Veganerpartiets leder trækker sig med øjeblikkelig virkning

Partileder for Veganerpartiet Henrik Vindfeldt trækker sig med øjeblikkelig virkning.

Det bekræfter partiets pressechef, Lars Corvinius Olesen, til flere medier, herunder DR og TV 2.

Det sker dagen før partiets landsmøde, som afholdes lørdag.

- Han træder ned af personlige årsager. Han har det ikke godt og vælger derfor at trække sig fra partiet for at få fokus på privaten, og det respekterer vi i partiet, siger Corvinius Olesen til DR.

Vindfeldt har siddet på posten siden september sidste år. Her trak hans forgænger, Michael Monberg, sig. Det var samme måned, hvor Veganerpartiet blev opstillingsberettiget til folketingsvalget.

Blev idømt 30 dages betinget fængsel

På Twitter takker partiet Vindfeldt "for at vise vejen" som partileder.

- Det er benhårdt arbejde, og Henrik har kæmpet hårdere og mere dedikeret end de fleste.

- Nu skal der vælges partileder inden for otte uger til et ekstraordinært landsmøde, lyder det.

I december sidste år blev Vindfeldt idømt 30 dages betinget fængsel for ulovlig indtrængen på en svinefarm på Nordfalster.

Her optog han døde grise på gårdspladsen og svin smurt ind i afføring lukket inde i trange indelukker. Det gjorde han for at sætte fokus på manglende dyrevelfærd.

Også Vindfeldts kæreste og en 27-årig bekendt, der arbejder som læge i Nordsjælland, blev straffet i sagen. Den er anket til Østre Landsret.

Partiets første valgkamp

Veganerpartiet fik for første gang stor opmærksomhed i 2018, da Henrik Vindfeldt forholdt daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) udsagn om forhold for dyr.

Det fik Ellemann-Jensen til at svare, at han elskede bacon. Og understrege, at han altså virkelig er glad for bacon.

I februar meddelte partiet, at det opstillet fire kandidater i Aarhus til efterårets kommunalvalg.

Det bliver Veganerpartiets første valgkamp.

21-årig er idømt seks års fængsel efter trafikdrab på femårig pige

En 21-årig mand er fredag eftermiddag idømt seks års fængsel i Retten på Frederiksberg. Han fratages også retten til at køre bil for bestandig.

Dommen er en kulmination på en række sager mod den 21-årige ved navn Helmi Mossa Hameed, der blandt andet involverer to trafikulykker og falske pengesedler. I alt blev Helmi Mossa Hameed tiltalt for 35 forhold og blev blot frifundet i to af dem.

Den ene af bilulykkerne involverede en femårig pige, der blev dræbt på stedet.

Hun var blevet hentet af sin mor i børnehave og var på vej hjem, da den 21-årige kørte ind i hende på Peter Bangs Vej i København 28. oktober.

Han flygtede efterfølgende fra gerningsstedet og blev først anholdt 30 timer efter.

Anklager: ”Dræber på hjul”

Helmi Mossa Hameed havde købt en flaske lattergas på 580 gram, som han tog i løbet af få timer. Anklageren Kristian Kirk har fremhævet, at det kun er tilladt at sælge 17 gram til en person, fordi gassen bliver betragtet som farlig.

Kristian Kirk har tidligere sagt i retten, at lattergassen gjorde den 21-årige til en ”dræber på hjul”.

Og netop lattergassen spillede også en stor rolle i dagens dom, siger Astrid Søndberg, der er kriminalreporter på TV 2.

Indtog lattergas 80 gange et par timer før drab

Hun fortæller, at retten lagde vægt på, at Helmi Mossa Hameed var påvirket af lattergas, da han dræbte den femårige pige.

Det gjorde retten på trods af, at der ikke var nogen "fuldstændig sikre beviser" - blandt andet, fordi lattergas ikke kan spores i blodet. Dog foretog han et afslørende opkald til en ven:

- Her kan man høre, at han sidder og tager lattergas. Anklagemyndigheden har talt 80 indtagelser af lattergas i løbet af den telefonsamtale et par timer inden trafikdrabet, siger Astrid Søndberg.

Blandt beviserne var også en kvinde, der så Helmi Mossa Hameed smide en stor blå beholder af lattergas ud af bilen umiddelbart inden ulykken, fortæller TV 2s retsreporter. Derudover var hans DNA også på patronen.

Anklager Kristian Kirk er "meget, meget, meget tilfreds" med den afsagte dom.

- Vi er blevet hørt på alle væsentlige og principielle punkter i denne her sag. Vi bad også retten om at udmåle en meget hård straf, og det har den imødekommet, siger han til TV 2.

Manglende lægelige beviser

Forsvarer Christian Buhl Bjerrehus har i sagen peget på, at der ikke er nogen lægelige beviser for, at Helmi Mossa Hameed tog lattergas. Han har også løbende argumenteret for, at ingen vidner har set indtagelsen.

Efter domsafsigelsen siger Christian Buhl Bjerrehus til TV 2 , at han stadig forholder sig kritisk til, at der ikke er "klinisk dokumentation" for bevisførelsen.

- Som i enhver anden straffesag er der nu 14 dage til at overveje, om sagen skal ankes til landsretten. Men jeg tror, alle parter håber på en snarlig afslutning. Specielt af hensyn til de pårørte efterladte, siger han.

Blodprøver fra den 21-årige efter ulykken viste desuden, at Helmi Mossa Hameed havde kokain i blodet.

Stor mediebevågenhed

Forsvarer Christian Buhl Bjerrehus har argumenteret for en straf på fire måneder for det uagtsomme manddrab på Peter Bangs Vej.

Advokaten mener ikke, at der var nogen skærpende omstændigheder og har understreget, at man ikke skulle lade sig påvirke af den mediebevågenhed, sagen har haft.

Sammen med de øvrige forhold, Helmi Mossa Hameed var tiltalt for, burde straffen ligge mellem to et halvt og tre års fængsel, mener forsvareren.

Foruden trafikdrabet blev Helmi Mosse Hameed også fundet skyldig i at være i besiddelse af 247 gram kokain og over et kilo hash med henblik på videresalg. Læs mere om de 33 forhold, han blev dømt for, her.

Markant fald i antallet af indlagte

Der er registreret 418 nye tilfælde med coronavirus, viser fredagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Positivprocent er på 0,37.

Antallet af indlagte falder med 9 til 111. Ikke siden 17. oktober har der været så få indlagte.

Der er registreret et nyt dødsfald.

Stort fald de seneste dage

Tallene står i markant kontrast til det smittebillede som vi oplevede for mindre end to uger siden.

1. juni blev der for eksempel registreret 908 nye smittede og positivprocenten lød på 0,69.

Dermed er antallet af dagligt smittede mere end halveret på 11 dage, mens positivprocenten er faldet på samme måde.

Også når man ser på antallet af indlagte, er det de seneste dage gået stærkt. Ved månedsskiftet var indlagt 155 personer på landets sygehuse.

På et pressemøde torsdag forklarede direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, udviklingen med en kombination af sommervejret og vaccinerne.

- Vi har gået og ventet på, hvornår kurven vil knække, og det har den så gjort nu. Og det er på grund af det gode danske sommervejr, sagde Henrik Ullum.

Ud af ingenting steg dansk aktie 1300 procent i USA, og ingen ved helt hvorfor

Det lille danske biotekselskab Orphazyme skaber store bølger og overskrifter på aktiemarkedet.

I løbet af få timer torsdag blev det danske selskabs amerikanske aktie 14-doblet i værdi, da prisen på én aktie gik fra 5 til 70 dollars hen over en eftermiddag.

Men lige så pludselig stigningen var, lige så brat var det efterfølgende fald.

Vi formoder, at der er tale om spekulation i aktien

Anders Vadsholt, finansdirektør i Orphazyme

Halvanden time efter at man skulle betale 70 dollars for én Orphazyme-aktie, blev de solgt for omkring 22 dollars stykket.

Fredag ser dramaet ud til at udspille sig på samme måde på børsen i Danmark.

En GameStop-situation

Orphazyme er ikke, hvad man normalt ville kalde en stor virksomhed.

På få år er antallet af medarbejdere i virksomheden ganske vist vokset fra 17 til omkring 120, men hvert år har bundlinjen været mere blodrød end det forrige.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom for aktieplatformen Nordnet, bliver der på en almindelig dag købt og solgt omkring 62.000 Orphazyme-aktier.

Men torsdag var der 7,2 millioner handler med aktien, oplyser investeringsøkonomen i en mail.

Den voldsomme aktivitet og de enorme prisudsving fik flere gange de amerikanske børsmyndigheder til torsdag at suspendere aktien, så man ikke kunne købe eller sælge. Tanken bag at pause handlen er, at alle kan slå koldt vand i blodet og tænke sig om en ekstra gang.

Men de 20 handelspauser til trods kørte kursrutsjebanen videre med fuld fart hver gang.

I en analyse skriver Per Hansen, at de store prisudsving ikke har nogen naturlig eller logisk forklaring, men at man tidligere har set lignende, mere eller mindre uforklarlige prishop i eksempelvis GameStop-aktien.

Også Orphazymes egen finansdirektør, Anders Vadsholt, har svært ved at pege på en årsag:

- Vi er ikke kommet med nogle meddelelser, så vi formoder, at der er tale om spekulation i aktien, udtalte Anders Vadsholt torsdag til mediet Finans.

Et lignende budskab har virksomheden også udsendt i en officiel børsmeddelelse.

Stor prisstigning i Danmark

Det danske biotekselskab er både børsnoteret i USA og Danmark.

Da handlen i USA lukkede i aftes, var aktiekursen cirka fire gange højere, end da dagen begyndte. Ved lukketid lå prisen på omtrent 21,5 dollars per aktie.

I princippet burde kursen i Danmark og USA være forholdsvis ens, hvilket efterlod muligheden for, at den danske udgave af aktien kunne skyde i vejret fredag morgen.

Og det var netop, hvad der skete.

Efter at være lukket torsdag med en pris på 34 kroner per Orphazyme-aktie i Danmark, stod prisen pludselig i 60 kroner for hver aktie, da handlen åbnede klokken 9.

I løbet af det efterfølgende kvarter dykkede den til 46 kroner per aktie, men hen over formiddagen har den stabiliseret sig på omkring 50 kroner.

Hvad den pludselig interesse – eller spekulation – i aktien skyldes, synes ikke afgjort.

På sociale medier som Facebook og Reddit, der tidligere har spillet en hovedrolle i aktiedramaer om GameStop og lignende, findes der grupper, opslag og tråde om Orphazyme. Men det er vanskeligt at pege entydigt på én rygende pistol.

Ifølge mediet MarketWatch var Orphazyme dog den aktie, der med afstand steg mest på børsen i USA torsdag, og det er tidligere set, at store stigninger medfører en selvforstærkende effekt, der presser prisen yderligere op.

Desuden er der en potentiel stor nyhed på vej fra Orphazyme, der kan have haft en betydning. 17. juni ventes de amerikanske myndigheder at tage stilling til lægemidlet arimoclomol fra Orphazyme, der skal bruges til behandlingen af en sjælden stofskiftesygdom.

Ifølge Per Hansen fra Nordnet kan end ikke ”afgørende forskningsdata” de kommende uger dog forklare udviklingen i Orphazyme-aktien. Den vigtige dato har således længe været kendt, og prisen har det seneste år mest bevæget sig nedad.

I det såkaldte pre-market i USA, som er handler, der bliver gennemført, når børserne i USA åbner klokken 15.30 dansk tid, står Orphazyme-aktien til at falde med omkring 50 procent.

Minkaflivning har kostet over en halv milliard

Det kostede over 600 millioner kroner at aflive alle danske mink i efteråret.

Det viser et notat, der torsdag blev oversendt til Folketingets Finansudvalg ifølge Landbrugsavisen.

Omkostningerne for ned- og opgravningen af minkene samt erstatningen til minkavlerne skal lægges oveni, da regningen på de godt 600 millioner kroner udelukkende dækker aflivning, rengøring, desinfektion og materiel til aflivningsopgaven.

Regeringen besluttede i november, at alle landets mink skulle aflives. Det blev blandt andet forklaret med en frygt for, at det muterede coronavirus kunne udgøre en trussel mod en kommende vaccine mod covid-19.

13.000 tons mink

Omkring 13.000 ton døde mink blev begravet på to militærområder i Midt- og Vestjylland.

Senere har det vist sig, at der ikke var lovhjemmel til føre beslutningen om aflivningen ud i livet.

Per Larsen (K), der er landbrugsordfører, kalder beløbet "exceptionelt stort" og "voldsomt".

- Det viser igen-igen, at man i regeringen overhovedet ikke havde nogen forståelse for, hvad det var, man satte i gang. Det står soleklart for mig, siger Per Larsen til Landbrugsavisen.

360 millioner kroner er gået til løn til minkavlere, der selv skulle stå for aflivning, rengøring og desinfektion.

V og K: Spild af penge

Konservative og Venstre mener begge, at regeringen førte Folketinget bag lyset, da der blev lagt vægt på, at mutationen i mink var en trussel mod vaccinen.

- Det er 610 millioner kroner, der er spildt, og som vi kunne have brugt på alt muligt andet. Dertil kommer en regning på 300 millioner kroner for minkgravene, og så er vi oppe på en milliard kroner for den operation, siger Thomas Danielsen (V), der er næstformand i Finansudvalget og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, til Landbrugsavisen.

21 nye sundhedsklynger skal danne fundament for nyt sundhedsvæsen

Regeringen vil skabe en ny ramme for samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet ved etablering af sundhedsklynger omkring hvert af landets 21 akuthospitaler.

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde fredag, hvor han kalder det "fundamentet for den kommende sundhedsreform":

- Alt for mange patienter oplever at føle sig hjemløse mellem kommunen, sygehuset og den praktiserende læge, siger han.

I praksis vil de nye klynger udbygge samarbejdet mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner, så behandlingen af borgere bliver mere sammenhængende, end hvad tilfældet er i dag. Det gælder også i psykiatrien.

80 millioner kroner til opstart

Med i aftalen følger 40 millioner kroner til henholdsvis kommunerne og regionerne det første halve år.

80 millioner kroner er ikke ret meget. Det er, hvad vores teststrategi koster om dagen

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Pengene skal ifølge TV 2s oplysninger sikre, at klyngerne kommer op at køre, men når først de er etableret, lægges der ikke op til øgede udgifter.

- Afhængigt af hvor meget indhold og hvor meget substans, der kommer i det her, vil det jo også være der, hvor der kommer noget økonomi ind i det. Det er noget af det, vi skal drøfte med Folketingets partier, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Venstre ville nedlægge regioner

Ovenstående er noget, som man har hørt før. Modellen er nemlig så godt som identisk med det, den forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede i 2019 - dog med den krølle, at han ville nedlægge regionerne.

En del, som Venstre siden har trukket i land på, og som altså heller ikke er kommet med i den nye aftale mellem regeringen, Kommunernes Landsforeningen og Danske Regioner.

- Det bedste løsninger får man i en fælles dialog, og ved at vi udfordrer hinanden, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

Hun kalder aftalen et "vigtigt skridt", men tilføjer, at den langt fra er nok til at sikre de danske borgere en sammenhængende behandling. Der skal en politisk aftale til, siger hun.

En historisk dag

Formanden for Kommunerne Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), kalder aftalen "historisk".

Der er i dag nogle borgere, der falder ned mellem to stole, siger han med reference til regionen og kommunen.

Helt ærligt. Jeg kan ikke se det nye

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Det kan for eksempel være, når en patient udskrives fra sygehuset, men fortsat har brug for hjælp - for eksempel i form af genoptræning.

- Den opgave, vi løser i kommunerne, er blevet mere kompleks. Dels fordi man udskriver folk hurtigere fra sygehuset, siger han.

"Kejserens nye klæder"

Den nye aftale imponerer ikke Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, som kalder den "kejserens nye klæder" og tom for indhold.

- Helt ærligt. Jeg kan ikke se det nye. Man har helt ignoreret en kvalitetsplan og økonomien i det her, siger han til TV 2 og tilføjer i forhold til pengene:

- 80 millioner kroner er ikke ret meget. Det er, hvad vores teststrategi koster om dagen.

Den nye aftale træder i kraft i 2022, men regeringen vil drøfte den samlede sundhedsaftale med Folketingets partier til efteråret, siger Heunicke.

Frem til etableringen fastlægges det, hvilke kommuner der deltager i de enkelte klynger.

Flere lande viser vejen: – Festivaler og koncerter kan sagtens lade sig gøre

Torsdag fik de danske koncert- og festivalarrangører langt om længe besked.

Restriktionerne for større forsamlinger lempes gradvist i løbet af sommeren, men for de helt store festivaler og koncerter ser det fortsat sort ud.

Vi skal nemlig helt frem til september, før begrænsningerne forventes at være fortid.

Men i flere lande omkring os har de gennem længere tid eksperimenteret med at samle tusindvis af mennesker til koncerter og festivaler. Målet har været at afklare, om det kan lade sig gøre uden en stor smittestigning til følge.

Og resultaterne er lovende – ja, faktisk tyder alt på, at smitterisikoen ved arrangementerne har været stort set uden betydning.

- Første gang, vi har lov at have det sjovt

Det var blandt andet i den engelske by Liverpool, at 5000 tætpakkede festivalgæster fik frit lejde til at synge med deres lungers fulde kraft i sidste måned.

Så snart de kommer ind, kan de feste, som om det var 2019

Melvin Benn, festivaldirektør

Der var ingen mundbind eller små, coronainddelte grupper at spore nogen steder.

Tværtimod fik gæsterne kort sagt lov at opføre sig fuldstændig som før corona:

- De kommer til showet, de behøver ikke at bruge mundbind, og der er ingen afstandskrav. Så snart de kommer ind, kan de feste, som om det var 2019, lød beskrivelsen fra festivaldirektør Melvin Benn.

For mange af deltagerne ved festivalen var det noget helt særligt at være med i eksperimentet.

- Det er så spændende. Jeg føler, det er første gang, vi har lov at have det sjovt, bogstaveligt talt i et helt år, lød det begejstret fra en af festivalgængerne i Liverpool.

Samtidig var det for de fleste uvant at være samlet så mange uden den trofaste følgesvend gennem flere måneder: mundbindet.

- Jeg må jo faktisk gerne tage det her af nu. Uden mundbind? Uden mundbind og ready to go, lød det.

Smitten er udeblevet

For at få en bid af livemusikken, de kolde øl og en festival under åben himmel skulle hver enkelt deltager kunne fremvise en negativ coronatest, ligesom de skulle testes igen med en PCR-test fem dage senere.

Det er fantastisk nyt for både byen og branchen

Matt Ashton, direktør for folkesundhed i Liverpool

Af de 5000 deltagende gæster ved arrangementerne i Liverpool blev 11 personer testet positive for coronavirus ved den efterfølgende test.

Ifølge Liverpools direktør for folkesundhed, Matt Ashton, var eksperimentet en stor succes, og det står klart, at den frygtede smitteeffekt er udeblevet.

- Det glæder mig at kunne sige, at vi ikke har set nogen stigning i smittetrykket som resultat af festivalen, siger han.

Og resultatet giver håb for fremtiden:

- Det her viser, at det sagtens kan lade sig gøre at afholde coronasikre begivenheder i fremtiden, og det er fantastisk nyt for både byen og branchen, lyder det fra Matt Ashton.

Det er ikke kun i Liverpool, man har fundet frem til de gode resultater. Også i en række andre europæiske lande har det vist sig, at smitterisikoen ved de store arrangementer er lille.

Heller ikke supersprederbegivenhed i Spanien

En lørdag aften i marts blev omkring 5000 gæster lukket ind ved et koncerteksperiment i Barcelona med det eneste krav, at de skulle bære mundbind og fremvise en negativ test.

Derudover måtte de opføre sig, præcis som de havde lyst.

Men på trods af de begrænsede restriktioner var konklusionen også her, at smitten viste sig at være mindre end det generelle smittetryk i befolkningen.

- Det var ikke en supersprederbegivenhed. Der har ikke været nogle ekstra smittetilfælde på grund af koncerten, og når vi analyserer på den, er der ingen tegn på, at der fandt en smitteudveksling sted, fortæller den spanske virolog Josep Maria Llibre.

Kun seks af de 5000 deltagere blev testet positive for coronavirus i de efterfølgende dage – og fire af smittetilfældene kunne ikke spores tilbage til koncerten.

Data til den næste pandemi

I Holland har virksomheden Fieldlab Evenementen, der er et samarbejde mellem den hollandske regering og eventbranchen, afviklet større begivenheder som et eksperiment i løbet af året.

For alle begivenhederne har kravet fra arrangørerne været en negativ coronatest hos deltagerne.

Ved alt fra fodboldkampe til teaterforestillinger og større konferencer har Fieldlab Evenementen analyseret deltagernes adfærd for at blive klogere på, hvordan vi kan undgå at lukke ned i samme grad, hvis der skulle komme en pandemi mere:

- Forhåbentlig har vi data, så vi ikke behøver at befinde os i en lockdown ligesom denne, hvis det sker igen, lyder det fra en talsmand i virksomheden.

På baggrund af Fieldlab Evenementens analyser lykkedes det blandt andet at afholde det europæiske melodigrandprix, Eurovision, i slutningen af maj for 3500 gæster i Rotterdam – indendørs.

Virolog: - Det er for tidligt med forsøg

I slutningen af maj bad kulturministeren en ekspertgruppe om at vurdere, hvorvidt lignende forsøg med eksempelvis festivaler kunne ske herhjemme i løbet af sommeren.

Men forslaget er nu taget af bordet igen, da der ikke var flertal for det, oplyser Kulturministeriet til TV 2.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, ville det også være en postgang for tidligt at lave forsøg med så store menneskemængder på samme sted.

- Smittetrykket herhjemme er endnu for højt til den slags eksperimenter, siger han til TV 2 og understreger samtidig, at eksperimenterne i så fald skal ske meget kontrolleret.

Men hvorfor kan vi ikke bare bruge de resultater, sammenlignelige lande omkring os har fået?

- Vi vil formentlig gerne have vores egne data herhjemme, og det er meget naturligt. Der er mange faktorer, der spiller ind i sådan et eksperiment, og derfor vil det være godt med fuld gennemsigtighed, siger Allan Randrup Thomsen.

Ifølge den nye genåbningsaftale må festivaler og koncerter afholdes fra midten af august, hvis et maksimalt antal deltagere på 10.000 mennesker inddeles i sektioner af 2500 personer.