437 personer er bekræftet smittet med coronavirus det seneste døgn.

Det viser tal fra Statens Serum Institut lørdag.

De nye smittetilfælde er fundet i 163.188 PCR-test, og dermed var det 0,27 procent af prøverne, der påviste coronavirus. Det er den laveste andel siden 24. april, hvor positivprocenten ligeledes var 0,27.

Antallet af indlagte falder med 12 til 99 i lørdagens opgørelse. Dermed er der under 100 coronapatienter på landets hospitalsafdelinger for første gang siden slutningen af september.

Til sammenligning svingede antallet af indlagte mellem 800 og 1000 i januar, da anden bølge toppede.

Der er lørdag også færre coronapatienter, der er så syge, at de er indlagt på en intensivafdeling. Det er tilfældet for 20 personer, hvilket er tre færre end fredag.

14 intensivpatienter får hjælp af en respirator til at trække vejret, og det er et fald på to sammenlignet med døgnet forinden.

Der er registreret to nye dødsfald blandt coronasmittede. Dermed har 2525 personer med covid-19 mistet livet i Danmark under pandemien.

Foruden de over 160.000 PCR-test er der foretaget 449.008 lyntest i Danmark det seneste døgn. Det fremgår ikke, hvor mange af de dem, der påviste smitte, da der er for stor usikkerhed forbundet med prøvesvaret fra en lyntest.

I de 15 år Birthe Andersen har haft ALS, har hun klaret sig i sit eget hjem med støtte fra sin mand og handicaphjælpere.

Men nu kan hun ikke få de hjælpere, hun har brug for, og derfor er hun indlagt på intensivafdelingen på Horsens Sygehus.

Birthe Andersen har brug for hjælp til alt og kan kun kommunikere ved at blinke med øjnene og stave sig igennem ordene, ét bogstav ad gangen. Så når hun skal svare på, hvordan det er for hende at være på sygehuset, må hendes mand ved hjælp af en staveplade svare for hende:

- Forfærdeligt.

Lige nu mangler Birthe Andersen fire handicaphjælpere for at kunne blive passet hjemme, og det er umuligt for hende at rekruttere så mange.

Derfor må hendes mand møde op på sygehuset hver formiddag for at hjælpe med at få Birthe Andersen op af sengen. Og efter endt arbejdsdag skal han tilbage igen for at hjælpe hende i seng.

- Det er et helvede. Det er simpelthen et helvede, siger Rudy Andersen, der udover at være gift med Birthe Andersen også arbejder som truckfører på fuld tid.

Men Birthe Andersen er ikke et enestående tilfælde.

I konkurrence med poderjob

Ifølge flere handicaporganisationer er det de senere år blevet vanskeligere at rekruttere handicaphjælpere. En af grundene er ifølge organisationerne, at jobbet har fået konkurrence fra jobbet som poder i de mange nye coronatestcentre.

- Nogle af dem, der decideret siger, de ikke vil alligevel, har nævnt netop poderjob som noget, de hellere vil, fordi de får væsentligt mere i timen og jo slet ikke har det ansvar, som man har alene ude i hjemmene, siger Louise Sørensen, der er respiratorisk ansvarlig sygeplejerske i Handicapformidlingen.

Birthes største ønske er at komme hjem og få ansat nogle hjælpere

Rudy Andersen, gift med Birthe Andersen

Handicapformidlingen administrerer hjælpeordninger for godt 450 borgere. Her plejede man at få 30 til 100 ansøgere til et enkelt job. I dag får man mellem nul og to ansøgere per job.

De, der i stedet søger jobbet som poder, kan tjene mellem 155 og 187 kroner i timen, mens grundlønnen for en handicaphjælper ligger på omkring 130 kroner i timen.

I Muskelsvindfonden oplever man i stigende grad, at personer med respiratorordning i stigende grad bliver indlagt ligesom Birthe Andersen på grund af mangel på hjælpere.

- Der er i virkeligheden flere ting på spil her: Der er selvfølgelig det enkelte menneske, som det er et stort problem for. Ødelæggende for deres liv. Men det er også et problem for samfundet, forstået på den måde at det koster enormt mange penge at optage en af de her intensivpladser, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand i Muskelsvindfonden.

Et ventet problem

Det er en problemstilling, som også vækker opmærksomhed på Christiansborg.

- Det er da et kæmpe problem i øjeblikket, og derfor skal vi også have reduceret den her store brug af mennesker til at være podere. Vi skal simpelthen have teststrategien faset ud i løbet af ganske kort tid, siger de konservatives sundhedsordfører, Per Larsen.

Men selvom jobbet som poder konkurrerer med jobbet som handicaphjælper – og for den sags skyld også andre jobs, eksempelvis som tjener – er det ikke kun et problem her og nu, påpeger Per Larsen.

Det er derimod en forsmag på fremtiden, hvor en ændret demografi med ældre, der forlader arbejdsmarkedet og får behov for pleje, vil betyde, at Danmark kommer til at mangle personale i sundhedssektoren.

Det her problem er ikke løst, fordi vi nedlægger alle testcentrene

Liselott Blixt, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti

Det samme pointerer sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt.

- Det her problem er ikke løst, fordi vi nedlægger alle testcentrene. Det er noget, vi har vidst ville komme, og desværre har man ikke været dygtige nok til at lave bedre forhold for handicaphjælperne, siger hun.

Ønsker bare at komme hjem

Hos regeringspartiet Socialdemokratiet anerkender retsordfører Jeppe Bruus, at den massive testkapacitet er med til at lægge pres på visse dele af arbejdsmarkedet.

Det er heldigvis i en meget afgrænset periode, siger han, men han kan ikke svare på, hvornår regeringen vil skrue så meget ned for testkapaciteten, at det for alvor batter.

- Alle kan jo følge med i vaccinekalenderen, og når vi kommer frem til august-september, er vi forhåbentlig alle sammen færdigvaccineret. Og det er klart, så falder behovet for den testkapacitet, vi har kendt, og det vil den også gøre løbende herfra, siger han.

På Horsens Sygehus må Birthe Andersen og hendes mand forsat klare sig uden de nødvendige hjælpere. Hun har snart været indlagt i fire uger. Og det er uden at være i bad, da sygehuspersonalet ikke kan hjælpe hende med det.

- Birthes største ønske er at komme hjem og få ansat nogle hjælpere, siger Rudy Andersen.

Ukraine kan se frem til at modtage 500.000 doser af vacciner imod covid-19 fra Danmark.

Det bekræfter Udenrigsministeriet og Sundhedsministeriet over for Ritzau.

Sundhedsministeriet oplyser, at der er tale om doser af vaccinen fra AstraZeneca. Vaccinen er taget ud af det danske vaccinationsprogram.

- Ukraine er en tæt samarbejdspartner for Danmark og et helt afgørende land i vores nærområde. Vi har et godt og tæt forhold, og jeg har selv besøgt landet som udenrigsminister, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Mette Frederiksen har talt med Ukraines præsident

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den ukrainske præsident og statsminister Mette Frederiksen (S) talt sammen om donationen.

Ukraine har været langsom til at vaccinere sin befolkning i forhold til andre europæiske lande.

Der bor 48 millioner mennesker i Ukraine. Indtil videre er under en halv procent af befolkningen fuldt vaccineret ifølge Johns Hopkins University. I Danmark er det næsten 25 procent.

Der har indtil videre været 2,2 millioner tilfælde af smitte og 53.683 dødsfald som følge af covid-19 i Ukraine.

- Derfor er det også glædeligt, at vi nu har mulighed for at hjælpe Ukraine med adgang til vacciner på et tidspunkt, hvor Ukraine har hårdt brug for dem i deres egen vaccineudrulning, siger Jeppe Kofod.

Danmark vil donere mindst tre millioner doser af coronavacciner inden udgangen af 2021.

Donation til Kenya og Slesvig-Holsten

Danmark har allerede doneret vacciner til Kenya, som står til at modtage 358.000 vacciner og delstaten Slesvig-Holsten, som får lidt under 60.000.

Sundhedsministeriet oplyser, at donationerne vil tage hensyn til det danske behov. Det gælder eksempelvis en tilvalgsordning, hvor man har mulighed for at få vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som er pillet ud af det generelle vaccinationsprogram.

Men samtidig er det vigtigt, at Danmark ikke opbygger unødvendige lagre af vaccinedoser, eller at vaccinerne udløber og bliver ubrugelige.

Udenrigsministeriet oplyser også, at Danmark kigger på flere lande, der kan modtage vacciner.

Lederne af G7-landene vil lørdag forpligte sig til en plan om, at fremtidige pandemier skal slås ned inden for 100 dage.

Det skriver den britiske regering i en pressemeddelelse.

Erklæringen følger op på nye anbefalinger, som understreger, at det er afgørende at handle, de første 100 dage efter at en pandemisk trussel er blevet identificeret.

Anbefalingerne vil lørdag blive præsenteret af den britiske regerings ledende videnskabelige rådgiver, Sir Patrick Vallance, samt filantropen Melinda French Gates.

Vil styrke WHO

I forlængelse af anbefalingerne vil landene forpligte sig til at sikre, at vacciner og behandlinger udvikles hurtigere i forbindelse med enhver fremtidig sygdom.

- Det seneste år har verden hurtigt fået udviklet adskillige effektive coronavacciner samt godkendt og fremstillet dem. Nu bliver folk verden over stukket med dem, siger den britiske premierminister, Boris Johnson, som er vært for G7-mødet.

- Men for virkelig at besejre coronavirus og komme os, må vi forhindre en sådan pandemi i at udvikle sig igen. Det betyder, at vi skal lære af de seneste 18 måneder og gøre det bedre næste gang.

Landene vil også forpligte sig til en bedre global overvågning og genomsekventering. Samtidig skal Verdenssundhedsorganisationen, WHO, styrkes.

Carbis Bay-erklæringen

G7 er et forum af syv af verdens dominerende økonomiske magter. Det er USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien.

Erklæringen får navnet Carbis Bay Declaration efter den landsby i det sydvestlige England, hvor G7 i disse dage mødes.

Storbritannien vil også udvikle et nyt vaccinecenter, der skal have fokus på at forhindre sygdomme i at sprede sig fra dyr til mennesker.

Centret støttes med omkring 61 millioner kroner af den britiske regering og omkring 89 millioner kroner af Bill and Melinda Gates Foundation.

Det var i den kinesiske millionby Wuhan, at coronavirussen i slutningen af 2019 blev opdaget.

Mens sommerferien rykker tættere på, åbner regeringen nu for flere nye steder at rejse til uden for Danmarks grænser.

Blandt andet kan du sætte kursen mod Cypern og Kroatien, mens også Kos og Rhodos i Grækenland nu er en mulig feriedestination.

Og med sydens sol og feriedrømme i tankerne, vender vi blikket mod ugens sidste overblik.

Historisk eller "kejserens nye klæder"?

Regeringen vil skabe en ny ramme for samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet. Sådan lød det fredag fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Det vil den gøre ved at etablere sundhedsklynger omkring hvert af landets 21 akuthospitaler, og sundhedsministeren kalder tiltaget for "fundamentet for den kommende sundhedsreform".

I praksis skal de nye klynger udbygge samarbejdet mellem sygehuse, praktiserende læger og kommunerne.

Mens Kommunernes Landsforening (KL) ser det som en historisk dag, mener professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, at det er "kejserens nye klæder".

Ingen dobbeltstraf ved demonstrationer

Begår man et lovbrud under en demonstration mod coronarestriktionerne, er der ikke længere grund til at frygte at blive dømt efter den stærkt omdiskuterede coronaparagraf 81 d.

Det slog Anklagemyndigheden fast fredag og meddelte, at de ikke fremadrettet vil tage paragraffen, som giver dobbeltstraf, i brug ved den slags ugerninger.

Udmeldingen kommer, efter Østre Landsret onsdag omstødte en dom fældet ved hjælp af paragraffen. Samtidig endte en lignende sag tidligere på året med samme udfald: 81 d kunne ikke bruges - og nu er den fremadrettet lagt i graven i de pågældende situationer.

Dom i sag om trafikdrab på femårig

Vi bliver i det juridiske hjørne, for fredag eftermiddag blev 21-årige Helmi Mossa Hameed idømt seks års fængsel af Retten på Frederiksberg.

Dommen er en kulmination på en række sager mod den 21-årige, der blandt andet involverer to trafikulykker og falske pengesedler. Den ene af bilulykkerne involverede en femårig pige, der blev dræbt på stedet.

I alt blev Helmi Mossa Hameed tiltalt for 35 forhold og frifundet i to af dem. En dom, der også betyder, at han fratages retten til at køre bil for bestandig.

EM fløjtes i gang...

I aften skydes EM i gang med den første kamp i slutrunden, når Italien og Tyrkiet tørner sammen.

Men allerede før startfløjtet har dagen budt på drama. Den russiske midtbanespiller Andrei Mostovoy er blevet testet positiv for coronavirus og har derfor forladt turneringen to dage før, han skulle være løbet på banen i sin landsholdstrøje.

Herhjemme har pandemien ligeledes spillet et puds fredag og sendt DBU-formand Jesper Møller i isolation. Formanden har været i kontakt med en coronasmittet, og det betyder nu, at han går glip af Danmarks åbningskamp mod Finland lørdag.

… og Parken vender tomlen op

I skal dog ikke snydes for de mere positive noter i dagens EM-optakt.

For fredag blev også dagen, hvor Parken endeligt bekræftede, at der bliver mulighed for at lukke næsten 10.000 ekstra fodboldglade mennesker ind på stadion til to af Danmarks kampe - henholdsvis den 17. og 21. juni.

Coronarestriktioner havde ellers skåret gevaldigt i antallet, men i lyset af ugens genåbningsforhandlinger er det nu muligt at byde velkommen til 25.000 tilskuere i Parken.

Til lørdagens kamp forbliver antallet af fodboldfans på station dog på det oprindelige 15.900, lyder det fra et tidspresset DBU.

Og så har mine sportskyndige kollegaer lavet en imponerende flot oversigt med 24 stjerner, du skal holde øje med under årets mesterskab. Det kan du se nærmere på her.

Indtagelse af lattergas er for første gang nogensinde blevet brugt som bevis for hensynsløs kørsel.

Det skete fredag eftermiddag, da en 21-årig mand blev dømt for at køre en femårig pige ihjel på Frederiksberg – efter han havde indtaget den omdiskuterede gas.

- Det er dansk retshistorie, siger kriminalreporter på TV 2 Astrid Søndberg.

Så godt som umuligt at spore lattergas

Lattergas har i den grad været på dagsordenen, siden ulykken skete i oktober. For selvom politiet mente, at indtagelse af gassen var særligt afgørende for ulykken, var der ikke de store forhåbninger om, at det ville blive et afgørende element i retssagen.

For det første er det så godt som umuligt at spore i blodet. For det andet står lattergas ikke på listen over forbudte stoffer i trafikken.

Det betyder, at det i princippet først er ulovligt at inhalere lattergassen, hvis føreren af en bil ikke længere kan styre sit køretøj.

Og det vurderede retten altså fredag eftermiddag, da de fandt, at den 21-åriges kørsel var "særligt hensynsløs" på grund af indtagelse af gassen.

Forslag: Forbudt at have lattergas i bilen

Men måske det burde være nemmere at dømme bilister for at være påvirket af lattergas.

Det mener i hvert fald flere partier, der siden ulykken med den femårige pige har argumenteret for at få lattergas på listen over forbudte stoffer at indtage i trafikken.

Det gælder Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre.

- I den her situation forestiller jeg mig, at lovgivningen bliver sådan, at man ikke må have adgang til lattergas i sin bil. Så rammer vi alle tilfælde, og så bliver det bilistens risiko, hvis han vælger at køre med lattergas i bilen, lød det eksempelvis i april fra Preben Bang Henriksen, der er retsordfører for Venstre.

Et skridt i den rigtige retning

Og Kristian Kirk, der var anklager i dagens retssag, kalder det ”en meget stor tilfredsstillelse”, at indtagelsen af lattergas endte med at spille en bærende rolle.

- Vi statuerer for første gang, at det kan lade sig gøre at få folk dømt for at køre i lattergaspåvirket tilstand, siger han.

Ifølge ham er dagens dom "det første skridt". Men han understreger, at det stadig er meget vanskeligt at bevise, at personer rent faktisk har været påvirket af lattergas.

Døren er sparket ind

Han fortæller, at det i denne sag lykkedes grundet det store efterforskningsarbejde, der har klarlagt omstændighederne omkring indtagelsen af lattergas op til gerningstidspunktet.

- Det vil man langt fra kunne gøre i alle sager, siger han.

Eksempelvis foretog den 21-årige et opkald, hvor man kunne høre ham indtage gassen, mens et vidne også så ham smide den karakteristiske blå beholder ud af sin bil umiddelbart inden ulykken.

Fra TV 2s retsreporter Astrid Søndberg lyder det, at dommen kan få betydning for fremtidige sager om indtagelse af lattergas i trafikken.

- Det betyder ikke, at anklagemyndigheden vil få det let med den slags sager i fremtiden, for mængden og karakteren af beviser i denne her sag var helt usædvanlig. Men nu er døren sparket ind, og når der først én gang er dømt for indtagelse af lattergas i trafikken, kan det blive lettere i fremtiden.

Dømt for 33 forhold

Den 21-årige mand blev i alt idømt seks års fængsel samt frataget retten til at køre for bestandig. Han blev dømt for 33 forhold, hvilket foruden trafikdrabet på den femårige pige også omfatter et andet alvorligt trafikuheld, der involverede to kvinder.

De blev begge kvæstet - den ene så alvorligt, at hun lå i koma i fem uger og i dag lider af en hjerneskade.

Foruden trafikdrabet blev han også fundet skyldig i at være i besiddelse af 247 gram kokain og over et kilo hash med henblik på videresalg. Læs mere om de 33 forhold, han blev dømt for, her.

1.000.000.000 coronavacciner.

Det er antallet af vaccinedoser, syv af verdens store økonomier er blevet enige om at fordele til de hårdest ramte lande verden over.

Udmeldingen er et resultat af torsdagens G7-møde i England.

Men spørgsmålet er, hvad en milliard vaccinedoser betyder for pandemibekæmpelsen. Slet ikke nok, lyder svaret fra flere eksperter.

En af dem er Flemming Konradsen, der er professor og leder i afdelingen for global sundhed på Københavns Universitet.

- Selvom det her er en rigtig god start, bringer det os ikke i nærheden af at komme i mål på globalt plan, siger han.

Den helt store frontløber i håndsrækningen til verdens fattige lande er præsident i USA, Joe Biden.

USA har nemlig lovet at donere en halv milliard vaccinedoser, mens Storbritannien står klar til at donere mindst 100 millioner vaccinedoser "inden udgangen af året".

Flemming Konradsen mener, at det er helt tydeligt, at G7-landene forsøger at træde i karakter med den her udmelding.

- Derfor kan man spekulere i, hvorfor det sker netop nu, siger han.

Politisk agenda skinner igennem

G7-gruppen består af USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan og Canada.

Storbritanniens håndsrækning sker som et resultat af den succesfulde, britiske vaccineudrulning, lød det fra den britiske premierminister, Boris Johnson, efter torsdagens G7-møde

- Vi vil tage et enormt skridt i retningen mod at bekæmpe denne pandemi en gang for alle, tilføjer han.

Professor Flemming Konradsen anerkender, at G7-landenes overordnede mål er pandemikontrol.

Men han er samtidig overbevist om, at der ligger store økonomiske og geopolitiske agendaer.

- Som aftalen er nu, vil 80 procent af vaccinerne blive fordelt via Covax, mens de resterende 20 procent er op til det enkelte land at fordele, som man ønsker, og det er ikke tilfældigt, siger han.

WHO har iværksat Covax-samarbejdet, som har til formål at sikre, at fattigere lande også modtager tilstrækkeligt med coronavacciner.

Når det kommer til stykket, er der ifølge Flemming Konradsen to bagvedliggende årsager til håndsrækningen.

Den ene handler om at minimere risikoen for udviklingen af nye, smitsomme varianter til fare for hele klodens befolkning.

Den årsag er, at det i G7-landene går godt med vaccineudrulningen og med økonomien.

Det med at landene har en pulje vacciner, de selv bilateralt kan fordele, synes jeg er helt hul i hovedet

Politisk chef i Oxfam IBIS

Derfor begynder man nu at se længere ud i fremtiden. Så det handler i høj grad også om fremtidens økonomi, styrkeforhold og handel, lyder det fra professoren.

- Der er en reel fare for økonomiske kriser i en lang række lande, som i sidste ende kan få konsekvenser for i-landene på sigt, og det reagerer man på nu, siger han.

- Det her handler om meget mere end pandemikontrol.

Så langt er verden med vaccinerne

Fælles for de syv nationer er, at de alle er relativt langt med vaccineudrulningen sammenlignet med resten af verden.

På verdensplan er der på nuværende tidspunkt givet 944.235.132 doser vaccine mod covid-19.

Det svarer til 12,11 procent af klodens befolkning.

G7-landenes vaccinedoser bliver ifølge Flemming Konradsen først fordelt i slutningen af året og i 2022.

- Det her kan i princippet kun gå for langsomt. Jo længere tid vi har en befolkning, der kun i meget begrænset udstrækning er dækket, er der stor risiko for udviklingen af nye, smitsomme varianter, siger han.

Derfor undrer det professoren, at landene ikke tager affære langt hurtigere.

Ikke en bæredygtig løsning

G7-udmeldingen kommer i kølvandet på et stigende pres på rigere lande til at dele deres vacciner med mindre udviklede lande.

En af de organisationer, der kæmper for at styrke de fattige landes position i vaccinekapløbet, er interesseorganisationen Oxfam IBIS.

Og helt grundlæggende bifalder politisk chef Trine Pertou Mach, at G7-landene har rakt en hånd ud for at hjælpe.

- Ingen skal jo stå og rynke på næsen af en milliard vaccinedoser, for det er positivt, men på den lange bane, er det ikke et bæredygtigt løsningsforslag, siger hun.

Hun påpeger, at fattige lande i eksempelvis Afrika eller Sydasien i første omgang skal have hjælp til hele logistikken omkring vaccineudrulningen og ikke bare vaccinerdoserne alene.

Hun glæder sig dog over, at COVAX står for en del af fordelingen. Her bliver der ifølge Trine Pertou Mach netop fokus på at styrke det enkelte lands vaccineinfrastruktur.

- Det er enormt betydningsfuldt, siger hun.

Frustrationen over, at landene selv står til at bestemme over 20 procent af vaccinerne er dog ikke til at tage fejl af.

- Det med at landene har en pulje vacciner, de selv bilateralt kan fordele, synes jeg er helt hul i hovedet, lyder det.

Trine Pertou Mach frygter, at vaccinedoserne ender i lande, der ikke nødvendigvis er mest trængende, som en konsekvens af et politisk spil.

Ekspert: Vaccinerne kan gøre en forskel

G7-landenes håndsrækning kommer helt sikkert til at få en positiv effekt i de lande, hvor de bliver fordelt.

Sådan lyder svaret fra Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

- Fordeler man vaccinerne til personer over 60 år, vil det få en meget stor effekt. Også selvom vi er meget langt fra at hjælpe til flokimmunitet, siger han.

Søren Riis Paludan forstår argumentet om, at man burde styrke de fattige landes vaccineudrulning hurtigere.

- Men det her er utvivlsomt en god ting og en positiv udvikling, siger han.

21-årige Helmi Mossa Hameed har netop modtaget sin dom i Retten på Frederiksberg for en række forhold.

Nærmere bestemt 33 forhold. Han var tiltalt for 35.

Den samlede dom lød på seks års fængsel og en frakendelse af retten til at køre bil for bestandig samt konfiskering af en del stoffer, kontanter og falske penge.

Mest opsigtsvækkende på listen over forhold er sagen om en trafikdræbt pige på fem år fra 28. oktober sidste år. I sin Volkswagen Passat kørte Helmi Mossa Hameed pigen ned på fortovet ved Peter Bangs Vej. Pigen var på vej hjem fra børnehave sammen med sin mor. Hun blev dræbt på stedet.

Han er også dømt for at bringe morens liv i fare, idet hun var sammen med datteren på fortovet. Moren overlevede.

Efterfølgende flygtede den dømte fra gerningsstedet. Det indgår også i straffen.

Retten pegede på dømtes indtagelse af lattergas som en særligt skærpende omstændighed.

Et andet trafikuheld

Udover trafikdrabet er der også en række andre hændelser, som indgik i sagen.

Blandt andet en anden trafikulykke, der skete 19. januar 2019.

Den dømte havde en promille på 1,09, efter han og kæresten havde været ude for at fejre en begivenhed. De havde fået nogle drinks.

Kæresten har vidnet, at de ikke skulle noget efterfølgende. Ifølge den 21-årige havde de travlt, fordi han skulle hjælpe en ven.

Det resulterede i, at han kørte 70 procent for hurtigt og ramte en modkørende bil, hvori der sad to kvinder. De blev begge kvæstet - den ene så alvorligt, at hun lå i koma i fem uger og i dag lider af en hjerneskade.

Falske penge og narko

Retten på Frederiksberg straffede også Helmi Mossa Hameed for at være i besiddelse af 51 falske tusindkronesedler, som han ifølge retten havde tænkt sig at bruge.

Også et røveri af en tankstation i Hellerup i juni 2019 indgår i sagen.

Derudover har man fundet ham skyldig i at være i besiddelse af 247 gram kokain og over et kilo hash med henblik på videresalg.

Desuden indgår en såkaldt reststraf på 167 dage fra en prøveløsladelse 5. august sidste år.

Helmi Mossa Hameed er frifundet fra anklager om at have stjålet 280.000 kroner i kontanter i forbindelse med et biltyveri og i en anklage om at have fornærmet en politibetjent med skældsord.

Sagens parter har 14 dage til at overveje, hvorvidt sagen skal ankes.