Der er det seneste døgn registreret yderligere 874 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut.

Antal indlagte stiger med syv til 150. Der er ingen nye dødsfald.

Det er sket på baggrund af 192.738 PCR-prøver. Andelen af smittede blandt testede - den såkaldte positivprocent - er 0,45.

Før weekenden var der to dage, hvor antallet af smittetilfælde var over 1000. Torsdag var der 1012 nye tilfælde, mens der fredag var 1023. Lørdag var tallet 677 og altså 874 søndag.

Da der det seneste døgn ikke er registeret flere dødsfald, er det i alt fortsat 2497 personer, som er afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

Antallet af indlagte er fortsat i den lave ende af skalaen set over de seneste måneder med nu 150. Det svarer til niveauet omkring slutningen af oktober.

Der er 31 personer indlagt på intensivafdelinger. 17 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

- Det går den helt rigtige retning

At antallet af indlagte på trods af genåbningen af samfundet er så lavt, er et tegn på, at vaccinerne virker. Det mener Torben Mogensen, der er formand for Lungeforeningen og mangeårig anæstesilæge.

- Det går i den helt rigtige retning, for selv om smittetallet er højt, kan det sagtens håndteres. De lave indlæggelsestal tyder på, at vaccinerne for alvor virker. Dem, som ville være blevet rigtigt syge af virusset, er vaccineret, siger han.

Man vil først kunne se, om torsdagens yderligere genåbning har haft en effekt på antallet af smittede om en uges tid, fortæller Mogensen.

Det seneste døgn er der også foretaget 276.458 lyntest. De positive tilfælde herfra indgår først i de daglige smittetal, når de er bekræftet ved en PCR-test. Dette skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene fra lyntest.

Antallet af danskere, der har fået mindst ét vaccinestik mod covid-19, er søndag opgjort til 25,5 procent.

14,5 procent har fået begge vaccinestik og regnes for færdigvaccinerede.

For de fleste af os er vaccinationerne mod coronavirus en billet til et liv, der er mere som det, vi kendte inden coronapandemien. Et liv med mere frihed, færre restriktioner, flere mennesker og tættere kontakt med dem.

Sådan er det ikke for 56-årige Mette Will, der fik vaccinestik nummer to i slutningen af april.

- Jeg kan håbe på, at jeg ikke bliver lige så syg, hvis jeg bliver smittet. Måske er der en vis dækning, måske er der ingen. Men jeg aner ikke, om jeg er beskyttet, siger hun.

Forklaringen på usikkerheden findes i Mette Wills immunforsvar. Et immunforsvar, der gør hende meget afhængig af, om andre takker ja til vaccinen.

Broget skare bundet sammen af manglende hukommelse

Det er en relativt lille gruppe danskere, der er i samme situation som Mette Will. Hvor mange, det drejer sig om, er usikkert, for de immunsvækkede er en broget skare.

Den dækker over gigtpatienter, folk med sukkersyge, personer i visse former for kræftbehandlinger, og en del, der har været igennem transplantationer. Nogle har en medfødt immundefekt, mens andre har været igennem en behandling, der har skadet immunsystemet.

Det fortæller Trine Mogensen, der er læge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor i infektionsimmunologi.

- Det er svært at få et fuldt overblik over den her gruppe, men fællestrækket er, at immunsystemet ikke reagerer optimalt og mangler hukommelse, siger hun.

Det er et problem, når man vaccinerer, for hukommelsen er det, der får en vaccine til at virke.

Groft sagt består immunforsvaret af to arme: en med B-celler, der producerer antistoffer, og en anden med T-celler, der dræber inficerede celler. Når "angrebet" udefra er ovre, husker immunforsvaret, hvordan fjenden så ud, så det er klar til at reagere hurtigt, hvis virussen rammer igen.

Det er den effekt, som vacciner efterligner – selvom det ikke er den ægte virus, man sprøjter ind, får den immunforsvaret til at gå i gang. Men hvis det er defekt, kan det ikke reagere på vaccinen.

Når kroppen angriber sig selv

Roden til Mette Wills immunproblemer ligger tyve år tilbage. Hun var syg af leukæmi, og en del af behandlingen skadede hendes knoglemarv.

Derfor gav lægerne hende for to år siden en besked: Hun skulle have en transplantation, ellers ville hun kun have et par måneder tilbage at leve i.

Det lykkedes hende at finde et donormatch, hvis knoglemarv matchede hendes. Nogenlunde.

- Min donors immunforsvar angreb - udover den sidste rest af kræftcellerne - min krop, siger hun.

Derfor er Mette Will nu på immundæmpende medicin, der gør, at hun reagerer dårligt på alle vacciner. Alle hendes tidligere vaccinationer, helt tilbage fra børnevaccinerne, er blevet "slettet", som hun siger.

Men der er noget særligt ved, at vaccinen mod coronavirus sandsynligvis ikke beskytter hende. For det er en sygdom, der fylder.

- Der er jo flere hundrede smittede hver dag, så på den måde bliver jeg mindet om, at den er tæt på. Jeg går ikke rundt og er bange til hverdag, men jeg især bekymret for, at jeg udsætter min familie for mere, hvis jeg blev smittet, siger hun.

Kan skabe nye varianter

Hvis en person med et dårligt immunforsvar bliver smittet med covid-19, er der en risiko forbundet med det ikke blot for den enkelte person, men også for os andre. For i visse tilfælde har en virus været så længe i kroppen på en person, at den er muteret, inden den er hoppet videre til en ny vært.

På den måde kan der opstå nye virusvarianter.

Blandt andet derfor er der god grund til at tilbyde vaccinen til immunsvækkede personer, selvom vaccinens effekt vil være dårligere end gennemsnittet, mener Trine Mogensen.

- Jeg opfordrer alle til at blive vaccineret. Lidt beskyttelse er bedre end ingenting. Der er ingen øget risiko for bivirkninger, og der er noget beskyttelse at hente – spørgsmålet er så hvor meget, siger hun.

Studier og hvis'er

Det spørgsmål forsøger man lige nu at finde svaret på på Odense Universitetshospital, hvor man undersøger 550 kræftpatienter, der er blevet vaccineret.

- Vi har udvalgt dem, hvor der var størst risiko for, at vaccinen ikke virker, siger Henrik Ditzel, der er professor og overlæge på Onkologisk Afdeling, som er ansvarlig for projektet.

Patienternes immunrespons undersøges løbende, og indtil videre har man undersøgt cirka 50 patienter. Omkring en fjerdel ser ikke ud til at reagere på vaccinen.

Studier fra udlandet tegner samme billede: På University of Pittsburgh fandt man, at 46 procent af en gruppe leukæmipatienter ikke udviklede antistoffer efter to stik, mens et studie fra John Hopkins Universitet blandt organtransplanterede viste, at 86 procent ikke gjorde det efter første stik.

- Men der er stadig en del hvis'er, siger Henrik Ditzel.

Blandt andet er det endnu usikkert, præcis hvor lavt et antistofniveau, der skal til for at give en form for beskyttelse. Og i løbet af de næste måneder skal forskerne i Odense finde ud af, om nogle kræftpatienter er mere udsatte end andre.

Andres beskyttelse smitter

Hvis de almindelige coronavacciner ikke er den bedste løsning, er der sandsynligvis andre behandlinger, der kan beskytte de immundefekte. Blandt andet får ældre mennesker, der typisk har et dårligere immunrespons, en højere dosis af influenzavaccinen. Man undersøger også, om blodtransfusioner fra folk med antistoffer kan hjælpe.

Men man ved endnu ikke, hvilken løsning der vil fungere i praksis.

- Det er meget muligt, at de her patienter skal boostes oftere end andre, så de for eksempel skal vaccineres hvert halve år i stedet for hvert år. Men den viden får vi først, når vi kan sammenligne med vaccinens holdbarhed hos normalen, siger Trine Mogensen.

Så indtil videre er det bedste, som Mette Will og resten af de immundefekte kan gøre, at opføre sig nogenlunde, som de har gjort under pandemien, med alt hvad det indebærer af masker, hygiejne og afstand.

Og så at vente på, at der opstår flokimmunitet. For andres beskyttelse bliver i sidste ende hendes.

- Det bedste, der kunne ske for mig, ville være, at resten af samfundet blev vaccineret. Jeg kan ikke selv gøre mere, siger Mette Will.

Siden den 6. april har det igen været muligt at gå til frisør og få rettet krøllerne i toppen mod fremvisning af gyldigt coronapas, som omfatter fuld vaccination, eller at man kan fremvise en negativ test, der er højest 72 timer gammel.

Og det har glædet mange frisører, at man igen har kunnet spærre dørene op for kunder og få gang i forretningen. Men coronapasset er ikke uden problemer, da nogle frisører oplever, at de taber indtjening, fordi folk ikke har styr på deres coronapas.

Det er noget, som i sidste ende kan betyde, at jeg må dreje nøglen om.

Sebastian Rimon Eskerod, indehaver af frisørsalonen "Et sted på Nørrebro".

Det oplever blandt andet Sebastian Rimon Eskerod, der har frisørsalonen "Et sted på Nørrebro" på Rantzausgade i København.

- Jeg har haft folk gående ude foran min salon, som har ventet på testsvar, hvor jeg har været nødt til afvise dem, fordi jeg ikke kan nå deres tid, siger Sebastian Rimon Eskerod til TV 2 Lorry.

Normalt har han måske tre afbud om måneden, mens det er nu er langt over 20 - en direkte konsekvens af coronapasset, fortæller han.

- Det har resulteret i et indtjeningstab på 11.000 kroner, siden jeg åbnede igen. For en lille erhvervsdrivende som mig, så er det noget, som i sidste ende kan betyde, at jeg må dreje nøglen om, siger Sebastian Rimon Eskerod.

Bedre testmulighed i handelsgader

For ham er problemet i høj grad, at kunderne tror, de kan nå at blive testet inden deres frisørtid og har afsat tid til det, men at der så er massiv ventetid ved testcentrene.

Og situationen bliver ikke bedre med den yderligere genåbning, som trådte i kraft torsdag, hvor blandt andet fitnesscentre og biografer også kan byde velkommen.

Sebastian Rimon Eskerod savner en mere smart måde, hvor folk kan lade sig teste på.

- Testcentrene ligger ikke centralt i forhold til handelsgader. Man skal finde en løsning på at få teststeder i handelsgaderne - for eksempel med mobile teststeder.

- Folk, der bor omkring handelsgaderne, vil jo også lade sig teste her, og det vil så fjerne presset fra de store testcentre, foreslår Sebastian Rimon Eskerod.

Samtidig er det også et dilemma for ham at skulle agere myndighedsperson, som skal afvise kunder, der ikke kan fremvise et legitimt coronapas.

- Jeg har oplevet flere gange, at fordi folk har fået aflyst deres tid her, og jeg så først kan give dem en ny om flere måneder, så er de bare gået et andet sted hen. Så taber jeg to gange, siger Sebastian Rimon Eskerod.

Informerer regeringen om vanskeligheder

Hos fagorganisationen DOFK, der repræsenterer selvstændige frisører og kosmetikere, nikker man genkende til den problematik, som Sebastian Rimon Eskerod oplever med coronapasset.

- Det er noget, vi oplever hos medlemmerne, og det giver udfordringer. Vi har nogle sektormøder med regeringen, hvor de hører fra forskellige brancher, hvordan det går med genåbningen, og der fortæller vi om de her problemer, siger Dennis Rasmussen, der er formand i DOFK København, til TV 2 Lorry.

Han kender blandt andet til et konkret eksempel, hvor man kun har 70 procent af sine tider booket, fordi der hele tiden er afbud.

Det har resulteret i et indtjeningstab på 11.000 kroner, siden jeg åbnede igen.

Sebastian Rimon Eskerod, indehaver af frisørsalonen "Et sted Nørrebro"

Han understreger dog, at det er meget forskelligt fra sted til sted, da nogle kunder meget gerne vil til og planlægger deres frisørtid grundigt.

Som Sebastian Rimon Eskerod kan berette om, så hører Dennis Ramussen også fra sine medlemmer, at kunderne ikke kan nå at komme til deres frisørtider, fordi der er for stor kø ved testcentrene. Han tilføjer dog, at det også et spørgsmål om planlægning for kunderne.

- Men det er jo ikke rart, hvis der kommer en kunde ind, som måske skulle lægge 3000 kroner, og man er nødt til at fortælle, at vedkommende må gå igen, siger Dennis Rasmussen.

Dilemmaet med at skulle afvise folk, er han også bekendt med.

- Vi har lige fra starten sagt, at vi er imod, at vores medlemmer skal være politibetjente. I mit netværk i København har der ikke været én eneste salon, hvor politiet har været ude for at tjekke coronapasset, siger Dennis Rasmussen.

Coronapas skal fungere som kørekort

På et møde fredag om coronapassets fremtid mellem regeringen og Folketingets sundhedsordførere blev det besluttet, at regeringen skal udarbejde en plan for udfasning af coronapasset og komme med et oplæg, som partierne bag genåbningsaftalen kan tage stilling til.

Det skriver Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen på Twitter.

Hvor coronapasset i dag er en adgangsbillet, ønsker flere partier, at det fremover skal være noget, indehaveren af passet kan fremvise, hvis myndighederne spørger til det. På samme måde som et kørekort.

Martin Geertsen fortæller, at Venstre er tilhænger af, at coronapasset bliver brugt i nogle situationer.

- Men regeringen har gjort det alt, alt for omfangsrigt. Vi synes, at et coronapas giver mening til store begivenheder, rejser ind og ud af landet og når vi igen på et tidspunkt skal stå og gnide os op og ned ad hinanden i nattelivet, siger Martin Geertsen Ritzau.

Det sidste års tid har været svært for mange. Men for 35-årige Casper Bardtrum har tiden været ekstra udfordrende.

Casper har nemlig et handicap, sidder i kørestol og har ikke ret meget sprog. For at beskytte Casper og andre borgere i risikogruppen har aktiviteten på bosteder og lignende derfor været skåret helt ned.

Men sådan kan det ikke blive ved, mener Henrik Schrøder, der arbejder på Faxe Socialpædagogisk Center, hvor Casper Bardtrum bor. Vi går nemlig mod lysere tider, og derfor havde han denne lørdag planlagt en helt særlig overraskelse til Casper Bardtrum.

- Han er bare sådan en dejlig dreng. Han fortjener det, forklarer Henrik Schrøder, hvis store interesse er at køre på motorcykel.

Henrik Schrøder havde sammen med 36 andre bikere planlagt en helt særlig overraskelse. Her er de foreviget i Rønnede, inden turen gik til Faxe for at hente Casper.

Bidt af motorcykler

Denne lørdag mødtes Henrik Schrøder derfor med 36 andre bikere foran Rema 1000 i Rønnede, inden de gjorde klar til at overraske Casper.

Vi har ikke sagt det til ham endnu, for så vil han slet ikke kunne klare at vente på det

Henrik Schrøder, Omsorgsmedhjælper

For er der én ting, der begejstrer Casper, er det motorcykler - og gerne de larmende af slagsen. Caspers værelse er fyldt med blade, bøger og modeller af biler og motorcykler, og når Henrik Schrøder møder på arbejde, lyder der altid et begejstret "Henrik, vroum vroum" fra Casper.

- Nu er han blevet vaccineret, så nu tænker jeg, at der skal ske noget positivt for ham her i coronatiden, forklarer Henrik Schrøder.

Casper Bardtrum har hele livet elsket biler og motorcykler.

Han kører til daglig i MC-fællesskabet Free Friends og har allieret sig med en kammerat med en sidevogn, hvor der kan gøres plads til Casper.

- Han bliver glad. Han ryger helt op. Vi har ikke sagt det til ham endnu, for så vil han slet ikke kunne klare at vente på det, fortæller Henrik Schrøder, inden de i alt 37 motorcyklister ruller afsted mod Faxe for at hente Casper.

Casper Bardtram og Henrik Schrøder møder hinanden med et stor kram, da bikerne ankommer.

Da utallige motorcykler fra Harley Davidson, Kawasaki, Yamaha og andre mærker rullede ind på parkeringspladsen, er der heller ingen tvivl om, at Casper er glædeligt overrasket. For selvom han ikke taler i lange sætninger, er hans smil ikke til at tage fejl af, da Henrik Schrøder i fuld køredragt møder ham med et hjertevarmt kram.

- Hva' så min ven? Vil du med ud at køre en tur, spørger Henrik Schrøder, der hurtigt får adskillige bekræftende ja-svar fra sin ven.

Der sker ikke en pind her mere. Når der så er nogen, der tænker på Kasper, så bliver mor glad

Pia Bardtrum, Mor Til Casper

Dagens tur med bikerne går til den smukke Præstø Havn, og derfor må Henrik Schrøder da også love Casper en is på havnen, mens han i en handicaplift hjælper Casper på plads i sidevognen.

På havnen i Præstø får Casper dog mere end en is. Bikerne i Free Friends har nemlig også en kasket med til Casper med MC'ernes navn og logo påsyet, som han tager imod med stor begejstring.

Som en særlig gave får Casper Bardtrum en kasket med Free Friends' navn og logo.

Det er dog ikke kun Casper, der er begejstret. Hans mor Pia Bardtrum har nemlig fået lov at være med på turen og er så rørt, at hun har svært ved at få ordene frem.

- Jeg er helt rørt. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, fortæller hun, mens tårerne triller ned ad kinden.

Ifølge Pia Bardtrum betyder biler og motorcykler alt for hendes søn. Selv en simpel tur i familiens handicapbil kunne gøre ham lykkelig, da han var yngre, fortæller hun.

Hun er ikke et sekund i tvivl om, at Casper vil nyde dagen i fulde drag - ikke mindst fordi den komme i en svær tid.

- Der sker ikke en pind her mere. Der er jo ikke ressourcerne til det. Når der så er nogen, der tænker på Casper, så bliver mor glad, siger Pia Bardtrum.

Pia Bardtrum var meget rørt, da bikerne rullede forbi for at glæde hendes søn.

For godt tre måneder siden kunne TV 2 ØST første gang fortælle om en ganske særlig type cellokoncert i en stald i den lille by Lund på Stevns.

Her gennemførte en lille håndfuld cellomusikanter fra Scandinavian Cello School en koncert for Mogens Haugaard Nielsens herefordkvæg. Siden er historien om det særegne musikeksperiment nået hele vejen til The New York Times, og i skrivende stund har antallet af artikler og indslag samlet rundet 114 styks i medier på fem af klodens kontinenter.

Det er gået fuldstændig kloden rundt

Mogens Haugaard Nielsen, landmand i Lund

- Det er gået fuldstændig kloden rundt. Jeg tror, at vi er ude i over 40 lande og på radio og tv-stationer, siger landmand og tidligere borgmester Mogens Haugaard Nielsen fra Lund og tilføjer:

- Det er helt vildt.

Senest er historien også nået til Korea og Kina.

- Hvorfor skal jeg ikke kunne sige, men vi har ramt noget, der interesserer folk, siger Mogens Haugaard Nielsen og tilføjer:

- Det er en god historie. Det er kontrasten mellem en landbrugskultur, som er meget lavpraktisk, og det fornemme, musiske miljø.

Han håber, at historien vil skabe positiv opmærksomhed på dansk landbrug.

- Vi synes, at det er godt, hvis Danmark får det image, at vi har en høj status af dyrevelfærd, og at vi er innovative, i forhold til hvad den klassiske musik kan bruges til – langt mere end det, vi havde forestillet os. Det kan formentlig udvikle sig til at vi får et godt image i forhold til vores eksport. Det er faktisk det niveau, vi taler på.

Positive hilsner fra veganere

Det er den verdensberømte cellist Jacob Shaw, som står bag Scandinavian Cello School, der agerer som samlingspunkt og refugium for talentfulde cellister fra hele verden.

Vi er meget glade for, at vi kan give en smule tilbage ved at udbrede information om dette smukke sted

Jacob Shaw, Scandinavian Cello School

- Historien er gået amok verden rundt. Historien med køerne er vidunderlig for pressen. Det er en god mulighed for en rar og glad historie især her under coronatiden, siger Jacob Shaw.

Ifølge en to dage gammel optælling fra PR-virksomheden Hypefactors har historien fra Lund på Stevns rundet 44 millioner såkaldte førstehåndsvisninger.

- Et landbrugsmagasin fra Frankrig vil skrive om os og fortælle deres landmænd om det. Og et radioshow i Canada, der især bliver hørt i landdistrikterne, har også fortalt historien.

På den baggrund har cellomusikeren også fået en lang række henvendelser.

- Jeg er blevet kontaktet af arrangører fra hele verden, der ønsker, at vores unge cellomusikanter skal komme og spille.

- Jeg har fået nogle meget positive henvendelser fra vegetarer og veganere, som siger, at selvfølgelig er de ikke enige i konceptet om at spise køerne, men de er enige i det faktum, at de køer her har det godt, er afslappede og glade og har et godt liv.

Ikke blot et sted syd for København

Men midt i den store bevågenhed har Jacob Shaw holdt fast i særligt én ting. For ham har det nemlig været vigtigt, at journalister fra hele verden har forstået, at lokalområdet har været af stor betydning for Scandinavian Cello School, der blev stiftet i Lund på Stevns i 2016.

- Vi var meget opmærksomme på i The New York Times, at de skrev det rette sted – Lund – i artiklen og ikke bare et sted "syd for København", siger Jacob Shaw og tilføjer:

- For vi er meget stolte af at bo her på Stevns, og for os har det at blive accepteret og støttet så meget, som vi er blevet i de seneste år, været vigtigt. Derfor har det været vigtigt for os nu at udbrede deres (Stevns-borgerne red.) besked om, at de har sådan et smukt sted for turisme og for erhverv. Vi er meget glade for, at vi kan give en smule tilbage ved at udbrede information om dette smukke sted.

Scandinavian Cello School tager hvert år imod omkring 150 af verdens største talenter inden for klassisk musik.

Konceptet med koncerterne for Mogens Haugaard Nielsens herefordkvæg startede som et forsøg på, hvad musik kan gøre for dyrenes velbefindende – og har siden været gæstet af såvel Danmarks kulturminister som journalister fra store dele af verden.

I dag kan rygere på ungdomsuddannelserne få en smøg i dertil indrettede rygeskure og lignende, men fra næste skoleår er det slut.

Der indføres tobaksfri skoletid på alle landets ungdomsskoler, og det kommer også til at gælde Tradium i Randers.

Det er en fin idé at forbyde det her på skolen, men uden for området kan jeg ikke se, hvordan de nogensinde vil håndhæve det.

Patricia Andersen, elevrådsformand, Tradium. Padedrup

Her frygter eleverne for en tid, hvor det bliver forbudt at tage en smøg i pauserne, selv hvis man forlader skolens grund og eksempelvis går i Bilka.

- Det er en fin idé at forbyde det her på skolen, men uden for området kan jeg ikke se, hvordan de nogensinde vil håndhæve det.

- Hvordan kan vi stille ressourcer til, at nogen holder øje med, at eleverne ikke ryger ved Bilka over på den anden side af vejen, spørger elevrådsformand på Tradiums afdeling i bydelen Paderup, Patricia Andersen.

Delte meninger om forbud

Hun bakker op om en røgfri skole, men er altså bekymret for håndhævelsen af forbuddet uden for skolens område.

Generelt på Tradium er der delte meninger om forbuddet blandt eleverne.

- Der er stor forskel på, om man ryger eller ikke. Hvis man ikke ryger, er man måske ligeglad, og hvis man ryger, har man nok en skarpere holdning til, at det er forkert med et forbud, siger elevrådsformanden til TV2 ØSTJYLLAND.

Under et besøg på Tradium i Paderup mødte TV2 ØSTJYLLAND da også begge holdninger, og faktisk var der også tilhængere af forbuddet blandt rygerne.

- Jeg synes, at det er et godt initiativ, at man prøver at hjælpe de unge i den rigtige retning, lød det fra en af rygerne.

Føler sig ikke hørt

Patricia Andersen mener, at skolerne burde være bedre til at høre eleverne.

Så kunne de ifølge hende få gode råd til, hvordan reglerne skal håndhæves.

- Jeg føler ikke, at jeg er blevet spurgt til, hvad jeg mener om den her ordning. Og jeg er jo elevrådsformand, siger hun.

Man kunne lave et setup, hvor man skal mandsopdække elever og holde øje med dem, men langt hen ad vejen har vi tillid til, at de overholder reglerne.

Bent Oppelstrup, områdedirektør, Tradium

Områdedirektør på Tradium, Bent Oppelstrup, erkender, at skolen indtil videre ikke har været i meget dialog med eleverne om forbuddet.

Men det kommer man.

Vil ikke overvåge elever

Han forventer helt nye opgaver fra næste skoleår, men håber ikke, at det bliver nødvendigt med skarp kontrol.

- Det er rigtigt, at man kunne lave et setup, hvor man skal mandsopdække elever og holde øje med dem, men langt hen ad vejen har vi tillid til, at de overholder reglerne, siger Bent Oppelstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

Områdedirektøren kan dog ikke afvise, at skolen kan blive nødt til at gå hårdere til værks, hvis eleverne alligevel ryger i skoletiden.

- Hvis vi får henvendelser fra naboer, om at eleverne mødes i baggårde eller skure og ryger, så er vi nok nødt til at gå der forbi.

'Forbud er det mest effektive'

Randers Sundhedscenter er en del af implementeringen af tobaksfri skoletid.

Centeret rådgiver skolerne om det nye forbud, men vil ikke bestemme, om de skal indføre sanktioner.

Et forbud er det, vi ved, er det mest effektive. Det og så højere priser på tobak.

Jannie Martensen, projektleder, Randers Sundhedscenter

- Jeg plejer at fremhæve, at det er vigtigt at være afklarede og tydelige om, hvad man vil gøre. Og det er op til de enkelte institutioner at vurdere, siger projektleder fra Randers Sundhedscenter, Jannie Martensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Uanset hvad mener hun dog ikke, at der er nogen vej uden om et forbud.

- Et forbud er det, vi ved, er det mest effektive. Det og så højere priser på tobak, siger hun.

Tror ikke rygerne stopper

På Tradium er elevrådsformanden dog stadig ikke ovenud begejstret for udsigten til et forbud.

Hun er overbevist om, at selv med et forbud vil det være vanskeligt at få alle til at stoppe med at ryge i skoletiden.

Mange arbejdspladser har jo indført et lignende rygeforbud. Er skolen ikke bare med til at forberede jer på, hvad der venter?

- Der har man typisk betalt pause, så der har arbejdspladsen ret til at bestemme over din pause og kan sige, at du ikke må ryge. Det er svært på en ungdomsuddannelse. Det er langt fra alle her, som får SU, lyder svaret fra Patricia Andersen.

Fik unge til at ryge

Randers Kommune har indledt et samarbejde med Randers HF & VUC, Tradium, FGU Østjylland og Randers Social- og Sundhedsskole.

På sidstnævnte har tobaksfri skoletid faktisk været en del af dagligdagen i knap tre år.

Her følte direktøren sig nødsaget til at indføre forbuddet.

- Der var to grunde. Vi havde mange rygere, især blandt de lidt ældre elever. Og så var der også mange yngre elever, der begyndte at ryge hos os. Det kunne vi som skole ikke lægge navn til, siger direktøren for Randers Social- og Sundhedsskole, Maria Dyhrberg Rasmussen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Samtaler og advarsler

Det har dog ifølge hende ikke været nemt at få tobaksfri skoletid, og hun kan heller ikke garantere, at ingen elever forlader skolen for at ryge.

Men så kan det få konsekvenser for dem.

Det er vigtigt, at unge ikke længere lærer at ryge hos os.

Maria Dyhrberg Rasmussen, direktør, Randers Social- og Sundhedsskole

Både hvis de bliver taget på fersk gerning i nærheden af skolen, eller hvis de lugter af røg.

- Vi har runderinger på skolen og i en vis radius uden for skolens grund. Først går vi i dialog med rygerne, og så kommer de til en samtale. Siden kan det ende i advarsler, forklarer Maria Dyhrberg Rasmussen.

Endnu har Randers Social- og Sundhedsskole ikke smidt elever ud udelukkende på grund af rygning, men det kan være den ultimative konsekvens af at bryde forbuddet.

- Det er vigtigt, at unge ikke længere lærer at ryge hos os, slår direktøren fast.

Den italienske regering arbejder mod, at turister skal kunne rejse til landet uden at skulle i karantæne. Og det skal ske så tidligt som fra midten af maj.

Det skriver den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio, på Facebook lørdag.

Planen er at droppe den nuværende fem dage lange karantæne for turister fra EU, Storbritannien og Israel, som er færdigvaccinerede, kan fremvise en negativ coronatest, eller som har haft covid-19 og er blevet raskmeldte inden for de seneste seks måneder.

Fra juni skal også turister fra USA kunne besøge Italien uden at skulle i karantæne, oplyser ministeren. Det samme skal gælde turister fra Dubai fra oktober.

Turisme en vigtig byggesten

Som det er i øjeblikket, skal besøgende, som rejser til Italien fra andre EU-lande, være blevet testet negative før afrejse, tilbringe fem dage i karantæne i landet og derefter blive testet negative igen for at få adgang.

- Turisme er en vigtig byggesten på Italiens vej mod bedring, skriver udenrigsminister Luigi Di Maio på Facebook.

Antallet af nye smittetilfælde i Italien er faldende, samtidig med at landet har godt gang i sin vaccinationskampagne.

Således har mere end 27 procent af befolkningen på godt 60 millioner modtaget mindst én vaccinedosis.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Ikke flere røde zoner

Og fra mandag er der ikke længere nogen dele af Italien, som er betegnet som såkaldte røde zoner.

Rød zone er det højeste risikoniveau i landets tretrinssystem i henhold til et dekret udstedt af sundhedsminister Roberto Speranza.

Tidligere lørdag sagde den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), under et møde i Portugal med EU's øvrige stats- og regeringschefer, at det nok skal lykkes EU-landene at finde en løsning, der kan åbne for rejser i Europa.

- Jeg føler mig ret forsikret efter diskussionerne, for alle landene har en interesse i det, sagde Frederiksen.

Mens Danmark og nogle EU-lande har udviklet et coronapas, halter andre medlemslande efter.

Det er meningen, at centrale oplysninger om vaccination, test og immunitet efter sygdom skal koordineres, så disse certifikater kan tale sammen på tværs af Europas landegrænser.

Politisk flertal bag lempelse

Per 1. maj trådte nye regler for rejser i kraft.

Indtil videre gælder den nye lempelse for de færdigvaccinerede kun for rejser fra de gule og orange lande i EU- og Schengenområdet.

Orange betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser. Dermed anbefaler de ikke ferierejser, mens erhvervsrejser eller besøg hos alvorligt syge familiemedlemmer kan være i kategorien nødvendige.

Medrejsende børn under 18 år må også rejse ud og slippe for testkrav og isolation ved hjemkomst. Det gælder også for danskere, der har været smittet inden for de sidste 180 dage.

Der er således åbent for indrejse fra følgende lande og regioner i EU- og Schengenlande: Island og de norske regioner Nordland, Trøndelag, Troms og Finnmark.

Når det gælder lande uden for EU, har Udenrigsministeriet opdateret rejsevejledningerne på baggrund af EU’s liste over tredjelande, som det kan overvejes at åbne for, fordi de lever op til fastsatte covid-19 kriterier for indrejse til EU.

Det betyder, at der nu også er banet vej for indrejse til Danmark fra Australien, New Zealand, Singapore, Sydkorea og Thailand.

To kvinder og en fireårig pige i klapvogn er på Times Square i New York City blevet såret i et skyderi.

De tre var tilsyneladende tilfældige forbipasserende, som blev ramt, da mellem to og fire mænd endte i en ophedet diskussion, hvor mindst en af dem affyrede skud med en pistol.

Det oplyser politikommissæren i New York City, Dermot Shea, lørdag lokal tid på et pressemøde.

De tre sårede er blevet indlagt på et hospital på Manhattan og er ikke i livsfare, oplyser han.

Den fireårige pige blev i sin klapvogn ramt i benet, mens hendes familie var ude for at købe legetøj.

Derudover blev en 46-årig kvinde ramt i foden, og en 23-årig turist fra Rhode Island blev ramt i benet.

Ingen anholdte

Ingen er blevet anholdt i sagen.

Skyderiet fandt sted omkring klokken 17.00 lokal tid ved krydset mellem 7th Avenue og 44th Street.

Times Square var før pandemien et af New Yorks mest populære steder at besøge for turister.

Men det har ændret sig, siden at nærliggende teatre lukkede i marts 2020.

Ifølge en nylig rapport fra den lokale erhvervsorganisation Times Square Alliance har der i området omkring den verdensberømte plads været 25 voldelige kriminelle handlinger i første kvartal af 2021.

Det er en stigning i forhold til de 17 sager, som blev registreret i samme periode sidste år.

I slutningen af marts blev en 65-årig kvinde af asiatisk herkomst groft overfaldet i området, hvilket blev mødt med chok blandt beboere.

En mand, som er kendt af politiet og boede på et nærliggende modtagecenter for hjemløse, er anholdt og sigtet i sagen.

Stigning i antallet af skyderier

Teatre i området står til at genåbne 14. september.

New Yorks borgmester, Bill de Blasio, har for nylig skudt en større kampagne i gang for at genoplive storbyens turisme.

Siden sommeren 2020 og de store protester mod politivold efter drabet på den sorte mand George Floyd har der været en stor stigning i antallet af skyderier i New York, viser officielle data.

/ritzau/AFP

Antallet af personer smittet med en mexicansk coronavariant stiger i Nordsjælland.

Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed på Twitter lørdag eftermiddag.

Tidligere lørdag skrev styrelsen, at over 50 personer er blevet smittet med den mexicanske variant B11519 via en restaurant i Nordsjælland.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver lørdag eftermiddag på Twitter, at der nu er fundet yderligere 17 personer smittet med den variant.

Derfor intensiveres smitteopsporingen, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Det betyder, at vi for en sikkerheds skyld nu også tager fat i nære kontakters nære kontakter, skriver styrelsen blandt andet.

Heunicke skriver på Twitter:

- Vi har i øjeblikket en situation med variant B11519 i Nordsjælland. Den er kendt fra Mexico, hvor den fylder størstedelen af epidemien.

- Vi har intensiveret opsporing efter 17 nye fund for at få isoleret nære kontakters nære kontakter.

Ingen større bekymring

Det er første gang, at der er et udbrud i dette omfang i Danmark, oplyste styrelsen tidligere lørdag, inden de 17 nye smittede var fundet.

Personerne er blevet smittet via en restaurant i Nordsjælland.

Den mexicanske variant giver dog ikke umiddelbart grund til bekymring.

- I smitte og respons på vaccine vurderes den ikke anderledes end almindelig coronavirus. Vi er i kontakt med de smittede, skrev Styrelsen for Patientsikkerhed tidligere lørdag på Twitter.

B11519 fremgår heller ikke af den såkaldte VOC-liste (variants of concern) hos Statens Serum Institut (SSI).

Listen indeholder de coronavarianter, som myndighederne i Danmark er ekstra på vagt overfor. På listen er i øjeblikket en britisk, en sydafrikansk og en brasiliansk variant.

Første udbrud

Udbruddet har bredt sig over flere dage og har både ramt personale og gæster på den nordsjællandske restaurant. Disse personer har ført smitten videre ud.

Det er dog uvist, hvordan smitten præcist er startet.

- Det ved vi ikke konkret. Vi ved, der er en del, der har været på restauranten, som er blevet smittet, siger Bente Møller, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil ikke oplyse, hvilken restaurant der er tale om.

Den mexicanske variant blev første gang observeret i Danmark "i starten af året", oplyser Bente Møller. Men styrelsen har ikke præcise oplysninger om, hvornår og hvordan den mexicanske variant først kom til Danmark.

- Det er første gang, vi har at gøre med den mexicanske variant i det her omfang. Vi har ikke set et udbrud med den tidligere, siger Bente Møller.