Sommerens mange aflyste festivaler og store koncerter sender dønninger af aflyste ordrer ud i landet til de mange virksomheder, der normalt ernærer sig som leverandører til festivaler og koncerter.

Det drejer sig om alt fra telte, scener, hegn til teknik og lyd, herunder hele produktionen af lyd, der følger med til de store koncerter på festivalerne.

Jeg havde nok forberedt mig lidt på det. Vi har efterhånden været igennem så meget

Anders Stadelund er indehaver af Lydfabrikken i Ringsted. I et normalt corona-frit år henter han 50 procent af omsætningen fra turnerende orkestre i sommerhalvåret:

- På nuværende tidspunkt ville vi have ti turne-produktioner kørende, som i snit spiller 25-35 jobs hver – fortrinsvist på festivalerne. Dem er der ikke nogen af i år, siger Anders Stadelund.

Dagens nyhed om at koncerter frem til 1. august kun må afholdes med maksimalt 2000 gæster, hvilket kort efter fik stribevis af festivaler til at aflyse, kommer dog ikke som et chok.

- Jeg havde nok forberedt mig lidt på det. Vi har efterhånden været igennem så meget – jeg tror, jeg kan sige, jeg er blevet immun over for det, siger Anders Stadelund og tilføjer:

- Vi skal nok klare os – vi har nogle andre ting, vi laver.

For imens festivalerne med de nye restriktioner ikke ser sig i stand til at gennemføre planerne for sommeren 2021, ser det anderledes ud for teaterbranchen, hvor Lydfabrikken også har en del kunder.

Det er en underlig fornemmelse at leve på støtten. Det er jo det, vi gør lige nu

- Men vi er stadig i en situation, hvor vi har sendt meget af vores personale hjem, så vi hutler os lidt igennem. Det er lodder og trisser, der holder tingene sammen, siger Anders Stadelund, der har otte medarbejdere ansat.

Han understreger, at han er glad for de støtteordninger, der er lavet - men som mange andre forretningsdrivende ville han hellere tjene pengene selv.

- Det er en underlig fornemmelse at leve på støtten. Det er jo det, vi gør lige nu, siger Anders Stadelund.

Hos Dansk Live, der er Interesseorganisation for festivaler og spillesteder, fortæller sekretariatschef Esben Marcher, at en stor del af indtjeningen hentes netop i sommerhalvåret for de mange leverandører, der har landets festivaler som kunder:

- Det er virkelig et lammende slag, siger han og peger på, at hele festivalbranchen havde håbet på en mere lempelig tolkning af eksperternes anbefalinger:

- Vi er i det hele taget skuffede over håndteringen. At man i dansk kontekst ikke har haft lyst til at etablere nogle forsøg, så vi kunne komme videre, og arbejde uden om coronavirus, men i stedet afventer en ren vaccine-håndtering.

Således har man både i Holland i England afholdt koncerter som COVID-19-forsøg med op til 6000 gæster senest i forrige uge i Liverpool.

Esben Marcher frygter også, at den store frivillighed, der knytter sig til mange af festivalerne, lider et stort nederlag som følge af, at det nu bliver andet år i træk med aflysninger.

- Det overlever store festivaler med mange tusinde frivillige måske nok, men for små, rene foreningsdrevne, rene frivillige festivaler frygter jeg, det kan være ensbetydende med, at man dropper at lave festival, fordi det har kostet for mange kræfter i de her to år, man har aflyst nu, og man ikke magter at starte forfra næste år.

Aftaleteksten, som regeringen og et bredt udsnit af partierne på Christiansborg står bag, indeholder, at udendørs arrangementer som festivaler står til at kunne tage imod op til 2.000 deltagere mellem 21. maj og 1. august. Efter 1. august er der lagt op til maksimalt 5000 deltagere.

Hvis man spørger selskabet Airfinity, der er en London-baseret analysevirksomhed med særligt fokus på videnskab, kommer danskerne ikke til at være færdigvaccinerede før starten af december.

Det er blandt andet mandagens beslutning om at droppe Johnson & Johnsons vaccine, der har udsat slutdatoen i deres prognose, fortæller Rasmus Bech Hansen. Han er administrerende direktør i virksomheden, som har særligt fokus på analyser af vaccineudrulning.

- Hvis vi bare sætter os ned og kigger på, hvor langt man er kommet sammenlignet med de oprindelige planer, må man bare sige, at vi er langt bagud, siger han.

Vaccinen fra Johnson & Johnson blev droppet mandag, fordi den ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur kan være årsag til alvorlige tilfælde af blodpropper. Samtidig er der så godt styr på epidemien i Danmark, at vaccinens fordele ikke opvejer risikoen, lød forklaringen fra Sundhedsstyrelsen.

Myndighederne vurderer, at beslutningen betyder, at vaccinekalenderen forsinkes med op til fire uger, så danskerne er færdigvaccinerede i midt august.

Direktøren for Airfinity forklarer sin noget mere dystre prognose med, at Johnson & Johnson er en vaccine, der gives med én dose. De øvrige vacciner skal gives i to doser med minimum tre ugers mellemrum.

Samtidig er det den vaccine, Danmark har sikret sig flest af - nemlig 8,2 millioner doser. Ifølge Rasmus Bech Hansen skulle 30 procent af befolkningen have haft den.

Johnson & Johnsons enkelte dose skal derfor erstattes af en vaccine, der gives i to doser.

- Når man beregner det med blik på, hvilke andre vacciner der er tilgængelige for Danmark, viser vores analyser, at der ikke er nok til, at Danmark kan blive fuldkommen kompenseret på nuværende tidspunkt, siger Rasmus Bech Hansen.

Sundhedsstyrelsen medgiver, at der er usikkerhed omkring vaccinationskalenderen, men understreger samtidig at den er det bedste estimat.

- Vaccinationskalenderen er det bedst mulige bud på, hvordan vi forventer, at udrulningen af vaccinationsindsatsen vil forløbe, hvis vi modtager alle de vaccinedoser, som er lovet af producenterne. Det betyder, at der knytter sig en vis usikkerhed til den tidshorisont, som kalenderen beskriver, lyder det i et skriftligt svar til Politiken fra centerchef i Sundhedsstyrelsen Steen Dalsgård.

Airfinity mener netop, at de danske myndigheder begår en fejl, når de læner sig op ad vaccineproducenternes egne udmeldinger. I stedet bygger analysevirksomhedens estimater på elementer såsom produktion og tempoet for opskalering af produktionen.

Rasmus Bech Hansen vurderer for eksempel, at Pfizer/BioNTechs udbygning af produktionen ikke kan udligne den mangel, som parkeringen af Johnson & Johnson-vaccinen efterlader det næste halve års tid. Og samtidig konstaterer han, at Moderna har problemer med leveringen af deres vacciner.

Derfor kan den administrerende direktør "slet ikke se, hvordan matematikken går op", så danskerne kan være færdigvaccinerede i august.

Han peger på, at det hidtil har taget fem måneder at færdigvaccinere 12 procent af befolkningen. De 30 procent, der skulle have været vaccineret med Johnson & Johnsons vaccine, er - i meget runde tal - dobbelt op af det antal.

- Med den tidslinje vil det på et helt teoretisk plan tage 10 måneder at færdigvaccinere de 30 procent og ikke de ekstra uger, som vaccinekalenderen nu vidner om, siger han.

Men det er et alt for pessimistisk fremsyn, men Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.

- Den køber jeg ikke. Forhåbentlig bliver det meget før. Men vi har estimater, og virkeligheden kan blive bedre og dårligere end dem, men for at få den situation skal rigtig meget gå galt, siger ordføreren.

Han bakkes op af Henrik Nielsen, der er klinisk professor i infektionsmedicin og overlæge på Aalborg Universitetshospital. Han er skeptisk overfor Airfinitys forudsigelse.

- Jeg tror, at det bliver før, siger han.

Henrik Nielsen påpeger, at det er vigtigst at få vaccineret den første halvanden million danskere. Det er dem, der er i risikogruppen og potentielt kan belaste sygehusvæsenet.

Det sker inden for nærmeste fremtid, lyder vurderingen fra professoren.

Når det er overstået, og det kun er raske, yngre danskere, der er tilbage, er presset fjernet på sygehusene. Tilbage er dem, der bedre kan tåle smitte.

Han peger dog på, at hvis smitten skulle eksplodere, kan man tage vaccinen fra Johnson & Johnson ind i vaccinationsprogrammet igen.

- Det er en løbende vurdering, hvor man afvejer fordele og ulemper, siger han.

Rasmus Bech Hansen fortæller, at prognosen fra Airfinity ikke har medregnet, at danskerne får mulighed for frivilligt at tage en af de vacciner, der er droppet. En mulighed, der var flertal for i Folketinget mandag. Men det kan godt medvirke, at datoen for, hvornår alle er færdigvaccinerede, rykker tættere på, siger han.

715.492 danskere er fuldt vaccinerede tirsdag. Det svarer til 12,2 procent af befolkningen.

Mens Danmark tidligere har haft den europæiske førertrøje på i udrulningen af coronavacciner til befolkningen, så ser det nu lidt anderledes ud.

Nye tal fra Our World Data viser nemlig, at Danmark nu er det land i Norden, som klarer sig dårligst, når det kommer til andelen af påbegyndte vaccinationer. Vi ligger endda under EU-gennemsnittet. På andre parametre har Danmark dog fortsat førertrøjen.

Der er to forklaringer på, at Danmark sakker bagud på andelen af påbegyndte vaccinationer, fortæller lektor i epidemiologisk matematik på Roskilde Universitet, Viggo Andreasen til TV 2.

Den ene er, at Sundhedsstyrelsen har vendt tommefingeren nedad for både AstraZenecas og Johnson & Johnsons coronavaccine. Den anden er intervallet mellem første og andet vaccinestik.

For mens flere andre lande, herunder England og Finland, har valgt at forlænge tidsrammen mellem første og andet stik til 12 uger, så holder Danmark sig fortsat til, at der maksimalt skal gå seks uger mellem de to stik fra vaccineproducenterne Pfizer og Moderna, som lige nu er de eneste to vacciner i brug herhjemme.

Mellem fire og seks uger er den tidsramme, hvor vaccineproducenterne har dokumentation for, at vaccinen virker. Tidligere har Danmark anbefalet, at der gik fire uger mellem første og andet stik, men det er siden blevet udvidet til seks uger.

- Vi har valgt at følge den konservative og videnskabelige underbyggede begrundelse, fordi vi ikke vil eksperimentere med en hel befolkning, siger Viggo Andreasen.

Men der er en stigende evidens for, at ét stik giver en ret god beskyttelse og fører til, at man ret hurtigt får epidemien under kontrol - også selvom det er i strid med anbefalingen, forklarer Viggo Andreasen.

Ifølge lektoren står det klart, at Danmark ville komme meget længere i vaccineudrulningen, hvis vi forlængede tidsrammen mellem første og andet stik ud over de nuværende seks uger.

Grunden til, at Danmark tøver med at forlænge perioden er dog, ifølge Viggo Andreasen, at myndighederne forsøger at fastholde størst mulig tillid til vaccinationsprogrammet, og en del af den tillid bygger på, at vi holder os til de officielle anbefalinger.

- Men nu er der så mange lande, hvor mennesker er vaccineret med én dosis, at der måske er evidens for, at det er en god strategi at forlænge perioden fra første til andet stik, siger professoren, som mener, at de danske myndigheder bør genoverveje muligheden.

Samtidig påpeger Viggo Andreasen, at Danmark ikke ligger i bunden på alle parametre. For hvis vi kigger på antallet i befolkningen, som er fuldt vaccineret, ligger Danmark i top.

Og ser vi på det fulde antal vaccinedoser givet i befolkningen, ligger Danmark også øverst - kun overgået af Island.

- Vi er stadig dem, der har givet flest stik i befolkningen. Og vi skal huske, at vi generelt har været meget hurtige til at få vaccinerne ud i armene på folk. Vi har hele tiden ligget én procent eller to foran de andre lande. Så sløve er vi heller ikke, siger han.

Derfor tager han det heller ikke så tungt, at vores lille land nu er blevet indhentet af blandt andet Sundhedsstyrelsens beslutning om at droppe AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner.

For ifølge Viggo Andreasen skal udviklingen også ses i lyset af, at vi står i lidt af en luksus-situation, fordi Danmark har meget lidt i smitte i forhold til mange andre lande.

På den anden side har vi måske slet ikke været så gode endda, påpeger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

- Vi har aldrig været best in class. Min nevø og niece på 20 og 22 år i USA er begge vaccinerede. Og jeg er først selv lige blevet indkaldt, lyder det fra professoren.

Omkring hver tredje under 50 år svarer i en måling, at de er klar til at sige ja til en coronavaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson inden udgangen af maj, selvom Sundhedsstyrelsen har droppet de to vacciner.

Det viser en Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken.

Her har 33 procent af 565 adspurgte, som er mellem 18-49 år, tilkendegivet, at de er klar til at blive vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen.

24 procent har svaret, at de ville takke ja til at blive vaccineret med AstraZenecas vaccine.

51 procent svarer nej til, at de ville tage imod en af de to vacciner, hvis de fik den tilbudt.

Johnson & Johnson blev mandag droppet af Sundhedsstyrelsen fra det danske vaccineprogram. Samme skæbne led AstraZeneca for cirka to uger siden.

Et flertal i Folketinget åbnede dog mandag for muligheden for, at man alligevel kan få et skud med en af de to vacciner, selvom Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler dem.

Vurderingen fra Sundhedsstyrelsen er, at risikoen ved de to vacciner overstiger de fordele, der er forbundet med dem.

De to vacciner blev droppet, efter der blev konstateret en sammenhæng mellem dem og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

For AstraZeneca er risikoen én ud af 40.000 vaccinerede. Sundhedsstyrelsen vurderer, at risikoen kan være omtrent den samme ved Johnson & Johnson.

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, mener, at det er et udtryk for et "ekstremt forsigtighedsprincip", at Johnson & Johnsons vaccine er dømt ude.

- Den her beslutning cementerer Danmark som verdens mest forsigtige på coronavaccinefronten, kan man vist roligt sige, sagde han mandag til TV 2.

Anne-Marie Gerdes, der er overlæge og formand for Det Etiske Råd, mener at det er problematisk, at man tilbyder en vaccine, der er valgt fra af sundhedsmyndighederne.

- Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er et reelt frivilligt valg. Der er jo en gulerod forbundet med det her coronapas, hvor man får mere frihed, og det er jo noget, som vi alle sammen tørster efter, siger hun.

Sundhedsstyrelsen opdaterede mandag sin vaccinekalender, så unge mellem 25-39 år nu skal vente op til fire uger ekstra, før de kan blive vaccineret. Det kommer til at betyde, at de unge skal vente længere tid på et coronapas.

De amerikanske sundhedsmyndigheder ventes allerede i næste uge at godkende Pfizer/BioNTech-vaccinen til unge mellem 12 og 15 år.

Det skriver New York Times.

Godkendes vaccinen, betyder det, at millioner af unge amerikanere vil blive rykket frem i den amerikanske vaccinationskalender.

Pfizer/BioNTech ansøgte i april om at få udvidet godkendelsen af sin coronavaccine til også at gælde børn i alderen 12 til 15 år. Indtil videre er coronavaccinen godkendt til brug til mennesker fra 16 år og op.

Godkendes Pfizer/BioNTech-vaccinen til unge mellem 12 og 15 år, vil det være et stort skridt i retning af at opnå flokimmunitet, hvilket vil betyde færre indlagte og døde, skriver New York Times.

Ifølge den administrerende direktør hos BioNTech, Ugur Sahin, åbner en udvidet godkendelse i USA muligheden for, at vaccinen kan være klar til brug hos unge i andre lande i løbet af juni.

- I juli kan vi forvente at have resultater for 5-12-årige og i september for yngre børn. Evalueringerne tager mellem fire og seks uger. Hvis alt går vel, og så længe vores data er blevet analyseret på det tidspunkt, kan vi indsende en ansøgning om godkendelse af vaccinen for alle børn i disse aldersgrupper i flere forskellige lande, sagde Ugur Sahin i sidste uge til The Guardian.

Vaccinen har i et forsøg vist en effekt på 100 procent i forhold til at beskytte børn mellem 12 og 15 år mod coronavirus.

Ifølge vaccineproducentens egne undersøgelser er vaccinen er mindst lige så effektiv hos unge, som den er hos voksne.

I øjeblikket er børn under 16 år ikke en del af det danske vaccinationsprogram, fordi hverken Moderna-vaccinen eller Pfizer/BioNTech-vaccinen, som vi bruger herhjemme, er godkendt til børn.

Det kan dog blive en realitet, at børn kan tilbydes en vaccine, skriver Statens Serum Institut på deres hjemmeside.

- Efterhånden som vi får mere viden om både effekt og bivirkninger blandt børn og unge, er det muligt, at vi på et senere tidspunkt kan vaccinere børn og unge, skriver instituttet.

Og det giver god mening at vaccinere børn, har Ole Frilev Olesen, som er ph.d. og direktør i European Vaccine Initiative, tidligere sagt til TV 2.

- For det første for børnene og de unges egen skyld, for selvom de variationer af covid-19, vi ser cirkulere i samfundet lige nu, har vist sig at være forholdsvist risikofrie og milde overfor børn og unge mennesker, er det bestemt ikke nogen garanti for, at det vil fortsætte i fremtiden.

- Den anden grund til, at vi skal gøre det, er, at vi skal opbygge flokimmunitet. For at opnå flokimmunitet skal mellem 70 og 90 procent af befolkningen være vaccineret eller immune overfor coronavirus, sagde Ole Frilev Olesen i marts.

Antallet af indlæggelser er det seneste døgn faldet markant, viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

Det samlede antal er faldet med 21 til 163, og det er det laveste antal siden 1. november, hvor der var 156.

For et år siden på samme dato var der 252 indlagte.

Der er de seneste 21 timer konstateret 809 nye smittetilfælde, og én person er afgået ved døden.

Med 151.115 pcr-test betyder det, at positivprocenten fortsat er over 0,5, som den søndag sneg sig over for første gang siden januar.

Du kan få hele overblikket her.

Der er det seneste døgn blevet givet mere end 65.000 vaccinedoser. Det er det største antal siden 12. april, hvor der var massevaccination af over 100.000 danskere.

I alt er 715.492 danskere nu færdigvaccineret. Det svarer til 12,2 procent af befolkningen, mens 23,7 procent af befolkningen er i gang med at blive vaccineret.

Du kan se de samlede tal her.

Tirsdag middag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at kontakttallet er steget fra 1,0 i sidste uge til 1,1 i denne uge.

- (Det, red.) tyder på en let stigende epidemi i Danmark, men det er forventeligt, i takt med at samfundet genåbner, skrev han på Twitter.

Folketingets partier blev natten til tirsdag enige om en yderligere genåbning af Danmark. Højdepunkterne kan du læse her.

Thorkild Sørensen, der er professor emeritus i epidemiologi ved Københavns Universitet, siger til Ritzau, at smittetallene viser, at vaccinen er begyndt at slå igennem.

- Vi har nogenlunde jævn udvikling i smitten, men vaccinerne har slået igennem ved at beskytte de udsatte, og derfor ser vi, at antallet af indlagte fortsætter med at falde, lyder det.

De jævne smittetal tilskriver Thorkild Sørensen især det gode vejr, og at det ser ud til, at genåbningen fra 21. april ikke får den effekt på smittetallene, som nogle havde frygtet.

- Vi er dog nødt til at vente lidt, for effekten fra genåbningen kan sagtens komme endnu, understreger han til Ritzau.

Coronaepidemien er let stigende i Danmark. Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Han peger på, at kontakttallet er beregnet til 1,1. Det svarer til, at 10 smittede i gennemsnit smitter 11 andre.

I sidste uge blev kontakttallet beregnet til 1,0. Her trådte det altså vande.

- (Det, red.) tyder på en let stigende epidemi i Danmark, men det er forventeligt, i takt med at samfundet genåbner.

- På torsdag åbner endnu mere, så lad os huske på de gode råd om afstand, hygiejne og test, så genåbningen sker forsvarligt, skriver Heunicke.

Natten til tirsdag blev et stort flertal af Folketingets partier enige om næste led i den gradvise genåbning af Danmark.

Som en del af aftalen kan alle elever i folkeskolen vende tilbage på fuld tid fra torsdag. Derudover må indendørs idræt og fitnesscentre åbne for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.

Også spillesteder, teatre og biografer kan genåbne med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner à 500.

Kontakttallet er bagudskuende, fordi det udregnes ved at se på smittetilfælde, der har fundet sted.

Tallet er beregnet ud fra smittesituationen for halvanden uge siden og bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se på, hvordan smitten udvikler sig i samfundet.

Kontakttallet siger dog ingenting om, hvor mange smittetilfælde der er i samfundet.

For eksempel var kontakttallet på 1,3 i starten af juli, hvor der var mellem 10 og 50 smittetilfælde om dagen. Til sammenligning har der i gennemsnit været 730 nye smittetilfælde de seneste to uger.

Ud over kontakttal kigger myndighederne blandt andet på antallet af smittede i de daglige opgørelser og antallet af nye patienter med coronavirus på hospitalerne.

Ifølge en ny undersøgelse fra Statens Serum Institut (SSI) tyder det på, at 7 procent af danskerne over 12 år har været smittet med coronavirus.

Det oplyser SSI i en pressemeddelelse på baggrund af en national undersøgelse, der følger pandemiens udbredelse i den danske befolkning, og hvor mange der har udviklet antistoffer.

Det er fjerde gang siden pandemien brød ud, at SSI har undersøgt for antistoffer - undersøgelsen dækker over marts og april 2021.

Ifølge den forrige undersøgelse fra SSI havde 3,9 procent af befolkningen antistoffer mod coronavirus, og dermed er andelen af danskere med antistoffer steget markant siden slutningen af november.

- Det afspejler, at der jo var meget smitte i samfundet hen over vinteren, oplyser seniorforsker på SSI, Steen Ethelberg.

Det svarer til, at mellem 325.000 og 375.000 personer over 12 år har været smittet, siden pandemien brød ud.

Ifølge de officielle tal fra Statens Serum Institut er 253.673 indtil videre blevet konstateret smittet med coronavirus.

Medregner man det antal danskere, der efter vaccination har udviklet antistoffer mod coronavirus, har knap hver femte danske – 19 procent – nu udviklet antistoffer mod coronavirus.

Samtidig tyder undersøgelsen ifølge SSI på, at de fleste smittede bliver opdaget og fundet gennem test.

- Hver gang tre personer har været smittet, er de to af dem faktisk blevet testet positive. Det betyder, at der er færre uopdagede infektioner end tidligere. Det er positivt, da smittekæder dermed kan brydes, oplyser Steen Ethelberg.