Underhudsblødninger, gamle knoglebrud og læsioner bag ørene.

Det er blot nogle af de tegn, en retsmediciner kan finde på et barn, der har været udsat for vold.

Men det hører til sjældenhederne, at børn overhovedet bliver undersøgt, når der lægger en anmeldelse om vold imod dem.

Faktisk er det kun to til fire procent af danske børn, der får en retsmedicinsk undersøgelse, når politiet mistænker vold. Det viser en undersøgelse fra De Danske Børnehuse.

Men en undersøgelse kan have altafgørende betydning.

I København har et forsøg nemlig vist, at retsmedicinere kan finde tegn på vold mod børn, som ellers ikke ville blive opdaget.

Hver fjerde barn havde tegn på vold

I Københavns Politikreds lavede man i perioden 2020-2022 en retsmedicinsk undersøgelse på alle børn, hvor der var mistanke om vold.

Undersøgelsen blev foretaget i Børnehuset Hovedstaden, som er et af de steder i landet, der benyttes i sager om overgreb mod børn fra 0 til 17-års alderen.

I alt 200 børn i alderen 4 til 15 år blev undersøgt i Børnehuset Hovedstaden, og hos hvert fjerde barn fandt man skader efter vold.

Lidt mere end hvert fjerde barn havde desuden tegn på helbredsproblematikker, såsom dårlige tænder, ubehandlet eksem, maveproblemer og hovedpine, som kan være tegn på omsorgssvigt og mistrivsel.

- Det betyder, at vi i halvdelen af alle tilfælde fandt noget, der var med til at understøtte anmeldelsen, fortæller Morten Jarmer, leder af Børnehuset i Region Hovedstaden.

Men et år efter at undersøgelsens resultater blev lagt frem, er der intet sket.

Det betyder, at resten af landets børn stadigvæk ikke får et lignende tilbud.

Det selvom daværende socialminister Astrid Krag lovede, at hun ville gå i dialog om at ’styrke Børnehusenes arbejde’ på baggrund af resultatet.

- Jeg får ondt i maven

Og det ærgrer retsmediciner Jytte Banner, der er en af personerne bag forsøget, at det ikke er udbredt i hele landet.

- Jeg får helt ondt i maven af det. For tallene taler jo for sig selv. Der er virkelig noget, man kan vinde, så jeg forstår ikke, hvorfor man ikke udbreder det, siger professor og statsobducent ved Retsmedicinsk Instituttet ved Københavns Universitet Jytte Banner.

I alle andre regioner end hovedstaden er det i dag politiet, der fra gang til gang skal vurdere, om der skal laves en retsmedicinsk undersøgelse af barnet og dernæst skal bestille og rekvirere for den.

Og det sker altså kun i 2-4 procent af tilfældene.

Men det kan være altafgørende at få børnene undersøgt, fortæller leder af Børnehuset Hovedstaden Morten Jarmer.

Utrolig uretfærdigt

For i sager om vold mod børn vil det ofte være påstand mod påstand.

Derfor er beviser som blå mærker og brud på knoglerne essentielle.

Og det bør være noget, alle børn får tilbudt, hvis der er mistanke om vold, mener han.

- Lige nu er det utroligt uretfærdigt, hvem der får hvad. Det er simpelthen ikke i orden, at vi ikke er bedre til at kræve et ensartet tilbud til alle, siger Morten Jarmer.

Forsøget i Børnehuset Hovedstaden er blevet forlænget til og med 2023, men herfra forventer folkene bag forsøget, at heller ikke børn der hører til Københavns Politikreds længere vil få tilbuddet.

Konsekvenserne af de manglende undersøgelser er ifølge både Morten Jarmer og Jytte Banner store.

- Det er jo vigtigt, at vi tager barnet alvorligt, hvis det endelig har haft modet til at tale højt om de her ting. Så skal vi også gribe dem, ellers kan vi se, at det fører til mistrivsel, siger Morten Jarmer.

Et andet vigtigt fund

Jytte Banner fortæller også, at det er vigtigt at hjælpe børnene hurtigt:

- Vi ved, at hvis vi griber dem i tide, så kan børnene få færre problemer i forhold til indlæringsevner, erhvervsevner og deres psykiske helbred. Det er jo de kommende danskere, vi har med at gøre, siger hun.

Samtidig peger hun på, at en retsmedicinsk undersøgelse ikke kun handler om at finde tegn på vold. Det kan være mindst lige så vigtigt at opdage det stik modsatte. At der ingen tegn er.

- Det handler jo ikke om at få nogen dømt. Det handler om at få en afklaring, så man har de bedste vilkår for at finde ud af, hvad der videre skal ske, forklarer hun.

Da resultaterne for undersøgelsen blev fremlagt i sommeren 2022, udtalte daværende socialminister Astrid Krag, at hun ville gå i dialog med relevante myndigheder for at høre, hvilke muligheder de så for at styrke børnehusenes arbejde og understøtte, at vold mod børn blev opdaget.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil skriver i et svar til TV 2, at hun er klar til at handle, hvis der i dag ikke gøres nok.

- Hvis det er tilfældet, at der ikke bliver foretaget retsmedicinske undersøgelser i alle relevante sager, er jeg helt åben for sammen med mine kollegaer at se på, hvad vi kan gøre, skriver hun.

Hun understreger, at Børnehusene allerede i dag kan inddrage retsmedicinske institutter og personale herfra, hvor det er nødvendigt.

I programmet 'Farlige forældre' fortæller en gruppe danskere om den vold, de blev udsat for som børn. Du kan se programmet mandag klokken 20 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

To kirurger, der udgør en betydelig del af afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital, har sagt deres stillinger op i protest.

Det skriver Jyllands-Posten.

Opsigelserne kommer i kølvandet på en omfattende sag om for lange ventetider for hospitalets kræftpatienter.

Kan få konsekvenser for patienterne

Det kan ende med at få yderligere konsekvenser for en del af de nuværende patienter, at kirurgerne forlader deres stillinger.

Det skriver ledelsen på den omstridte mave- og tarmafdeling i en mail til den øvrige del af hospitalet onsdag ifølge avisen.

De to kirurger har været blandt de stemmer, som har udtrykt alvorlig kritik af hospitalets ledelse.

Ifølge Jyllands-Posten er de to kirurger overlæger og patientansvarlige på den såkaldte hipec-afdeling, som har været italesat i sagens forløb.

Her udføres særligt komplicerede kræftoperationer - også kaldet hipec-behandlinger.

- Opsigelserne får meget stor betydning for de patienter, der fremadrettet planlægges til at modtage denne behandling, skriver cheflæge Charlotte Burchard Nørager i mailen uden at blive konkret.

En sag fra marts

Den overordnede sag om for lange ventetider begyndte at rulle i marts.

Her kom det frem, at 293 patienter med tarmkræft har ventet for længe på en operation på Aarhus Universitetshospital.

Det var i perioden januar 2022 til og med februar i år.

Tallet er siden vokset til 313.

De 40 af dem er såkaldte hipec-patienter, skriver Jyllands-Posten. Det er dem, der kan se frem til mulige konsekvenser af opsigelserne.

De to overlæger har blandt andet rejst hård kritik af cheflæge Charlotte Buchard Nørager for - ifølge dem - at have udstukket ulovlige instrukser.

De ulovlige instrukser er blandt andet sket ved, at der er blevet lagt pres på lægerne om at skulle tilbyde færre kræftpatienter en hipec-operation, påstår overlægerne.

Vil gerne fortsætte i jobbet

Overlægerne siger op i protest mod, at sagen ingen konsekvenser har haft for Charlotte Burchard Nørager.

De vil dog gerne fortsætte i deres job, hvis cheflægen på afdelingen udskiftes, oplyser de.

Kritikken mod overlægen blev også rejst i et brev fra blandt andre de to overlæger i midten af maj.

- De ulovlige instrukser, de tre overlæger nævner, er de instrukser, der allerede har være omtalt kritik af i medierne, og som vi har beklaget og ændret, skrev cheflægen dengang som svar til kritikken.

Lægehuset Skjern Ølgod er blevet erklæret konkurs ved skifteretten i Herning.

Det bekræfter Retten i Herning.

Konkursen betyder, at Dit Lægehus Skjern er lukket. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Dit Lægehus Skjern er ifølge regionen byens eneste lægetilbud og har cirka 7600 tilmeldte borgere.

Lægehusets ansatte er hjemsendt, og klinikken er lukket indtil videre.

- Det er en meget ulykkelig situation, som vi tager meget alvorligt. Vi arbejder intenst på at sikre borgerne i Skjern lokal lægehjælp. Både de kommende dage og på længere sigt. Så snart vi ved mere, informerer vi på regionens hjemmeside, og skriver direkte til alle berørte borgere, siger koncerndirektør Anders Kjærulff i pressemeddelelsen.

Ifølge Dit Lægehus Skjerns hjemmeside tæller medarbejderstaben 28 personer.

Drev lægehus i Holstebro

Det er 52-årige Niels Jacob Borup Søndergaard, der har ejet og drevet Dit Lægehus Skjern og Dit Lægehus i Ølgod.

Frem til 1. juni drev han ligeledels en lægeklinik i Holstebro, oplyser advokat Morten Moltke Nygaard, der er udpeget som konkursboets kurator, i en pressemeddelelse.

Region Syddanmark, hvor Ølgod ligger, skriver i en pressemeddelelse, at lægehuset i Ølgod og lægehusets satellitpraksis i Blåvand er lukket med øjeblikkelig virkning.

I alt berører konkursen cirka 11.000 patienter fordelt på de tre lægehuse, oplyser advoakt Morten Moltke Nygaard

Berørte lægehusene får direkte besked via digital post. Borgere, der er fritaget for digital post, får brev.

TV MIDTVEST arbejder på en kommentar fra Niels Jacob Borup Søndergaard.

Kurator Morten Moltke Nygaard for nuværende ikke ydereligere kommentarer.

Det bliver 1,1 milliard kroner dyrere end oprindeligt planlagt at anlægge Hovedstadens Letbane.

Det oplyser selskabet bag opførelsen af det nye store infrastrukturprojekt, som ventes klar i 2025.

Anlægsbudgettet skal øges til 9,3 milliarder kroner fra 8,2 milliarder kroner, vurderes det.

Projektet har været ramt af "globale udfordringer"

Direktør for Hovedstadens Letbane Erik Skotting forklarer, at overskridelsen "først og fremmest" skyldes "de globale udfordringer, som vores projekt har været udsat for".

- Det er helt i lighed med andre store bygge- og anlægsprojekter og mange andre brancher i samfundet, hvor vi har haft covid og de følgevirkninger, der er af det. Og de er yderligere blevet forstærket af Ukraine-krisen, siger han.

- Konkret har der blandt andet været problemer med forsyningskæder, hvor alle materialer er blevet meget, meget dyrere end de har været oprindeligt.

Skotting peger også på rekrutteringsudfordringer som følge af pandemien og øgede priser på at komme af med jord.

Direktør forventer ikke flere øgede omkostninger

Det øgede anlægsbudget er tidligere varslet. En risikovurdering i december 2022 pegede på, at budgettet skred, og det er nu bekræftet efter en yderligere gennemgang.

Erik Skotting venter ikke yderligere opjusteringer.

- Vi har indarbejdet alt, hvad vi kunne forestille os, at der kommer ind i projektet, ud fra de ting, vi kender til i dag. Det gør, at det, som vi lægger frem for ejerne, føler vi os ganske trygge ved, siger Erik Skotting.

Projektets ejerkreds består af Region Hovedstaden og 11 kommuner i Københavns omegn.

Banens ejere betaler årligt et fast beløb til Hovedstadens Letbane med henblik på, at den samlede anlægsgæld skal være tilbagebetalt i 2069.

Den årlige indbetaling fra ejerne forhøjes fra 2025 med 33 millioner kroner. 19 millioner kroner kommer fra kommunerne og 14 millioner kroner fra Region Hovedstaden.

Det vil betyde, at tilbagebetalingstiden forlænges med ti år, hvilket selskabets ejere drøfter med staten.

Anlægsbudgettet skal godkendes på et interessantskabsmøde den 22. juni og herefter hos de enkelte kommuner og Region Hovedstaden.

Svært at forudse højere priser, mener direktør

Erik Skotting har svært ved at se, at Hovedstadens Letbane havde kunnet forudse de højere priser, som førte til det øgede budget.

- Den altovervejende årsag er de udefrakommende faktorer, som har spillet ind på projektet - covid-19, Ukraine, højere priser, som ingen kunne forudse, siger Erik Skotting.

Hovedstadens Letbane skal være en 28 kilometer lang letbane fra Lyngby til Ishøj vest for København. Den skal have 29 stationer. Seks af dem bliver ved S-tog-stationer.

Anlægsarbejdet begyndte i 2019, og letbanen ventes at åbne i 2025.

Den 23-årige mand, der er tiltalt for drab og drabsforsøg i shoppingcenteret Fields i juli 2022, mødte gennem et halvt år 13 forskellige behandlere i psykiatrien.

Det skriver Politiken, der har talt med overlæge og professor Merete Nordentoft.

Hun er medlem af en taskforce under Region Hovedstaden, der blev oprettet som følge af skyderiet for at undersøge den formodede gerningsmands forløb i psykiatrien, og hun har derfor haft adgang til den 23-åriges journal.

- Jeg har talt op, at 13 forskellige behandlere var involveret og talte med den unge mand gennem et halvt år. Det er alt, alt for mange. En patient bør have én fast kontaktperson med et par faste reserver, siger Merete Nordentoft til Politiken.

Overlægen kan ikke udtale sig yderligere om indholdet af journalen, da hun har tavshedspligt. Hun nævner antallet af behandlere, fordi hun mener, at det er afgørende for at forstå forløbet, og hvad der skal laves om, skriver Politiken.

Ikke usædvanligt

Forslaget om, at en patient i psykiatrien skal have en fast kontaktperson og et par få faste afløsere, møder opbakning fra foreningerne Sind, Bedre Psykiatri og Psykiatrifonden.

Foreningerne fortæller også, at det ikke er usædvanligt, at man som patient taler med mange forskellige behandlere, skriver Politiken.

Landsformanden for Sind, Mia Kristina Hansen, problematiserer over for mediet også, at patienter kan møde mange forskellige behandlere i psykiatrien, fordi patienterne mangler tryghed og "ikke har lyst til at dele sine inderste tanker med en, de ikke kender".

Sag går i gang i juni

Skyderiet i Fields skete søndag 3. juli om eftermiddagen. Her åbnede en mand ild mod personer i shoppingcenteret.

Tre personer blev dræbt under skyderiet, mens fire andre blev alvorligt såret.

Derudover kom yderligere 23 personer til skade. 20 af dem pådrog sig mindre skader i forbindelse med evakueringen fra Fields. 3 blev behandlet for mulige skudstrejf.

En dengang 22-årig mand blev anholdt. Han er siden blevet tiltalt, og sagen mod ham går i gang senere i juni.

Danske behandlingscentre oplever en stigning i antallet af personer, der henvender sig med et kokainmisbrug.

Det fortæller Dansk MisbrugsBehandling og misbrugsbehandlingen Novavi til TV 2.

I 2017 fik Dansk MisbrugsBehandling omkring 750 henvendelser om kokainmisbrug. I 2022 var tallet steget til 1250 – en stigning på lidt over 65 procent.

Samtidig udgør henvendelser om kokain en stadig større del af behandlingscentrenes henvendelser. Omkring hver fjerde drejer sig i dag om kokain.

Langt mere udbredt

- Vi ser, at det dels er blevet markant billigere. Det er blevet stærkere, det er blevet mere tilgængeligt, og det er blevet mere acceptabelt, siger Søren Skensved, behandlingsleder ved Dansk MisbrugsBehandling:

- Kokain er noget, man finder på sociale medier, eller også ringer man efter det. Man kommer ikke i kontakt med det kriminelle miljø, som tidligere.

Hvor det tidligere var et jetsetfænomen at tage kokain, er det i dag langt mere allemandseje, fortæller Søren Skensved.

Mads Uffe Pedersen, der er professor ved Center for Rusmiddelforskning, siger, at unge helt ned til 18-19 år tager rusmidlet.

- Vi har set op igennem 2010'erne, at forbruget af kokain er steget. Omkring 1,5 procent i 2014 havde prøvet at tage kokain til 3 procent i 2019, så der er sket en klar stigning, hvor det er blevet mere populært, siger han.

23-årig: Det kan ødelægge mere, end man tror

Misbrug af kokain hænger i stor stil sammen med fester, fortæller Mads Uffe Pedersen, og det er ofte der, at afhængigheden begynder.

- Hvis man begynder at tage kokain for at holde en fest kørende, så udvikler man en afhængighed til stoffet, og så er en fest ikke noget værd, hvis man ikke tager det, siger han.

Det var tilfældet for 23-årige Sally Enemark Cruse, der til TV 2 fortæller, at hun sidste sommer blev hvirvlet ind i et kokainmisbrug.

Hun blev introduceret til stoffet gennem sin vennekreds, og i starten gav det en rar følelse og muligheden for at feste længere. En fødselsdagsfest blev et vendepunkt.

- Jeg kan huske, at jeg tog den og blev opkvikket, men så kan jeg ikke huske noget, indtil jeg vågnede op bag en politibil nogle timer efter, siger hun.

Efter ture på sygehuset og psykiatrisk skadestue har hun i dag lagt stoffet bag sig og har i stedet et opråb til andre.

- Det ikke er det værd. Du vil blive ramt af det ene eller det andet, spørgsmålet er bare hvornår. Det kan ødelægge mere, end man tror.

Andre stoffer er udbredt, siger forening

Det er imidlertid ikke kun kokain, der bliver benyttet af særligt unge.

I starten af året skrev mange medier om de unge i Greve. Ungemisbrugscenteret Omega fortalte, at seks ud af 20 i centret var i behandling for Dolol-afhængighed. Dolol er et opioid, som er et morfinlignende stof.

Misbrugscenteret sagde til TV 2 Kosmopol, at det frygtede en regulær epidemi.

Michael Lodberg Olsen, der er daglig leder og initiativtager til foreningen Antidote Danmark, som forebygger overdoser, mener at der er tale om en stigning – også inden for opioidstoffer.

- Da jeg var ung, var det sådan, at hvis der var en joint, var det vildt. Der er stoffer overalt nu i hele landet. Det er simpelthen så udbredt. Det er bare noget helt andet i dag, siger han.

Det billede genkendes imidlertid ikke af Sundhedsstyrelsen, som i februar oplyste, at forbruget af opioider er faldende, hvilket undrer Michael Lodberg Olsen.

- Vi skal have skabt en anden kultur. Jeg ved ikke, hvor mange år i træk, at vi er nummer ét i druk, og det har de unge jo lært af os. Det er vores kultur, som de har arvet, siger han.

Festgæster bliver kørt i kørestol

Michael Bossen er tidligere dørmand og stifter af Safe House Aalborg, der er en gruppe frivillige, som hjælper med at skabe trygge rammer i byens natteliv.

For en uge siden var der karneval i byens berømte Jomfru Ane Gade. Her var Safe House Aalborg med til at hjælpe gæster, der havde drukket for meget, men muligvis også indtaget andre ting.

Nogle gange er gæsterne så medtaget, at de frivillige i Safe House Aalborg må hente dem i kørestole.

- Det er blevet let tilgængeligt at få fat på forskellige slags stoffer, siger Michael Bossen.

Oplever I flere, der har taget stoffer?

- Ja, det gør vi helt sikkert. Vi er nødt til at få sandheden ud af folk, når de kommer ned til os. Det sker for ofte. Det er ikke længere sådan, at man kan se, at ham med tatoveringer tager stoffer, og ham uden gør ikke. Det kan lige så godt være ham den stille, der får gode karakterer i skolen, siger han.

Politi og brandvæsen er lørdag til stede på Thisted Sygehus i forbindelse med brand i et lokale på sygehuset.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

En afdeling med patienter er blevet evakueret til en anden afdeling på sygehuset.

Politiet oplyser til TV 2, at branden opstod på et toilet, men at den var hurtigt slukket.

- Selve branden er ikke så omfattende, men det har givet noget røg, derfor valgte vi at evakuere, siger vagtchef Ole Vanghøj.

Efterfølgende skriver politiet på Twitter, at flere ansatte på sygehuset har været udsat for kraftig røg.

Det gælder også flere patienter. For til Ritzau siger politiet, at otte patienter og tre ansatte får behandling for mulige røgskader.

Politiet mener, at branden er påsat, og har derfor anholdt en person.

Vedkommende "sættes i forbindelse med ildspåsættelsen". Andet kan vagtchefen ikke oplyse til TV 2 på nuværende tidspunkt. Heller ikke om personen var patient på sygehuset.