874 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn. Det viser nye tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af indlagte stiger med tre personer, og i alt er 176 indlagte. To personer er døde med virussen. Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.

Men selvom tallet er en smule højere, end vi har været vant til de seneste måneder, skal vi ikke drage for hurtige konklusioner om stigning i smitten. Sådan lyder det fra Christian Wejse, der er lektor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Han henviser til, at der flere dage i april har været dage med over 800 nye registrerede smittede.

- Overordnet set er det stabile tal, som ikke har ændret sig væsentligt over de seneste uger. Det ligger måske en lille smule højere end en måned tilbage, men det er ikke noget, som for alvor stiger, siger han til Ritzau.

Får genåbningen konsekvenser?

I sidste uge fik genåbningen af restauranter og barer danskerne til igen at stimle sammen på gader og stræder. Men ifølge Christian Wejse vil der gå to-tre uger, før man kan se en effekt i smittetallene. Hvis der altså kommer en.

- Siden genåbningen i midten af februar, har erfaringen faktisk været, at det har haft en meget lille effekt på smittetal. Så vi kan håbe, at den nuværende også får det, selv om det er væsentligt større genåbninger end tidligere, siger han til Ritzau.

Det seneste døgns positivprocent er på 0,42. Der blev taget 207.925 pcr-test i går.

En teknisk fejl har betydet, at 50.000 prøvesvar ikke kom med i torsdagens opgørelse. De er derfor talt med fredag, og det betyder, at fredagens tal kan være overestimeret.

Da Karin Friberg sammen med sin mand forleden var på vej til deres fritidshus i Sverige, fik turen en lidt anderledes begyndelse, end de havde regnet med.

Ved paskontrollen i Helsingborg i Sverige blev Karin Friberg nemlig afvist.

Jeg havde det, som om jeg var med i en film

Karin Friberg

For modsat sin mand kunne hun ikke fremvise en negativ coronatest.

Karin Friberg har nemlig gennemført sit vaccineprogram, og derfor troede hun, at hun kunne komme ind i Sverige med sit vaccinepas.

- Jeg har begge stik, så jeg troede ikke, at jeg behøvede en negativ test, men der skulle jeg blive klogere, fortæller hun til TV 2 LORRY.

Ifølge de svenske indrejseregler er man nemlig ikke undtaget for kravet om test, selvom man er blevet vaccineret for covid-19 eller tidligere har været smittet med corona.

Så mens Karin Fribergs mand fik besked på at køre bort fra havneområdet i Helsingborg, blev Karin Friberg - med egne ord - eskorteret i politibil tilbage til passagerterminalen.

Her blev hun – under opsyn fra svensk politi – bedt om at købe en billet og sejle retur til Helsingør.

- Hun var lidt stram i det hende betjenten, så jeg havde det, som om jeg var med i en film. Hun slap mig først af syne, da jeg var gået ombord på færgen. Det var virkelig besynderligt, siger Karin Friberg til TV 2 LORRY og uddyber:

- Det var lidt specielt at se folks reaktion, når man kommer med sådan en politibetjent og det hele. Folks øjne og blikke, det var en oplevelse, synes jeg. Men jeg havde god samvittighed, så det rørte mig ikke, men jeg er ikke vant til at være i fokus på den måde.

Ingen bør ende i samme situation

I Helsingør fik Karin Friberg mulighed for at tage en kviktest, og knap to timer senere var hun derfor retur i Sverige med en negativ test i baggagen. Dermed kunne hun sammen med sin mand endelig sætte kursen mod fritidsboligen.

Oplevelsen har efterfølgende fået Karin Friberg til at dele et opslag om episoden i en Facebook-gruppe for danskere med sommerhuse i Sverige.

- Jeg tænkte, at der var andre, der kunne finde på det og regne med det, at det (vaccinepasset, red) var nok. Så jeg kunne ligeså godt skrive det til andre torpare (danskere med sommerhus i Sverige, red.), så der ikke er andre, der ender i samme situation. Det er der ingen grund til, fortæller hun.

Sådan er reglerne, hvis du rejser til og fra din svenske ødegård:

Ved ud- og indrejse fra og til Danmark

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele Sverige, undtagen ophold i egen ødegård eller egen lignende afsidesliggende fritidsbolig Danske borgere, der rejser til ødegård eller afsidesliggende fritidsbolig, er fritaget fra isolation ved hjemkomst. For at blive undtaget isolation er det et krav, at man ikke gør nævneværdigt ophold andetsteds end ved fritidshuset eller ødegården, eksempelvis ved at tage på shoppingtur, overnatte på hotel, restaurantbesøg eller lignende Der gælder ingen særregler for så vidt angår testkravet efter indrejse i Danmark. Det vil sige, at der er krav om at få foretaget en covid-19-test ved ankomst eller efter indrejse i Danmark Du kan læse Udenrigsministeriets fulde rejsevejledning her

Ved indrejse til Sverige

Den svenske regering har besluttet, at personer, som er udlandske statsborgere, og som vil rejse ind i Sverige, skal fremvise en negativ coronatest ved indrejse Både kviktest og PCR-test betragtes som gyldige tests, dog må de maksimalt være 48 timer gamle

Kilder: Danske Torpare, Udenrigsministeriet, coronasmitte.dk og Folkhälsomyndigheten

Sverige skubber vaccinationskalenderen med tre uger. Alle voksne svenskere ventes nu tilbudt første stik 5. september. Det oplyser socialminister Lena Hallengren fredag på et pressemøde.

Den hidtidige forventning var, at alle havde fået første stik 15. august.

- Justeringen bygger først og fremmest på, at Folkhälsomyndigheten anbefaler en fortsat pause af anvendelsen af Janssen-vaccinen for hele befolkningen, og prognosen kan ændres frem og tilbage i tid, siger socialminister Lena Hallengren.

Janssen-vaccinen er den, vi i Danmark typisk kender som vaccinen fra Johnson & Johnson.

Sverige har ligesom Danmark sat brugen af vaccinen på pause, mens man afventer yderligere oplysninger om risikoen for alvorlige bivirkninger.

- Det er vigtigt at lade ekspertisen afgøre, hvordan vi anvender vaccinen. Det er utrolig vigtigt for det svenske folk, at man kan føle sig tryg, når man vaccineres, siger Hallengren.

Verdenshandelsorganisationen WTO skal fredag drøfte et forslag om at suspendere vaccinepatenter, så verdens fattigste lande hurtigere og billigere kan få adgang til vacciner.

Sydafrika og Indien står bag forslaget, som skal diskuteres, mens netop Indien er hårdt ramt af coronavirus.

- Tilbage i oktober var Indien sammen med Sydafrika blandt de lande, der fremsatte forslaget om midlertidigt at fjerne patenter. Havde man gjort det, havde der formentlig været en meget højere grad af vaccineproduktion, siger Trine Pertou Mach, der er politisk chef i ulandsorganisationen Oxfam Ibis.

Hun siger, at det primært er lande i EU, Nordamerika samt Japan og Schweiz, der slår bremserne i i forhold til at lempe patentreglerne, der umuliggør, at andre end ejerne – i dette tilfælde er det medicinalvirksomhederne – har lov til at fremstille for eksempel coronavacciner.

Over 100 lande støtter forslaget, siger hun.

- Vi er nødt til at få den her pandemi under kontrol og kan på en eller anden måde ikke få ammunitionen ud til fronten, så derfor er vi nødt til at fjerne de intellektuelle rettigheder, der bremser det.

Kan ikke købe vacciner, selvom pengene er der

På hospitalerne i New Delhi er kapaciteten opbrugt, men spredningen af virus viser ingen tegn på at stoppe. Fredag blev der igen slået smitterekord, og flere indiske delstater melder nu også om mangel på vacciner.

- Vi har ikke vacciner lige nu. Vi har bestilt dem fra virksomhederne, og vi melder ud, så snart vi får dem, siger Satyendar Kumar Jain, sundhedsminister i New Delhi.

Banna Gupta, sundhedsminister i provinsen Jharkand, stemmer i:

- Vi har modtaget ordren om at vaccinere personer over 18 år. Men vi kan ikke engang købe vaccinerne, selvom vi har pengene.

Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane, siger til TV 2, at han ikke oplever diskussionen om, hvorvidt patentet på coronavacciner bør fjernes eller ej.

Han peger samtidig på, at Indien er verdens største vaccineproducent.

- Nu har fortvivlelse og pessimisme aldrig løst mange problemer, så på trods af det triste billede har Indien nogle styrker og er gode til at få rettet op. Der er en enorm indsats, der er gået i gang (for at afbøde krisen, red.), og den sker også med støtte udefra, siger Freddy Svane.

Godt 208.000 personer er døde med coronavirus i Indien, viser tal fra Johns Hopkins University. Flere eksperter peger dog på, at det reelle dødstal er langt, langt højere.

Andre løsninger

Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, siger, at selvom diskussionen om patenter på medicinske produkter er vigtig, ville det ikke gøre en stor forskel at lempe dem helt.

- Vi hører, at der er virksomheder i Indien, der er interesserede i at omlægge produktionen, men vi hører også, at der er en række kemikalier, udstyr og andre leverancer, der mangler. Så det er ikke kun opskriften, men også en løbende tilstrømning af komponenter, der indgår i vaccineproduktionen, der ikke er til stede, siger han.

Han peger på, at USA eksempelvis har et forbud mod at eksportere nødvendige komponenter, der skal indgå i produktionen af coronavaccinen, og det vanskeliggør også at sætte fuld kraft på fremstilling af vaccinerne i eksempelvis Indien.

I stedet bør politikere i rige lande stille krav til medicinalvirksomheder om at opbygge produktionskapacitet i andre områder end i den rige del af verden, siger han. Især da regeringer i mange lande støtter medicinalvirksomheder med store summer til forskning og udvikling af ny medicin.

Presset fra politikerne på virksomhederne skal øges, siger han.

Men her og nu har han en anden idé til, hvordan man kan afhjælpe situationen.

- Vi skal frigive en større del af den vaccinekvote, som vi har købt i Europa, Nordamerika, Japan eller andre steder til lavindkomstlande og støtte opbygning af produktion, udrulning af vacciner og forbedring af infrastruktur. Det kan kun gå for langsomt, siger Flemming Konradsen.

Efter en krævende sæson sidste år med covid-19 er optimismen i Djurs Sommerland stor forud for sæsonåbningen i dag, fredag.

Og det er, selvom coronapandemien også kommer til at sætte sit aftryk hos forlystelsesparken ved Nimtofte på Djursland i år.

- Sidste år kæmpede vi med covid-19 og alle de udfordringer, der fulgte med. Med en senere åbning og en sommerpakke, som vi ikke var en del af, blev det da heller ikke den sæson, vi oprindeligt havde håbet på. Når det er sagt, så klarede vi os alligevel fornuftigt igennem sæsonen, siger Henrik B. Nielsen, administrerende direktør i Djurs Sommerland.

Han fortsætter:

- Med de erfaringer, vi har med i bagagen, og de restriktioner, der gælder for den kommende sæson, er vi positive i forhold til den kommende sæson. Selvom vi selvfølgelig helst ville være foruden pandemien.

Ligesom i landets andre forlystelsesparker gælder der også i Djurs Sommerland en række coronarestriktioner, der skal overholdes.

Det gælder blandt andet, at alle fra 12 år og op skal bære mundbind i forlystelser, butikker og på restauranter og toiletter, ligesom alle over 15 år skal kunne fremvise en maksimalt 72 timer gammel negativ test eller coronapas.

- Vores setup i parken fungerede rigtig godt sidste år. Desuden er det jo også blevet en del af vores hverdag, at vi bliver testet og bruger mundbind.

Og selvom dette år også bliver præget af diverse restriktioner, så tyder det på, at mange trænger til at komme ud og lave noget efter lang tid med begrænsede muligheder.

I hvert fald melder Djurs Sommerland, at de forud for sæsonen har solgt et rekordstort antal sæsonkort.

Og ifølge direktøren kan gæsterne se frem til frit valg på forlystelseshylderne:

- Derudover er det positivt, at alle forlystelser kan køre på normal vis i år, siger Henrik B. Nielsen.

Der er cirka 650 ansatte i Djurs Sommerland under åbningsperioden, som har til opgave at tage sig af de cirka 800.000 gæster.

Smittetallet er den seneste måneds tid eksploderet i Tyrkiet, og nu forbereder tyrkerne sig på 18 dages total nedlukning, der træder i kraft torsdag og varer til 17. maj.

Det er Tyrkiets første landsdækkende nedlukning under coronapandemien.

Flere steder i landet er der meldinger om lange køer ved butikkerne og hamstring af forskellige varer. Især alkohol er i høj kurs, da myndighederne har indført total spiritusforbud under nedlukningen.

Nedlukningen betyder desuden, at borgere ikke må rejse fra en by til en anden uden først at indhente officiel tilladelse.

Derudover er der almindelige restriktioner, som man kender fra andre lande, hvor det kun er de essentielle butikker, der må holde åbent.

Nedlukningen kommer alt for sent

Sultan Coban er opvokset i Danmark, men har siden 2015 boet i Istanbul, hvor hun arbejder som freelancejournalist.

Hun fortæller, at både eksperterne og tyrkerne på gaden er enige om, at beslutningen om en nedlukning kommer alt for sent.

- Det er ikke nemt at tale frit om situationen i Tyrkiet. Så det er ikke mange, der tør være kritiske – i hvert fald ikke på mainstream-kanalerne hernede. Men jeg har hørt flere sige, at man ikke kan regne med de officielle tal, og at de formentlig er langt, langt højere, siger Sultan Coban til TV 2.

Har præsident Erdogan ikke skudt sig selv i foden, når han ender med så hård en nedlukning et år inde i pandemien?

- Det kan man sige. Man kan også sige, at hvis Tyrkiet kan komme ud på den anden side af den her nedlukning med et land, hvor smittetallet er under kontrol, så man kan åbne op for turismen, så kan det vise sig at være en sejr.

Hun fortæller videre, at tyrkerne er bekymrede forud for nedlukningen, fordi regeringen ikke har hjælpepakker på vej til de mange tyrkere, der bliver ramt økonomisk.

Hvorfor gik det så galt?

På dette tidspunkt sidste år blev Tyrkiets håndtering af epidemien set som en succeshistorie, og landets myndigheder blev rost af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fordi man havde været hurtig til at indføre de nødvendige restriktioner.

Men så snart myndighederne lempede på restriktionerne, ramte en ny smittebølge Tyrkiet.

Præsident Recep Tayyip Erdogans regering vendte på en tallerken og genindførte restriktionerne i starten af april, men da var det allerede for sent.

Og siden er smittetallet kun gået én vej - op.

I april er det samlede antal smittede indtil videre over 1,4 millioner - det er et gennemsnit på 51.200 smittede om dagen. Siden 18. april har været over 300 daglige coronarelaterede dødsfald.

I alt har Tyrkiet registreret 4,7 millioner smittetilfælde og lige under 40.000 coronarelaterede dødsfald.

Tyrkiet er dermed et af de lande, der er hårdest ramt af pandemien på verdensplan – og er nu det land i Europa med den højeste smitterate.

Mere fart på vaccinationerne

Sundhedseksperter i Tyrkiet er enige om, at den nye smittebølge skyldes, at myndighederne lempede restriktioner for tidligt. Det skriver BBC.

Samtidig har udrulningen af vaccinerne i Tyrkiet ikke været hurtig nok. Ud af landets 82 millioner indbyggere, har 22 millioner fået det første stik.

- Vi bliver nødt til at sætte mere fart på vaccinationerne og må også inkludere Sinovac (kinesisk vaccine, red.) og Sputnik V (russisk vaccine, red.), sagde Tyrkiets sundhedsminister Fahrettin Koca for nylig.

Sundhedsmyndighederne mener, at især den britiske coronavariant er skyld i, at smitteraten er steget så markant i Tyrkiet.

En vaccine til børn ned til 12 år fra vaccineproducenterne Pfizer/BioNTech kan muligvis være på trapperne.

Det bekræfter den administrerende direktør hos BioNTech, Ugur Sahin, ifølge The Guardian. Han fortæller, at vaccinen bør være klar fra juni.

- I juli kan vi forvente at have resultater for 5-12-årige og i september for yngre børn. Evalueringerne tager mellem fire og seks uger. Hvis alt går vel, og så længe vores data er blevet analyseret på det tidspunkt, kan vi indsende en ansøgning om godkendelse af vaccinen for alle børn i disse aldersgrupper i flere forskellige lande, siger han.

Indtil videre er coronavaccinen godkendt til brug til mennesker fra 16 år og op.

Vacciner til børn kan blive en realitet i Danmark

Vaccinen har i et forsøg vist en effekt på 100 procent i forhold til at beskytte børn mellem 12 og 15 år mod coronavirus. Derfor meldte Pfizer i marts ud, at de ville ansøge om at få vaccinen godkendt til børn i netop denne aldersgruppe.

Selskabet tester desuden deres vaccine på babyer helt ned til seks måneder.

Som det er nu, er børn under 16 år ikke en del af det danske vaccinationsprogram, fordi hverken Moderna-vaccinen eller Pfizer-vaccinen, som vi bruger herhjemme, er godkendt til børn.

Det kan dog blive en realitet, at børn kan tilbydes en vaccine, skriver Statens Serum Institut på deres hjemmeside.

- Efterhånden som vi får mere viden om både effekt og bivirkninger blandt børn og unge, er det muligt, at vi på et senere tidspunkt kan vaccinere børn og unge, skriver instituttet.

Vigtigt for flokimmuniteten

Og det giver god mening at vaccinere børn, har Ole Frilev Olesen, som er ph.d. og direktør i European Vaccine Initiative, tidligere sagt til TV 2.

Det er der mindst to grunde til.

- For det første for børnene og de unges egen skyld, for selvom de variationer af covid-19, vi ser cirkulere i samfundet lige nu, har vist sig at være forholdsvist risikofrie og milde overfor børn og unge mennesker, er det bestemt ikke nogen garanti for, at det vil fortsætte i fremtiden.

- Den anden grund til, at vi skal gøre det, er, at vi skal opbygge flokimmunitet. For at opnå flokimmunitet skal mellem 70 og 90 procent af befolkningen være vaccineret eller immune overfor coronavirus, sagde Ole Frilev Olesen i marts.

Mens vi stadig venter på, at forårsvarmen endelig kommer til Danmark, har grækerne på Kreta i nat nok efterspurgt en lille smule kulde.

Den græske ø gennemlever netop nu en historisk hedebølge, og natten til torsdag blev den varmeste aprilnat nogensinde i Europa målt, da en målestation registrerede intet mindre end 30,7 grader.

Det er måske mere behageligt at sove i de temperaturer, vi har herhjemme, så.

Velkommen til dagens overblik.

Alarmfirma anmeldt for at overdrive trusler

Alarmfirmaet Verisure er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Ifølge ombudsmanden har Verisure lavet ulovligt telefonsalg og vildledt forbrugerne til at tro, at der var en trussel mod deres hjem i deres nabolag.

Blandt andet mener Forbrugerombudsmanden, at Verisure har oplyst eller givet indtryk af, at der har været mange indbrud i forbrugernes områder, selvom det ikke er korrekt.

Alarmfirmaet er desuden blevet anmeldt for ulovlige opkald til 57 forbrugere samt to enkeltmandsvirksomheder, der står på Robinsonlisten, som giver markedsføringsbeskyttelse.

Oldgammel anmeldelse smider kultfilm ud af prestigeklub

En ikonisk filmklassiker fra 1941 har mistet sin plads i den prestigefyldte klub for film, der ikke har fået nogen dårlige anmeldelser.

Orson Welles ’Citizen Kane' havde indtil for nyligt fået intet mindre end 116 anmeldelser, der alle var positive. Men en 80 år gammel artikel fra Chicago Tribune har nu vendt op og ned på filmens status.

'Citizen Kane' er interessant, anderledes og faktisk bizar nok til at blive udstillet på et museum, står der blandt andet i anmeldelsen.

Filmen har haft en score på 100 procent på siden ’Rotten Tomatoes’, der samler filmanmeldelser, men fremover vil filmens score være 99 procent.

Orson Welles’ klassiker er skubbet af pinden, men der er stadig en lang række andre film, der kan bryste sig af en score på 100 procent.

Det gælder blandt andre 'Paddington 2', de to første 'Toy Story'-film, 'The Terminator', 'Before Sunrise' og 'Man on Wire'.

Det ser fornuftigt ud for den danske økonomi

Sådan lyder budskabet fra Danmarks finansminister Nicolai Wammen (S).

Ifølge ministeren er der stadig store udfordringer i dansk økonomis fremtid, men udsigterne er nogenlunde.

Danmarks økonomi forventes at vokse med 2,1 procent i 2021 og 3,8 procent i 2022.

Vækstudsigterne til 2022 vil ifølge Finansministeriet være den højeste BNP-vækst i 15 år, og samtidig blev underskuddet på de offentlige finanser i 2020 mindre end forventet.

Bankerne beder Kollerup passe sig selv

Efter erhvervsminister Simon Kollerup (S) tirsdag langede ud efter landets banker og deres negative renter, siger brancheorganisationen Finans Danmark nu, at han skal blande sig uden om.

- Det er ikke i samfundets eller kundernes interesse med politisk indblanding i prisfastsættelsen – og vi er nødt til at sige fra nu, siger administrerende direktør Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse.

Men Simon Kollerup står ved sin kritik om, at bankerne skal stoppe med at sænke grænsen for, hvornår danskerne skal betale negative renter.

For grænsen er allerede blevet sænket fra 750.000 kroner til 100.000 kroner, siger han.

- Jeg vil insistere på, at der må og skal være en rimelighed i forholdet mellem bank og den almindelige kunde, lyder det fra ministeren.

Johnson & Johnson-beslutning udskydes

Der er én vaccine, som Danmark er mere afhængig af end nogen anden: Vaccinen fra Johnson & Johnson.

Vi har bestilt flere millioner vacciner, og man skal kun give ét stik med den, før den virker. Hvis den bliver taget ud af planerne, kan det rykke vaccinationsplanerne flere uger.

Og lige nu er dens fremtid usikker. For der er fundet få tilfælde af blodpropper i forbindelse med vaccinen, meget lig AstraZeneca, dog i et langt mindre omfang.

Det var meningen, at de danske myndigheder ville melde ud torsdag, hvad planen for Johnson & Johnsons fremtid var. Men beslutningen er blevet udskudt.

Det meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag.

- Den har konsekvenser for vaccinekalenderen, som igen har konsekvens for genåbningshastigheden, lød det fra Magnus Heunicke.

Oppositionen anklager regeringen for at finde på dårlige undskyldninger for at undgå yderligere genåbning.

***

Lige nu står der knap 40.000 doser af Johnson & Johnson-vaccinen i danske køleskabe, og i løbet af de næste to uger vil endnu 150.000 doser komme ind over grænserne.

Men indtil videre har nul danskere fået vaccinen.

Blandt Johnson & Johnson-vaccinerede amerikanere har en sjældent bivirkning vist sig, og derfor har de danske myndigheder sat vaccinen på pause - selvom USA og EU har vurderet, at dens fordele opvejer dens risici.

Hvad vaccinens danske skæbne bliver, bliver der taget stilling til i løbet af næste uge. Mens vi venter på det, kan du blive klogere på fem mulige udfald:

Scenarie 1: Vi ruller Johnson & Johnson ud til alle

Første scenarie er, at vaccinen bliver rullet fuldt ud. Så vil man fra den ene dag til den anden have en ekstra kandidat i den danske vaccinevifte, og det vil sætte skub i udrulningen - særligt fordi Johnson & Johnson kun kræver et enkelt stik for fuld effekt.

- Så kommer der virkelig gang i vaccinebutikken, siger Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

Der er dog risiko for, at AstraZeneca vil spøge i nogle danskeres baghoved, hvis de får en invitation til et stik med Johnson & Johnson-vaccinen, påpeger Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet.

Det kan skabe en udfordring for de danske myndigheders kommunikation.

- Man kan risikere, at en del vil sige nej, fordi de er utrygge, siger han.

Scenarie 2: Vi ruller Johnson & Johnson ud til nogle grupper

Måske ender det med, at det kun bliver nogle af os, der får tilbudt vaccination med Johnson & Johnson-doser.

For hvis myndighederne ud fra alskens demografisk data kan se, at nogle aldersgrupper, køn eller noget tredje er særligt udsatte, frifinder det nemlig resten.

- Så lægger man et snit, hvor fordele overstiger risikoen ved vaccinen, siger Søren Riis Paludan.

Blandt de 15 amerikanske tilfælde har der været en overvægt af kvinder under 50 år, men det kan ifølge Jan Pravsgaard Christensen også have noget at gøre med, at den er givet til flere yngre kvinder.

Scenarie 3: Vaccinen bliver frivillig

En tredje mulighed er, at Johnson & Johnsons vaccine bliver givet til dem, der vil have den. Den model blev diskuteret i forbindelse med AstraZenecas vaccine, men indtil videre har partierne ikke kunnet finde frem til en endelig løsning.

Men ifølge Søren Riis Paludan skal scenariet også i spil i forbindelse med Johnson & Johnson.

- Den her mulighed bør man bestemt også overveje. Det vil være attraktivt, at vi kan gøre brug af de syv millioner doser, vi har bestilt, når de rapporterede bivirkninger er så sjældne, siger han.

Scenarie 4: Den bliver droppet

Det kan også ende med, at vaccinen bliver strøget fra den danske vaccinationsplan, som det var tilfældet med AstraZeneca.

Den model bliver en realitet, hvis de sjældne blodpropper, der har vist sig på den anden side af Atlanten, vejer for tungt.

Sygdomsbilledet ligner det, man har set hos AstraZeneca-vaccinerede, men hyppigheden er forskellig: Risikoen ved AstraZenecas vaccine ligger omkring én ud af 40.000 vaccinerede, mens det for Johnson & Johnson er omkring ét tilfælde per 500.000 vaccinerede.

- Med andre vacciner, hvor risikoen var så lille, så ville det være good enough for works. Men her er jeg virkelig splittet. Og det er umuligt ikke at se det her upåvirket af AstraZeneca-vaccinen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han peger også på, at vi har to alternativer i form af Moderna og Pfizer/BioNTechs vacciner og en god kontrol med epidemien.

- Det kan ende med, at to-tre personer vil dø af bivirkninger, selvom de ikke ville være blevet alvorligt syge af covid-19. Det er den vurdering, myndighederne skal lave, siger han.

Men man skal passe på med at putte Johnson & Johnson i samme kategori som AstraZeneca, mener Søren Riis Paludan. For hyppigheden af de sjældne blodpropper er meget lavere, og så ville den meget hurtigt fremme vaccineudrulningen, fordi den kun kræver ét stik.

- Man skal huske proportionerne i det her. AstraZeneca blev talt op i det røde felt, og det smitter af på Johnson & Johnson nu, siger han.

Scenarie 5: Pausen forlænges

En femte mulighed er, at pausen, der ind til nu har varet to uger, bliver forlænget endnu en gang.

- Myndighederne kan også vurdere, at de skal bruge mere tid. Så lurepasser man lidt og ser, om der dukker mere data op, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Den model er Søren Riis Paludan dog kritisk over for.

- Et eller andet sted er det jo lidt en krystermetode. At vi sidder trygt og venter på, om vi ser, at flere får bivirkninger andre steder i verden, siger han.

Ifølge ham vil en forlænget pause også rejse et etisk spørgsmål:

- Sat på spidsen kan man spørge sig selv: Hvor længe kan man se på uden at tage ansvar? Der - vil jeg mene - kommer et tidspunkt, hvor Danmark må komme ind i kampen og tage sin del af ansvaret for at indsamle erfaringer, siger Søren Riis Paludan.

Spørgsmålet om tid

TV 2 har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen og spurgt, hvad det vil betyde for den danske vaccinationskalender, hvis Johnson & Johnson bliver droppet.

Styrelsen ønsker ikke at kommentere på det, inden de har meldt noget ud om vaccinen. Men tidligere har SST fortalt til Berlingske, at vaccineprogrammet vil blive udskudt tre uger.

De tre uger vil betyde, at alle voksne danskere først er blevet tilbudt en vaccination mod coronavirus i slutningen af august. Jan Pravsgaard mener, at en udsættelse i den størrelsesorden lyder overskuelig.

Særligt fordi man nu har strukket afstanden mellem de to vaccinationer, så flere danskere hurtigere kommer i gang med vaccinationerne.

- Hvis det handlede om månedsvis, så var situationen værre. Men her vil jeg trække ordsproget: "Hastværk er lastværk", for vi skal nok nå i mål, siger Jan Pravsgaard Christensen

Forsinkelsen er ifølge Søren Riis Paludan "til at leve med". Men alligevel vil det ikke være umærkeligt for os, hvis Johnson & Johnson forsvinder ud af vaccineplanerne.

- Det er ikke hvilke som helst tre uger. Det ligger midt i sommerferien, og store dele af verden omkring os vil være åbne igen, siger han.