætter:

- Det handler om at lave en god afslutning for eleverne, så nu trækker vi en streg, for hvis vi kører videre, så kan flere blive testet positive. Vi går med livrem og seler, siger han.

Mogens Vestergård siger, at eleven, der er blevet smittet, har været på skolen de sidste 14 dage kun afbrudt af en tur til vaccination. Derfor er de ikke sikre på, om eleven er blevet smittet på skolen, eller om det har været i forbindelse med vaccination, men de vil gøre alt for, at eleverne kan få en god afslutning på deres efterskoleliv.

Det handler om at lave en god afslutning for eleverne, så nu trækker vi en streg, for hvis vi kører videre, så kan flere blive testet positive

- Det er et forfærdeligt trælst tidspunkt. Vi står overfor den sidste weekend, som de vil miste, og så står vi og skal lave om på programmet for afslutningstur og festligheder, siger Mogens Vestergård.

For få uger siden havde efterskolen et andet tilfælde af coronavirus på skolen, hvor de valgte at gøre det samme som nu, hvor eleverne blev sendt hjem, og de hurtigt kunne fylde skolen op igen. Derfor vælger de at bruge samme metode den her gang.

I april skete der noget opsigtsvækkende i Indien.

Landet, som er et af verdens mest folkerige, havde indtil da haft relativt lave smittetal under coronapandemien. Men pludselig begyndte smittetallene at stige hastigt, og inderne satte verdensrekord med over 400.000 daglige nye smittetilfælde på et døgn.

Efterfølgende er den religiøse hindufestival Kumbh Mela, som løb af stablen henover april med hundredtusindvis af deltagere, blevet tilskrevet en stor del af forklaringen på smitteeksplosionen.

Mange pilgrimme testede nemlig positiv for covid-19, få dage efter at de var vendt hjem til deres landsbyer.

Men festivalen i sig selv er måske ikke hele forklaringen.

Der er nemlig nu indikationer på, at private firmaer, som var ansvarlige for at coronateste de mange pilgrimme, kan have forfalsket et stort antal tests.

En ny, foreløbig rapport fra de indiske myndigheder anslår ifølge Times of India, at mindst 100.000 ud af 400.000 gennemførte tests ved den religiøse festival var falske.

Det var myndighederne i den indiske delstat Uttarakhand, der som de første begyndte at efterforske testresultaterne.

Det skete, da en mand i nabostaten Punjab modtog en sms med negativt testsvar fra sundhedsmyndighederne i Uttarakhand, selvom han ikke havde besøgt delstaten.

Derfor indrapporterede han det ifølge The Indian Express med mistanke om, at hans telefonnummer var blevet misbrugt.

Da myndighederne dykkede nærmere ned i testresultaterne fra de private firmaer, væltede problemerne frem.

De samme telefonnumre og adresser var blevet brugt til at registrere adskillige pilgrimme, og der var brugt fiktive navne, numre og adresser. Derefter havde firmaerne faktureret myndighederne for deres arbejde, skriver Times of India.

I et tilfælde blev ét telefonnummer brugt til at registrere over 50 personer. I en anden sag var over 530 prøver registreret under "Hus nummer 5" i Haridwar, og selv for Indien lød 500 beboere i ét hus lige i overkanten for efterforskerne.

Der var også et eksempel, hvor ét enkelt prøvesæt – som har unikke numre og kun kan bruges til at udføre én test – så ud til at være benyttet til at teste 700 prøver.

Kumbh Mela-festivalen løb af stablen i Haridwar i Uttarakhand, og ifølge The Indian Express var der fra myndighedernes side sat et krav om en daglig testkapacitet på 50.000 for de private testudbydere.

Formodningen er nu, at et eller flere af firmaerne har forsøgt at puste deres tal op ved at oprette falske tests.

Det vil betyde, at langt færre pilgrimme end hidtil antaget er blevet testet under festivalen, hvilket kan forklare, hvorfor så mange nåede at rejse hjem til deres lokalsamfund med smitte, uden at det blev opdaget i tide.

Myndighederne i Uttarakhand har nu nedsat en komité med fire medlemmer, som vil udarbejde en mere omfattende rapport, som skal ligge klar om to uger.

- Den foreløbige efterforskning peger i retning af overlap og falske resultater, siger Arjun Singh Sengar, der var ansvarlig for testningen ved Kumbh Mela, til New York Times.

Allerede på forhånd havde der været forlydender om, at de officielle indiske tal underdrev coronasituationen i landet, hvilket kunne give indtryk af, at det var sikkert at deltage i festlighederne, hvor størstedelen af folkemængden ikke bar mundbind.

Sundhedseksperter i Indien havde også advaret om risikoen for en supersprederbegivenhed, når så mange mennesker fra alle egne af landet blev samlet.

Alligevel valgte den regionale regering at reklamere vidt og bredt for festivalen, hvor de opfordrede pilgrimme fra hele Indien til at deltage.

Op til begivenheden blev delstatens øverste politiske leder, Tirath Singh Rawat, set befinde sig i store menneskemængder med pilgrimme, uden at han bar mundbind.

Tre gange besøgte han det hellige område, hvor festivalen holdes, og da han blev spurgt ind til bekymringen, lød hans svar ifølge Hindustan Times:

- Troen på Gud vil overvinde frygten for virus.

To dage efter det sidste af hans besøg testede han positiv for covid-19.

Både smitte- og dødstal er nu på vej ned i Indien efter at have toppet i april. Det seneste døgn er der registret 62.224 nye smittede.

Siden pandemiens begyndelse sidste år har Indien samlet haft over 29,6 millioner bekræftede smittetilfælde, hvilket på verdensplan er næstflest efter USA.

Landet har officielt registreret 379.573 coronarelaterede dødsfald, men som tidligere nævnt har eksperter sået tvivl om de indiske tal, der kan være endnu højere.

Blandt andet kontrollerede dagbladet Sandesh i den indiske Gujarat-provins i april de officielle dødstal i nogle af provinsens største byer, og mediet kunne efter besøg på krematorier og begravelsespladser dokumentere 610 dødsfald om dagen i gennemsnit, selvom de officielle tal lå mellem 73 og 121.

Langs Ganges-floden er der fundet tusindvis af døde, som formodes at være ofre for covid-19, men som familierne ikke har haft råd til at skille sig af med på en ordentlig måde, og som derfor næppe indgår i de officielle tal.

Indien har også fortsat langt igen i arbejdet med at få vaccineret landets befolkning på mere end milliard mennesker. Ifølge New York Times' database har 15 procent fået første stik, mens kun 3,5 procent er færdigvaccineret.

De amerikanske delstater New York og Californien tog tirsdag et stort skridt på vej mod normalitet ved at løfte de fleste af delstaternes resterende coronarestriktioner.

I New York blev genåbningen en realitet, efter at delstaten tirsdag nåede guvernør Andrew Cuomos mål om at få givet 70 procent af alle voksne i delstaten mindst et stik mod coronavirus.

For at markere lejligheden blev flere af New Yorks mest kendte vartegn tirsdag aften lyst op i farverne blå og guld.

Der var også flere store fyrværkerishows over hele staten.

- De delstatskrav, der har fået os igennem denne pandemi og vist sig at være de helt rigtige, vil fra i dag blive lempet, sagde Andrew Cuomo under en fejring ved One World Trade Center ifølge dpa.

Som en del af afskaffelsen af de sidste restriktioner er ting som forsamlingsforbud, afstands- og mundbindskrav og afspritning fra tirsdag ikke længere påkrævet i de fleste forretninger.

Kun få restriktioner vil fortsat gælde i skoler, offentlig transport og på store indendørs spillesteder.

I Californien, der for snart 15 måneder siden blev den første amerikanske delstat til at bede borgerne om at holde sig hjemme, fejrede man også "store genåbningsdag" tirsdag.

Her kan vaccinerede borgere nu også se bort fra de fleste restriktioner.

Jeg kan se lys, jeg kan se lys!

- Endelig er vi nået til 15. juni. Klar til at vende et nyt blad og bevæge os væk fra begrænsninger på forsamlinger og væk fra krav om social og fysisk afstand, sagde Californiens guvernør, Gavin Newsom, i en tale ifølge AFP.

Blandt indbyggerne i delstaten var der en følelse af nyfunden frihed. Blandt andet hos 58-årige Najee Ali fra Los Angeles, der fejrede genåbningen med at gå ud og spise pandekager.

- Det er en af de bedste dage i mit liv, fordi jeg sammen med mange andre har gennemlevet en af de værste globale sundhedskriser i vores livstid. Så det her er noget, vi aldrig vil glemme, siger han til LA Times.

For 51-årige Kelly Cook var det muligheden for igen at komme i biografen, der trak. Hun var tirsdag inde og se sin første film på det store lærred i to år.

- Jeg føler mig frigjort, siger hun til LA Times.

Også de forretningsdrivende i Californien var lykkelige over, at de fleste restriktioner nu er væk, og at de kan komme ud af mørket. Som restaurantejeren Michael Helmrich grinende sagde til New York Times:

- Jeg kan se lys, jeg kan se lys!

Genåbningsdagen i New York og Californien markerer et dramatisk skift i forhold til den tidligere situation i begge delstater.

Sidste forår var New York således et af USA's første epicentre for smitte under pandemien, og myndighederne måtte her tage massegrave og kølebokse i brug for at håndtere de mange, der døde med coronavirus.

I løbet af vinteren var det så Californiens tur til at have titlen som en af USA's hårdest ramte delstater.

I alt har Californien og New York ifølge en optælling af avisen New York Times registreret henholdsvis 3,8 og 2,1 millioner smittede samt 63.149 og 52.977 døde med covid-19 under pandemien.

New York ligger også nummer to på listen over flest døde per 100.000 indbyggere med 272. Som nummer et ligger New Jersey.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har sat et mål om, at 70 procent af den voksne befolkning skal have modtaget mindst ét stik med en coronavaccine inden nationaldagen 4. juli.

Aktuelt er USA ifølge New York Times oppe på omkring 65 procent, så de er tæt på at nå målet.

Men der er store nationale forskelle. For selvom mange delstater i det nordøstlige USA allerede er i mål og ligger på mellem 70 og 84 procent vaccinerede, ser det noget anderledes ud i mange sydstater, hvor tallet kun er 45-55 procent.

Længst nede på vaccinelisten finder man Mississippi, hvor kun 45 procent af den voksne befolkning har modtaget første stik.

Delstatens guvernør, Tate Reeves, er dog ikke bekymret. Han udtalte tidligere på måneden til New York Times, at det går den rigtige vej i Mississippi, og at Bidens mål for skæringsdatoen 4. juli synes "mildt sagt tilfældigt" udvalgt.

Derudover har mange indbyggere i delstaten allerede været smittet med covid-19, mener guvernøren - måske op mod fem gange flere end det officielle antal på 320.000. Derfor mener Reeves, at der allerede er en vis grad af flokimmunitet i Mississippi, hvilket gør vaccinetempoet mindre vigtigt.

Mandag blev 848 elever sendt hjem fra Grønnevang Skole i Hillerød, efter at fire elever blev konstateret smittet med den indiske coronavariant – den såkaldte Delta-variant.

Og både de nære kontakter til de smittede og de nære kontakters nære kontakter skulle også i isolation.

Selvom der indtil onsdag kun er registreret mellem fem og ti smittetilfælde med den nye variant i Hillerød, så er det vigtigt, at smittespredningen bliver stoppet. Det siger byens borgmester, Kirsten Jensen.

- Vi er rundt og banke på døre og opfordre borgerne til at lade sig teste. Samtidigt er det vigtigt, at de folk, der er i karantæne, bliver i karantæne, siger hun til TV 2.

Tirsdag opfordrede Styrelsen for Patientsikkerhed beboere i boligområderne Kongevænget I og II i Hillerød til at lade sig teste.

Og det kommer ikke til at være et problem.

- Boligområdet er kendetegnet ved, at der bor mange mennesker, men også ved, at der er et stærkt civilsamfund. Vi har før bedt om det samme, og der gik det virkelig godt, siger Kirsten Jensen.

Samtidigt gør hun klart, at hun vil tale med de relevante myndigheder i forhold til en vaccinationsordning, som de har i Tingbjerg ved København. Her kan borgerne møde op uden tidsbestilling og blive vaccineret.

Der er i alt fundet 154 tilfælde i Danmark, men antallet af tilfælde har været stigende de seneste uger. Og selvom den såkaldte Delta-variant stadig er på et lavt niveau i Danmark, så gør de danske sundhedsmyndigheder alt, de kan, for at bremse smittespredningen yderligere.

- Vi kan se, at den spreder sig over hele Europa, men vi kan ikke sige, hvornår den bliver den dominerende variant herhjemme. Det forventer vi dog, at den vil blive, siger Tyra Grove Krause, der er overlæge og afdelingschef ved Statens Serum Institut, til TV 2.

I Storbritannien udgør Delta-varianten nu 75 procent af de nye registrerede smittede, men så alvorligt er det slet ikke herhjemme på nuværende tidspunkt.

- Vi er slet ikke i samme situation, hvor der sker en fordobling fra uge til uge. Derfor mener jeg heller ikke, at der er brug for yderligere restriktionerne nu. Vi er stadig et sted, hvor vi kan forsinke udbredelsen – forhåbentligt indtil vi har vaccineret så mange som muligt, siger Tyra Krause Grove.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er de typiske symptomer på covid-19 feber, tør hoste, vejrtrækningsbesvær, tab af smags- og lugtesans, træthed og ondt i halsen. Ifølge britiske eksperter er det dog anderledes med den indiske variant.

Her tyder tal nemlig på, at hovedpine er det mest fremtrædende symptom, dernæst kommer ondt i halsen, løbende næse og feber. Og det har været medvirkende til, at de i Storbritannien har måtte udskyde deres genåbning i fire uger.

- Folk tror måske, at de kun har en slags sæsonforkølelse, og så deltager de stadig i fester. Vi tror, at det giver brændstof til en stor del af problemet, sagde den britiske premierminister Boris Johnson i den forbindelse.