Hvert andet sekund stiller en dansker sig lige nu i kø til at få en af de vacciner, som er skrottet fra det brede danske vaccinationsprogram.

Sådan fortæller virksomheden Practio, der har meldt sig klar til at stå for at vaccinere med Johnson & Johnson- og AstraZeneca-doser, og hvis alt falder på plads vil kunne udføre de første vaccinationer i næste uge.

Men hvorfor vil man tage imod en vaccine, som myndighederne ikke anbefaler? Det har TV 2 spurgt tre danskere om:

Janus Tobias Saito-Madsen

42 år. Faaborg. Cand.mag. i historie

Da Janus Tobias Saito-Madsen hørte, at Johnson & Johnson-vaccinen blev taget ud af det danske vaccinationsprogram, spidsede han ører. Der måtte jo være en god grund til, at man tog en så drastisk beslutning, tænkte han.

Derfor gik Janus Tobias Saito-Madsen systematisk til værks og læste al information og statistik, han kunne finde om de sjældne alvorlige bivirkninger fra WHO, EMA, FDA og Sundhedsstyrelsen.

Konklusionen på hans cost benefit-analyse var, at risikoen var "nærmest ikkeeksisterende".

Så traf han beslutningen om at skrive sig op til en frivillig Johnson & Johnson-vaccine. For han mener, at det er "overilet og overdrevent" at fjerne Johnson & Johnson-vaccinen fra det brede vaccinationsprogram.

- Det virker simpelthen fjollet, at jeg skal vente i hvert fald tre måneder på at blive vaccineret, når jeg ikke forstår begrundelsen. Ja, der er en risiko, men den er cirka den samme som for at dø af et bistik, siger han.

Selvfølgelig kan man være uheldig, men det er en uundgåelig forudsætning, mener han. For al medicin, der virker, har bivirkninger.

Janus Tobias Saito-Madsen understreger, at selv om det er svært, er det vigtigt at se vaccinerne og dets bivirkninger i det store perspektiv.

- Det betyder ikke så meget for mig, at jeg skal testes ofte eller ikke kan rejse lige foreløbig. Men for mig handler det meget om samfundssind, at jeg bliver vaccineret så hurtigt som muligt. Jeg kan jo risikere at smitte andre, hvor det ender fatalt, siger han.

Angelina Devine

43 år, Odense. Selvstændig fotograf

Angelina Devine har en top tre over grunde til, at hun har skrevet sig op til den frivillige vaccine:

Først og fremmest vil hun gerne have en ro i maven i sin hverdag og slippe bekymringen for at komme til at smitte andre. Nummer to er behovet for at kramme og se dem, hun savner. Og så er hun desperat for at komme ud at rejse.

- Jeg ved godt, at det lyder som et luksusproblem, men det hele handler om, at jeg føler mig fastlåst og bekymret. Det vil jeg gerne ud over - og hellere i går end i morgen, siger hun.

Angelina Devine har overvejet at tage til Serbien for at blive vaccineret med AstraZenecas vaccine, men fordi hun ikke kunne få at vide, om det ville gælde i det danske vaccinationspas, droppede hun den plan.

Nu har hun skrevet sig op til en frivillig vaccine i alle landets regioner. Hvis det bliver til en vaccination, skal der åbnes champagne, som hun siger.

For vaccinen vil markere enden på et "ekstremt langt år", hvor de begrænsninger, der er fulgt med virussen, har tæret på kræfterne. Det, mener hun, overskygger risikoen for blodpropperne.

- Der ligger jo nok en bekymring et eller andet sted i baghovedet, men jeg har besluttet, at for mig er prisen for at være uvaccineret større end risikoen for at få en sjælden bivirkning, siger hun.

Andreas Sklander Larsen

31 år. Albertslund. Skolelærer

Andreas Sklander Larsen beskriver sig selv som "et frihedsmenneske", og det er en del af forklaringen på, at han har skrevet sig op til en frivillig vaccine.

- Jeg er sådan en, der synes, at det er op til mig selv, om jeg vil køre uden sikkerhedssele. Der behøver staten ikke være inde over. Og lige nu føler jeg mig meget begrænset i min frihed af en beslutning, som staten har taget, siger Andreas Sklander Larsen.

Han savner at kunne tage på stadion uden frygt for, at hans telefon dør for strøm, så han ikke kan vise coronapas. Han savner at kunne træne uden at skulle stå i en testkø først eller at tage på arbejde uden at være bange for at smitte sine elever.

Og han savner ikke at skulle være bekymret for selv at blive alvorligt syg af covid-19.

Så da først én vaccine og lidt efter endnu en blev taget ud af den danske vaccinationskalender, ramte det ham hårdt, fordi han kunne se, at målstregen for hans normale livs tilbagevenden rykkede sig.

- Jeg føler mig virkelig snydt. Jeg har det sådan, at de har stillet kagen frem foran mig, for så at fjerne den igen, fordi vi har været så dygtige til ikke at spise den, siger han.

Risikoen ved særligt Johnson & Johnsons vaccine ser han som "lig nul". Og man skal ikke glemme, at der er risici ved alt, understreger han.

- Hvis jeg skulle ombestemme mig, er det ikke på grund af risikoen for blodpropper. Så vil det være, fordi rammen ikke er det "almindelige system". Min største bekymring er lige nu, om de vaccinerer i et eller andet skur i Sydhavnen, siger han.

Ud over Andreas Sklander Larsens personlige vinding ved at få vaccinestikket, tror han også, at det vil have en effekt, hvis man zoomer ud.

- Jeg tror, at vi, der siger ja til en frivillig vaccine, er nogen af dem, der kommer til at redde os fra en tredje bølge i efteråret, siger han.

Regeringen har skabt røre på Langeland. Spørg bare øens ejendomsmæglere.

Og også på Christiansborg møder regeringens planer modstand. Det kan du læse om her:

Flertal imod udrejsecenter

Regeringens beslutning om at placere et udrejsecenter for udvisningsdømte udlændige på sydspidsen af Langeland er ikke ligefrem blevet mødt med begejstring. Hverken hos centrets umiddelbare naboer eller hos resten af det omkringliggende samfund.

Nu kræver et flertal i Folketinget så, at regeringen dropper sine planer. I eftermiddags fremsatte en samlet blå blok et beslutningsforslag, som støttepartiet SF bakker op om.

Det kan dog ikke tvinge regeringen til at droppe planerne, da det er en administrativ beslutning og ikke kræver et flertal i Folketinget.

- Men vi vil virkelig gøre meget for at få det udrejsecenter stoppet, siger Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har reageret ved at indkalde partierne til møde på tirsdag.

Grønt lys for studenterkørsel

Der bliver studenterkørsel, karamelkast og dimissionsfester til sommer, når et usædvanligt skoleår skal rundes af. Det har regeringen nu givet grønt lys til.

Det betyder blandt andet, at gymnasieelever må have op til fem gæster med, når de skal have hue på efter sidste mundtlige eksamen. At op til 500 må deltage i dimissioner. Og at de nyudklækkede studenter kan køre studenterkørsel uden afstandskrav.

Sommerens festligheder kommer dog ikke til at foregå helt uden restriktioner. Blandt andet anbefales der afstandskrav til eksempelvis dimissioner, og i folkeskoler bør klasser ikke blandes under karamelkastning.

Så er der åbent for frivillig vaccination

Hvis man ikke lige er blandt dem, der står forrest i den officielle vaccinekø, kan man fra og med i dag tage frivilligt imod en af de kasserede vacciner fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson. I første omgang i København.

Den private virksomhed Practio forventes at vinde udbuddet, og allerede onsdag havde 2000 danskere skrevet sig op til et stik, som virksomheden håber at kunne begynde at give i næste uge.

- Vi har været nødt til at aktivere 50 ekstra servere for at håndtere den enorme trafik, der har været på hjemmesiden, fortæller medstifter Jonas Nilsen til TV 2.

Før man kan få et stik uden om vaccinationsprogrammet, er der dog visse retningslinjer, der skal overholdes. Det indebærer en konsultation med en autoriseret læge.

Drivvåd pinse

Savner du sol og forårsvejr, kommer her dagens nedslående nyhed: Vi har endnu ikke haft en eneste tørvejrsdag til hele landet i maj, og de kommende dage kommer der meget mere regn.

Fra fredag til mandag ventes der generelt at falde mellem 20 og 40 millimeter regn i Jylland og mellem 5 og 15 millimeter til øerne.

Normalt falder der 47 millimeter regn i hele maj, men i Vestjylland kan der falde over en måneds regn de næste fire dage. Hidtil er der faldet 68 millimeter regn på landsplan i maj 2021.

Ingvar Cronhammar er død

Dagens overblik slutter med et dødsfald. For i morges døde den anerkendte billedhugger Ingvar Cronhammar. Det oplyser hans familie til Herning Folkeblad.

Kunstnerens monumentale skulpturer kan ses mange steder i Danmark på kunstmuseer og i det offentlige rum. En af de mest kendte er værket 'Elia' ved Herning.

Ingvar Cronhammar blev født i Skåne i 1947, men flyttede i 1965 til Danmark. Han blev 73 år.

Der er det seneste døgn registreret 1214 nye smittetilfælde i Danmark. Det viser torsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er blandt de tre højeste smittetal, der er registreret de seneste fire måneder.

Antallet af nye smittetilfælde er fundet via 185.566 PCR-test, der tages i halsen.

Andelen af positive test - kendt som positivprocenten - er på 0,65 procent, hvilket er det højeste siden 26. januar.

Der er dog sket en stor stigning i antallet af test gennem de seneste måned, så man kan ikke sammenligne tallene én til én.

- Vi ser en stigende smittespredning i samfundet, der overvejende er drevet af de unge.

- Men det afspejler sig ikke i antallet af indlagte, som holder sig på et stabilt niveau.

- Det gør, at der ikke er nogen stor alarmklokke, der ringer, siger professor og overlæge Henrik Nielsen, infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Antallet af indlagte stabilt

Han henviser til, at antallet af indlagte coronapatienter de seneste uger har været stabilt omkring 150-160.

Det seneste døgn er antallet af indlagte faldet med tre til 163.

- De aldersgrupper, der hidtil har været de hårdest ramte, ser vi nu ikke længere, fordi de er blevet vaccineret, siger Henrik Nielsen.

Antallet af vaccinationer har torsdag nået en milepæl, da 30 procent af befolkningen er færdige med at blive vaccineret eller i gang med det.

630.628 har fået første stik med en vaccine, mens 1,12 millioner har fået to stik og dermed er færdigvaccinerede.

Spørger man Henrik Nielsen om, hvad tallene siger om epidemiens udvikling herhjemme, lyder svaret:

- Jeg forventer, at vi vil se en yderligere stigning i smittetallene som følge af den genåbning, vi har sat i gang.

- Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi over de næste uger ser et par tusinde daglige smittetilfælde og måske en positivprocent på én.

- Det er udtryk for en smittebølge. Men den er ikke så bekymrende som den første og anden bølge, fordi den mere beskedne tredje bølge rammer dele af befolkningen, der kun i sjælden grad bliver syge og får behov for indlæggelse.

Der er det seneste døgn registreret et dødsfald med coronavirus. Samlet har Danmark 2506 dødsfald.

Ud over PCR-test er der det seneste døgn foretaget 440.429 lyntest. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

Hvad har I brug for?

Det var hovedbudskabet i den besked, som formanden for de danske intensivlæger onsdag sendte til sin svenske kollega.

- Jeg skrev: "I er i de danske medier. Hvad har I brug for? Vi har ikke mange patienter, og vores personale er friske, raske og vaccinerede", forklarer Joachim Hoffmann-Petersen til TV 2.

Svaret kom onsdag aften fra den svenske formand for intensivlægerne, Anette Nyberg, og de er glade for tilbuddet.

Men det er de svenske myndigheder, der skal anmode om assistance, og det har de afvist indtil videre.

Danskere kan stå klar inden for et døgn

Det er de seneste dage velbeskrevet, hvordan de svenske intensivafdelinger er ved at tabe pusten under presset fra de mange coronapatienter, idet Sverige står midt i en tredje bølge.

- De er presset i bund og har været det i meget lang tid. Det, de har brug for, er personale, for deres læger og sygeplejerske er udmattede, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

- Der er afdelinger i Danmark, der har ydet en kæmpe indsats. Men ingen har været belastet i bund, og det er mit klare indtryk, at vi sagtens kan finde frivillige til at tage afsted. Vi kan have minibusser klar inden for et døgn.

Alternativt kan Danmark hente patienter. De fleste regioner bør kunne tage cirka 10 patienter, så Danmark kan behandle omkring 50 svenske coronapatienter ad gangen, vurderer Joachim Hoffmann-Petersen.

Og han garanterer, at det ikke kommer til at koste liv eller skade patienterne på de danske intensivafdelinger.

- I foråret havde vi 150 coronapatienter, da det toppede i Danmark. Nu har vi 20-30 patienter. Vi kan frigøre masser af kapacitet i Danmark, siger han.

- Vi er langt ude over, hvad vi kan klare

Mens smitten med coronavirus falder over store dele af Europa, er den siden marts steget så voldsomt i Sverige, at det er et af de lande i Europa med den største stigning i antallet af smittede.

Og nu er det nok for de svenske intensivafdelinger.

- Vi burde bede vores nabolande om hjælp, siger Anette Nyberg, der er overlæge på Alingsås Hospital vest for Gøteborg, til SVT.

Selvom de har fordoblet antallet af senge, har de flere patienter, end der er plads til.

- Vi er allerede langt ude over, hvad vi kan klare, siger overlæge Anette Nyberg.

Sverige afviser at tage imod hjælp

I Sverige har kriseberedskabet, der består af Socialstyrelsen samt repræsentanter for de enkelte regioner, gennem pandemien holdt ugentlige møder om situationen i landet.

Og flere gange har intensivlæger luftet tanken om at bede nabolandene om hjælp.

Sveriges intensivafdelinger skal have en ledig kapacitet på 20 procent for at kunne opretholde beredskabet i en krisesituation som for eksempel en stor ulykke eller et terrorangreb. Men det har de ikke haft siden marts.

Selvom Socialstyrelsen anerkender, at situationen er alvorlig, har de ingen planer om at anmode nabolandene om hjælp. Det skrev de onsdag til TV 2.

Nabolande stod klar før jul

Det er ikke mange måneder siden, at Sveriges hospitaler sidst var under et alvorligt pres.

I december tilbød både Finland og Norge at aflaste svenske sygehuse, men Sverige takkede nej.

Sverige har fra begyndelsen af pandemien haft en anderledes tilgang til virussen end for eksempel Danmark.

Derfor har Sverige været lukket ned i et mindre omfang end mange af de øvrige europæiske lande.

Over 14.000 personer er døde med coronavirus i Sverige. Over en million har været smittet.

TV 2 har kontaktet Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, der oplyser, at Danmark ikke har modtaget en anmodning om assistance fra Sverige.

Men skulle en sådan anmodning komme, vil Danmark hjælpe Sverige i det omfang, "at vi ikke går på kompromis med vores kapacitet til at håndtere covid-situationen i Danmark".

Torsdag træder den bekendtgørelse i kraft, som gør det muligt for en privat leverandør at tilbyde frivillige vacciner med AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

Allerede onsdag havde knap 2000 danskere skrevet sig op til et stik ved selskabet Practio, der forventes at vinde udbuddet.

Og ifølge medstifter af virksomheden Jonas Nilsen er interessen kun gået opad.

- Vi har været nødt til at aktivere 50 ekstra servere for at håndtere den enorme trafik, der har været på hjemmesiden, fortæller han til TV 2.

Første stik kan gives i næste uge

Ligesom alle andre vacciner er doserne med AstraZeneca og Johnson & Johnson gratis.

Men modsat det danske vaccineprogram skal man inden stikket igennem en individuel konsultation hos en autoriseret læge med særligt grundig information om risiciene ved vaccinerne.

Hos Practio kommer det til at foregå som en videokonsultation hos en læge ansat af selskabet. Og efter samtalen tildeles man automatisk en tid til den egentlige vaccination.

Der skal ifølge bekendtgørelsen være en betænkningstid på mindst 24 timer mellem konsultationen og vaccinationen, og her kan man altid vælge at aflyse den planlagte vaccinationstid.

Ifølge Jonas Nilsen regner Practio allerede med at kunne starte de første videokonsultationerne i denne uge. Og han forventer relativt hurtigt at komme op på omkring 10.000 vaccinationer om dagen.

- Det er planen, at man fra næste uge skal kunne få injektionerne i København som det første sted, og så vil vi åbne flere steder så hurtigt som muligt.

Vil oplære personale i vaccinationer

Ifølge Jonas Nilsen begyndte selskabet allerede torsdag at rekruttere læger til at stå for konsultationerne.

Indtil videre har cirka 100 læger tilkendegivet, at de gerne vil være med til at rådgive danskerne om vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson hos Practio.

- Det er erfarne læger lige fra ledende overlæger til læger på intensivafdelinger, som gerne vil være med til at gøre en ende på den her pandemi hurtigst muligt, siger Jonas Nilsen.

Derudover bliver det primært sygeplejersker og medicinstuderende, som rent fysisk kommer til at vaccinere danskerne. Men samtidig forventer Jonas Nilsen også at oplære ”andet relevant personale” til opgaven.

Allerede i april lavede Practio en aftale med SAS om, at flyselskabets medarbejdere kan hjælpe til med vaccinationer under en af de store test af den samlede danske vaccinekapacitet.

Er du en af dem, der er villig til at lade sig vaccinere med doser fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson, som ikke længere er en del af det danske vaccinationsprogram, kan det blive muligt fra torsdag.

Det oplyste Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse onsdag aften.

Torsdag træder en ny bekendtgørelse i kraft, som danner grundlag for, at en privat leverandør kan administrere opgaven. Dermed kan en borger blive vaccineret hurtigere end planlagt.

Er du en af dem, der overvejer en coronavaccine uden for vaccinationsprogrammet, er der et par ting, du skal vide.

Samtale med lægen

Først skal du have en konsultation med en læge. Lægen skal informere om, at vaccinerne er godkendt til brug i EU, men at de generelt ikke anbefales af Sundhedsstyrelsen, da fordelene ved vaccination i den konkrete situation i Danmark ikke opvejer ulemperne.

Derudover skal lægen oplyse om de alvorlige bivirkninger, der har været skyld i, at man i Danmark har valgt at pille dem ud af vaccineprogrammet.

Efterfølgende kan borgeren give det informerede samtykke, der kræves for at få vaccinen.

Hvis den vaccinerede får bivirkninger, skal de indberettes til Sundhedsstyrelsen.

Ved skader og bivirkninger har den vaccinerede mulighed for at søge om erstatning. Det er også muligt, selvom personen er fuldt ud informeret om risikoen ved vaccinerne.

Gratis vaccine

Vaccinerne er gratis, ligesom Pfizer og Moderna, der i skrivende stund er de eneste to vacciner i det danske vaccinationsprogram.

I første omgang er det kun personer over 18 år, der kan benytte tilvalgsordningen.

Hvis Sundhedsstyrelsen senere godkender tilvalgsordningen for personer under 18 år, skal forældrene til den 15-17-årige være til stede under samtalen med en læge.

Ministeren takker

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde på et pressemøde tidligere på måneden, at tilvalgsordningen ville være på plads 20. maj. Det viste sig at holde stik.

Tidlig morgen tweeter ministeren og takker partierne for at være med til at få det forhandlet igennem.

- Så har vi bekendtgørelsen for tilvalgsordningen ude: Det juridiske grundlag er på plads. Tak til partierne for at være med samt til alle vores medarbejdere i styrelse og i ministeriet for endnu en gang at levere stort arbejde, skriver han.