Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, kan du stadig få et stik med de dyrebare dråber mod covid-19.

Det blev et flertal på Christiansborg mandag enig om.

Men hvad skal du overveje - og hvem skal passe ekstra meget på?

Lav dit eget risikoregnskab

Der findes desværre ikke en formel, hvor man kan taste sine oplysninger ind og få et svar på, om man bør tage vaccinen.

I stedet skal hver enkelt dansker lave deres eget risikoregnskab i samarbejde med deres læge.

Hvad har man for eksempel af skavanker, hvordan ser ens sygehistorik ud, og hvordan har du det mentalt med at vente måske flere måneder på en vaccine?

Man skal huske, at mens man venter på vaccinen, kan man blive smittet med coronavirus

Lone Simonsen, professor og leder af PandemiX Centret på RUC Unge kvinder skal takke nej

De to vacciner blev droppet, efter der blev konstateret en sammenhæng mellem dem og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

For AstraZeneca er risikoen én ud af 40.000 vaccinerede, mens den for Johnson & Johnson i første omgang lød på én ud af 500.000 vaccinerede.

Den danske sundhedsstyrelse vurderer dog, at risikoen er omtrent den samme ved de to vacciner, da Johnson & Johnson-tallene stammer fra USA, hvor der er mistanke om underrapportering.

Uanset hvad er de fleste, der er blevet ramt af blodpropper i Danmark, Norge og andre lande, kvinder mellem 30 og 60 år.

Derfor er der én gruppe, der skal passe ekstra meget på: De yngre kvinder.

- Risikoen ved AstraZeneca er meget høj for en vaccine. Specielt for en som ellers er sund og rask, siger Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på RUC.

Derfor mener hun ikke, at kvinder i den aldersgruppe skal tage en af de to vacciner.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, har gjort sig de samme tanker.

- Jeg har døtre i 30'erne og 40'erne, som jeg har anbefalet at vente på en af de godkendte vacciner, siger han.

Derudover skal enhver kvinde, der behandles med hormoner i form af p-piller eller præparater i forbindelse med overgangsalderen, overveje specielt AstraZeneca en ekstra gang, mener eksperten.

Størstedelen af de kvinder, der blev ramt af blodpropper i Norge, var netop i behandling med hormoner.

Kan du leve med konsekvenserne?

Lone Simonsen, professor og leder af PandemiX Centret på RUC Mænd kan have ro i maven

Omvendt kan man som mand takke ja med nogenlunde ro i maven, siger de begge.

Specielt en mand der er oppe i alderen, har for mange kilo på sidebenene eller er ekstra udsat for at blive smittet i hverdagen ved at arbejde som for eksempel buschauffør, kan have brug for beskyttelsen mod coronavirus.

- Jeg har en søn, der er pædagog og i slutningen af 40'erne, og ham kunne jeg godt anbefale at tage vaccinen, siger Hans Jørn Kolmos.

Han er vaccineret, men havde han fået valget nu, havde han som en mand i 70'erne takket ja.

Det samme gør Lone Simonsens mand snart - hvis han følger hendes anbefalinger.

- For en mand i 60'erne ser risikoregnskabet meget anderledes ud end for de unge kvinder, siger hun.

- Der begynder det at ligne de vurderinger, man laver til hverdag. Om man for eksempel skal tage en tur på motorcykel i stedet for bil, selvom der er en øget risiko for at komme galt afsted.

Unge voksne i en kategori for sig

Men er du en ung, sund og rask mand i 20'erne og 30'erne, ser regnskabet igen anderledes ud.

Det samme gør sig gældende for kvinder i 20'erne.

- Det er en aldersgruppe, hvor man meget sjældent ser alvorlig sygdom i forbindelse med coronavirus, siger Lone Simonsen, der har anbefalet sin søn i 20'erne at vente på en af de godkendte.

De advarer begge deres døtre i 20'erne og 30'erne mod de skrottede vacciner, men der er forskel med sønnerne.

Lone Simonsen anbefaler sin søn i 20'erne at vente, mens Hans Jørns Kolmos som skrevet anbefaler sin søn i 40'erne at tage den.

Risikoen ved AstraZeneca er meget høj for en vaccine. Specielt for en som ellers er sund og rask

Lone Simonsen, professor og leder af PandemiX Centret på RUC De sløjfede sårbare

Mens der tegner sig et kontinuum med unge kvinder i den ene ende og ældre mænd i den anden, er der en gruppe, hvor køn alene ikke er den afgørende faktor:

De sårbare danskere under 65 år fra den sløjfede gruppe 10 i den gamle vaccinationskalender.

De 200.000 danskere blev i månedsvis fortalt, at de var i farezonen. Og selvom Sundhedsstyrelsen nu siger, at alder er den afgørende faktor, kan de bange tanker stadig spøge.

- For en mand i 20'erne eller 30'erne, der var i den sårbare gruppe og stadig føler sig sårbar, er det en god idé at tage en af de her vacciner, siger Hans Jørn Kolmos.

- Men hvis man er en sårbar kvinde i den alder, skal man stadig overveje det en ekstra gang.

Det bedste, man kan gøre, er at tage en snak med sin praktiserende læge eller lægerne på det hospital, hvor man behandles.

Stadig et afgørende skjold mod coronavirus

Men selvom der er masser af overvejelser, der taler imod, er der også dem med modsat fortegn i regnskabet, der taler for.

En af de afgørende poster er risikoen for at blive smittet med corona og de alvorlige konsekvenser, det kan have.

- Vacciner gives jo til mennesker, der ellers er friske og raske. Men man skal huske, at mens man venter på vaccinen, kan man blive smittet med coronavirus, siger Lone Simonsen.

Og det skal man ikke underkende, advarer de begge.

- Overordnet set er risikoen for et alvorligt forløb med coronavirus stadig større end et alvorligt forløb efter vaccinen. Covid-19 kan for eksempel give blodpropper, og så alvorlige vejrtrækningsproblemer, at du ender i respirator, og senfølger der kan vare i måneder, siger Hans Jørn Kolmos.

Derudover skal man heller ikke underkende den frihed, der følger med.

- Man kan rejse, behøver ikke blive testet og kan nemmere ses med familie og venner uden den samme nervøsitet som før, hvis man har haft det, siger Lone Simonsen.

Tag en snak med lægen

Derfor er det afgørende råd at tage en snak med sin læge og sammen afveje, hvordan risikoregnskabet ser ud.

Og om man kan leve med konsekvenser, hvis man er en af dem, der rammes af de alvorligste bivirkninger.

- Der er en anden psykologi i at fejle noget i kraft af en bivirkning, man selv har påtaget sig. Det er for mange sværere at tackle, end hvis man rammes af noget naturligt, siger Lone Simonsen.

- Kan du selv holde det ud? Kan du leve med konsekvenserne?

Det amerikanske medicinalselskab Pfizer er blevet mere optimistisk omkring salget af den coronavaccine, som er udviklet i samarbejde med BioNTech.

Det fremgår af Pfizers regnskab for første kvartal af 2021, der er offentliggjort tirsdag.

Nu har Pfizer en forventning om, at selskabet i 2021 får en omsætning på cirka 161 milliarder kroner for salget af vaccinen.

Det er væsentligt højere end de cirka 93 milliarder kroner, der hidtil har været forventningen.

1,6 milliarder doser

Pfizers nye forventning baserer sig på aftaler, der er indgået med myndigheder verden over omkring leveringer af vaccinen.

Frem til midten af april er der underskrevet aftaler om levering af 1,6 milliarder doser af coronavaccinen i 2021, står der i regnskabet.

Pfizer har allerede solgt mange millioner doser af sin vaccine.

Det ses tydeligt i regnskabet, hvor Pfizers omsætning fra vacciner er endt på 30 milliarder kroner.

Det er cirka en tredobling i forhold til vaccineomsætningen i samme periode sidste år.

Den store omsætning fra blandt andet coronavaccinen har bidraget til at give Pfizer en samlet omsætning på 90 milliarder kroner i første kvartal af 2021.

- Jeg er ekstremt stolt over den måde, vi har begyndt 2021 på, hvor vi har leveret stærke finansielle resultater i det første kvartal, siger Albert Bourla, administrerende direktør i Pfizer, i en skriftlig kommentar.

Den gode start på året er med til at gøre, at Pfizer også er i stand til at løfte sin forventning til det samlede salg i 2021.

Samlet ventes der en omsætning på mellem 437 og 449 milliarder kroner. Det er mere end den hidtidige forventning på 368 til 380 milliarder kroner.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har indledt en løbende evaluering af coronavaccinen fra kinesiske Sinovac.

Det oplyser EMA i en pressemeddelelse tirsdag.

Sinovac har ikke formelt ansøgt om at få vaccinen godkendt i EU.

Fart på godkendelsen

Under coronaudbruddet har EMA åbnet for, at vaccineproducenter kan indsende data fra forsøg med vacciner, inden de sender en egentlig ansøgning.

Det er for at kunne godkende vacciner hurtigere end normalt.

Der er indsendt foreløbige resultater fra tests på både dyr og mennesker. De tyder på, at vaccinen producer immunreaktioner mod coronavirussen.

Derudover har EMA også mulighed for at give en betinget godkendelse af en vaccine, inden der er data for langtidsvirkningen.

Det kan kun ske, hvis dokumentationen for effekten og sikkerheden er solid. Samtidig skal fordelene ved en hurtig lancering være større end de risici, som det indebærer, at der ikke er langtidsdata til rådighed.

Flere godkendte vacciner

Fire vacciner er godkendt til brug i EU - Pfizer/BioNTech, Moderna, AstraZeneca og Johnson & Johnson. Alle har fået en betinget godkendelse.

I Danmark er det dog kun de to førstnævnte, som bruges. Det skyldes, at der er set få tilfælde af særlige blodpropper blandt vaccinerede.

Det afholder dog ikke andre lande fra at bruge dem. I Danmark er de også på vej tilbage - men ikke som en del af det officielle vaccinationsprogram.

I stedet vil der blive etableret en fritvalgsordning, hvor danskerne kan vælge at få dem.

Arrangørerne bag Smukfest i Skanderborg havde indtil meget tidligt tirsdag morgen stadig et håb om, at festivalen kunne gennemføres i den første weekend i august.

Men med den nye aftale om en yderligere genåbning af Danmark må festivalen kaste håndklædet i ringen og "aflyse årets Smukfest, som vi kender den".

Det oplyser Søren Eskildsen, der er talsperson for Smukfest, til TV 2.

Om der kommer et mindre alternativ, er endnu uvist.

- Vi skal i maskinrummet nu i forhold til at se, hvilke alternativer der ligger i forhold til de restriktioner, der nu er meldt ud. Og hvad vi så kan gøre for at bevæge armene, siger Søren Eskilden.

- Jeg er enormt ærgerlig

Af den aftaletekst, som Folketingets partier natten til tirsdag er blevet enige om i forbindelse med den yderligere genåbning af Danmark, fremgår det, at sommeren bliver inddelt i to faser, når det gælder festivaler, større koncerter og sportsarrangementer.

Første fase løber fra 21. maj til 1. august, og her må festivaler, større koncerter og sportsarrangementer have op til 2000 deltagere opdelt i zoner med 200 i hver.

Anden fase løber fra 1. august, og den betyder, at blandt andet festivaler må have op til 5000 deltagere, der skal opdeles i sektioner med 500.

Smukfest falder ind under anden fase, og selvom der i aftaleteksten også står, at loftet for deltagere kan hæves til 10.000 deltagere, når det vurderes "sundhedsmæssigt forsvarligt", er det udelukket, at festivalen kan gennemføres som normalt, siger Søren Eskildsen.

- Jeg er selvfølgelig enormt ærgerlig over, at de (politikerne, red.) afskriver festivalerne nu. Vi mener, det er for tidligt i forhold til den dato (1. august, red.), hvor de generelle restriktioner er sat til at bortfalde.

Flere festivaler har tirsdag morgen helt aflyst sommeren 2021. Skanderborg Festival ligger altid i august, hvor alle danskere ifølge tidligere vaccineplaner stod til at være færdigvaccineret.

Mandag besluttede Sundhedsstyrelsen imidlertid af droppe vaccinen fra Johnson & Johnson, og det er nu uvist, hvordan den endelige vaccineplan nu kommer til at se ud.

Der ser ud til at være godt nyt på vej til de ansatte, der er trætte af at arbejde hjemmefra, og som savner at møde fysisk på arbejde.

21. maj begynder en gradvis normalisering af det fysiske fremmøde på landets arbejdspladser. Det fremgår af nattens genåbningsaftale.

Hvordan det skal ske, skal der nu udarbejdes en plan for blandt partierne bag aftalen.

Nødråb om offentligt ansatte på hjemmearbejde

Partierne havde tidligere besluttet at overveje anbefalingen om hjemmearbejde i forbindelse med genåbningen 6. maj.

Det ser altså ud til at begynde i næste fase af genåbningen - 21. maj.

- Der udarbejdes en plan for gradvis normalisering af fysisk fremmøde på arbejdspladser begyndende fra 21. maj 2021, som drøftes med aftalepartierne, lyder det i nattens aftale.

Fagforeningen Djøf, der organiserer samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske akademikere, sendte i sidste uge et brev til tre af regeringens ministre med et nødråb om ikke at glemme de mange offentligt ansatte, der i øjeblikket arbejder hjemme.

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, glæder sig over, at der nu er blevet lyttet til nødråbet.

- Vi har forståelse for den prioritering, der har været hidtil. Men der var akut behov for en melding fra regeringen om, at de hjemsendte medarbejdere i stat, regioner og kommuner ikke er glemt, skriver hun i en kommentar.

Vide rammer til gavn for medarbejdere

Sara Vergo ser frem til den kommende aftale om den gradvise retur til hverdagen, hvor hun mener, der skal trækkes på erfaringer fra nedlukningen.

Her skal positive erfaringer med hjemmearbejdet bruges til at tilrettelægge arbejdet, mener hun.

- Vi opfordrer derfor til vide rammer for at indrette sig lokalt til gavn for medarbejdere og arbejdsplads – både på vejen tilbage fra corona og i fremtiden, når epidemien er ovre.

- Ikke mindst i forhold til det hjemmearbejde, der kan give ro og fleksibilitet. Vi indgår meget gerne i yderligere dialog herom, lyder det fra Djøf.

Et flertal i Folketinget åbnede mandag for, at borgere i Danmark frivilligt kan blive vaccineret med AstraZenecas eller Johnson & Johnsons vaccine, selvom Sundhedsstyrelsen har droppet begge vacciner.

Kasper Trojlsgaard, der er rejsearrangør, er ikke i tvivl om, hvad han ville gøre, hvis han blev tilbudt en af de to vacciner mod covid-19.

- Havde du en med i dag, var jeg klar til at rulle ærmet op og tage en med det samme, siger han til TV 2.

Han ser det dels som en samfundspligt og dels for en mulighed for at komme ud i verden igen og passe sit arbejde som rejsearrangør.

Sundhedsstyrelsen valgte mandag at droppe Johnson & Johnson fra vaccineprogrammet, ligesom styrelsen gjorde for cirka to uger siden med AstraZeneca.

Vurderingen er, at risikoen ved de to vacciner overstiger de fordele, der er forbundet med dem.

Formand for etisk råd kalder det problematisk

Anne-Marie Gerdes, der er overlæge og formand for Det Etiske Råd, mener at det er problematisk, at man tilbyder en vaccine, der er valgt fra af sundhedsmyndighederne.

- Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er et reelt frivilligt valg. Der er jo en gulerod forbundet med det her coronapas, hvor man får mere frihed, og det er jo noget, som vi alle sammen tørster efter, siger hun.

Sundhedsstyrelsen opdaterede mandag sin vaccinekalender, så unge mellem 25-39 år nu skal vente op til fire uger ekstra, før de kan blive vaccineret. Det kommer til at betyde, at de unge skal vente længere tid på et coronapas.

Nils Strandberg, der er tidligere direktør i Statens Serum Institut, mener, at det er uforsvarligt at give frivillige danskere de to vacciner. Især de yngre årgange.

- Det er i modstrid med al sund logik. Nu står vi tilbage med de yngre, og de får flere bivirkninger af vaccinen, end de ville gøre af covid-infektion. Derfor er det nærmest uetisk at give vaccinen, siger han.

Professor: Danmark er verdens mest forsigtige på vaccine-fronten

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, mener, at det er et udtryk for et "ekstremt forsigtighedsprincip", at Johnson & Johnsons vaccine er dømt ude på baggrund af en risiko for alvorlige bivirkninger i ét tilfælde ud af 500.000 vaccinerede.

- Jeg mener, at man har sat barren for højt nu. Med en risiko på én ud af en halv million synes jeg absolut, at man skulle have rullet vaccinen ud. Den her beslutning cementerer Danmark som verdens mest forsigtige på coronavaccinefronten, kan man vist roligt sige, siger han til TV 2.

Kasper Trojlsgaard er ikke afskrækket af, at Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der er en risiko forbundet med at tage vaccinen.

- Jeg vurderer, at risikoen er så uendeligt lille, så den vil jeg gerne tage, hvis det betyder, at vi kan komme i gang igen og vende tilbage til en normal hverdag.

Som ventet fjernes en 30-minutters-regel om bordbestilling på barer og restauranter torsdag.

Det fremgår af en aftale om yderligere genåbning af Danmark, som Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige er blevet enige om natten til tirsdag.

Reservationskravet har hidtil betydet, at gæster skal bestille bord på en restaurant eller et værtshus mindst 30 minutter inden ankomst.

Reglen har fået kritik af især værtshuse og barer, der ikke er vant til at operere med et reservationssystem.

Kravet om tidsbestilling, der kun gælder indendørs, stod i forvejen til at udløbe torsdag 6. maj.

Regel for private sløjfes

Samtidig må serveringssteder holde åbent efter klokken 23.00 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

Også kravet om, at private fester som eksempelvis bryllupper slutter senest klokken 23.00, droppes.

Samtidig genåbner spillesteder, teatre og biografer torsdag med et krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner à 500.

- Danmark skal hurtigst muligt tilbage til normale tilstande, og det skal ske forsvarligt - uden at sætte epidemikontrollen over styr, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Heldigvis står vi et godt sted med fortsat lave smittetal og få indlagte. Samtidig har snart hver fjerde dansker påbegyndt vaccination, og der er masser af danskere, der lader sig teste regelmæssigt. Derfor kan vi nu åbne for flere af de aktiviteter, mange danskere savner, tilføjer han.

Også konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner à 500, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned.

Desuden hæves forsamlingsloftet til 25 indendørs og 75 udendørs.

Folketingets partier er ved midnat fortsat i gang med forhandlingerne om næste fase af genåbningen efter over syv timer ved forhandlingsbordet.

De enkelte partiledere har fået et aftaleudkast sendt rundt ud på aftenen. Udkastet indeholder de ting, der allerede er vedtaget. For eksempel at forsamlingsforbud hæves fra 10 til 25, og at biografer får lov at åbne fra 6. maj.

Men forhandlingerne stopper ikke der, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren, der følger med uden for forhandlingslokalet på Christiansborg.

Ifølge ham er knasten i forhandlingerne partiernes forskellige ønsker til en yderligere genåbning.

Børnene skal tilbage

Ét ønske går dog igen. Mere hverdag til børnene.

- Børnene skal tilbage i skolen. Det går heldigvis godt med smitten, og det er afgørende. At få børnene tilbage i skole er førsteprioritet for os, sagde politisk leder for De Radikale Sofie Carsten Nielsen, før hun gik ind til forhandlingerne.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, havde ligeledes børnene i fokus.

- Det vigtigste for os er fortsat at få børnene tilbage i skole fuldt og helt. De skal have deres liv tilbage.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, sagde, at hendes partis fokus er på at lempe restriktioner for børnenes skolegang.

- Dem, der stadig er derhjemme fra 5. – 8.-klasse, skal tilbage i skole, og vi skal sørge for, at børnene får en spændende sommer med sommerlejre og kolonier, sagde hun.

Derfor forudser Jesper Vestergren da også, at skoleeleverne godt være sikre på, at der er nyt til dem, når døren til forhandlingslokalet går op.

- Regeringen har læst skriften på væggen, fordi der er bredt flertal for normalisering af skoler. Der vil komme en aftale, og det er også i tråd med sundhedsmyndighedernes beregninger, siger han.

Aftale på de andre områder

Anderledes kompliceret forholder det sig måske med dele af idrætslivet, men her blæser der også velvillige vinde.

- Jeg tror også, vi kommer til at en politisk aftale med idræt og fitness. Folkesundheden står højt på manges liste, men så er bægeret ved at være fuldt, siger Jesper Vestergren.

Han forventer derfor ikke, at den kritiserede 30 minutters-regel for bordbestilling i restaurationsbranchen vil blive ophævet.

- Regeringen vil gerne træde varsomt på speederen og undgå en tredje bølge. Hvad restauranterne og værtshuse angår, handler det om at dæmpe aktiviteten, siger han.

Både De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti har ellers fokus på at få fjernet flere regler i forhandlingerne - heriblandt reglen om bordbestilling 30 minutter før ankomst til en restaurant.

- Og så skal vi også have lagt en plan for festivaler og spejderlejre. Vi har lavet en plan for forsamlingsforbuddet, men vi skal også have lagt en plan for, hvornår de her større arrangementer kan finde sted, sagde Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl før forhandlingerne.