Tre kasser af de billige øl, alt for meget slik og en currywurst på hjemvejen.

Allerede fra lørdag kan grænsehandlen igen nærme sig tiden før corona.

Det er også forventningen hos Fleggaard, der er en af de helt store købmænd syd for grænsen.

Her har alle 16 grænsebutikker været åbne siden den 12. maj.

- Vi har helt klart en forventning om, at der sker noget, og vi er klar, siger administrerende direktør hos Fleggaard, Lars Mose Iversen.

Lave smittetal

De seneste tilgængelige smittetal fra Robert Koch-Institut, der måler smittetallene i Tyskland, viser, at incidenstallet for hele Slesvig-Holsten er nede på 32,4 smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

Det betyder, at det danske Udenrigsministerium formentlig fredag vælger at ændre på rejsevejledningen og gøre regionen til et gult område, som sker, når incidenstallet for en region er under 50 pr. 100.000 indbyggere.

Det bekræfter Udenrigsministeriet over for det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger.

En talsmand for ministeriet slår dog over for avisen fast, at det er det aktuelle smittetal, som Tyskland opgiver til ECDC (Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme), der er afgørende.

Slut med isolation

Bliver ændringen en realitet, er den væsentligste forskel, at det ikke længere er et krav, at man skal gå i isolation i 10 dage efter en tur over grænsen.

Det gælder i dag for de fleste danskere.

Personer, der ikke er færdig-vaccineret eller har været smittet, skal dog fortsat fremvise en negativ coronatest, der ikke er ældre end 72 timer, når de rejser ind i Danmark.

Hvis de danske smittetal stiger i de kommende dage, kan Tyskland vælge at ændre på deres rejserestriktioner. Det kan få indflydelse på danskernes muligheder for at grænsehandle.

Har du fået første stik med en coronavaccine den 7. maj eller før, så har du fra fredag et gyldigt coronapas. Det er, hvad Sundhedsministeriet forventer, oplyser det i en mail.

Den første dosis vil dog kun gælde som coronapas i en periode.

Statens Serum Institut meddelte tirsdag, at det antager, at man er immun i otte måneder efter første stik. Men det er endnu ikke afgjort, hvor længe vaccinen kommer til at gælde som coronapas.

Som en del af aftalen om genåbningen den 21. maj, blev det aftalt at første vaccinestik kunne bruges som coronapas. Tidligere har det ikke stået klart, hvornår ændringen ville træde i kraft. Det gør det så nu.

Ministeriet estimerer, at godt 600.000 danskere har modtaget den første vaccinedosis uden at være færdigvaccinerede.

Det skriver Jylland Posten.

Vil tage trykket

Det er forventningen, at det vil tage noget af trykket fra test-stederne, når det første stik fremover kan bruges som coronapas og test dermed ikke er nødvendige.

Jyllands-Posten har talt med Testcenter Danmark og Falck Ambulance, der begge står for test, om testkapaciteten.

At der er færre mennesker der skal testes, får foreløbigt ikke Testcenter Danmark til at mindske kapaciteten i de såkaldte hvide telte.

- For at sikre tilstrækkelig pcr-kapacitet er det besluttet at fortsætte i nuværende niveau sommeren over, oplyser Anne-Marie Vangsted, direktør i Testcenter Danmark, i et skriftligt svar til avisen.

Ifølge Jørgen Mieritz, der er direktør for Falck Ambulance, vil testkapaciteten altid følge efterspørgslen. Men det er for tidligt at gisne om effekten hos Falck, der udbyder lyntest uden tidsbestilling.

- Vi står over for en yderligere genåbning på fredag, og der er stadig krav om at vise coronapas, hvis man vil på restaurant eller benytte sig af andre kulturtilbud, siger Jørgen Mieritz til Jyllands-Posten.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har underskrevet en bekendtgørelse, der muliggør tilvalget af coronavacciner uden for vaccinationsprogrammet.

Det oplyser Sundhedsministeriet onsdag aften i en pressemeddelelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft torsdag og giver grundlag for, at en privat leverandør kan udføre opgaven efter indgåelse af kontrakt.

Det forventes, at første konsultation og vaccination vil finde sted om ganske kort tid. Faktisk træder ordningen i kraft allerede i denne uge.

Med ordningen bliver der mulighed for at blive vaccineret med vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som ikke indgår i vaccinationsprogrammet.

Kan vælge hurtigere vaccination

På den måde bliver det muligt for den enkelte borgere at tilvælge en hurtigere vaccination, end man vil kunne få igennem vaccinationsprogrammet.

- Dette vil ske efter en konsultation med en læge, hvor man får grundig information og skal give et informeret samtykke, hvis man ønsker at gøre brug af ordningen.

- Der er bred politisk opbakning til ordningen, som er endnu et vigtigt element i vores vaccinationsindsats, siger sundhedsministeren i pressemeddelelsen.

De to vacciner er ikke en del af det danske vaccinationsprogram, fordi der er en meget lille risiko for alvorlige bivirkninger.

Derfor er de taget ud, da der er to andre vacciner, og fordi pandemien skønnes at være under kontrol i Danmark.

Virksomhed melder sig klar

Det private firma Practio har allerede sagt, at det står klar til at vaccinere med vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, hvis selskabet får opgaven.

Til Jyllands-Posten har Jonas Nilsen, medstifter af Practio, oplyst, at godt 2000 danskere på forhånd har skrevet sig op til at få en af vaccinerne.

Han forventer, at selskabet fra næste uge kan levere de første stik. 100 læger har ifølge ham vist interesse i at være med til at vaccinere for firmaet.

Fakta om tilvalgsordningen Ordningen gør det muligt for den enkelte borger at tilvælge en hurtigere vaccination. Dette kræver først en konsultation med en læge. Her skal lægen give grundig information om blandt andet: At de vacciner, der tilbydes, er godkendte af de europæiske lægemiddelmyndigheder til anvendelse i Danmark. At vaccinerne ikke generelt anbefales af Sundhedsstyrelsen, da fordelene ved vaccination i den konkrete situation i Danmark ikke opvejer ulemperne. At der har været sjældne alvorlige bivirkninger ved vaccinerne som blodpropper ledsaget af blodpladeforstyrrelser. Når lægen har givet overstående information, kan borgeren give det informerede samtykke, der giver adgang til vacciner uden for det generelle vaccinationsprogram. Vaccinerne er ligesom de øvrige vacciner gratis. Hvis den pågældende takker ja til en vaccine fra tilvalgsordningen, vil personen ikke blive tilbudt de anbefalede vacciner efterfølgende. Tilvalgsordningen gælder kun for personer over 18 år i første omgang. Hvis Sundhedsstyrelsen senere godkender tilvalgsordningen for personer under 18 år, skal forældrene til den 15-17-årige være til stede under samtalen med en læge. Hvis den vaccinerede under tilvalgsordningen efterfølgende oplever bivirkninger, skal det indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Ved skader og bivirkninger har den vaccinerede mulighed for at søge om erstatning. Dette er også muligt, selv om personen er fuldt ud informeret om risikoen ved vaccinerne.

Kilder: Retsinformation.dk, Sundhedsministeriet.

Fiskesygdommen IHN er for første gang blevet konstateret i Danmark.

Det oplyste Fødevarestyrelsen onsdag i en pressemeddelelse.

Det er ørreder i et dambrug i sydjyske Stouby nordøst for Vejle, der er blevet ramt af sygdommen. Det viser prøver udtaget af Fødevarestyrelsen.

IHN står for infektiøs hæmatopoietisk nekrose.

- Det betyder, at Danmark ikke længere har status som fri for IHN. IHN er dødelig for fiskene, men kan ikke smitte til mennesker, siger Tim Petersen, der er souschef i Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen er i gang med at afklare, hvad der skal ske med ørrederne i dambruget, lyder det.

Kilden til smitten kendes endnu ikke. Udbruddet af IHN kan have alvorlige konsekvenser for dambrugserhvervet i Danmark.

Venner, der krammer og griner sammen på fortovsbarer i de lyse forårsaftener.

Skoleelever, der flokkes i frikvartererne efter at have savnet hinanden, og gågader med mennesker, der shopper og slentrer i slalom forbi hinanden.

Danmark er i gang med at åbne op. Men det er langt fra alle, der er klar.

- Det er skønt, at man kan komme ud igen, siger 40-årige Stine Stangegaard fra Herlev uden for København til TV 2.

- Men jeg ønsker ikke for noget andet menneske at blive sat så skakmat, som jeg er blevet det.

- De føler sig som kanonføde

Stine Stangegaard var syg med covid-19 i december. Men efter en ganske mild omgang blev hun gradvist ramt af alvorlige senfølger. Og selvom hun er immun, er hun blevet meget forsigtig.

Det samme er hendes mand og tre børn samt venner og medarbejdere i den daginstitution, hun er leder for.

- Jeg kan se, de tøver med at kaste sig ud i verden igen, forklarer hun.

- De siger: "vi har jo set, hvad det har gjort ved dig. Det er fandme ikke for sjov at få corona".

I dag arbejder hun kun om formiddagen tre dage om ugen og lever på vågeblus sammenlignet med før, hvor den stod på 12-timers arbejdsdage, løb og weekender med kajaksejlads, lange vandretur og overnatninger i shelters.

Og det har sat en skræk i livet på kollegerne, der vendte genåbningen på et personalemøde tirsdag aften.

- De føler sig som kanonføde. For jo mere forældrene laver, jo større er risikoen for, at coronaen kommer ind af vores dør, siger Stine Stangegaard.

Regnestykke med for stor risiko

Andre, der er bange for senfølger, er nogle af de hundredetusinder af kronikere i Danmark.

David Rasmussen på 33 år fra Aalborg er en af dem, der tøver, for han har diabetes 1 og er bange for, hvad coronavirussen kan gøre ved hans i forvejen sårbare krop.

- Jeg har i forvejen en sygdom og skal passe på. Og nu skal jeg så passe ekstra meget på coronavirus, siger han til TV 2.

De mange tanker er poppet op i hovedet igen, efter yderligere genåbning.

Men mens verden åbner op for de fleste, skrumper den for David Rasmussen og andre kronisk syge i Danmark.

Som en af de godt 200.000 danskere i 'gruppe 10' - ældre mennesker og sårbare danskere under 65 år - var det meningen, at han skulle vaccineres i april.

Men gruppen blev fjernet fra vaccinekalenderen i marts. I stedet er han endt nederst i vaccinekøen og med en vaccinekalender, der er skredet flere gange, kan han nu se frem til en vaccine i sensommeren.

Derfor har David Rasmussen trukket sig fra at se mange af vennerne. For hvor meget har de lavet? Hvor mange personer, har de set? Og hvor gode er de selv og dem, de ser, til at passe på, spritte af og holde afstand?

Det er et regnestykke med for mange ubekendte, og risikoen for, at det ikke falder ud til hans fordel, er for stor.

- Jeg kan sagtens se, at økonomien skal i gang, siger David Rasmussen og fortsætter:

- Men der skal i forvejen ikke meget til at vippe meget af pinden. Og hvad er der ved at leve, hvis jeg skal rammes af mere sygdom og leve et endnu sværere liv?

Sårbare er bange for senfølger

David Rasmussen er langt fra den eneste med den slags bekymringer.

Danske Patienter, Diabetesforeningen og Gigtforeningen modtager masser af henvendelser fra bekymrede medlemmer, siger de til TV 2.

Men Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, maner til besindighed.

- Genåbningen er i sig selv bekymrende for kronikere, for de løber en risiko hver dag. Og de skal passe mere på sig selv i de her dage, indtil vi kan se konsekvenserne af genåbningen, siger han.

- Men der er relativt få smittede og generelt god kontrol med epidemien, så for andre ellers raske danskere er der ikke den store grund til bekymring.

Fortovsdans og frisk luft

Så hvad gør man, hvis man er bekymret for, hvordan man navigerer i det genåbnede Danmark - uden at blive smittet med coronavirus?

I samarbejde med Jan Pravsgaard er her fem gode råd.

Lilleputstaten San Marino forsøger nu at få gang i turismen igen med et godt tilbud.

Turisterne kan blive vaccineret mod covid-19 med den russiske Sputnik-vaccine for blot 50 euro, hvis de vel at mærke booker sig ind på et af landets hoteller to gange i forbindelse med vaccinationen.

- Man skal komme i to omgange med tre-fire ugers mellemrum og overnatte mindst tre nætter hver gang. Så selv om vaccinen i sig selv kun koster 50 euro, bliver det ikke en helt billig omgang, hvis man skal rejse frem og tilbage, fortæller TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl.

Ifølge landets turismemyndigheder har man allerede fået forespørgsler og bookinger fra lande som Panama, Dubai, Sverige og Holland.

- Tilbuddet gælder alle udenlandske turister, undtagen italienere, fortæller landets turistminister Federico Pedini Amati.

Italienerne er undtaget, fordi San Marino ligger midt i Italien, i bjergene ved turistbyen Rimini.

Sputnik-vaccine

San Marino har været hårdt ramt af coronasmitte, men er nu kommet så langt med at få vaccineret sin egen befolkning, at man kan tilbyde vaccine til udlændinge. Det er sket med den russiske Sputnik-vaccine.

Selv om San Marino, der geografisk er på størrelse med Fanø, ligger som en enklave i EU-landet Italien, er San Marino ikke selv medlem af EU.

Landet med 34.000 indbyggere har derfor ikke været med i EU’s vaccine-udrulning. Til gengæld har landet fået leverancer af den russiske vaccine, der stadig ikke er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

- Så man skal være opmærksom på, at man ikke kan få skrevet sin vaccine med Sputnik ind i et dansk vaccinepas. I hvert fald ikke før Sputnik eventuelt bliver godkendt, siger Eva Ravnbøl.

Til gengæld overvejer San Marino at få produceret sin egne vaccinepas, som de færdigvaccinerede turister kan få med sig hjem, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligt i corona-epidemien, da netop Norditalien var hårdt ramt, var San Marino et af de hårdest ramte områder i verden. Af landets 34.000 indbyggere har 5000 været smittet, og 90 er døde.