Mens natten blev til tirsdag forhandlede Folketingets partier sig frem til en aftale for næste akt i genåbningen.

Og senere tirsdag var der mere politisk nyt. Regeringen vil nu hente tre mødre med dansk statsborgerskab og deres børn hjem fra IS-fangelejre i Syrien.

Velkommen til dagens overblik.

Ny aftale om genåbning på plads

Tirsdag landede en ny aftale for yderligere genåbning af Danmark.

Det betyder blandt andet, at der nu er en plan for, hvornår og hvordan coronapasset bliver udfaset hen over sommeren, hvornår vi kan smide mundbind, og at man nu kan deltage i en lang række indendørs aktiviteter i idræts- og kulturlivet allerede fra 21. maj.

Forhandlingerne mellem Folketingets partier trak ud til et stykke over midnat. Og selv om mørket havde sænket sig, lysnede det ikke for nattelivet, som stadig må holde lukket, fordi Sundhedsstyrelsen advarer imod "at trykke helt på speederen".

Coronapasset vil efter planen begynde at blive udfaset i juni. Mundbind vil efter planen senest være udfaset i august, når alle over 16 år ifølge vaccinationskalenderen er vaccineret, men i juni vil planen blive mere præcis og konkret.

Vaccine og infektion giver immunitet i otte måneder, oplyser styrelse

Hvor længe er man immun for smitte, hvis man har fået en fuld vaccine eller været igennem en infektion med covid-19?

Den seneste forskning siger, at man har mindst otte måneders immunitet at trække på, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Studiet er relevant for, hvornår de personer, der allerede er færdigvaccinerede, skal stikkes igen.

For en uge siden blev det muligt at hente et coronapas for immunitet gældende i 180 dage - seks måneder - efter en overstået infektion med covid-19.

De nye anbefalinger om immunitet skal dog først indarbejdes i regler for coronapasset, inden de kan træde i kraft.

Kontroversiel teori om coronavirus i kinesisk laboratorium får ny næring

Den mest udbredte fortælling om coronavirussens opståen har handlet om et broget og bakteriologisk betændt dyremarked i den kinesiske millionby Wuhan.

Men idéen om, at pandemien måske udsprang fra et laboratorium, er gået fra at være en regulær konspirationsteori til at blive taget alvorligt af flere forskere.

Opstod den naturligt i en flagermus, der så smittede et andet dyr, som så smittede et menneske?

Eller var virussen et smut forbi det kinesiske Wuhan Institute of Virology først?

Teorien er tidligere blev skudt ned af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Men forskere mener, at der er slagside i WHO's undersøgelse, og at man har tilsidesat en sandsynlighed for andet, end at den må være overført fra værtsdyr til mennesker.

Laboratoriet i Wuhan har i årevis forsket i bekæmpelsen af SARS-virus, som er en del af "corona-familien". Og teorien er, at der ved at uheld er sluppet virus ud af det ellers topsikrede laboratorie.

Vaccine til danske atleter, journalister og fotografer

Når De Olympiske Lege i Tokyo efter planen åbner 23. juli, bliver det med en dansk delegation på 702 personer. Og de vil alle være fuldt vaccinerede inden afrejsen.

Hovedparten af vaccinationerne vil ske i slutningen af maj og juni og foregår i København.

Det er de danske sundhedsmyndigheder, der skal stå for vaccinationerne.

Ud over OL-atleterne får også alle andre, der er akkrediteret til de olympiske lege, tilbudt en vaccine.

Det gælder trænere, ledere, læger, fysioterapeuter og andre stabsmedlemmer samt journalister og fotografer.

I den japanske offentlighed er der ellers rejst kritik fra en række læger, som advarer imod eftervirkningerne og taler for aflysning.

Med godt to måneder til OL kæmper Tokyo i øjeblikket med en opblussen af coronavirus blandt befolkningen, hvor blot 3,5 procent ifølge Reuters er vaccineret.

Surfer dræbt ved hajangreb på Australiens østkyst

En mand i 50-årsalderen er død efter at være blevet bidt af en haj, da han surfede ud for Tuncurry Beach i New South Wales i det østlige Australien.

Manden overlevede angrebet, men døde efterfølgende af et hjertestop.

Der er tale om det første dødelige hajangreb i Australien i år. Otte mennesker blev dræbt af hajer sidste år, hvor der i alt var meldinger om 26 hajangreb, viser officielle data fra den australske regering.

Det er muligvis en ringe trøst, men statistikken viser, at "kun" 15 procent af alle hajangreb på mennesker har dødelig udgang.

Og for de fleste af os er alene tanken om en dræber fra dybet formentlig nok til at sende et gys gennem blodbanerne.

***

I april blev Brigitte Klintskov Jerkel, der er konservativt byrådsmedlem i Greve og medlem af Folketinget, ramt af mindre blodprop i hjernen.

Den efterfølgende tid har hun været igennem en række undersøgelser, og lægerne har nu indstillet Brigitte Klintskov Jerkel til sygeorlov, så hun kan bruge de kommende måneder på at blive frisk igen.

Det oplyser Det Konservative Folkeparti i en pressemeddelelse.

Det betyder med andre ord, at Brigitte Klitskov Jerkel tager sygeorlov frem til partiets sommergruppemøde 17. august. Hun tager sygeorlov fra både sit arbejde i Folketinget og i Greve Byråd.

Brigitte Klintskov Jerkel stiller ikke op til interviews, men hendes parti henviser i stedet til et Facebook-opslag skrevet af hende.

- Som I allerede ved, så blev jeg desværre ramt af en mindre blodprop i hjernen for lidt over tre uger siden. Det var mit håb, at jeg hurtigt kunne komme tilbage på benene igen, men sådan er det desværre ikke gået, skriver Brigitte Klintskov Jerkel tirsdag.

Kunne ikke tåle medicin

Hun forklarer, at hun har modtaget en høj dosis af medicin, hun ikke kunne tåle, hvilket har givet yderlige komplikationer og ført til en lang række undersøgelser.

- Det går heldigvis den rigtige vej, men jeg er stadig enormt træt, og min krop har brug for ro til at komme sig igen.

- Og så har lægerne advaret mig mod at gå på arbejde igen lige med det samme. Det har jeg det meget svært med, da jeg brænder for mit politiske arbejde. Og de sidste ugers tid uden for det politiske liv har været svære for mig. Men man må og skal også lytte til lægerne, når de siger stop, skriver Brigitte Klitskov Jerkel.

Foreløbig er Brigitte Klitskov Jerkel sygemeldt frem til 17. august, og hun forventer da også at vende tilbage i politik senere på sommeren.

- Det kan I godt regne med. For jeg er bestemt ikke færdig med at arbejde for de konservative mærkesager i både Folketinget og Greve Byråd, skriver hun.

Afløser kaldt ind

Mens Brigitte Klintskov Jerkel er på sygeorlov, vil 2. suppleant fra Sjællands Storkreds, Stine Pilt Olsen, blive suppleret ind i Folketinget.

Stine Pilt Olsen repræsenterer kredsene Guldborgsund og Vordingborg. Hun vil blive partiets børne-og familieordfører, mens hun supplerer Brigitte Klintskov Jerkel. Også i Greve Byråd vil suppleanten blive kaldt ind, lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Brigitte Klintskov Jerkel vil hun i forbindelse med sin sygeorlov lukke ned på Facebook – og for sine politiske indbakker i Folketinget og Greve Byråd.

Du kan læse hele Brigitte Klintskov Jerkels Facebook-opslag nedenfor:

Der er det seneste døgn registreret 916 nye smittetilfælde i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er ingen nye dødsfald, og antallet af indlagte er faldet med syv til i alt 166.

Der er det seneste døgn kommet svar på 173.133 PCR-tests. Derudover er der foretaget 554.856 antal lyntest det seneste døgn.

Positivprocenten for det seneste døgn ligger på 0,53. Det er nogenlunde på niveau med, hvad den har ligget på i løbet af maj.

Professor og ledende overlæge på akutafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital Kasper Karmark Iversen oplyser til Ritzau, at den "lette stigning i antallet af smittede" er forventeligt efter den ret massive genåbning.

- Men vi er stadig langt nede, når det gælder antallet af indlagte, så der er efter min mening fortsat kontrol over epidemien, siger han.

Let stigende epidemi

Kontakttallet for coronavirus er i denne uge beregnet til 1,1.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter. Det er på samme niveau som i sidste uge.

- Kontakttallet er i dag beregnet til 1,1, så epidemien er fortsat let stigende, skriver han.

Samtidig oplyser han, at Danmark er et godt sted grundet den massive testkapacitet og effektive indsatser ved lokale smitteudbrud.

- Det er særligt vigtige værktøjer nu, hvor flere snart vender fysisk tilbage på arbejdspladsen, lyder det.

13 kommuner i fare for nedlukning

Fredensborg Kommune er den seneste nye på listen over kommuner i fare for nedlukning.

En kommune bliver automatisk lukket ned, hvis den testkorrigerede incidens kommer over 250. Alt over 150 betragtes som højt.

De seneste tal viser, at i alt 13 kommuner nu er i farezonen med en "høj incidens". Det betyder, at de 13 kommuner alle har en testkorrigeret incidens over 150.

Den testkorrigerede incidens angiver, hvor mange nye smittede, der er opdaget per 100.000 indbyggere, når man tager højde for antallet af testede.

Ifølge lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, Viggo Andreasen, kan Danmark ende med at blive det land, som ingen andre vil lege med.

Årsagen er nattens aftale om en yderligere genåbning.

Til Jyllands-Posten understreger han, at Danmark i øjeblikket har et af de højeste smittetal i Europa, hvor smitten de fleste steder hastigt er på vej ned.

- Når det bliver sommer, vil vi stå ud som et land med rigtig meget smitte. Så er spørgsmålet, hvordan turiststrømmene bliver påvirket, og hvorvidt andre lande vil tage imod danskere, der ikke er fuldt vaccineret, siger Viggo Andreasen.

Lektoren oplyser til avisen, at vi endnu ikke har set effekten af sidste genåbning.

Derfor mener han, at omfanget af den nye genåbningsplan for Danmark, Folketingets partier har vedtaget, er "meget modig".

SSI: Vi har ikke trykket speederen helt i bund

Direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, er meget tilfreds med nattens genåbningsaftale.

Selvom smittetallene i øjeblikket stiger, som man også så det sidste forår, mener Henrik Ullum, at situationen i dag er en helt anden.

- Vi har årstiden med os, og så har vi nogle helt andre værktøjer med muligheden for lokale nedlukninger, stor testfrekvens, effektiv smitteopsporing og ikke mindst vaccinen, siger han.

I den nye genåbningsplan er der taget særligt hensyn til midtergruppen, der endnu ikke er vaccineret.

Smitten spreder sig især blandt de unge, og det gør de mange forældre i målgruppen 40-55 år særligt udsatte.

- Når vi ikke bare kan trykke helt på speederen, er det for at tage hensyn til dem, der ikke er vaccineret endnu. Det gælder især de 40- til 55-årige. Der er 2-4 procent af den gruppe, der bliver indlagt, og flere har problemer med langtidskomplikationer, siger han.

Ekspert: - Det er en fornuftig aftale

Nattens genåbningsaftale er et udtryk for, at politikerne "endelig tør at drage fordel af den gunstige situation, Danmark befinder sig i".

Sådan lyder reaktionen fra Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet.

- Jeg synes, at det er en rigtig fornuftig aftale. Det er rart at se, at politikerne tager den positive konsekvens af, at vi i Danmark klarer os godt, siger han.

Han mener ikke, at der er fare for, at det danske sundhedsvæsen bliver presset i bund som resultat af den nye genåbningsplan.

- Vi ser en stigning i smittetallene nu, og det vil fortsætte med den nye genåbningsplan, men der er ikke sket en stigning i kritisk syge, siger han.

Fokus bør i den kommende tid ifølge virologen rettes mod antallet af kritisk syge på de danske hospitaler og ikke på smittetallene.

Nattens genåbningsaftale er et udtryk for, at politikerne "endelig tør at drage fordel af den gunstige situation, Danmark befinder sig i".

Sådan lyder reaktionen fra Søren Riis Paludan, der er professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet.

- Jeg synes, at det er en rigtig fornuftig aftale. Det er rart at se, at politikerne tager den positive konsekvens af, at vi i Danmark klarer os godt, siger han.

Søren Riis Paludan pointerer, at det danske sundhedssystem på nuværende tidspunkt ikke er under pres til trods for stigende smittetal.

- Vi ser en stigning i smittetallene nu, og det vil fortsætte med den nye genåbningsplan, men der er ikke sket en stigning i kritisk syge, siger han.

Fokus bør i den kommende tid ifølge virologen rettes mod antallet af kritisk syge på de danske hospitaler og ikke på smittetallene.

Det har politikerne med genåbningsaftalen anerkendt, mener han.

SSI: - Vi kan ikke trykke speederen helt i bund

Direktøren for Statens Serum Institut, Henrik Ullum, er ligeledes tilfreds med nattens genåbningsaftale.

I den nye genåbningsplan er der taget særligt hensyn til midtergruppen, der endnu ikke er vaccineret.

Smitten spreder sig især blandt de unge, og det gør de mange forældre i målgruppen 40-55 år særligt udsatte.

- Når vi ikke bare kan trykke helt på speederen, er det for at tage hensyn til dem, der ikke er vaccineret endnu. Det gælder især de 40- til 55-årige. Der er 2-4 procent af den gruppe, der bliver indlagt, og flere har problemer med langtidskomplikationer, siger han.

Direktøren for SSI ser derfor gerne, at danskerne fastholder de gode vaner med test, mundbind og afstand i en rum tid endnu.

Venstre kritiserer coronapas

Formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen fastslår, at partiet kommer til at følge aftalen om udfasning af coronapasset til dørs.

- Det er ikke rimeligt, at folk skal bruge timevis på at få fornyet coronapasset i tide og utide, siger han.

De borgerlige partier gik ind til forhandlingerne om genåbningen med et ønske om at afskaffe coronapasset i sin nuværende form og erstatte det med den såkaldte kørekortmodel, hvor ansvaret for at have en gyldig coronatest pålægges den enkelte borger i stedet for erhvervslivet.

Den betragtning er virolog Søren Riis Paludan ikke helt enig i. Han mener, at det er vigtigt ikke at slippe restriktionerne helt.

- Min klare overbevisning er, at coronapasset er med til at sikre, at vi har en meget høj testfrekvens i Danmark. Derfor giver det mening at holde fast i den nuværende model for coronapasset, siger han.

Både en vaccination mod covid-19 og en overstået infektion efter smitte med coronavirus giver immunitet i mindst otte måneder.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse på baggrund af den seneste forskning.

- Det er glædeligt, at den nyeste forskning bekræfter vores forventning om, at immuniteten efter overstået infektion er længerevarende. Med det vi ved om effekten af vaccinerne, er det også vores vurdering, at vaccinerne vil give en mindst lige så langvarig immunitet, oplyser vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst.

Coronapas vil gælde i længere tid

Studiet har betydning for, hvornår de personer, der allerede er færdigvaccinerede, skal vaccineres igen. Den første dansker blev vaccineret 27. december 2020.

- Det er endnu for tidligt at sige noget om behovet for revaccination, men det er selvfølgelig et område, som vi vil følge nøje i den kommende tid, oplyser Helene Bilsted Probst.

De nye anbefalinger om immunitet skal nu indarbejdes i regler om coronapas og testning, før de træder i kraft.

For en uge siden blev det muligt at hente et coronapas for immunitet gældende i 180 dage - seks måneder - efter en overstået infektion med covid-19.

Hvorfor er antistoffer vigtige?

Antistofrespons er den reaktion, der sker, når en virus angriber den menneskelige krop.

Bliver man udsat for virus uden at have antistoffer, sættes en proces i gang, og de såkaldte antistoffer bliver dannet i knoglemarven.

Der går typisk omkring 14 dage, fra man bliver udsat for en virus, til man har modnet sit antistofrespons og dermed har fået en høj mængde antistoffer mod den pågældende virus.

Derefter er kroppen langt bedre rustet til at bekæmpe virus, hvis man bliver udsat for den igen. I en periode vil antistofferne gøre kroppen immun over for gensmitte.

Der er så meget fart på boligmarkedet i øjeblikket, at noget må gøres for at tøjle det.

Sådan lyder det både fra Nationalbankdirektør Per Callesen over for mediet Finans og fra topchefen i PFA Allan Polack i et interview med Berlingske.

Udmeldingerne har ikke som sådan noget med hinanden at gøre, udover at de kommer på samme tid og begge handler om et glohedt boligmarked, hvor priserne er skudt i vejret samtidig med, at huse, lejligheder og sommerhuse bliver solgt på rekordtid.

- Vores vurdering er, at situationen er bekymrende, siger nationalbankdirektør Per Callesen til Finans.

- Boligmarkedet er usundt

Sidste år, i starten af coronakrisen, spåede eksperter et fald på boligmarkedet, fordi den danske økonomi så ud til at slå sig på pandemien.

Men godt 14 måneder efter den første nedlukning er det gået stik modsat.

Siden marts 2020 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for huse i hele Danmark steget med 14 procent. I samme periode er lejlighedspriserne vokset med 15,5 procent, mens sommer- og fritidshuse er blevet 24 procent dyrere.

Det viser tal fra Boligsiden, hvor man også kan se, at alle typer boliger bliver solgt i rekordtempo. For Region Hovedstaden er udviklingen i både liggetid og salgspris endnu mere markant.

- Boligmarkedet befinder sig i øjeblikket ikke et godt sted i blandt andet hovedstadsområdet, fordi renten er lav, og vi tillader afdragsfrihed på højt belånte huse. Det er usundt, siger Per Callesen til Finans.

Han opfordrer derfor til politisk indgreb og foreslår konkret at kigge på muligheden for at reducere afdragsfrie lån samt at fjerne rentefradraget på boliglån. Både Nykredit, Danske Bank og Nordea, landets tre største finanskoncerner, advarer dog mod politiske indgreb.

De kan potentielt ramme skævt og forværre problemerne, lyder det fra dem.

Vil indføre beskatning af gevinster på boligsalg

Debatten om det glohede boligmarkedet er ikke ny. Ikke siden tiden op til Finanskrisen i 00’erne er boligpriserne steget så hurtigt, og det fik i marts Finanstilsynet til at advare om, at der var god grund til at holde særligt øje med dele af boligmarkedet.

I et interview med Berlingske kommer Allan Polack, topchefen i Danmarks største kommercielle pensionsselskab, PFA, med en lignende melding. Han mener utvetydigt, at det er nødvendigt at dæmpe boligmarkedet og peger på en beskatning af gevinster fra boligsalg som den mest oplagte model.

Som reglerne er i dag, skal boligejere betale grundskyld og ejendomsværdiskat løbende, mens man skattefrit kan stikke pengene fra et salg i lommen.

I en tid, hvor boligpriserne er skudt i vejret, har det for nogle været en millionforretning at sælge den bolig, de for år tilbage købte for en brøkdel af den pris, de nu kan få for det.

- I et land, hvor vi beskatter alle kapitalgevinster, er det godt nok mærkeligt, at det slet ikke findes. Boliggevinster er jo samfundsskabte – det er ikke noget, du selv har skabt. Og selvom vi har løbende boligskatter, som kan være svære at betale for rigtig mange, så er det ulogisk, at det du selv skaber – for eksempel din lønindkomst – til gengæld bliver beskattet meget højt, siger Allan Polack til Berlingske.

Over for avisen kalder både Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten en beskatning af boligsalg for en god idé, mens Venstre og Socialdemokratiet henviser til den eksisterende model.

Der er allerede indgået en politisk aftale om de offentlige vurderinger, der betyder, at boligejere i områder, hvor priserne er steget meget, skal betale mere i ejendomsskat. Aftalen er sat til at træde i kraft i 2024.

Samtidig frygter Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at PFA-bossens forslag potentielt kan gøre udbuddet af boliger til salg mindre – og dermed presse priserne yderligere op.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger i en kort skriftlig kommentar til Ritzau, at regeringen ikke er på vej med indgreb.

- Regeringen følger udviklingen, men regeringen har ikke planer om indgreb på boligmarkedet, skriver Simon Kollerup.

Det bliver lidt lettere at drive restaurant eller hotel i Danmark, med udsigt til at coronapas og mundbind udfases. Men det er ikke nok.

Det mener Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant og turisterhvervet, efter nattens politiske aftale om næste fase i genåbningen.

For erhvervet er fortsat underlagt en lang række restriktioner, som det er fuldstændig afgørende at få udfaset, hvis branchen skal kunne hente det tabte efter mere end et års coronakrise, lyder det.

- Den liste er lang, og derfor haster det med at få udfaset nogle af de her mange restriktioner, siger politisk chefkonsulent i Horesta Kristian Nørgaard.

Det er blandt andet regler om lukketid, arealkrav, størrelsen på forsamlinger og indrejserestriktioner, der holder de udenlandske gæster ude, som Horesta gerne vil af med hurtigst muligt.

- Altså alle de restriktioner, som lige nu er showstopper for et meget hårdt presset erhverv, siger Kristian Nørgaard.

Overvejende tilfredshed

Det er dog ikke skidt det hele. Horesta er overvejende tilfreds med, at politikerne nu er enige om at iværksætte næste fase af genåbningen, som også tilgodeser turisterhvervet på flere områder.

Der bliver blandt andet åbnet for messer og for indendørs faciliteter i forlystelsesparker, zoologiske haver og badelande. Desuden hæves det indendørs forsamlingsloft fra 25 til 50 fra på fredag.

- Det er positivt, at man nu tager næste skridt i genåbningen. Det er godt, at man vil kigge på coronapasset og mundbindene, men det må ikke stoppe dér. Vi skal have udfaset alle restriktionerne, som lige nu sætter en begrænsning på omsætningen i erhvervet, siger Krisitan Nørgaard.

Desuden så han gerne, at man allerede nu havde sat en tidshorisont for, hvornår coropasset skal være udfaset.

I aftalen fremgår det, at partierne i begyndelsen af juni skal udarbejde en plan for udfasning af coronapasset. I begyndelsen af juni skal partierne ligeledes fremlægge en plan for udfasning af mundbind, der er baseret på, at mundbindskravet skal være ophævet, når alle over 16 år har haft muligheden for at blive færdigvaccineret.

600.000 danskere kan komme ud

Imens Horesta peger på manglerne i genåbningsaftalen, ser Dansk Industri først og fremmest positivt på nattens aftale om genåbning.

Underdirektør Kim Haggren kalder det en ”vigtig og ansvarlig yderligere genåbning af vores samfund”.

Han fremhæver især aftalen om at lempe reglerne for coronapasset, så det nu er gyldigt 14 dage efter første vaccinestik, og ikke først når man er færdigvaccineret. Det var også en lempelse, som DI selv havde foreslået.

- Det vil betyde, at vi meget hurtigere kan genåbne mange ting, og at danskerne meget hurtigere kan komme ud. Vi har regnet på, at omkring 600.000 danskere vil kunne komme ud i vores samfund efter det første stik, og det vil også lette testtrykket rundt omkring. Så det er rigtig positivt, siger Kim Haggren.

Ønsker rejserestriktioner lempet

Selvom Dansk Industri overvejende er tilfreds med aftalen og har fuld tiltro til, at politikerne løbende kigger på, hvad der kan lempes, har organisationen dog også ønsker til kommende forhandlinger.

Her ser DI gerne, at der bliver fokus på at lette tingene for alle erhvervsdrivende, og at der kigges på lempelser af rejserestriktioner.

Aftalen om udmøntning af genåbning, som det hedder i teksten, gælder fra 21. maj, og det er en opfølgning på den store genåbningsplan, der blev indgået 22. marts.

Alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige er med i aftalen.