De officielle dødstal underdriver coronakatastrofen i Indien, siger eksperter

Indiens milliardstore befolkning er netop nu hårdt ramt af coronasmitte.

De daglige dødstal ligger rekordhøjt på over 3000 om dagen, og i denne uge rundede landet 200.000 officielt registrerede coronarelaterede dødsfald.

Men samtidig tyder meget på, at de reelle dødstal kan være meget højere end de officielle.

Det skyldes dels, at mange covid-19-patienter aldrig kommer på hospitalet eller får konstateret en dødsårsag.

Dels, at de indiske myndigheder tilsyneladende bevidst underdriver antallet af døde.

- Data bliver fuldstændig forvredet. Ud fra alle de modeller vi har opstillet, er det vores opfattelse, at det sande dødstal er to til fem gange større end det officielle, siger den indisk-amerikanske professor i epidemiologi Bhramar Mukherjee fra universitetet i Michigan til New York Times.

Optælling på krematorier

Der er mange eksempler på, at dødstallene ikke bliver rapporteret korrekt.

Dagbladet Sandesh i den indiske Gujarat-provins satte sig tidligere på måneden for at kontrollere de officielle dødstal i nogle af provinsens største byer. På dage, hvor det officielle tal for corona-relaterede dødsfald lå mellem 73 og 121, kunne avisen efter besøg på krematorier og begravelsespladser dokumentere gennemsnitligt 610 dødsfald om dagen.

En tilsvarende undersøgelse i byen Bhopal afslørede en endnu større forskel. Her lå det samlede officielle tal for en 13 dages periode i april på 41 coronarelaterede dødsfald, mens sammentællingen på krematorier og begravelsespladser viste over tusind dødsfald.

- Mange dødsfald bliver ikke registreret, og antallet stiger for hver dag, siger en læge i Bhopal, doktor G C Gautam, til New York Times.

Han forklares myndighedernes underregistrering med, at "man ikke ønsker at skabe panik".

En medarbejder ved et af delstatens store krematorier forklarer, at man efter ordre ovenfra aldrig skriver covid-19 eller corona på dødsattesterne.

- Sygdom. Sygdom. Sygdom. Det er det, vi skriver, forklarer medarbejderen, Suresh Bhai.

Straffes for at udsprede rygter

Samtidigt er der også flere meldinger om, at myndighederne forsøger at undertrykke historier om svigt i landets hospitalssystem.

Blandt andet meldes om overfyldte hospitaler, mangel på intensivpladser og mangel på ilt til syge patienter, men myndighederne forsøger at undertrykke klagerne.

I delstaten Uttar Pradesh blev en ung mand ved navn Shashank Yadav tirsdag sigtet for at sprede rygter, der havde til hensigt at "skabe frygt eller ophidselse".

Hans forbrydelse var, at han på Twitter havde efterlyst ilt til sin døende bedstefar, skriver avisen Indian Express.

Politiets hårde linje overfor "rygter" har opbakning fra delstatens førsteminister, Yogi Adityanath, der tidligere har krævet, at enhver, der spreder "propaganda eller rygter", skal have sine ejendele konfiskeret, skriver BBC.

Der har været mange historier fremme om, at ilt bliver solgt på det sorte marked, eller at patienter i værste fald dør på grund af mangel på ilt.

De historier har myndighederne gentagne gange afvist, skriver The Guardian:

- Lad os nu ikke være nogle grædekoner. Indtil videre har vi sikret, at ingen i dette land har stået uden ilt, udtalte den indiske vicestatsadvokat Tusha Mehta eksempelvis i sidste uge i den indiske højesteret.

Ellemann bekymret efter genåbningsmøde: – Regeringen bliver ved med at finde nye årsager til nedlukning

Torsdagens drøftelser mellem regeringen og Folketingets partier om genåbning førte ikke til nogen aftale.

Og det bekymrer Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

- Regeringen bliver ved med at finde på nye årsager til, at det ikke kan lade sig gøre at åbne mere. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Særligt ikke over for vores børn og unge, siger Venstres formand til TV 2.

Forud for mødet havde et flertal uden om regeringen krævet børn og unge tilbage i skole i næste genåbningsfase, der efter planen begynder 6. maj.

Melding om Johnson-vaccine udskudt

Men sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddelte lige inden mødet, at der ikke vil blive truffet nogle endelige beslutninger torsdag, fordi der ikke er en afklaring på, hvad der skal ske med vaccinen fra Johnson & Johnson.

Meldingen fra Sundhedsstyrelsen havde ellers ind til da været, at der ville komme nyt om den pauserede vaccine i denne uge. Men det er nu rykket til, at det først kommer i næste uge.

Ifølge Magnus Heunicke hænger vaccine og genåbning tæt sammen, og derfor genoptages de politiske drøftelser om genåbning også først mandag og tirsdag i næste uge.

- Den (beslutningen om brug af Johnson & Johnson-vaccinen, red.) har konsekvenser for vaccinekalenderen, som igen har konsekvens for genåbningshastigheden, siger Magnus Heunicke.

- Vi kan ikke sidde og stirre ind i væggen

Hos Venstre mener Jakob Ellemann-Jensen dog godt, at partierne allerede torsdag kunne have besluttet, at eleverne skal tilbage i skole på fuldtid fra i næste uge.

- Vaccinen fra Johnson & Johnson er vigtig, men ikke det eneste vigtige. Vi skal huske på, at de ældste og mest sårbare i vores samfund er vaccineret. Og så nytter det ikke noget, at resten af samfundet sidder og stirrer ind i væggen og venter på, at alle er vaccineret, siger han.

Overrasket DF-formand

Vaccinen fra Johnson & Johnson kræver kun ét stik og er den vaccine, som Danmark har bestilt flest af. Men de danske sundhedsmyndigheder har ikke taget den i brug endnu og er for øjeblikket ved at undersøge den efter mistanke om sjældne, men alvorlige bivirkninger i form af en særlig type blodpropper og et lavt antal blodplader.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, fortæller, at partilederne på mødet har fået en gennemgang af, hvad det betyder for vaccinationskalendren, hvis vaccinen fra Johnson & Johnson ender med ikke at blive taget i brug. Og han er overrasket.

Ifølge DF-formanden vil et farvel til vaccinen stort set ikke forsinke tidspunktet for, hvornår alle over 50 år er tilbudt vaccine. Og for den sidste gruppe, dem mellem 30 og 34 år, vil den nuværende plan, hvor de får tilbudt vaccine først i august, kun blive forsinket et par uger, lyder det.

Sådan ser den nuværende vaccinationskalender ud:

Det flugter godt med en melding fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm til Berlingske for et par uger siden. Her sagde han, at et farvel til Johnson & Johnson ikke vil være ”en kæmpe stor katastrofe”, fordi det kan give en forsinkelse på tre uger.

- Jeg er meget positivt overrasket over, hvor lidt det påvirker vaccinationskalenderen, om Johnson & Johnsonson-vaccinen er inde eller ude, siger Kristian Thulesen Dahl efter mødet torsdag.

- Det er tyndt

Og netop fordi et farvel til Johnson & Johnson-vaccinen ifølge de foreløbige meldinger ikke giver en større forsinkelse, forstår Kristian Thulesen Dahl ikke, hvorfor politikerne skal vente på en afklaring, før de kan gå videre med genåbningen.

Han siger, at partierne allerede nu som minimum bør kunne lave en aftale på baggrund af de anbefalinger, en ekspertgruppe fredag afleverede om afholdelse af større forsamlinger som festivaler og spejderlejre.

- Arrangørerne har brug for at få en afklaring hurtigt. Og jeg synes, det er tyndt, at vi nu skal vente til næste uge. Vi kunne godt have handlet hurtigere her, lyder det fra DF-formanden.

Forståelse hos støttepartierne

Hos flere af regeringens støttepartier er der imidlertid ingen utilfredshed med, at der ikke kommer en aftale om yderligere genåbning torsdag.

Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, siger, at det hele tiden har været planen, at der først skal træffes beslutninger i næste uge. For Radikale Venstre er det vigtigt, at partierne her når frem til, at børn og unge hurtigt kommer tilbage i skole, og hun hæfter sig ved, at smitte og indlæggelsestallene er stabile og forholdsvis lave.

Men for genåbningen på den lidt længere bane forstår hun godt regeringens synspunkt om, at det er vigtigt at få en afklaring om Johnson & Johnson-vaccinens skæbne.

- Når vacciner bliver forsinket, er man nødt til at være noget mere varsom, for så kan flere bliver syge, og flere kan blive smittet, siger hun.

Folketingets partier er både indkaldt til forhandlinger med regeringen mandag og tirsdag i næste uge.

En flyrejse resulterede i 52 smittetilfælde – hvordan skete det?

4. april lettede flyet UK6395 fra New Delhi med 146 passagerer og syv små børn, der havde negative coronatest. Flyet var 85 procent fuldt.

Det landede i Hongkong, og passagererne blev indlogeret på karantænehoteller, da Hongkong har strenge regler for indrejsende. Stort set alle, der ankommer til byen, skal gå i karantæne i 21 dage på et af byens hoteller ved ankomst.

Efter landing blev 25 mennesker testet positive. På dag 12 var yderligere 22 positive.

Efter tyve dage er i alt 52 mennesker blevet testet positive. Det svarer til over en tredjedel af passagererne.

Flere medier, blandt andre Wall Street Journal, har beskrevet forløbet.

Hvordan kunne det gå så galt?

Udluftning - eller manglen på den

En af forklaringerne kan være udluftningen. Det er et bud fra Bjarke Frost Nielsen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet i biofysik og medforfatter til en række artikler om blandt andet superspredning.

Han siger, at med meget smitsomme mennesker, sker smitten gennem luften. Særligt aerosoler, der er meget små dråber, udgør en stor smittefare. Det er flere forskere enige i.

- Med aerosoler er udluftning vigtig, og det gør man til en vis grad i fly – men man genbruger også meget af luften, siger Bjarke Frost Nielsen.

Han peger på et eksempel fra Kina, hvor en kvinde kørte i bus og smittede flere medpassagerer, også selvom de ikke sad tæt på hende. Ifølge ham skyldtes det udluftningen – eller mangel på samme.

- Samtidig kender jeg til et studie fra et hospital i Hongkong, hvor man fandt flere coronaviruspartikler på overflader i selve udluftningssystemet end på de øvrige overflader. Også i de rum, hvor smitten var sket, siger Bjarke Frost Nielsen.

Det siger noget om, hvor luftbåren denne sygdom er, mener han.

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, er enig.

- Der sker en recirkulation af luften, når man er oppe i ti kilometers højde.

Mundbindets virkning

Selvom passagererne bar mundbind på den seks timer lange rejse fra New Delhi til Kina, er det ikke sikkert, det har gjort en væsentlig forskel. Passagererne måtte fjerne dem, mens de spiste eller drak.

- Jeg kan levende forestille mig, at det er under spisningen, der kan være sket smitte, eller fra en af stewardesserne, der har gået op ad gangene, siger Niels Høiby.

Han siger samtidig, at fuldskæg kan være med til at forpurre mundbinds virkning. Men om nogen af passagererne havde det, er uvist. Niels Høiby peger på tætsluttende mundbind som en af nøglerne til en sikker flyrejse.

Derudover er afstand centralt, siger han. Med 85 procent belægning af flyet har der ikke været mange tomme sæder mellem passagererne.

- Hvis man overholder reglerne, holder afstand, har en tætsluttende maske og isolerer sig, når man kommer frem, eliminerer man en del af risiciene.

Test tæt på afgang

Passagerernes coronatest skulle være maksimalt 72 timer gammel. Men passagerer kan i princippet godt være blevet smitsomme i tidsrummet, fra testen blev taget, til de gik ombord på flyet, mener Bjarke Frost Nielsen.

Niels Høiby bakker op.

Hvis der er en superspreder med ombord, som man ikke ved om var tilfældet med Hongkong-flyet, er der ikke meget, man kan stille op.

- Hvis du har at gøre ved en superspreder, som har været et af coronavirussens karaktertræk, tror jeg mere på, at man forsøger at undgå at få smittede ombord ved at teste tæt på afgang, siger Bjarke Frost Nielsen.

En garanti for at undgå smittede ombord er vacciner, siger Niels Høiby. Men hvor mange af passagererne, der var blevet vaccineret, er uvist, skriver Wall Street Journal.

En del af smitten kan først have fundet sted på isolationshotellet efterfølgende. Hvis en familie har rejst sammen og en har samlet virussen op, er det sandsynligt, at man smitter resten af familien, siger Niels Høiby.

Det kan også være en af forklaringerne på den efterfølgende eksplosion i smittetallene fra flyet.

Hvad kan vi lære?

Som det ser ud nu, bliver EU-coronapasset taget i brug 26. juni. Det vil betyde, at danskerne kan rejse på sommerferie.

Spørgsmålet er så, om historien om flyet fra New Delhi bør inspirere til at ændre på nogle ting ved måden, danskerne kommer til at rejse på til sommer

Men hvis det er med fly, er begge eksperter enige om, at det ville være smart, hvis der var en regel om, at en coronatest skulle foretages så tæt på afgangen som muligt.

Bjarke Frost Nielsen siger, at det kunne ske som det sidste inden ombordstigning i gaten.

Der er dog en risiko forbundet med falske svar.

- Man kan teste negativ, hvis man er asymptomatisk, og så kan man stadig smitte, siger Niels Høiby.

En anderledes sommer

Niels Høiby har har bestilt en rejse til Svalbard i Norge med sin kone. Den skal foregå via fly.

- Vi er begge vaccinerede, og så længe man er det, er der ingen risiko, siger han.

Bjarke Frost Nielsen har ikke planlagt sin sommerferie endnu, men han er ikke afvisende overfor at tage ud at rejse med fly.

Det ville dog give mening at begrænse rejse mellem visse lande, mener han.

- Hvis nye og særligt bekymrende varianter florerer, giver det mening at lukke ned for rejser til de dele af verden i en periode, lyder det.

Siden 8. januar har hele verden været farvet rød. Men 21. april blev de fleste af verdens lande farvet orange. Orange betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser.

Sommerhusudlejere er frustreret over rejseregler: – Maj og juni er smadret

Den fortsat usikre rejsesituation vækker stor frustration hos danske sommerhusejere. For situationen er så usikker, at tyske turister ikke tør booke et sommerhus i Danmark.

Fra Feriehusudlejernes Brancheforening lyder det, at de er "helt vildt" bagud på bookinger. Faktisk er der, siden Folketinget i midten af april indgik en aftale om rejserestriktioner, ikke kommet nogen bookinger overhovedet.

Hvem er herre over, om der lige pludselig er en brasiliansk variant i Hamburg?

Carlos Villaro Larsen, administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening

- Det, vi har set i stedet, er aflysninger, og frustrationen er enorm, for der er slet ingen lydhørhed fra regeringens side. Man har lavet en genåbningsplan, men den er en forlængelse af den totale nedlukning, siger Carlos Villaro Larsen, som er administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

Da Folketinget i april indgik en aftale om rejserestriktioner, var det ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) "et vigtigt skridt mod gradvist og sikkert at kunne åbne for ferie- og fornøjelsesrejser igen".

Men aftalen hjælper ikke de danske sommerhusejere, mener Carlos Villaro Larsen.

Han har fuld forståelse for, at de tyske turister skal medbringe en negativ coronatest, men det helt store problem er karantænen. For hvis turisterne skal bruge de første fire dage af deres ferie i Danmark på at være i karantæne, bliver de væk, siger han.

Desuden er det ifølge direktøren også problematisk, at Danmark kan lukke ned for enkelte regioner i andre lande, hvis smittetallet stiger.

- Det kan komme ud af den blå luft, at din region bliver erklæret rød. Man har lavet en sikker mekanisme til, at man ikke tør booke, for hvem er herre over, om der lige pludselig er en brasiliansk variant i Hamburg?

Kommer I, eller kommer I ikke?

Udlejningsbureauet Købmand Hansens Ferieudlejning fik i sidste uge en storm af e-mails, og 88 procent af turisterne har enten ombooket eller annulleret deres reservation. Det fortæller bureauchef hos udlejningsbureaet Lars Ravnholt til JydskeVestkysten.

- Det betyder nu, at vi har en maj og en juni, som er smadret. Det er arbejdspladser, vi snakker om, og bundlinjen er, at vi har tomme huse, siger han.

Lene Møllegaard Larsen ejer et sommerhus på Langeland, og hun kan nikke genkendende til, at det ser sort ud for maj og juni, fordi tyske turister har aflyst.

Jeg vil egentlig bare gerne vide: kommer I, eller kommer I ikke?

Lene Møllegaard Larsen, sommerhusejer

Hun har en del reservationer liggende fra sidste år, fordi tyskere, der havde lagt en booking sidste år, men som ikke kunne komme til Danmark, kunne forhåndsreservere Lene Møllegaard Larsens sommerhus i år.

Derfor er hendes kalender stadig booket af tyskere i juli og august, selvom de ikke ved, om de kan komme ind i Danmark uden karantæne til den tid.

- Min frustration er, at vi ingenting hører. Jeg vil egentlig bare gerne vide: kommer I, eller kommer I ikke?, siger Lene Møllegaard Larsen.

Ophæv karantænekrav

Hun kan godt mærke, at danskerne er begyndt at komme tilbage på arbejde og dermed ikke tager i sommerhus.

- Det er voldsomt i maj og juni, siger hun,

Hun frygter især højsommeren, og at hun heller ikke til den tid har fået vished.

- Sidste år blev der åbnet op i bedre tid. Jeg havde en fin sommer og et fint efterår, hvor tyskerne måtte komme igen. Men jeg synes, der er alt for lidt fokus på det fra regeringens side, siger hun.

Carlos Villaro Larsen ønsker først og fremmest, at karantænekravet bliver ophævet.

- Det, vi beder om, er at man ophæver kravet om karantæne fra 14. maj, hvis man kommer fra et orange land. Det er nok, at folk bliver testet, siger han og henviser til, at de har erfaringer fra sidste sommer, som viser, at smitten ikke blev spredt, da tyske turister tog i sommerhus i Danmark.

Hvis et land er orange, betyder det, at alle ikke-nødvendige rejser til landet frarådes. Desuden skal rejsende fra orange lande i karantæne, når de kommer til Danmark.

Aftalen om rejserestriktionerne lægger op til at hæve restriktionerne i fire faser fra 21. april.

Fjerde og sidste fase forventes at starte 26. juni, når EU-coronapasset formentlig tages i brug, og herefter kan sommerturister komme ind i Danmark, hvis de er vaccinerede eller kan fremvise en negativ coronatest.

Brostrøm varslede nyt om Johnson-vaccine i denne uge – men det udskyder Heunicke nu

Sundhedsstyrelsen har indtil nu forventet at melde nyt ud om brugen af Johnson & Johnson-vaccinen i Danmark i denne uge, men vi kommer formentlig til at vente noget længere.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag på vej ind til genåningsforhandlinger med Folketingets partier.

- Forhåbentlig vil vi først i næste uge have den melding fra vores sundhedsmyndigheder. Det betyder så også, at man kan lægge en vaccinekalender, som vi så kan bruge til at se, præcist hvor hurtigt og hvordan vi kan få genåbnet de næste dele af samfundet, siger Magnus Heunicke.

Forud for mødet har TV 2 spurgt Sundhedsstyrelsen om et interview med direktør Søren Brostrøm for at blive klogere på, hvad der kommer til at ske med vaccinen, der foreløbigt er sat på pause.

Det har ikke været muligt at få et interview, men Sundhedsstyrelsens presseafdeling oplyste torsdag formiddag, at "forventningen" er, at der kommer en udmelding i denne uge. Det er så det, Magnus Heunicke et par timer senere sår tvivl om.

Efter Magnus Heunickes melding har Sundhedsstyrelsen kontaktet TV 2. Herfra lyder det nu, at forventningen er, at der kommer en melding i næste uge og altså ikke længere i denne uge.

Får indflydelse på genåbningen

Vaccinen fra Johnson & Johnson er vigtig for det danske vaccinationsprogram.

Det er den af vaccinerne, vi har bestilt flest af, og ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke får brugen af Johnson & Johnson-vaccinen i Danmark indflydelse på, hvor hurtigt vi får vores normale liv uden restriktioner tilbage.

- Den har konsekvenser for vaccinekalenderen, som igen har konsekvens for genåbningshastigheden, siger Magnus Heunicke.

Ifølge den seneste vaccinationskalender har alle danskere fået tilbudt vaccination i begyndelsen af august. Men Søren Brostrøm sagde for et par uger siden til Berlingske, at vaccinationsplanen kan blive tre uger forsinket, hvis ikke Johnson & Johnson-vaccinen tages i brug i Danmark.

- Det er ikke en kæmpe stor katastrofe, hvis vi ikke har den, sagde Søren Brostrøm til Berlingske.

Sådan ser den nuværende vaccinationskalender ud:

Mulige bivirkninger

Usikkerheden om brugen af vaccinen fra Johnson & Johnson, der kun kræver ét stik, er opstået, fordi de amerikanske sundhedsmyndigheder tidligere på foråret satte den på pause efter mistanke om sjældne, men alvorlige bivirkninger i form af en særlig type blodpropper og et lavt antal blodplader.

Men efter at have evalueret vaccinen besluttede de amerikanske sundhedsmyndigheder i sidste uge, at brugen af den skal genoptages, selvom vurderingen er, at der en "meget lille risiko" ved at få den.

Det europæiske lægemiddelagentur EMA vurderer i en foreløbig anbefaling til vaccinen, at fordelene ved den opvejer ulemperne. Men EMA siger også, at det er sandsynligt, at vaccinen kan være årsag til sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper.

EMA har lagt op til, at det er de enkelte lande, der må vurdere, om de vil bruge vaccinen eller ej, og det er det, de danske sundhedsmyndigheder for øjeblikket er ved at se på. Og med Magnus Heunickes melding tyder det altså på, at det tager længere tid end forventet.

Efter mødet med partilederne torsdag eftermiddag siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, til TV 2, at sundhedsmyndighederne på mødet er kommet med en forklaring på forsinkelsen. Hun fortæller, at det skyldes, at de danske myndigheder endnu ikke har fået fyldestgørende data om mulige bivirkninger fra blandt andet USA.

Flertal vil have skoler genåbnet

På grund af den fortsatte usikkerhed om vaccinen fra Johnson & Johnson forventer Magnus Heunicke ikke, at der på mødet torsdag bliver enighed om næste fase af genåbningsplanen, der efter planen begynder 6. maj.

Et flertal uden om regeringen har ellers forud for mødet krævet, at alle skolebørn skal tilbage på skolebænken fuldtid fra næste uge. Men det vil Magnus Heunicke ikke svare på, om regeringen vil imødekomme.

- Nu vil vi drøfte med partierne, hvor vi står i epidemien, og vi står et godt sted. Men der er også nogle usikkerheder, vi godt vil have elimineret, før vi kan vurdere de næste skridt, siger sundhedsministeren på vej ind til mødet.

Han forventer derfor først, at partierne kan blive enige om yderligere genåbning i næste uge.

Ellemann: De finder på dårlige undskyldninger

Hos Venstre forstår partiformand Jakob Ellemann-Jensen ikke meldingen fra Magnus Heunicke om, at de ikke kan tage næste skridt i genåbningen, før der er en afklaring om Johnson & Johnson-vaccinen.

Han mener, det er nyt, at regeringen kobler genåbning og vacciner så tæt.

- Statsministeren sagde tidligere på året, at der skulle fuld epidemikontrol til, så kunne man komme tilbage i skole. Det har vi nu, så lad os få børnene tilbage, siger Jakob Ellemann-Jensen og fortsætter:

- Man flytter hele tiden målstregen og finder hele tiden på en eller anden ny, dårlig undskyldning til at holde børn og unge i et jerngreb. Det fortjener de ikke.

Udmagret Navalnyj viser sig for første gang

Den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj har torsdag vist sig offentligt, for første gang siden han 31. marts indledte en sultestrejke i fængslet.

Oppositionspolitikeren deltager torsdag via et videolink i et retsmøde, og ifølge en journalist fra nyhedsbureauet Reuters er det tydeligt, at Navalnyj er afkræftet og har tabt sig betydeligt.

I retten beskriver Navalnyj sig selv som et "forfærdeligt skelet", rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Klager over manglende hjælp

Navalnyj, der var tæt på at miste livet sidste år ved et påstået drabsforsøg med nervegiften Novitjok, afsoner en flerårig fængselsstraf i et fængsel uden for Moskva.

Han klagede for nylig over alvorlige rygsmerter og lammelse i arme og ben.

For at protestere mod mangel på lægehjælp i fængslet indledte Navalnyj 31. marts en sultestrejke.

Ifølge hans egen læge systemkritikerens helbred så svagt på grund af sultestrejken - og muligvis også sidste års alvorlige forgiftning - at han risikerer at dø.

Støtte til Navalnyj

21. april deltog tusindvis af mennesker i landsdækkende demonstrationer, der krævede, at Navalnyj fik adgang til uafhængige læger.

Nogle af Navalnyjs nærmeste medarbejdere blev anholdt, allerede inden starten på demonstrationerne, som myndighederne havde stemplet som ulovlige.

Adskillige personer blev anholdt under støttedemonstrationerne for Navalnyj, og ifølge aktivistgruppen OVD-info, der overvåger anholdelser af demonstranter i Rusland, kan der være tale om over 1000 anholdte.

Retssag i gang under massiv bevogtning – de tiltalte er alvorligt truede, siger retsformand

Tre mænd fra et arabisk mindretal i Iran er alvorligt truede på deres sikkerhed. Det fortæller retsformand John Larsen torsdag i det lokale i et industrikvarter i Herfølge, som Retten i Roskilde har lejet til at gennemføre sagen mod de tre.

De tre er anklaget for at indsamle penge til arabiske separatistmilitser i Iran og for at bistå en saudiarabisk efterretningstjeneste med at operere i Danmark. I mere end et år har de siddet fængslet, og torsdag er sagen mod dem gået i gang.

Den grå betonbygning på Islandsvej i Herfølge er omringet af politifolk. I løbet af morgenen har sprængstofhunde sniffet sig gennem området uden for bygningen, og alle biler er blevet gelejdet væk af de maskinpistolbevæbnede politifolk på stedet.

- Det handler ikke om, at de tiltalte udgør en sikkerhedsrisiko, eller at der er en flugtrisiko. Den høje sikkerhed handler om, at de tiltalte er alvorligt truede. Så det handler om beskyttelse af de tiltalte og os alle, fortæller John Larsen.

Mål for attentat

De tre tiltalte er i bestyrelsen for foreningen Ahwazna Fonden. Den er en del af separatistbevægelsen ASMLA, som kæmper for løsrivelse af det arabiske område omkring byen Ahvaz i det vestlige Iran.

En af dem har været mål for at attentat, som en iransk efterretningstjeneste planlagde på dansk grund. En mand blev i fjor idømt syv års fængsel i den sag.

Så der har været en konkret trussel, og meddelelsen fra retsformand John Larsen ved indledningen af torsdagens retsmøde tyder på, at der stadig er fare på færde.

I den mere kuriøse ende har truslen den meget mærkbare konsekvens, at tilhørere ved retssagen skal ledsages af en politimand ved toiletbesøg.

Nægter sig skyldige

I den lejede bygning er der nemlig fire toiletter i kælderen, som er tiltænkt tilhørerne.

- Man må som tilhører ikke gå ned i kælderen uden at være ledsaget af politiet, lyder det fra John Larsen.

De tre mænd nægter sig skyldige i anklagerne mod dem. De ser sig selv som værende forfulgt af det iranske regime - ikke som terrorister og spioner.

Der er afsat 60 dage til sagen, som ventes afgjort i november eller december.